Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015
Indsendt af:
Forældrerådet Borup
Dato: 4. februar 2015
Svarnummer:
245
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældrerådet Borup Klynge Bi2
By:
København N.V.
Postnr.:
2400
Bispebjerg d. 4.2.15 Høringssvar vedrørende fremtidens fritidstilbud Københavns Kommune fra forældrerådet i Borup/Klynge Bi2. Kære Børne- og Ungeudvalg i København. I er helt galt afmarcheret i forhold til jeres plan med at lægge fritidshjem på skolerne og fritidsklubber i store fritidsplatforme. I må for vore børns skyld finde et andet sted at spare ! Fritidshjem bør have pædagogisk ledelse og det bør være under klyngerne for at fastholde den fagligt pædagogiske udvikling I selv satte i gang med klyngedannelsen i 2011. Det er med meget stor bekymring, at forældrerådet i Den Integrerede Institution Borup/Klynge Bi2 har modtaget Københavns Kommunes udspil om for fritidstilbuddene omkring Grøndalsvænget Skole - et udspil som kan ende med, at fritidshjemmet Borup samt evt. hele Borup bliver lukket. Vores børn går i dag i henholdsvis sproggruppen, børnehaven, fritidshjemmet eller klubben i Borup og det er ikke tilfældigt, at det er Borup som danner rammen om eftermiddagstimerne for de lidt større børn efter en lang skoledag. Den Integrerede Institution Borup er ganske enkelt ét af de bedste fritidstilbud i København Kommune fordi: •Personalets pædagogiske arbejde er i særklasse, og de formår at se og møde det enkelte barn der hvor det er. -Den Integrerede Institution Borup er en del af Klynge Bi2 der har et stærkt pædagogisk fagligt fundament som de konstant forsøger at udvikle på. •Fritidshjemmet Borup har igennem årene modtaget mange børn med særlige behov som af den ene eller anden grund ikke kunne trives i større rammer. •Ledelsen er kompetent, personalegruppen er stabil og økonomien er sund. •Legepladsen er en oase og helt ny, som giver børnene mulighed for en positiv og udfordrende eftermiddag i inspirerende udenoms-arealer. Dette vægtes og børn opfordres til og deltager i udeliv i al slags vejr. •Institutionen har en passende størrelse, som gør, at børn, personale og forældre kender hinanden. •Fritidshjemmet Borup ligger en lille gåtur væk fra skolen, og turen og de nye rammer giver et kærkommet afbræk i børnenes hverdag. De trænes i trafiksikkerhed og får en daglig gåtur. •Fritidshjemmet Borup er et klart førstevalg for mange engagerede forældre til børn på Grøndalsvænget Skole. Borups tætte beliggenhed op af Grøndalscenter / boldbanerne / Genfoeningpladsen udgør en perfekt match i forhold til vores børn mulighed for – med udgangspunkt i de trygge pædagogiske og dermed guidende rammer i Borup - at blive indført i de mange foreningstilbud og vælge deres fritid. Udsigten til, at vores børn fremover skal blive en del af en mega-institution med over 300 børn samlet i KKFO lokaler på Grøndalsvænget Skole er skræmmende, og det er en udvikling som vi i forældrerådet for alt i verden vil undgå. De nuværende rammer omkring Grøndalsvænget Skole er utilstrækkelige og specielt udenoms-arealerne er problematiske, og kan på ingen måde danne en tilfredsstillende ramme for så mange børns fritidsliv. Vi frygter derfor, at fritidstilbuddet fremadrettet bliver reduceret til opbevaring – og det ønsker vi ikke at lægge børn til. Forældrerådet støtter op omkring Grøndalsvænget Skole og det ”Stærke Samarbejde” der er mellem Borup/Klynge Bi2 og skole, men kun i det omfang, at skole og fritidstilbud i et lige værdigt samarbejde kan skabe gode trygge rammer for vores børn gennem hele dagen. Vi forudser desværre, at mange fremadrettet vil vælge den lokale folkeskole fra, hvis vore børns gode fritidsliv skal ofres i en økonomisk spareøvelse. Forældrerådet opfordrer til, at der kigges på lokale løsninger, som den ledelsen i Klynge Bi2 foreslår, som tager hensyn til, at vi som forældre har mulighed for at vælge det fritidstilbud som passer bedst til vores børn. Forældrerådet opfordrer til, at Fritidshjemmet Borup bevares som fritidshjem på sin nuværende matrikel og at det kommende fritidstilbud for de lidt større børn og unge ligeledes lægges under Klyngen sådan at der er et pædagogisk 0 – 18 års perspektiv under pædagogisk ledelse. Bevar Borup i Klynge Bi2 og spar på noget andet end udviklingen af byens fremtid. Med venlig hilsen Forældrerådet i Borup/Klynge Bi2
Læs høringssvar fra Forældrerådet Borup
Indsendt af:
Forældrebestyrelsen i Klynge Ø5
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
244
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge Ø5
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Se vedhæftede :-)
Læs høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Klynge Ø5
Indsendt af:
Skolebestyrelsen Vibenshus Skole
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
243
Vedhæftede filer: 1
By:
Østerbro
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen Vibenshus Skole
Indsendt af:
Kirstine Krause Binggeli
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
242
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Fremtidens fritidstilbud til vores børn rimer ikke på ro, nærvær og tryghed. Med planer om at nedlægge de små fritidshjem og i stedet sammenlægge til gigant institutioner, vægtlægges ikke ,hvad børn har overvejende brug for, nemlig tryghed og nærværende voksne. Det er trist både for børnene og for de voksne, der arbejder under de forhold. I vores familie har vi netop erfaret med vores ældste barn, som er startet i børnehaveklassen på Rødkilde skole, hvor svært det kan være at starte i skole og derefter skulle navigere selvstændigt rundt i skolens KKFO. Rødkilde skoles KKFO er et stort sted med mange børn og en løs pædagogisk struktur. De voksne ansatte arbejder funktionsopdelt og det er således børnenes egen opgave at melde sig til de aktiviteter stedet tilbyder. Dette faktum, kombineret med særdeles højt støjniveau og børn i mange forskellige aldersgrupper, blev medvirkende til, at mødet med fritidstilbuddet blev helt uoverskueligt for vores barn. Vrede og aggressioner og dårligt humør blev den dominerende følelse i hverdagen. Det er ikke, hvad man ønsker at opleve når man er 5 år. Heller ej som forældre. Vi var så heldige omsider, at få plads på et mindre fritidshjem, kun for børn fra børnehaveklassen. I disse rammer gives god mulighed for positive oplevelser med jævnaldrende børn og med voksne, som har bedre vilkår til at skabe ro og nærvær, samt struktur på dagen, hvilket mange børn oplever stor tryghed ved. De mindre fritidstilbud, har større mulighed for at tilbyde vores børn en hverdag med ovenstående værdier, og netop derfor er de mindre fritidstilbud værd at bevare!
Læs høringssvar fra Kirstine Krause Binggeli
Indsendt af:
Emil Ejlersen
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
241
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vedrørende fremtidens fritidshjem i Brønshøj. Det skal Præstekær Fritidshjem være en del af! Jeg skriver for at fortælle om den oplevelse jeg har af det fritidshjem som min datter på 7 år bruger sine eftermiddage på efter skole. Min datter, Mathilde, går på Brønshøj Skole i første klasse og på Præstekær Fritidshjem. Fra første dag min datters mor og jeg afleverede Mathilde på Præstekær, har vi aldrig været i tvivl om at dette sted bare er suverænt for vores barn. "Velkommen til verdens bedste Fritidshjem" stod der i velkomstbrevet. Og det er ikke løgn - for stedet er verdens bedste fritidshjem for børnene derhenne - stemningen, engagementet hos de voksne, nærværet og stedet er bare rigtig godt. De voksne derovre tror selv på, at de er verdens bedste fritidshjem - og det er sådan en holdning og overbevisning, er gør at de er klar til hver dag at give børnene den bedste tid sammen med dem. Fritidshjemmet består af to meget forskellige bygninger. Den ene en villa, den anden en mere institutionsagtig bygning. Imellem disse to huse, hvor børnene har frihed til at opholde sig som de vil, er der en oase af forskellige udendørs tilbud for børnene. En miniature by, hvor de kan lege gemmeleg m.m., en boldbane, en rally-bane, en bålplads, hvor der næsten er tændt op hver dag, et udendørs træ værksted, en legeplads o.s.v. Det må være utrolig inspirende for børnene at de sådan kan lave så meget forskelligt - og man finder bare de mest engagerede og altid nærværende voksne, uanset om det er udenfor - eller i husenes forskellige værksteder m.m. Voksne der hele vejen rundt tager ansvar for børnene og stedet. Det kan man bare mærke. Jeg er ekstremt glad for at have min datter gående sådan et sted, hvor barnet er i fokus - gid jeg selv havde haft sådan en mulighed som barn. Jeg håber inderligt, at I vil tænke jer rigtig grundigt om, og bevare det mest eftertragtede fritidshjem i Brønshøj. Det er for godt til at smide væk!
Læs høringssvar fra Emil Ejlersen
Indsendt af:
Camilla Ahrensberg
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
240
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Også vedhæftet som pdf fil. Kære politikkere Vi er som forælder til et barn, der skal til at starte på fritidshjem og 2 børn i klubregi, meget bekymrede over den fremtid der er for fritidstilbuddene i København. Vi er kraftigt imod, at vores egne børns fritidshjem og klubber nedlægges, men vi er også i den grad bekymrede over, hvad sker der i fremtiden med det gode børneliv og de mange gode fritidstilbud som hele København i dag har at tilbyde. Fremtidens fritidstilbud varsler ét tilbud pr. skole. Vi har svært ved at forestille os et samlet fritidstilbud, hvor der er plads til individuel opmærksomhed. Vi har svært ved at se muligheder for værksteder, kreativt håndarbejde, musik, leg og i omegnen af 400 børn, hvor børnene gennem voksenkontakt og nærvær kan udvikle sig og få styrket deres selvværd. Efter indførelsen af skolereformen har politikerne i Københavns Kommune vedtaget de seks nedenstående principper for fremtidens fritidstilbud: 1. Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag 2. Der skal skelnes mellem typer af pædagogiske tilbud, så de mindste skolebørn er i et trygt og dannende miljø, der giver forældre mulighed for pasning, mens de større børn dannes i et pædagogisk tilbud i samspil med byens mange andre muligheder 3. Fritidsstrukturen skal være faglig og økonomisk bæredygtig 4. Skoler og fritidstilbud skal gøre brug af fælles faciliteter og for de mindste skolebørn skal fritidstilbuddet og skolerne tænkes tæt sammen 5. Skoler, fritidstilbud, foreninger og andre aktører i lokalområdet skal samarbejde om aktiviteter og faciliteter 6. At der skabes den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, så folkeskolen i højere grad bliver forældrenes førstevalg Desværre virker det som om, at man i disse principper helt har glemt at tænke på det gode børneliv/fritidsliv med mulighed for den frie leg, der bygger på børnenes fantasi. Samtidig er der heller ikke levnet meget plads til muligheden for mangfoldige tilbud, og vores mulighed for at vælge det, der passer vores børn. Vi kender ingen forældre, der gerne vil have deres børn i større institutioner. Men vi kender mange, der har valgt bevidst at få deres børn i mindre institutioner. Det er gennemtænkte og velovervejede anskuelser om, hvad netop deres børn har bedst af. Mange ser de små fritidshjem som et sted, hvor de har muligheden for at give det enkelte barn den individuelle opmærksomhed barnet har brug for, og dermed kan de bedre styrke barnets selvværd og sociale kompetencer. Med den nye skolereform er hverdagen blevet noget anderledes. Når barnets skoledag er forvirrende og til tider temmelig stressende, er det vigtigt, at barnet har rolige trygge rammer til fri leg eller kreativ aktivitet efter skole med et overskueligt antal børn og voksne at forholde sig til. Efter indførelsen af først inklusion og derefter skolereformen er Børne- og Ungdomsforvaltningens forslag til ændringer af fritidsområdet så gennemgribende, at det uden tvivl kommer til at få store konsekvenser for vores børns hverdag. At man allerede nu vælger at kigge på dette område, bunder højst sandsynligt i økonomien ved forlængelsen af skoledagen og den derved kortere åbningstid på fritidstilbuddene. Desværre ser man samtidig helt bort fra vigtigheden af den trygge base, som fritidstilbuddene er. Mens skolerne kæmper med at finde ud af, hvordan hverdagen skal se ud indenfor de nye rammer, og børnene en stor del af tiden skal forholde sig til de længere dage, nye undervisningsformer, den megen sygdom og mange forskellige vikarer, har fritidstilbuddene kunnet fungere som den trygge base, der stadig er velkendt og uforandret. Denne trygge base står nu til at forsvinde inden skolereformen falder ordentligt på plads. Man vælger også at omstrukturere inden samarbejdet mellem pædagoger og lærere er på plads, og inden man på fritidshjemmene får lejlighed til selv at finde ud af en struktur, der giver mening i relation til folkeskolereformen, og som tydeligt viser os forældre sammenhængen mellem skole og fritidstilbud. Omstruktureringen synes at være et ugennemtænkt hasteforslag for at spare penge. Der er endnu ikke evalueret på effekten af folkeskolereformen, og hvem ved, hvad der vil ske efter et Folketingsvalg? Man vælger så i Københavns Kommune at handle hurtigt og uden omtanke for vores børn? Vi kan på ingen måde gå ind for Københavns Kommunes planer om "Fremtidens fritidstilbud" Det er en meget dårlig ide og udtryk for dårlig forståelse for børnenes behov. Det er børnene, det her skal handle om. Kommunens planer vil få både børn og pædagoger til at mistrives. Vi har valgt at vores børn skal gå på de lokale folkeskoler. Vores ældste går nu i 2.g, men har gået på Vanløse skole, hvor vores datter går i 8. klasse. Lillebror går på Hyltebjerg skole og her er det planen at lillesøster skal starte efter sommerferien. Valget har været et bevidst fravalg af privatskoler, da vi mener at det er bedst for vores børn at gå på den skole, hvor de møder børn fra alle samfundslag og alle bor i nærområdet, som skaber gode muligheder for legeaftaler mm. Vores store børn går/ har gået på Lønstrupgård fritidshjem, klub og ungdomsklub. Lillebror går nu i Sejlklubben. Ved en omstrukturering og dermed flytning af de fysiske lokaliteter, er vi overbevist om at klubben ikke længere vil blive brugt. De ønsker/gider ikke skulle væk fra deres nærområde og det personale de holder af, og dermed vil det ikke være noget vi ønsker at betale til. Vi tænker ikke at vi er alene om den tanke, så hvis dette er et forsøg på at skræmme os ud klubberne så disse kan lukkes, er i godt på vej. Hvad angår vores datter, der skal starte efter sommerferien, går hun nu i Enghuset, der er både fritidshjem og børnehave. En fantastisk løsning, der burde komme mange flere børn til gavn. At skulle starte i skole, med alt det ”skræmmende” det indebærer, for efter endt skoledag, at kunne vende tilbage til sin børnehave/fritidshjem hvor man er en af de store og føler tryghed ved det hele, er fantastisk. Vi afventer og håber på at i kommer til fornuft, så vi ikke bliver nødt til at gå mod jeres 6. princip og gøre privatskolen til vores første valg. Bevar de individuelle hensyn, bevar det frie valg, bevar mangfoldighed - Bevar de små fritidshjem og klubber! Hilsen Lasse & Camilla Ahrensberg
Læs høringssvar fra Camilla Ahrensberg
Indsendt af:
Camilla Ahrensberg
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
239
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vedhæftet som pdf fil.
Læs høringssvar fra Camilla Ahrensberg
Indsendt af:
Charlotte Illemann
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
238
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vi er meget bekymrede for Københavns Kommunes udspil om en 1:1 struktur for fritidstilbuddene omkring Korsager Skole - et udspil som kan ende med, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver lukket. Vores søn Bertram går i dag på Fritidshjemmet Storegårdsvej, og det er ikke tilfældigt, at vi har valgt, at netop Storegårdsvej skal danne rammen om eftermiddagstimerne efter en lang skoledag. Fritidshjemmet Storegårdsvej er ganske enkelt ét af de bedste fritidstilbud i København Kommune af flere grunde. Personalets pædagogiske arbejde er i særklasse. Der er en kompetent og imødekommende ledelse og personalegruppe, der formår at møde børnene, hvor de er. Det er voksne, der ser børnene, kender børnene og vil børnene det bedste. Det kan kun lade sig gøre, fordi Storegårdsvej har en passende størrelse og perfekte omgivelser, som giver børnene fantastiske udfoldelsesmuligheder. Størrelsen har også afgørende betydning for et rigtig godt forældresamarbejde. Udsigten til, at vores søn og hans brødre fremover skal blive en del af en mega-institution med 448 børn samlet i Frithusets lokaler på Korsager Skole er skræmmende, og det er en udvikling som vi for alt i verden vil undgå. De nuværende rammer omkring Korsager Skole er utilstrækkelige og specielt udenomsarealerne er problematiske, og kan på ingen måde danne en tilfredsstillende ramme for så mange børns fritidsliv. Vi frygter derfor, at fritidstilbuddet fremadrettet bliver reduceret til opbevaring – og det ønsker vi ikke at lægge børn til. Vi vil gerne støtte op omkring Korsager Skole, men kun i det omfang, at skole og fritidstilbud kan skabe gode trygge rammer for vores børn gennem hele dagen. Vi forudser, at mange fremadrettet vil vælge den lokale folkeskole fra, hvis vores børn gode fritidsliv skal ofres i en økonomisk spareøvelse. Vi mener derfor, at der er behov for lokale løsninger, som tager hensyn til, at vi som forældre har mulighed for at vælge det fritidstilbud som passer bedst til vores børn. Vi vil således opfordre til, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som fritidshjem på sin nuværende matrikel og fremadrettet kommer til at fungere som en satellit til Frithuset. Bevar Fritidshjemmet Storegårdsvej! Venlig hilsen Jesper Parsholt og Charlotte Illemann
Læs høringssvar fra Charlotte Illemann
Indsendt af:
Charlotte Illemann/Jesper Parholt
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
237
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Vi er meget bekymrede for Københavns Kommunes udspil om en 1:1 struktur for fritidstilbuddene omkring Korsager Skole - et udspil som kan ende med, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver lukket. Vores søn Bertram går i dag på Fritidshjemmet Storegårdsvej, og det er ikke tilfældigt, at vi har valgt, at netop Storegårdsvej skal danne rammen om eftermiddagstimerne efter en lang skoledag. Fritidshjemmet Storegårdsvej er ganske enkelt ét af de bedste fritidstilbud i København Kommune af flere grunde. Personalets pædagogiske arbejde er i særklasse. Der er en kompetent og imødekommende ledelse og personalegruppe, der formår at møde børnene, hvor de er. Det er voksne, der ser børnene, kender børnene og vil børnene det bedste. Det kan kun lade sig gøre, fordi Storegårdsvej har en passende størrelse og perfekte omgivelser, som giver børnene fantastiske udfoldelsesmuligheder. Størrelsen har også afgørende betydning for et rigtig godt forældresamarbejde. Udsigten til, at vores søn og hans brødre fremover skal blive en del af en mega-institution med 448 børn samlet i Frithusets lokaler på Korsager Skole er skræmmende, og det er en udvikling som vi for alt i verden vil undgå. De nuværende rammer omkring Korsager Skole er utilstrækkelige og specielt udenomsarealerne er problematiske, og kan på ingen måde danne en tilfredsstillende ramme for så mange børns fritidsliv. Vi frygter derfor, at fritidstilbuddet fremadrettet bliver reduceret til opbevaring – og det ønsker vi ikke at lægge børn til. Vi vil gerne støtte op omkring Korsager Skole, men kun i det omfang, at skole og fritidstilbud kan skabe gode trygge rammer for vores børn gennem hele dagen. Vi forudser, at mange fremadrettet vil vælge den lokale folkeskole fra, hvis vores børn gode fritidsliv skal ofres i en økonomisk spareøvelse. Vi mener derfor, at der er behov for lokale løsninger, som tager hensyn til, at vi som forældre har mulighed for at vælge det fritidstilbud som passer bedst til vores børn. Vi vil således opfordre til, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som fritidshjem på sin nuværende matrikel og fremadrettet kommer til at fungere som en satellit til Frithuset. Bevar Fritidshjemmet Storegårdsvej! Venlig hilsen Jesper Parsholt og Charlotte Illemann
Læs høringssvar fra Charlotte Illemann/Jesper Parholt
Indsendt af:
Mette og Martin Høgel
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
236
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære Børne- og Ungdomsudvalg Det er med stor bekymring, at vi har modtaget Københavns Kommunes udspil om en 1:1 struktur for fritidstilbuddene omkring Korsager Skole - et udspil som kan ende med, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bliver lukket. Vores dreng går i dag på Fritidshjemmet Storegårdsvej, og han har to små søstre, som vi også håber skal starter der, henholdsvis til sommer og om tre år. Det er ikke tilfældigt, at vi har valgt, at netop Storegårdsvej skal danne rammen om eftermiddagstimerne efter en lang skoledag. Fritidshjemmet Storegårdsvej er ganske enkelt ét af de bedste fritidstilbud i København Kommune fordi: • Personalets pædagogiske arbejde er i særklasse, og de formår at se og møde det enkelte barn der hvor det er. • Fritidshjemmet Storegårdsvej har igennem årene modtaget mange børn med særlige behov som af den ene eller anden grund ikke kunne trives i større rammer. • Ledelsen er kompetent, personalegruppen er stabil og økonomien er sund. • Legepladsen er en oase, som giver børnene mulighed for en positiv og udfordrende eftermiddag i inspirerende udenomsarealer. • Institutionen har en passende størrelse, som gør, at børn, personale og forældre kender hinanden. • Fritidshjemmet Storegårdsvej ligger en lille gåtur væk fra skolen, og turen og de nye rammer giver et kærkommet afbræk i børnenes hverdag. • Fritidshjemmet Storegårdsvej er et klart førstevalg for mange engagerede og ressourcestærke forældre til børn på Korsager Skole. Udsigten til, at vores børn fremover skal blive en del af en mega-institution med 448 børn samlet i Frithusets lokaler på Korsager Skole er skræmmende, og det er en udvikling som vi for alt i verden vil undgå. De nuværende rammer omkring Korsager Skole er utilstrækkelige og specielt udenomsarealerne er problematiske, og kan på ingen måde danne en tilfredsstillende ramme for så mange børns fritidsliv. Vi frygter derfor, at fritidstilbuddet fremadrettet bliver reduceret til opbevaring – og det ønsker vi ikke at lægge børn til. Vi vil gerne støtte op omkring Korsager Skole, men kun i det omfang, at skole og fritidstilbud kan skabe gode trygge rammer for vores børn gennem hele dagen. Vi forudser, at mange fremadrettet vil vælge den lokale folkeskole fra, hvis vores børns gode fritidsliv skal ofres i en økonomisk spareøvelse. Vi mener derfor, at der er behov for lokale løsninger, som tager hensyn til, at vi som forældre har mulighed for at vælge det fritidstilbud som passer bedst til vores børn. Vi vil således opfordre til, at Fritidshjemmet Storegårdsvej bevares som fritidshjem på sin nuværende matrikel og fremadrettet kommer til at fungere som en satellit til Frithuset. Bevar Fritidshjemmet Storegårdsvej! Venlig hilsen Mette og Martin Høgel
Læs høringssvar fra Mette og Martin Høgel
Indsendt af:
Nete og Mikkel Krogsgaard Niss
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
235
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældre, Ønskeøen
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedhæftede høringssvar
Læs høringssvar fra Nete og Mikkel Krogsgaard Niss
Indsendt af:
Trine Heilmann og André Larsen
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
234
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar vedr. Fremtidens Fritidsstruktur Vi er som familie dybt bekymrede over jeres planer om at ændre fritidstilbuddene i vores bydel. Vi er bange for, at I ved at samle klubbørnene i et fritidscenter - i stedet for at lade de mindre enheder bestå - risikerer, at de 10-14-årige vil droppe ud af fritidstilbuddene. Og vi kan simpelthen ikke forstå, at det skal være nødvendigt med stordrift i en kommune, som bryster sig af at have en sund økonomi. Vi har tre børn, som er enormt glade for Præstekærs fritidsklub Hjørnet, dens voksne og deres rummelighed. Og vi er bange for, at I træffer en forkert beslutning, fordi I slet ikke er klar over, hvor stort og vigtigt et stykke arbejde, de voksne på Hjørnet gør. Det er de voksnes fortjeneste, at vores tre børn ikke sidder hjemme foran en skærm de fleste af ugens eftermiddage; de vælger i stedet klubben, kammeraterne, de voksne og fællesskabet. Og det kan vi som forældre kun glæde os over. Hjørnet er stor nok til, at der er masser af kammerater at vælge i mellem, men ikke større end at de voksne kender børnene og rent faktisk interesserer sig for, hvordan de går og har det. Hjørnet ligger tæt på skolen og tæt på, hvor vi og alle børnenes kammerater bor. Det er altså et naturligt samlingspunkt for ungerne på hverdagseftermiddage. Vores ældste søn går i 6. klasse, og bruger nu klubben på tredje år, mens vores yngste søn og datter, der går i 4. klasse, snart kan fejre et års jubilæum som klubbørn. Det er her, de leger og hygger med både drenge og piger fra deres klasser – også med mange, som de ellers ikke laver legeaftale hjemme med. På klubben har to af dem taget sykørekort, for det var der ikke tid til i skolens håndarbejdstimer; ligesom drengene har lært at spille et par numre på guitar, selvom de ikke har gået på musikskole. Det at de voksne i klubben har tid, at de har lyst til at være sammen med ungerne betyder, at vores børn har lyst til at tilbringe tid sammen med dem, at lære og lade sig inspirere af dem. De oplever voksne, som er stabile og nærværende i en tid med mange forandringer i skoledagen. De oplever voksne, som interesserer sig for, hvordan de har det, og som tager fat, når der er problemer i en børnegruppe. Tanken om en storklub med mange flere børn og voksne tiltaler hverken vores tre børn eller os som forældre. Det fællesskab, det nærvær og den ånd, der hersker i Hjørnet, kan ikke bare proppes ind i et andet hus. Vi håber derfor inderligt, at I vil indse, at en så velfungerende klub som Hjørnet bør bevares. Det er ikke et opbevaringssted for tweens og teenagere – det er der, vores børn hver dag lærer at være store og selvstændige i et trygt og sjovt fællesskab. Bedste hilsner André Larsen og Trine Heilmann
Læs høringssvar fra Trine Heilmann og André Larsen
Indsendt af:
Lotte Marholt
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
233
Virksomhed / Organisation :
Thorolf - Spejderne på Islands Brygge
By:
København S
Postnr.:
2300
Spejderne på Islands Brygge leverer inkluderende og identitetsskabende fritidstilbud for børn og unge, der hverken i pris eller kvalitet kan matches af mange kommunale tilbud. Vi vokser sammen med Bryggen og er et vigtigt samlingspunkt for hele området. Vores frivillige kræfter giver fritidsaktiviteter og sammenhold til omkring 60 børn, og vi vil gerne være en del af bryggebørnenes hverdag fremover, selvom vi bor på en kommunal grund og midt i et område, der vokser hurtigt. Fritidstilbud er også Thorolf - spejderne på Islands Brygge. Fremtidens fritidstilbud handler naturligvis i høj grad om de tilbud og ikke mindst størrelsen på de tilbud, som vores børn tilbydes i form af fritidshjem og fritidsklub, men det handler også om de foreningstilbud der bliver mulige i den kontekst. Her kommer f.eks. Thorolf - spejderne på Islands Brygge ind i billedet. Siden 1985 har Thorolf holdt til i egen hytte på kommunens grund på Artillerivej 67. Igennem de sidste 30 år har hundredevis af unge bryggeboere haft sunde fritidsinteresser på grunden, tæt på fælleden og havn. Et rigtig dejligt sted at være byspejder. I 2005 blev vi nød til at sælge dele af hytten fra - fordi børnehaven Anna Havana havde mistet sin legeplads i forbindelse med udvidelsen af Skolen på Islands Brygge og skulle bruge vores. Thorolf har altid været en del af Bryggens foreningsliv og støttes altid op af beboere og det lokale erhvervsliv. Vi betragter os selv som en vigtig del af Bryggen. Vi har vokseværk ligesom resten af Bryggen. Vores placering er ideel da den forbinder det nye Islands Brygge med det gamle Islands Brygge. Vi har spejdere i begge ender. Beliggenheden gør at det er nemt for alle “lige at sende deres barn til spejder lidt nede af vejen”. Det sætter vi utrolig stor pris på. Vi samarbejder i dag med Thorshave (Thorsanna) som har mulighed for at benytte spejdergrunden til udendørsaktiviteter. Vi samarbejder også med KBHFF - Københavns Fødevareselskab, der hver onsdag udleverer og sælger økologisk frugt og grønt fra hytten. Derudover låner vi hytten ud til f.eks. Islands Brygge Badminton, Diverse vandrelaug samt andre foreninger der måtte få brug for husly. Thorolf ser derfor 2 mulige scenarier under det nye fritidstilbud. Thorolf har længe ønsket sig mulighed for at bygge en ny, bæredygtig hytte til spejderaktiviteter. Det har ikke kunnet lade sig gøre at bygge nyt med den nuværende kommunale opsigelsesfrist på grunden. Med muligheden for at lave ny lejeaftale om hele grunden, vi kan løfte den opgave det er at tage flere spejdere ind. Islands Brygge har dermed en stærkt, lokalforankret netværk, der binder den nye og gamle del af Bryggen sammen og er et samlingspunkt for familier med blandede ressourcer. Hvis Thorolf tvinges ud af vores hytte og væk fra vores grund, har vi brug for et nyt sted at arbejde ud fra. De fritidstilbud man får som ung i spejderbevægelsen er væsensforskellige fra de tilbud, man får i fx SFO og fritidshjem. Derfor har Thorolf brug for særlige både indendørs og udendørs indretninger som tilgodeser en spejdergruppes behov for både bål, raftebygning etc. Indendørs ville det således dække en multihal, mødelokale samt dedikerede rum til spejderne som bl.a dækker behovet for materiale opbevaring og spejdermøder. Vi inviterer gerne kommunen til dialog om hvordan lokaler kunne udnyttes til andre end Thorolf og måske hjælpe med at udvikle en outdoor profil for andre fritidstilbud (fritidshjem). Bestyrelsen og ledere hos Thorolf - spejderne på Islands Brygge.
Læs høringssvar fra Lotte Marholt
Indsendt af:
Susanne Hougaard
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
232
Virksomhed / Organisation :
Smørblomsten
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Dette høringssvar vedrører den mulige lukning af fritidshjemmet Smørblomsten, Husum Skole. Jeg er mor til 3. 2 piger som begge har gået på Smørblomsten, og en dreng som går på Smørblomsten pt. (1. Klasse) Det er desværre blevet foreslået, at Smørblomsten skal lukkes og børnene fordeles på 2 andre fritidshjem ( Stafetten og Trommen). Vi har netop valgt Smørblomsten fordi det et lille fritidshjem som giver børnene tryghed og nærvær. Det der er specielt ved Smørblomsten er, at personalet har et helt specielt engagement i hvert enkelt barn. De har indblik i hvordan børnene trives og alle kender alle. Der er altid personale som børn og forældre kan kontakte som kender børnene og deres familier. Når man henter sit barn er alle de voksne altid i gang med forskellige aktiviteter med børnene. Der er et tæt bånd mellem alle voksne og børn. Jeg er ikke i tvivl om at pædagoerne på de øvrige fritidshjem også gør en kæmpe indsats for børnene. Men jo større institutionerne bliver jo sværre blir det at bevare nærværet i dagligdagen. Og jeg frygter virkelig at børnene bare bliver et nummer som skal huske at checke ind når de kommer og checke ud når de går. Samtidig knokler elever og lærere benhårdt med den nye skolereform. Man skal ikke tage fejl af at disse omvæltninger og ændringer kræver meget energi og overskud af alle implicerede. Derfor bekymrer det mig, at man oven i disse omvætninger oven i købet vil samle de mindste skolebørn i en stor fælles fritidsordning. Jeg er bestemt ikke modstander af forandring, men en yderligere kæmpe omvæltning kan da umuligt give mere tryghed til børn i indskolingen. Det er vigtigt, at man i denne proces tænker meget mere i at bevare de eksisterende fritidshjem, frem for at starte forfra, med alt det kaos, som det vil medføre. Jeg ønsker derfor at vores fritidshjem får lov til at forsætte uforandret evt. med en anden ledelsesstruktur. Mvh Susanne Hougaard
Læs høringssvar fra Susanne Hougaard
Indsendt af:
Maria Ortmann
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
231
By:
København V
Postnr.:
1671
Som henholdsvis forælder og pædagog har jeg gennem de seneste 8-10 år fulgt, set og oplevet nedskæringer og omlægninger på pasnings- og skoletilbud på nært hold. Det er derfor ikke uden en vis bekymring jeg ser frem mod resultaterne af de kommende omlægninger af Københavns fritidsordninger. På baggrund af både personlige erfaringer privat og professionelt og af erfaringer som præsenteret i medierne, har jeg forsøgt at pege på nogle af de punkter, som jeg umiddelbart tænker det er vigtigt at kommunen fokuserer på i det videre arbejde med omlægningen af vores børns fritidsordninger. Opsummerende for mine overvejelser, som jeg efterfølgende vil uddybe, mener jeg at det er meget vigtigt at kommunen fastholder; 1) Tydelig adskillelse af skole og fritid 2) Mindre enheder med muligheder for at se det enkelte barn og for at have trygge relationer børnene imellem og mellem barn og personale 3) Enheder der ligger uden for skolens matrikel 4) En klar adskillelse mellem skolens og fritidstilbuddets ledelser, så disse -trods det samarbejde de uundgåeligt skal have- ikke flyder sammen. Uddybende for mine synspunkter; Efter fastlæggelse af skolereformen har børn i dag længere tid i skolen, og -som kommunen også giver udtryk for i deres nyhedsbrev- deraf kortere tid i fritidsordningerne. Det er efter min mening grundlæggende beklageligt, men når det nu en gang er blevet fastlagt at tingene ser sådan ud, kan jeg godt forstå, at man må omtænke fritidsordningernes form. Ikke mindst fordi der også er økonomiske hensyn at tage. Som det ser ud nu virker det, udefra set, som en god løsning at pædagoger fra fritidsordningerne deltager i skolegangen, som efter intentionerne skulle varetage nogle af de kreative tiltag og fysisk udfoldelse der skal fylde den øgede skoletid ud. Ikke mindst set i lyset af den normering der er i mange klasser, hvor lærere skal holde styr på temmeligt mange børn i mange timer. Erfaringerne om tiltagende stress i lærerstaben taler deres tydelige sprog om det voksende arbejdspres. Mon ikke denne løsning fortsat kan sikre at ikke alt for mange både pædagoger og lærere må vinke farvel til deres arbejde? Personligt er det- når dette er sagt- min egen erfaring som pædagog i en småbørnsinstitution at jo højere børnetal/ strammere normering, jo højere stress- og konfliktniveau børnene imellem. Derfor håber jeg at man i høj grad vil prioritere at arbejde for at fritidsordningerne, under de kommende sammenlægninger ikke vokser til deciderede centre- hvilket i kommunens oplæg er et af de nævnte scenarier. Men at man netop prioriterer lidt mindre enheder, så fritiden forbliver overskuelig for børnene efter skoledagens afslutning. Og så børnene fortsat har nogle enkelte voksne de føler en tryg relation til, og kan finde deres kammerater. I tilfældet Tove Ditlevsens skoles indskoling (hvor jeg selv har barn) er der tale om 448 børn, der skal tilbydes en fritidsordning. Det er efter min bedste overbevisning alt for mange børn at samle i en fritidsordning på ét sted. Desuden forekommer ideen om at bruge skolens undervisningslokaler heller ikke som en frugtbar løsning. De fleste voksne ved godt selv hvor meget det betyder at flytte lokalitet fra arbejdspladsen, hvis vi rent faktisk skal have oplevelsen af at holde fri, med den sociale og kulturelle udvikling fritidsaktiviteter nu bidrager til. Herudover er der stadig en hel skare af lærere der skal passe deres arbejde på skolerne frem til kl. 16, og formodentlig har brug for arbejdsro. Og sidst men ikke mindst er det meget begrænsede områder på skolerne der er indrettede til at skabe de rekreative tilbud, som man fortsat gerne vil fastholde. Det optimale må derfor være at finde velegnede lokaler udenfor skolen og lad børnene komme ud og gå en lille tur hen til det sted, hvor de kan nyde deres fritid. En gåtur, som iøvrigt også kan være både fysisk, trafikalt og pædagogisk udviklende. Så længe man undgår ideer om at nedlægge andre ellers velfungerende institutioner til formålet. Hvor man end finder fordelene ved de tiltænkte sammenlægninger (økonomiske og pædagogiske), er det mit håb at man fortsat prioriterer en pædagogisk ledelse i fritidstilbuddene og bibeholder disse tilbud under dagtilbudsloven*. Således at man trods alt fortsat prioriterer den pædagogiske faglighed og varetager omsorgen og de udviklende og inspirerende fritids aktiviteter (som man véd styrker indlæringen hos børnene) og ikke blot gør fritidstilbuddene til en yderligere trættende udvidelse af skoletiden. En pædagogisk ledelse der sidestilles skolernes ledelse, så der fortsat er tale om 2 forskellige instanser, der varetager hver deres væsentlige områder med alle deres meget væsentlige forskelle; skole og fritid! *Hvis tilbuddene kommer til at høre under skolelovgivningen er der endnu den hage ved historien at der ikke længere stilles de samme krav til brugerbetaling....og hvor bringer det os så hen?
Læs høringssvar fra Maria Ortmann
Indsendt af:
Rasmus Andersen
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
230
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg må som Pædagog i skolen, og på et ( i skrivende stund) selvejende fritidshjem, opfordre politikere og forvaltning til at holde øjnene på bolden. Få nu de pædagogiske værdier, mål og metoder ordentligt på plads inden i gennemtrumfer ledelsesmæssige strukturændringer. Jeg lider dagligt under en folkeskolereform, hvor intentioner og værdier er hevet op af en stor floskelhat. Alt er op til de enkelte skoler, de enkelte teams, og i sidste ende den enkelte medarbejder. Krav er der nok af, ressourcer og forventninger der passer sammen må så komme henad vejen... Lyt til forskere og eksperter, undersøg hvorfor heldagsskole og lektiecafe er droppet i andre lande. Vi skal som pædagoger arbejde evidensbaseret, søge viden om det der virker, og arbejde ud fra det... Giver det ikke også mening i dette tilfælde, eller skal vi gamble med vores børn og unge, i et spil, som ingen ved hvor ender?
Læs høringssvar fra Rasmus Andersen
Indsendt af:
Charlotte Kiel
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
229
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar til Fremtidens Fritidstilbud De steder, vores børn har det bedst, er de institutioner, der altid kommer i spil, når der skal spares. Der, hvor børnelivet blomstrer, og hvor børnene trives, fordi de bliver hørt, set og respekteret, der, hvor de har en tryg hverdag, fordi de har pædagoger, der har overskud og lyst til at være nærværende. Det er selvfølgelig der, man skal svinge sparekniven??? Når jeg hører politikere forsøge at sælge nedskæringer på institutionsområdet som et pædagogisk løft, der skal samle alle gode kræfter i langt større enheder, så tror jeg ganske enkelt ikke på det. Tror politikerne virkelig selv på det, eller tror de bare, vi er så dumme, at vi køber det argument? Hvis det var af pædagogiske hensyn, ville man jo aldrig skulle lukke de små institutioner, dem med særpræget, de, der rummer børns forskelligheder og tager dem i hånden på deres rejse mod voksenlivet . Altså; der hvor vores børn har det bedst. Jeg kan ikke få øje på et eneste argument for besparelser, sammenlægninger, effektiviseringer, eller hvad, man nu vil kalde det, der ikke er drevet af et politisk ønske om at spare penge. Jeg har nu barn nr. to på Skrammellegepladsen i Emdrup, og det tog mit hjerte et split-sekund at vælge Skrammel frem for andre fritidshjem. I det øjeblik, jeg trådte indenfor, mærkede jeg, at dér var der rart at være, både for børn og voksne. For første gang i mine børns liv mødte jeg pædagoger, der var glade for deres arbejde, og som udstrålede en glæde og imødekommenhed, jeg ikke havde mødt før. Alene det er jo tankevækkende, for det var langt fra mit første møde med pædagoger eller institutioner. Desværre måtte mit ældste barn gå på et andet fritidstilbud i tre måneder, før der var en ledig plads på Skrammel. I de tre måneder havde jeg en pige, der kom hjem og var ked af det, eller var tvær og stresset over de mange konflikter, hun oplevede på stedet, som ikke blev løst, og som ingen voksne havde tid til at forholde sig til. På Skrammel åbnede der sig en ny verden, hvor voksne støtter og hjælper, trøster og hygger, men som også træder et skridt tilbage for at lade børnene løse opgaver og konflikter selv, for så opleve, at de vokser ved at opdage, de kan en masse helt selv. Haverne og husene på Skrammel er et kapitel helt for sig selv, hvis lige ikke findes andre steder. Her kan børnene selv bestemme, hvad der skal dyrkes og plantes og på bedste demokratiske vis passe haven fra forår til efterår. I jubilæumsbogen fra 2013, hvor Skrammel fejrede sin 70 års fødselsdag, fortæller skrammelbørn af alle aldre enslydende, at her kunne de få lov til at være enere, her kunne de trives og vokse op med et selvværd, de senere i livet har nydt godt af. De kunne gå med bøjet nakke hele skoledagen, men når de kom til Skrammel, kunne de rette sig op og suge luften helt ned i lungerne. Det vil være en kæmpe misforståelse at nedlægge et sted, der gennem 70 år har understøttet børn til at udvikle sig, vokse og blomstre. Og selvfølgelig koster det penge at give vores børn en god, tryg og udviklende barndom og ungdom. Hvis man udelukkende kigger på effektivitet og kvantitet, kan man jo slippe af sted med en masse. Så kan man sagtens have store enheder med mange flere børn, hvis man altså ikke prioriterer trivsel og et godt børneliv særligt højt. Så skal man bare være indstillet på, at det udelukkende bliver et pasningstilbud. For der vil ganske enkelt ikke være tid til pædagogiske hensyn, kun at råbe nej, men ikke forklare, hvorfor man ikke må slå. Kun at skælde ud i stedet for at forklare, hvor grænserne går. Og der bliver da slet ikke tid til at tage sig af de stille børn, der bare sidder og er kede af det, for så længe, de ikke generer andre, er der ikke tid til at rette opmærksomheden mod de børn. Er det den slags børn, vi vil opfostre? Børn, der lærer, at hvis de vil have opmærksomhed, skal de råbe, skrige, slå eller sparke. Børn, som vænner sig til, at den eneste måde, de kan blive bemærket på, er ved at genere andre? Rent statistisk må københavnske politikere jo også have børn, men det er svært at tro, at der på rådhuset kan sidde forældre, som er med til føre en så børnefjendsk politik. De forandringer, der foreslås, er ikke til fordel for børnene, det er udelukkende en sparemetode. Uanset, hvad politikerne så vælger at kalde det. Er vi virkelig kommet så langt, at vi vil satse børns trivsel for at spare penge? Selv om det kan være fristende at spare her og nu, så bliver konsekvenserne så omfattende, at udgifterne i fremtiden kommer til at gøre endnu mere ondt, både i økonomien og i børnesindet. Det er kun en midlertidig løsning, der giver endnu større problemer for samfundet på længere sigt. Så om igen, politikere, og kom med en løsning, der både er holdbar og pædagogisk forsvarlig. Vi har ikke råd til andet.
Læs høringssvar fra Charlotte Kiel
Indsendt af:
Pernille og Carsten Sederberg
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
228
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Fremtidens Fritidstilbud - Lokal løsning på Brønshøj Skole med Præstekær fritidshjem og klub. Økonomien tvinger Københavns Kommune til sammenlægninger af fritidstilbud. Ja, men hvordan sikrer vi så fortsat kvalitet, super dygtige fritidspædagoger med høj faglighed og – ikke mindst - vores børns trivsel i store institutioner? Vi er forældre til 3 børn i alderen 8-11 år, der i dag går på Præstekær fritidshjem og klub. Vi har valgt Præstekær pga. dens ry for dygtige pædagoger, og deres evne til at se børnene, som dem de er. Og vi oplever netop at vores børn trives, bliver set og hørt, udfordret tilpas og samtidig får lov til selv at vælge, hvordan deres eftermiddag skal forløbe, selvfølgelig styret af nogle nøje gennemtænkte didaktiske overvejelser fra Præstekær. Eksempel fra den virkelige verden: Vores 2 børn i 2. klasse på Brønshøj Skole mistrivedes i voldsom grad sammen med resten af klassen som følge af alle forandringerne ved skolereformen, efter sommerferien 2014. Vi tog kontakt til lærerne, forældrene og ikke mindst personalet på Præstekær, der straks tog initiativ til et særligt pædagogisk projekt for vores 2 børn og deres klassekammerater. I et tæt og konstruktivt samarbejde med klassens lærere, styret af pædagogerne på Præstekær bliver der nu arbejdet med vores børn en fast skoledag om ugen, på Præstekærs lokalitet og med de gennemtænkte fysiske rammer og dygtige pædagoger, der er til stede her. For os er det helt afgørende, at vi fremover stadig ser hurtig og effektiv handling, når vores børn mistrives; at vi stadig møder høj pædagogisk faglighed og -ledelse i vores børns fritid; og at vores børn stadig bliver set og hørt – også i deres fritidstilbud. Derfor er det rigtig vigtigt, hvilken politisk beslutning der nu bliver truffet: •Sørg for at fritidstilbud og skole får 1:1 ledelse. •Sørg for at vi kan lave en lokal løsning omkring Brønshøj Skole, hvor Præstekær og Brønshøj Skole indgår i et partnerskab. •Sørg for at fritidstilbud får deres egen base, så de dygtige fritidspædagoger får rum og plads til at udføre deres vigtige arbejde og fortsat ønsker deres job. •… og …. sørg for at det hele ikke skal gå så forbandet stærkt. Vores børn og Brønshøj Skole er stadig ikke ”landet” efter skolereformen. Vores skole er under fuld ombygning. Vores børn bliver endnu mere voldsomt presset, hvis der skal ske flere store skift de næste par år. Med håbet om at vi bliver lyttet til, Pernille og Carsten, Forældre til 3 børn på Præstekær fritidshjem og klub & Brønshøj Skole.
Læs høringssvar fra Pernille og Carsten Sederberg
Indsendt af:
Cathrine Marchen Asmussen
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
227
Virksomhed / Organisation :
Cathrine Marchen Asmussen
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Kære Kbh Kommune Folkeskole-flugten er allerede godt i gang, og dette et spark i den gale retnng! Det offenlige tilbud ender med at huse B holdet, og de private A-holdet. Er det det samfund vi ønsker? Store institutioner medfører i sagens natur en ensretning, mens en vifte af mindre tilbud giver plads til forskellighed. Mennesker er ikke ens, og har brug for noget forskelligt for at udvikle os optimalt - og hvis det offentlige tilbud ikke rummer plads til forskellighed vil de bedst stillede vælge de tilbud hvor forskelligheden findes - betale sig fra problemet og melde deres børn ind i en privatskole med de mindre fritids institutioner, der følger med. Personligt har jeg altid sværget til folkeskolen, og sat en ære i at bidrage til at højne det faglige og sociale niveau. Men der er simpelthen en grænse for hvad jeg vil være bekendt at tilbyde mine børn på fælleskabets alter. Med venlig hilsen Cathrine Marchen Asmussen
Læs høringssvar fra Cathrine Marchen Asmussen
Indsendt af:
Marie-Louise Sederberg
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
226
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forælder Brønshøj Skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Se vedhæftet fil
Læs høringssvar fra Marie-Louise Sederberg
Indsendt af:
Linda Falkesgaard
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
225
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar vdr. Præstekær Fritidshjem, 2700 Brønshøj Har vi råd til at lukke Præstekær Fritidshjem? STEDETS ÅND Er det nu den bedste løsning at haste en lukning af Præstekær Fritidshjem igennem? Flytte vores børn fra trygge rammer med atmosfære og høj pædagogisk faglighed, hvor alle kender alle; og hvor jeg som forældre med sikkerhed ved, at mit barn er blevet set og har haft en god dag. Lukke noget småt og godt, hvor mange børne- og voksnefødder i mange år har trådt grundlaget for stedets ånd, for at lægge sammen til noget der er praktisk men også meget stort. Jeg selv tror, det er sundt for børn at skifte miljø, når de har fri – at gå fra de store skoleagtige rammer til de lidt mindre og hjemlige rammer med færre mennesker omkring dem, og hvor de har fritid. EKSPERTER Jeg læser bekymret i avisen, at flere eksperter bl.a. Stig Broström, professor i pædagogik ved Århus Universitet advarer mod ”at det bliver en børnefabrik.” ”Risikoen er, at det hurtigt bare bliver pasning. Nogle løser det selvfølgeligt bedre end andre. Men der er mange eksempler på, at børnene sejler rundt. Jeg er ikke imponeret” siger han. Ikke imponeret! Jeg er da som forældre rædselsslagen. Vil det sige, at man ikke har rådført sig med pædagogiske eksperter? ØKONOMI Og så er der spørgsmålet om økonomi, som jo er det, der vejer allertungest i beslutningen om lukningen af Præstekær. Til det har jeg blot to spørgsmål: 1. Når I sidder med jeres regneark, indregner I så også at lykkelige pædagoger, der har mulighed for at yde et fagligt tilfredsstillende arbejde, har færre sygedage end andre institutioner? Og at de børn, der bliver passet at den slags pædagoger, bliver optimalt stimuleret? 2. Fritidshjemmets budget er blevet skåret, fordi børnene skal tilbringe mere tid på skolen. Har I gennemtænkt de mange pædagogiske ressourcer der er i at bruge både stedet Præstekær samt dets personale som kompetente medspillere i skolereformen? Der foregår så meget bevægelse, fordybelse og læring på det sted; og de samarbejder gerne. De er eksperterne. HVERDAGEN PÅ PRÆSTEKÆR FRITIDSHJEM Min dreng er 7 år, og han spiller bold. Da han skulle udfylde sit første trivselsskemaet til sundhedsplejersken, krydsede han ”meget glad dreng” ved fritidshjemmet Præstekær. Han er ”glad dreng” for skolen, vild med bogstaver og tal, men det der fylder mest lige nu i hans liv, er livet efter en lang arbejdsdag i skolen: fritidshjemmet og legen. Og her er, hvad jeg ser, når jeg henter en meget glad dreng fra fritten: nogle dage ser jeg en rødkindet dreng, der pisker frem og tilbage i boldburet med nogle drenge, der oftest er meget ældre end ham. Hvorfor har de lyst til at spille med ham? Det har de, fordi mange gange spiller Morten med, og Morten er udover en haj til at spile fodbold en fantastisk pædagog, der holder en god omgangsform. Så er der dage, hvor jeg får streng besked på ikke at hente før kl. 16.00. Der spiller han WARHAMMER med Bo i værkstedet. Han har siddet der siden kl. 13.30! Sammen med 8-10 andre små 0. -3. klasser, sidder han stille ved bordet og lytter koncentreret til Bos gennemgang af slaget mellem de små figurer: mutanter, drager, hypogriffer, dværge... Når det er hans tur, tæller han terninger, regner og måler afstande, og diskuterer taktik med sine holdkammerater. Det er understøttende undervisning. Med håb om at I vil regne efter en gang mere, for os betyder det rigtigt meget, at der ikke sker regnefejl. Venlig hilsen Linda Falkesgaard, mor til Jeppe 0.a, Præstekær Fritidshjem
Læs høringssvar fra Linda Falkesgaard
Indsendt af:
Pia Lund Bakke, klyngeleder
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
224
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
VAL1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Læs høringssvar fra Pia Lund Bakke, klyngeleder
Indsendt af:
Ida West Jacobsen
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
223
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Emdrup søgård forældreråd
By:
københavn
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Ida West Jacobsen
Indsendt af:
Kristine Hybel
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
222
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den selvejende institution, Eventyrlandet
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vedhæftet høringsvar fra Den selvejende instituion, Eventyrlandet vedr. Fremtidens Fritidstilbud.
Læs høringssvar fra Kristine Hybel
Indsendt af:
Nørregaard Andersen
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
221
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg vil, som forældre til to børn i indskolingen på Nørrebro Park Skole gøre opmærksom på en vigtigt detajle i forhold til planerne om at placere fritidstilbud i lokalefællesskab med Nørrebro Park Skole. Det sige at NPS er en 3 sporet skole, det er sandt at den er bygget til 3 spor, men de seneste år har det været nødvendigt at tage 4 spor ind I B.H. klasse (pga. Fejl vurdring af skoledistrikterne). Det betyder skolen er presset for lokaler. Det betyder at fra at have været en skole med gode nye faciliteter, er det nu en skole hvor alt for mange elever sidder mast sammen I for små lokaler. Derfor gør det mig noget bange for at I kommer med en løsning hvor eleverne f.eks. skal blive I sine klasselokaler. Det må IKKE ske. Skal man lave et så stort fritidstilbud på NPS er man nød til I høj grad at se realistisk på en I forvejen presset skolegård og skolens faciliteter. Man må have med at der skal være plads til fysisk udfoldelse, leg og ikke kun styrede og igang satte aktivteter. Og det kræver plads.. mere end skolen umiddelbart har.
Læs høringssvar fra Nørregaard Andersen
Indsendt af:
Amagerhus
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
220
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedhæftning
Læs høringssvar fra Amagerhus
Indsendt af:
Camilla Jacobsen
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
219
Virksomhed / Organisation :
Camilla Jacobsen
By:
København NV
Postnr.:
2400
Kære Københavns kommune Det er så trist at være vidne til at vores børns trivsel nu bliver sat over styr. Og hvor er det endnu mere trist at høre Jeres argumentation for at gøre det. Jeg mener, at det der er ved at ske, er et overgreb. Først og fremmest er det et overgreb på vores børn, men også på de ansatte på de institutioner, der skal lukkes og måske endnu værre for de ansatte på institutioner, der nu skal være dobbelt eller tre gange så store. Det er også et overgreb på os forældre, der må se magtesløst til, mens I skalter og valter med vores børns små sind. Vores børn står i forvejen i et ukendt, lettere kaotisk land, hvor alt er nyt. Skolereformen har i forvejen rystet de lærere og pædagoger, de er knyttet til i løbet af deres dag. Hvorfor skal de samme børn og de samme voksne rystes igen? Det er for mig helt uforståligt, at man overhovedet overvejer at udsætte os alle for flere ændringer lige nu, hvor alt står på et meget meget sart fundament. Det er jo trods alt små mennesker I i første omgang river op med rode og placerer i en ny virkelighed, der i de flestes øjne overhovedet ikke giver mening. Lad nu børnene være. Giv dem lov til at være børn og udvikle sig til gode voksne, der er blevet hørt og set af de fantastiske voksne, der lige nu er rundt om dem. Venlig hilsen Camilla Jacobsen
Læs høringssvar fra Camilla Jacobsen
Indsendt af:
Klynge Bi2, Klyngeleder Mark Burvad
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
218
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Klynge Bi2
By:
København NV
Postnr.:
2400
Høringssvar Fremtidens fritidstilbud. Hermed fremsendes Klynge Bi2´s/Borup´s bemærkninger til de konkrete implemen-teringsplaner, som er blevet udarbejdet med henblik på at definere endemålet for udviklingen af den fysiske struktur for fritidsinstitutioner omkring den enkelte skole og for fritidscentre. Klynge Bi2 henstiller til at: • Alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i klynger/netværk • Alle fritidscentre bliver del af klynge eller netværk Ledelsen i Klynge Bi2 anbefaler, at den fremtidige pædagogiske indsats, organisation og ledelse fastholdes i et 0-14 års perspektiv, helst i et 0-18/23 års perspektiv. For at kunne følge den politiske beslutning om ligeværd i 1:1 ledelse, så bør 1:1 ledelsen være; Klyngeleder : Skoleleder Forholdt 1:1 ledelse, og pædagogfaglig ledelse, betyder dette, at klyngestrukturen udover vuggestuer, børnehaver og sproggrupper, også vil bestå af fritidshjem og fritidsklubber, juniorklubber og gerne ungdomsklubber. KKFO’er flyttes organisatorisk til klynger og bliver til fritidshjem, uagtet at den fysiske placering eventuelt er på skolens matrikel. Ovenstående modeller er både generelt og lokalt det bud, der bedst fagligt lever op til de principper, udvalget har opstillet. Lokalt til brug på område Nørrebro/Bispebjerg er vedlagt som bilag, som supplement til ovenstående, ’Målsætning for Fritidsplatformen Klynge Bi2- Borup’ og ’Forslag vedr. Klynge Bi2-Borup som platform for Fremtidens Fritidstilbud i området Utterslev Skole/Fuglekvarteret/Grøndalsvængets Skole’ sendt til området via mail den 30. juli 2014. Med venlig hilsen Kim Valbjørn, pædagogisk leder og Mark Burvad, klyngeleder Klynge Bi2-Borup Klynge Bi2 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Område Nørrebro/Bispebjerg Klynge Bi2 Bilag: Forslag vedr. Klynge Bi2-Borup som platform for Fremtidens Fritidstilbud i området Utterslev Skole/Fuglekvarteret/Grøndalsvængets Skole. og Målsætning for Fritidsplatformen Klynge Bi2- Borup
Læs høringssvar fra Klynge Bi2, Klyngeleder Mark Burvad
Indsendt af:
VAL 2
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
217
Virksomhed / Organisation :
St. Vigerslevgård
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar vedr . Fremtidens Fritidstilbud ved Lykkebo skole. Klynge VAL2 s forældrebestyrelses høringssvar: Vedr. spørgsmålet om klyngetilknytning: Vi vil fortsat gerne være en del af en klynge sammen med 0-6 års området; d.v.s. sammen med 0-6 års institutionerne Troldehøj og Valnødden. Vi har igennem de seneste 4 år formået at få et godt samarbejde i klyngeregi på ledelsesplan, såvel som på medarbejder - og forældreplan. Vi mener, at institutionerne fortsat skal være organiseret sammen fra 0-18 år; som det var intentionen med oprettelsen af klyngerne. Det letter blandt meget andet det vigtige arbejde med overgange fra en institutionstype til en anden, ligesom det styrker sammenhængskraften i børns liv. Vi mener samtidig, at det er uhyre vigtigt at fritidsinstitutionerne fortsat skal være udenfor skolernes domæne. Det er af største vigtighed, at børnene oplever et reelt skift imellem de 2 miljøer. Bygning af ny institution: I forhold til det samlede forslag, vil vores anbefaling være at bygge en ny fritidsinstitution på Nyttehaveområdet ved Lykkebo Skole. Dette område er stort nok til at huse en ny institution og byggegrunden kan blive udnyttet meget mere optimalt i forhold til i dag, hvor meget få bruger arealet og det står tomt i halvdelen af året. En institution, der kan rumme 336 børn og er bygget med det formål er langt at foretrække. Lykkebos 0-6 års afdeling på Højsagervej er bygget som 0-6 års afdeling og kan under ingen omstændigheder rumme 336 børn. Derfor skal der bygges alligevel. Vi finder det bemærkelsesværdigt at foreslå, at det skulle ombygges, al den stund at en del af byggeriet stod færdigt for så lidt som 3 år siden. En ombygning af en 0-6 års institution til en fritidsinstitution vil kræve nedlæggelse af faciliteter til at skifte små børn samt ombygning af alle toilet forhold. En meget bekostelig affære og resultatet vil alt andet lige blive dårligere end at bygge en ny institution til formålet. Er det hensigtsmæssigt?: Lykkebos lokaler i fritidshjemmet på Kærskiftevej er lige blevet ombygget for 8 mill. Kr. med det formål at rumme 150 fritidshjemsbørn. I forslaget er der planer om at ombygge institutionen til en 0-6 års institution. Vi mener, som borgere i Københavns Kommune, at pengene kan bruges mere fornuftigt. Det virker helt ulogisk at ombygge institutioner, der lige har krævet store investeringer. Især når resultatet ikke vil være optimalt efter en sådan ombygning. Og hvad med fritidsklubben: I forhold til fritidsklubben anbefaler vi, at klubben fortsætter i lokalerne på St. Vigerslevgård. Lokalerne kan alligevel ikke bruges til andet, da der er givet en dispensation til at bruge dem. Vi ser det som en fordel, at lokalerne er små. Klubben kunne være en satellit til Ungehuset og blandt andet huse børn og unge med særlige udfordringer sammen med deres klassekammerater; vi har haft stor succes med inklusion i vores fritidsklubtilbud. De unge med udfordringer kommer i bedre trivsel og udvikling i mindre fysiske rammer med tryghed og plads. Det viser alle undersøgelser og det er også vores egen erfaring gennem mange år. Disse unge går erfaringsmæssigt ofte ikke i klub. Dette bevirker mange stigmatiserede unge med ensomhedsproblematikker og misbrug, blot for at nævne 2 ting. Vi kunne bevare og bruge vores musikrum, som et sted, hvor små grupper af unge, som i dag, kan øve med deres bands i trygge rammer. Klubben kunne markere overgangen mellem fritidstilbud og klub for 3. klasserne. D.v.s. at der i lokalerne kunne være en form for besøgsordning for 3. klasser, der erfaringsmæssigt ”vokser ud” af fritidshjemmet længe før tid. En bøn og et håb fra forældre: Vi forældre vil til slut gøre opmærksom på, at personalet på fritidsinstitutionerne har været udsat for meget store forandringer de sidste 4 år. Først med klyngestruktur, så med folkeskolereform og ændrede stillingsbeskrivelser hvor pædagogerne også skal arbejde i skoleregi og i 0-6 års området. Nu sker der sammenlægninger og igen er der stor uvished i ansættelsen. Vi ville allerhelst beholde institutionen som den er i dag. Vi er ikke overbeviste om, at stordrift er godt for hverken børn eller voksne. St. Vigerslevgård har ved det seneste pædagogiske tilsyn fået alle 6 pejlemærker i kategorien: Vedligehold. Der er høj faglighed, omsorg og nærvær. Værdier, som vi frygter, kan gå tabt i store institutioner. Det er vores håb på vores børns og unges vegne, at der nu bliver skabt ro på området de næste mange år. Det har personale, børn og forældre hårdt brug for. I forhold til 1.1 strukturen vil vi gerne pege på at lederen af St. Vigerslevgård bliver leder i fritidsinstitutionen efter sammenlægningen. MVH Forældrebestyrelsen på St. Vigerslevgård, Troldehøj og Valnødden = Klynge VA2.
Læs høringssvar fra VAL 2
Indsendt af:
Robert Mielow
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
216
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
ForældrebestyrelsenTK. ungdomsgård
By:
Kbh. nv.
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Robert Mielow

Sider