Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
215
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Christianshavns Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Høringssvar om ”Fremtidens Fritidstilbud” Da Christianshavns Lokaludvalg udover at have modtaget ovennævnte oplæg også var til stede ved dialogmødet på Rådhuset den 14. januar 2015, vil indlæg fra dette møde også være inddraget i høringssvaret. 1. Nedlæggelse af flere fritidstilbud i kommunen, de dermed følgende større enheder indebærer mange problemer: Fritidstilbud, der i stort omfang foreslås beliggende på skolens matrikel i fremtiden, giver ingen afveksling i dagen, intet skifte mellem skolearbejde og fritid, intet break i dagen. Mangfoldigheden, som fra alle sider var et plusord på dialogmødet, vinder næppe ved store ensartede institutioner. 2. Manglen på valgfrihed indenfor institutionstilbud vil antageligt øge risikoen for, at flere forældre vil vælge privatskoleløsningen, hvor børnene fortsat vil have muligheden for et alternativt (lille) fritidstilbud på en anden matrikel end skolens. 3. Vedr. fritids- og juniorklubpladser (fritidscentre): Som en forælder fra Christianshavn rejste det på dialogmødet, er forslaget om ét center knyttet til flere skoler med deraf følgende stor afstand meget uheldig. Det er utrygt for børnene at skulle fragte sig langt til centeret - både trafikalt og følelsesmæssigt. Vi er i den sammenhæng også meget skeptiske over for den foreslåede aldersgrænse på 10 år. Skal så unge børn tage rundt i byen og være sammen med meget ældre børn med andre ideer f.eks. om fester og den slags? Kommunens opgave om trygge miljøer for børn og unge er i fare. Christianshavns Lokaludvalg bemærkede, at børne-og ungeborgmester Pia Allerslev kaldte denne på mødet rejste problematik for relevant. 4. På dialogmødet var der stor usikkerhed blandt politikerne om, hvad der er den rigtige model for fremtidens fritidstilbud/-centre for børn. Det forstår vi godt. Vi er tilfredse med, at vi og andre er inddraget så tidligt i processen og anbefaler, at der gives god tid til at træffe de rigtige beslutninger.   5. Da ændret struktur bestemt ikke nødvendigvis ikke er lig med kvalitet, og da det på mødet flere gange blev fremhævet, at grundlaget for den store ændring på fritidstilbudsområdet ikke bunder i nogen pædagogisk filosofi, vil vi anbefale, at man udsætter beslutningen om ændring af fritidstilbud/-centre, til folkeskolereformen har ”sat” sig; et synspunkt, der også var fremme i debatten på mødet. I mellemtiden kan man anbefale en undersøgelse af store institutioners kvaliteter over for mindre (jfr. dette svars pkt.1). Personaleproblemet, der er opstået pga. de kortere åbningstider i fritidshjemmene o.lign., må i mellemtiden kunne løses ved stillingsrokader og gennem pædagogernes indtog som assistenter i undervisningstiden. De integrerede institutioners problemer med personale i en ny tid uden fritidshjem, som kom frem på mødet, skal der også mere tid til at løse. Fremtidens fritidstilbud v. Chr. Havns Skole s. 45 ff. I høringsmaterialet: Da vi imødeser en snarlig beslutning om en nybygget Christianshavns Skole, er den fremtidige fritidstilbudsordning på Christianshavn forbundet med stor usikkerhed. En nybygget skole vil naturligt blive indrettet med de nuværende problematikker omkring fritidstilbud in mente. Med de igangværende planer om en ny skole vil der blive en ganske kort afstand mellem de egentlige skolebygninger (Arsenaløen) og fritidsinstitutioner (Trekantsgrunden ved Prinsessegade / Refshalevej), idet byggeriet forudsætter, at der etableres en gangbro over vandet sydøst for Værftsbroen. Denne bro vil forhåbentlig danne en behagelig overgang mellem skole og fritid. Christianshavns Lokaludvalg kan på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til sagen om klyngeløsninger - men er i dialog med de christianshavnske institutioner. Lokaludvalgets dialog med institutionerne har disse statements: • De nuværende pædagogiske ideer fungerer: spred børnene! Bibehold mindre steder for børn, der trives bedre der. • Christianshavn er fysisk afgrænset fra nabodistrikter. Dette og den særlige demografi i bydelen bør tages i betragtning, når man udvikler lokale løsninger. • Fremtidigt bedre samarbejde mellem foreningslivet og børne- og ungeinstitutioner • Arbejde videre for et ungehus (gerne i Brobergsgade 10), som Christianshavns Lokaludvalg foreslog i bydelsplanene af 2013 (projekt nr. 14 ). Christianshavns Lokaludvalg indkalder med støtte fra skolebestyrelsen på Christianshavns Skole og institutionerne til et borgermøde på Christianshavn i begyndelsen af marts. Med et panel af politikere vil de lokale løsninger blive drøftet i forventning om fine fremtidige tilbud for børn og unge i bydelen. En opsummering af mødet vil blive sendt til forvaltningen umiddelbart efter. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Skræntens forældreråd
Dato: 3. februar 2015
Svarnummer:
214
Vedhæftede filer: 1
By:
Københavns NV
Postnr.:
2400
Ja tak til udvikling af fritidstilbuddene - nej tak til hovedløs samling og manglende planer for overgang til fritidscenter Forældrerådet på Skrænten, [andre kan være med] har med stor bekymring modtaget forslag til ny struktur på fritidshjems- og klubområdet til høring. Vores holdning er, at den generelle omlægning af tilbuddene med Fritidscentre forringer tilbuddet for klubbørnene og vil føre til massivt frafald. Vores holdning til det konkrete forslag om at samle Fritidshjemstilbuddet for Holbergskolen på Drivhusets areal er at det er uigennemførbart. I bedste fald vil det give totalt uforsvarlige faciliteter både uden- og indendørs for børnene på den kommende megainstitution. Vi foreslår fritidshjemmet i stedet placeres på SOFs institution Emdrupgård, som i dag anvendes i begrænset omfang, så der kan skabes et fritidshjem dér. Alternativt foreslår vi at der arbejdes med en to-matrikel-løsning på Drivhuset og Skrænten. Uanset løsningen på fritidshjemsdelen anser vi det for afgørende en afgørende forudsætning for at børn fortsætter i klubtilbud efter 3. klasse at der etableres et tilbud tættere på Holbergskolen - f.eks. en satellit for fritidscenteret på TK på Skrænten med klubtilbud. Vi vil nedenfor redegøre mere detaljeret for vore tanker. Ét megafritidshjem på Drivhusets areal Vi ser mange gode perspektiver i at der opereres med en 1-1 tankegang ift. skoler og fritidshjem. Vi har indtil nu oplevet problemer med at klasser blev delt på forskellige fritidshjem og at klubberne ikke kunne rumme årgange, således at børnene måtte sendes til andre klubber, end hvor de havde gået på fritidshjem. Begge dele har ført til massive frafald - oftest blandt dem, der i forvejen ikke havde mange fritidsinteresser. På den måde vil en løsning med ét fritidshjem kunne samle mere end i dag. Men de fysiske forudsætninger for en sådan samling skal være til stede. Det er ikke muligt at opfylde kommunens arealkrav for fritidshjem på Drivhusets grund. Og det vil slet ikke være muligt at opretholde et minimum af af udearealer på grunden. Hvis der i stedet arbejdes med en løsning på Emdrupgård kan Drivhusets grund bruges til udearealer. Det er helt afgørende for os, at der ikke kommer en løsning, hvor skolereformens krav om mere bevægelse modvirkes af en mangel på mulighed for fysisk aktivitet på fritidshjemmet. Hvis Emdrupgårdløsningen ikke er mulig, peger vi på to-matrikel-løsningen, hvor Skrænten beholdes som fritidshjem. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på at dels er Holbergskolens idrætsfaciliteter placeret udenfor skolen, dels har børnene i alle årene kunnet bevæge sig til Skrænten, så vi anser ikke transporten for uløselig og appellerer til at Børne- og Ungdomsudvalget ikke holder fast i sine principper uden at skele til virkeligheden - og konsekvenserne for børnene. Endelig vil vi understrege, at vi anser det fysiske skift mellem skole og fritidshjem som afgørende for at børnene også mentalt kan lave et skift og alle får en chance for at tage en ny rolle i fritidstilbuddet - en mulighed, som vi konstant oplever bliver brugt - ikke mindst af dem, som ikke har det så nemt i skolen. Fritidscenter Generelt er vi imod tanken om Fritidscentre af to årsager: For det første fordi vi ser et vigtigt perspektiv i at børn kan gå på en institution fra 0.-7.-klasse og opleve at der er større børn, man kan læse af og de store kan lære at være noget for de mindre. Det er med til at udvikle børnene og det gør at mange holder fast, så de også kan opleve de ting, de store har oplevet. Det gør også at forældrene får et langvarigt forhold til en institution og til hinanden og kan være med til at bidrage til udviklingen af lokalområdets børn. For det andet viser al erfaring, at skiftet fra institution til institution giver store tab. Der er mange, der slet ikke kommer med videre. Og det kendskab, der er til barnet flytter ikke med videre. Igen er det vores oplevelse, at dem, der har størst behov, er dem, der først falder fra. Hvis man går videre med tanken, er det afgørende at der laves en lokal løsning Nord for Emdrupvej (og Tomsgårdsvej). I modsat tilfælde vil der kun komme ganske få børn videre til fritidscenteret. Vi opfordrer Børne- og Ungdomsudvalget til at vedtage følgende principper: * Omlægningen af fritidstilbuddene skal ikke medføre færre inde- eller udendørs kvadratmetre * Fysikken skal muliggøre opdeling i mindre enheder, af hensyn til trygheden for børnene * Der skal ske et fysisk skift ved overgangen fra skole til fritidshjem * Fritidscentrene kan have satellitter i skolernes nærområder Med venlig hilsen Skræntens forældreråd
Læs høringssvar fra Skræntens forældreråd
Indsendt af:
Signe M. Andersen og Niels M. Schmidt
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
213
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1666
Læs høringssvar fra Signe M. Andersen og Niels M. Schmidt
Indsendt af:
Mia Helms
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
212
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg har børn i hhv. 2. klasse og 0. klasse på Holbergskolen, Kbh NV. De går begge på Skrænten efter skole. Indtil sidste sommer gik de også på Skrænten om morgenen, men efter skolereformens indtog har Skrænten måtte lukke for morgentilbud, så nu afleverer vi børnene på Drivhuset om morgenen, hvorfra de følges til skole, og derfra til Skrænten om eftermiddagen. Det er lange dage og ingen tvivl om at det også er trættende dage, for især den yngste. Men vi skal nok lige vænne os til skolereformen - det bliver vel 'hverdag' efterhånden. Heldigvis elsker børnene - og vi forældre - Skrænten. Stedet er fantastisk. Børnene er glade, trygge og forventningsfulde når de kommer og når de går, og de føler sig i den grad hjemme dér. De bliver hørt, set, krammet, stimuleret, udfordret og måske vigtigst; anerkendt og værdsat som de små personligheder de er. De kan få mulighed for at slappe af og lege med vennerne efter skole, og de kan få mulighed for at være kreative, fjollede, vilde og suse rundt på den kæmpe legeplads, ledsaget af høj rockmusik på den giga ghettoblaster der slæbes udenfor. Der er plads til det hele, både i rum og i overført betydning. Det er tydeligt at pædagogerne, medhjælperne og de pædagogstuderende har overskud til og brænder for at være der for ungerne og gøre hver dag til en super god dag. Det mister vi hvis Skrænten lukker. Og jeg tvivler ærligt talt på at vi kan få noget tilsvarende ved det nye tilbud der lægges op til. Jo, vi er også udmærket tilfredse med Drivhuset, det kendskab vi har dertil med morgenafleveringerne. Men det siger sig selv, at Drivhuset ikke kan indlemme hele flokken fra Skrænten uden at det går voldsomt ud over kvaliteten for ALLE børnene. Og de voksne. Det er en komplet urealistisk tanke. Og så ryger vores datter lige ud og over i en ny institution igen når hun bliver klubbarn? Nej - det kommer ikke til at ske. Hun skal ikke ud i en bus og køres længere væk efter skole. TK er helt sikkert en udmærket institution, men hér stopper festen altså. Vores børn skal ikke kostes rundt i flere opbevaringsløsninger nu. Så må vi finde en anden løsning. Det er trods alt børn vi taler om. Med venlig hilsen Mia Helms
Læs høringssvar fra Mia Helms
Indsendt af:
Pia Flintholm
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
211
By:
Valby
Postnr.:
2500
Kære politikere Dette er teknisk set ikke et høringssvar, men høringsspørgsmål. For med beslutningen om at lukke de små fritidshjem står der mange ubesvarede spørgsmål, og beslutningen kalder mildest talt på en genovervejelse. Pia Allerslev har ved flere lejligheder udtrykt, at der ikke findes forskning, der konkluderer, at børn trives bedre i mindre institutioner. Men det gør der. Grethe Kragh-Müller cand.psyk. og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole skriver i Information om sine undersøgelser i 2008: ”Store institutioner kræver mere planlægning, der udvikles anderledes gruppestrukturer, og de voksne skal bruge mere tid på koordination og møder for at få tingene til at hænge sammen. Tiden med børnene bliver dermed mindre, og det vil ikke længere være muligt for de voksne at kende alle børnene. Dette medfører, at relationen mellem de voksne og børnene bliver anderledes. Relationerne mellem børn og voksne - de relationer, der er grundlæggende vigtige for børnenes udvikling og trivsel - bliver let serielle i stedet for personlige. Serielle relationer vil sige, at børnene behandles som børn generelt og ikke som Søren, Sara, Frederik og Emma. Børnene ses ikke som de små individer, de er, men som en gruppe med ens behov og udtryk.” http://www.information.dk/153701 Mine spørgsmål er således: - Har I forholdt jer til, at 97 % af alle elever skal være inkluderet såvel i den almene skole som i fritidstilbuddene i løbet af få år? Og hvordan disse børn inkluderes i store fritidshjem? - Har I overvejet, hvordan børn, der tidligere har profiteret af at gå i mindre enheder som specialskoler skal inkluderes i ”stordriftsfritidstilbud”? - Har I overvejet risikoen for, at pædagogerne i de store fritidstilbud bruger mere tid på planlæning, koordination og møder end at være sammen med børnene? (jf. Grethe Kragh-Müller) - Har I overvejet risikoen for, at kun et fåtal af børnene – såvel dem med vanskeligheder som dem uden – vil opleve, at pædagogerne kender deres navn og behov? (jf. Grethe Kragh-Müller) - Har I overvejet risikoen for, at relationen mellem børn og de voksne i store fritidstilbud bliver seriel og ikke personlig? (jf. Grethe Kragh-Müller) Og hvilke konsekvenser dette vil få for børn med vanskeligheder - herunder særligt de sårbare børn, hvor relationen til voksne er afgørende for deres evne til at knytte sociale bånd. - Har I overvejet, hvilke konsekvenser det vil få for børnenes trivsel, at de med vidt forskellige behov og vanskeligheder skal samles i kæmpe fritidshjem efter en lang skoledag? - Har I overvejet risikoen for, at de ressourcestærke børn forsvinder fra fritidshjemmene, fordi deres forældre finder alternative pasningsløsninger, hvor børnene sikres trivsel og personlig kontakt efter skoletid? Ja, kære politikere. Jeg håber inderligt, I tænker jer om en ekstra gang og besinder jer, inden I lukker gode velfungerende fritidshjem, der giver børnene mulighed for trivsel, hvor den gode relation mellem barn og voksen er i centrum, og hvor der er gode muligheder for inklusion af børn med vanskeligheder. Pia Flintholm, folkeskolelærer
Læs høringssvar fra Pia Flintholm
Indsendt af:
Mirjam Godskesen
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
210
Virksomhed / Organisation :
Forælder til barn i Emdrup Søgård
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Nedlæggelse af lokale fritidshjem vil føre til fravalg af Lundehusskolen. Jeg har nu mit 3. barn på Emdrup Søgård. Hun elsker sit fritidshjem lige så meget som hendes 2 ældre søskende gjorde: Her er hyggeligt i de små værksteder, en leder der har mange års erfaring og personale, der elsker stedet, har været her i mange år og som har visioner omkring, hvilke rammer og aktiviteter børnene har brug for i de 2 kostbare timer de har til at være sammen uden lærerstyring. Der er ingen tvivl om, at kombinationen af Lundehusskolen og Emdrup Søgård er meget mere overbevisende end hvis mit barn skulle være på Lundehusskolen hele dagen. Lundehusskolen har i forvejen et enormt problem med at de ressourcerige børn forlader skolen i mellemskolen/udskolingen. Jeg er 100% sikker på at en nedlæggelse af Emdrup Søgård og en samling af alle børn på samme lokalitet hele dagen vil betyde at væsentlig flere børn forlader skolen og jeg synes det er en rigtig uheldig udvikling. "If it works, don't fix it" - der er så mange institutioner der ikke fingerer - hvor er respekten for, hvor svært det er at opbygge en god, konstruktiv og tryg kultur i en institution og holde på godt personale. Det er ikke en selvfølge.
Læs høringssvar fra Mirjam Godskesen
Indsendt af:
Tanja Skarum
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
209
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Tanja Skarum
Indsendt af:
Louise Lidang Krøyer & Anders Keldorff
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
208
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
BEVAR Transformeren BEVAR Saxogården
By:
København V
Postnr.:
1670
”Mor, det er så dejligt at tænke på, at Ester også skal gå på Saxo!” – det sagde min syvårige datter om sin treårige lillesøster i starten af januar. Jeg havde netop læst om 1:1 planen og var lige ved at få tårer i øjnene – for nej, lillesøster kommer nok ikke til at gå i Saxogårdens fritidshjem. Og hvad værre er, hun kommer måske til at opleve konsekvensen af ’fremtidens fritidstilbud’ længe før hun selv når fritidshjemsalderen. Hun går nemlig i vuggestue i Transformeren, som i organiseringsmodellen er beskrevet som et bud på, hvor det nye ’samlede fritidstilbud’ til Tove Ditlevsens skole kan have lokaler. Vi er altså dobbelt ramt. Begge vores døtres elskede og trygge institutioner, med fantastiske pædagoger, står for skud. Vi har den holdning, at ’mennesker kommer før steder’, hvilket også har været tilfældet når vi har valgt institutioner til vores børn – men nogle gange er det også stederne, og særligt kulturen på stederne, der tiltrækker de mennesker som vi skatter så højt fordi de giver vores børns hverdag indhold, glæde og tryghed, mens vi selv er på arbejde. I begge institutioner er personalegruppen fasttømret og der hersker en hjemlighed og en kærlig omgangstone, som smitter af på alle børnene. Når man har prøvet at have sine børn i en mindre velfungerende institution – med dårlig ledelse, mange vikarer, dårlig kultur og megen sygdom hos både børn og voksne – så forstår man virkelig at sætte pris på, at have sine børn et godt sted. Sådanne steder er Transformeren 0-5årsinstitution og Saxogårdens fritidshjem. Det er tydeligt, at 1:1 planen er lavet ’fra oven’, med et embedsmandsblik på at få løst en opgave; nemlig at spare penge på lokaler og på ledere af fritidshjemmene (og muligvis også på antallet af pædagoger – for vi ved jo godt, at det er en af ’fordelene’ ved stordrift), samtidig med at man vil tilfører skolerne flere lokaler og mere styring. Til det har vi at sige: TRANSFORMEREN: er en 0-5 års institution med plads til 60 børn (- der er også en udflytterdel med 48 børn). De 60 børn er fordelt på 3 vuggestuestuer og 1 børnehavestue – det er altså de mindste børn, der er ’hjemme’, mens de store skiftes til at være ude og hjemme. Institutionen bor i fredede bygninger på Enghave Plads, hvorfor der ikke er mulighed for at bygge ud/til/op/ned. Spørgsmål: når institutionen – ud over at være den mest velfungerende og søgte i sin klynge – kun kan rumme 60 små børn, hvorfor er den så overhovedet på tale når den kun kan huse en brøkdel af de i alt 485 fritidshjemsbørn? Det virker som om, der i organisationsmodellen lynhurtigt er blevet skelet til, at der ligger en kommunal bygning overfor skolen, uden at forholde sig til de faktiske forhold. Det eneste man opnår ved at knytte Transformeren til Tove Ditlevsens skole, er endnu en lille(bitte) satellit – og kan man så ikke lige så godt bevare dem der allerede er? Som fx – SAXOGÅRDEN FRITIDSHJEM: som er en del af en 0-10 års institution. Udover at fritidshjemmet deler bålplads, boldbur, legeplads, deler den køkken og gangareal med småbørnsdelen. Vi taler altså om ressourcer, som er i brug det meste af tiden – og en institution, som med eller uden fritidshjemsdel har en leder. Dvs. der er intet sparet her, ved at lukke fritidshjemsdelen ned. Saxogården frit er, som flere andre allerede har pointeret her på siden, et ganske vidunderligt sted, hvor ALLE børn trives og INTET barn føler sig udenfor. Da vores datter startede gjorde hun som hun gør, når hun er utryg og bliver ked, vred, frustreret – hun ’løb væk’ og gemte sig i et hjørne. Men det fik hun ikke lov til. For en af de dedikerede pædagoger fulgte efter hende, fandt hende og talte med hende om, at det ville han simpelthen ikke have. Hun skulle ikke sidde et sted og være ked af det, så måtte hun hellere følges med ham hele dagen, hvis det skulle være. Hun har helt sikkert fulgt ham siden, men ikke fordi hun var ked, vred eller frustreret, men fordi han er en ven og fordi han så hende. I en kæmpe institution med rigtig mange børn, og rigtig mange dagsordener, er vi bange for at vores datter aldrig var blevet fundet. Aldrig havde følt sig set. Så kære politikere: BEVAR TRANSFORMEREN og BEVAR SAXOGÅRDEN. At ødelægge velfungerende og velfunderede dag- og fritidstilbud på baggrund af en skrivebordsplan, som 1:1 planen så åbenlyst er, vil være en skandale! Det er vores håb, at begge vore døtre – og alle andre børn i København, som holder af deres små fritidsoaser – kan få lov at blive i deres trygge rammer, med deres fantastiske voksne. Vi anbefaler derfor, at alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i klynger eller netværk og at man bevarer de små steder der allerede er, der hvor man kan. Pædagogerne skal inddrages langt bedre i den nye helhedsskole end det er tilfældet i dag. Denne organiseringsform vil give pædagogerne mulighed for at få fuldtidsstillinger og videreføre det gode arbejde de allerede leverer – dette vil styrke både kvaliteten af børnenes dag, og bæredygtigheden og ’attraktiviteten’ af pædagogjobbene – også på sigt. Vi ønsker at skolen bliver ledet af en skolefaglig leder og fritiden bliver ledet af en faglig leder med pædagogisk baggrund. Fritidsleder og skoleleder skal være på samme niveau for at sikre et ordentligt, ligeværdigt samarbejde. Kæmpe KKFO’er lyder i vores ører mere som en af de mange diagnoser, der for tiden stemples på vores børn, end som et sted der er rart at være. Derfor BEVAR FRITIDSHJEMMENE. De er unikke. Tag ansvar og kæmp for børnenes rettigheder, hvad tror I de ønsker? Mens politikere og skoleledelser vil forenkle vil vi forældre mangfoldigheden. Med institutioner i klynger/netværk kan vi forældre langt bedre vælge det, der er rigtigst for vores børn. Derfor: BEVAR og forstærk KLYNGESTRUKTUREN i stedet for at sætte jeres Titanic-projekt i søen. I risikerer at det enkelte barn drukner i mængden! Og det ønsker I da ikke, vel? Louise Lidang Krøyer & Anders Keldorff, forældre og vælgere
Læs høringssvar fra Louise Lidang Krøyer & Anders Keldorff
Indsendt af:
amager strand sejlinstritution
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
207
Virksomhed / Organisation :
amager strand sejlinstitution
By:
københavn s
Postnr.:
2300
Vedrørende fremtidens fritidstilbud. Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 10. december, at der for fritidsinstitutioner bedes om kommentarer til følgende 2 modeller: 1. Alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i klynger/netværk 2. Alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner udenfor klynger/netværk I disse modeller samles alle nuværende fritidshjem i én fritidsinstitution pr. skole, der er enten kommunal eller selvejende. Disse fritidsinstitutioner organiseres • Enten som institutioner i klynge / netværk • Eller som institutioner uden tilknytning til klynger / netværk Udvalget har prioriteret, at der skal vælges mellem de to ovenstående organisationsformer, men har tilkendegivet, at man ikke derved har besluttet, at eksisterende KKFO’ere, der etableret integreret på skolen, skal omlægges til fritidshjem. For fritidscentre bedes der om kommentarer til følgende 3 modeller: 1. Alle fritidscentre bliver del af klynge eller netværk 2. Alle fritidscentre bliver del af et klubfællesskab 3. Alle fritidscentre bliver selvstændige enheder udenfor både klynge / netværk og klubfællesskaber Ud fra overstående vil vi pege på at fritidshjemmene og fritidsklubber bliver i det kommunale klynge/ netværk. Samtidig, at der bliver etableret fritidscentre, som bliver en del af et klubfællesskab, med en leder i fritidscenteret, som en klynge, der samarbejder med lederen på skolen. Forstået på den måde, at vi ser muligheder for et samarbejde mellem fritidshjem, klubber og ungdomsklubber for at udnytte hinandens ressourcer og kompetencer. Dette vil betyde at det arbejde man har lagt i at lave en rød tråd igennem klyngerne så de rummede 0 til 18, vil falde fra. Vi oplever, er mere direkte arbejde, fritidstilbud imellem,vil opveje dette. Vi ser også muligheder i, at daginstitutioner kan udnytte fritidsklubbernes faciliteter og kompetencer i løbet af formiddagen og ønsker dette samarbejde meget velkomment. Vi vil påpege at de ændringer der sker nu i fritidstilbuddene er en direkte konsekvens af skolereformen, og på ingen måde et tiltag eller ønske fra de mindre eller større fritidstilbud. Endvidere ønsker vi, at de specielle tilbud som Københavns kommune har, af små specialiseret steder som f.eks. Amager Strand Sejlinstitution, bliver bevaret da disse steder giver et helt specielt og anderledes input og oplevelser til børnene. Vi ønsker at så mange børn i København kan få mulighed for at lære andet og nyt, end det de har i deres hver dag. Vi ønsker fremover at børnene bliver tilbudt det bedste for dem og det der giver mest mening i deres hverdag. Det vil sige en sammenhæng mellem daginstitutioner skole og fritidsliv. Der udover at der bliver værnet om børnenes fritidsliv således, at de har mulighed for at slappe af i egen leg og fordybelse. Med venlig hilsen Personalet i Amager Strand Sejlinstitution.
Læs høringssvar fra amager strand sejlinstritution
Indsendt af:
Tina Berg Ebbesen
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
206
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar vedrørende fremtidens fritidstilbud Københavns kommune. Bevar Fritidshjemmet Storegårdsvej. Som forældre til Mikkel Emil 7 år fra Storegårdsvej, samt Julie på 4 år og Lykke på 1 år, tilslutter vi os koret af mennesker, der fortæller jer beslutningstagere, at vi brændende ønsker os, at de små fritidshjem bevares. Storegårdsvej er alt, vi kan ønske os for børnenes fritidsliv. Der er en kultur skabt af engagerede, dygtige pædagoger med øje for det enkelte barn, fællesskabet og familierne, hvor børnenes trivsel og udvikling er i højsædet. Vores ønske er: Behold de fritidshjem, vi holder så meget af og har uvurderlig betydning for mange familier. Vi tilslutter os argumenter og holdninger skrevet af pædagog Mikkel Hald, professor i pædagogik Stig Brostrom samt den samlede forældregruppe fra Fritidshjemmet Storegårdsvej. Venlig hilsen Lasse Emil Ebbesen og Tina Berg Ebbesen
Læs høringssvar fra Tina Berg Ebbesen
Indsendt af:
MED udvalg i Klynge Ø6
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
205
Virksomhed / Organisation :
Klynge Ø6
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar til Fremtidens fritidstilbud Udfaldet af den nye fritidsstruktur vil få konsekvenser for hele den pædagogiske sektor, og den endelige struktur skal først og fremmest understøtte børnenes rammer og muligheder for udvikling og trivsel bedst muligt. Derfor er vores fokus på, hvordan vi sikrer faglig udvikling, og særligt øget mulighed for at arbejde med overgange – både i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og klubber. I klynge Ø6 er såvel børnehaven i Rosenvang som Lomholt Fritidshjem og klub den eneste af sin institutionstype i klyngen, hvilket ikke er optimalt i forhold til sammenhæng, overgange og faglig sparring internt i klyngen, som der er et stort ønske om. Vi ønsker en fortsat klyngestruktur, men med reel mulighed for sammenhængskraft og med mere end én af samme institutionstype. Vi peger på en opdeling i henholdsvis ”før skole” klynger fra 0 til 5 år, og ”fritidsklynger” fra 6 til 18 år, hvor der er indbygget mulighed for sparring med en sammenlignelig enhed indenfor klyngen. I fritidsklyngerne skal fritidshjem, fritids-/juniorklubber og ungdomsklubber indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med hinanden og skolerne om de fælles børn og unge, og der skal fortsat være fokus på overgange mellem børnehave og fritidshjem som nu. Eftersom børnehavebørnene ikke nødvendigvis kommer fra den klynge, hvor det kommende fritidstilbud er, vil det uanset strukturen være et afgørende samarbejde. Ud fra et pædagogfagligt perspektiv peger vi derfor på implementering af Fremtidens Fritidstilbud i en klyngestruktur, der skaber rammen for både bedre mulighed for faglig sparring mellem sammenlignelige enheder og en bedre sammenhængskraft i børnenes overgange i klyngen. Herudover vil det give mere arbejdsro til kerneopgaven med børnene og de unge fra 0 til 18 år, hvilket er afgørende for såvel børnenes som medarbejdernes arbejdsmiljø. Vi ser en vigtig opgave i, at sikre de mindste klubbørn en tryg overgang til fritidscenteret, hvor der må tænkes i overskuelige forhold, hvor relationsarbejdet fortsat kan prioriteres. Vi foreslår, at klubbørn også fremover har en mindre, kendt og overskuelig base, selvom de er indskrevet i et større organisatorisk og ledelsesmæssigt forankret fritidscenter. Det er afgørende, at der også i fritidscentrene er medarbejdere, der reelt kender børnene/de unge, da de sociale og personlige relationer er medvirkende til at fastholde særligt de udsatte børn og unge i fritidstilbuddet. Personalemæssigt er kombinationsstillinger blevet nødvendige for at sikre ansættelsesgraden for fritidspædagoger. Vi peger på at flest mulige medarbejdere fra fritidshjem og klubber på sigt tænkes ind i skolen, hvor der vil være et naturligt samarbejde om børnene – også de store klubbørn - frem for at fastholde kombinationsstillinger i klub/vuggestue. Det er en udfordring at få det optimale udbytte af medarbejderressourcer og kompetencer fra fritidshjems- og klubområdet, som er i spil i kombinationsstillinger i 0-6 års området, og der er i MED-udvalget en bekymring for, at Fremtidens Fritidstilbud medfører, at 0-6 års området skal ”opsuge” endnu flere kombinationsstillinger, som udspringer af personalelogistik frem for at et pædagogisk behov. På vegne af MED-udvalget i klynge Ø6.
Læs høringssvar fra MED udvalg i Klynge Ø6
Indsendt af:
Anne Dorte koefoed
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
204
Virksomhed / Organisation :
Pædagog
By:
Kbh.s
Postnr.:
2300
Kære politikere. Jeg er rigtig trist og har ondt i hjertet. Jeg er trist på pædagogernes vegne, at de ikke er blevet hørt i denne beslutning om at slå fritidshjemmene sammen til store kkfo'er. Hvad er det der virker for børnene, hvilke rammer trives børnene bedst i og hvorfor. Brug de kompetente pædagogers mange års erfaringer i stedet for at gentage endnu en fejl, hvor man ikke får fagpersonerne i spil. Der findes pædagoger med mange års erfaring i fritidshjems pædagogik. Lige nu flygter Lærerne pga skolereformen, hvor de ikke blev hørt. Det næste er at pædagogerne flygter fordi de ikke bliver respekteret for den viden og det arbejde de udfører hver dag. Der er noget helt særligt ved de små eller mindre fritidshjem, der er nærhed og tryghed ved små genkendelige rammer og ved børn og voksne som de kender særligt godt fordi rammerne ikke er for store. Min datter går på fritidshjemmet pingvinen som er og kan noget helt særligt fordi personalet har opbygget et særligt kendskab til hinanden igennem mange år. Hvor de har fundet frem til en pædagogisk retningslinje, relevante pædagogiske aktiviteter mv. Det tager rigtig lang tid at finde personale som fungerer godt sammen og som ved hvilken retning de vil gå. Jeg har selv erfaring med at arbejde som inklusionspædagog i skole og kæmpe stor kkfo'er, det gør jeg ikke længere da personalet havde svært ved at finde en vej de kunne blive enige om. Det var stressende og nærmest umuligt at arbejde pædagogisk og inkluderende i dette virvar af mange voksne og rigtig mange børn, slet ikke tilfredsstillende på nogen måde. Det der gør allermest ondt er alle de børn som det vil ramme, som skal fungerer i kæmpe store kkfo'er hvor rammerne er besluttet udfra et besparelses princip og ikke udfra hvor det enkelte barn trives bedst. Der er rigtig rigtig mange børn som har brug for at være sammen med nye voksne efter en lang skoledag. I nogle små trygge og hyggelige miljøer, hvor genkendelighed og pædagogisk overvejet udvikling er i centrum. Det er langt fra alle børn som trives i store miljøer og det er heller ikke alle pædagoger som oplever det som værende et positivt og rart miljø med mange voksne og børn samlet på et sted. Man kunne måske selv tænke over om man helst ville være på et stort sted med mange mennesker eller et mindre sted med færre mennesker efter en lang arbejds dag? Jeg ved godt hvad jeg ville vælge..jeg har selv en datter som vil blive berørt af disse nye tiltag og i mit arbejde som pædagog er der også rigtig mange børn som på ingen måde vil fungerer i store kkfo'er. Hvad skal vi så vælge, ja vi er igang med at finde privat skole og det er jeg ikke den eneste der er. Øv hvor er det trist at man ikke har sin frie ret til at vælge lige nøjagtig det som passer til ens barn. Fra en trist mor og pædagog
Læs høringssvar fra Anne Dorte koefoed
Indsendt af:
mette geisler dragelykke
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
203
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Jeg har barn på et mindre fritidshjem med klubtilbud, Sundby Algård. Det er gammelt og slidt, men det er perfekt. Pædagogerne er nærværende og tilstede med børnene. De laver mad, spiller spil går i svømmehallen osv. Somme tider henter vi et af mine barns venner på Ørestad skole's sfo. Jeg kan næsten ikke holde ud at sætte mine fødder der. Det er noget af det mest upersonlige jeg længe har set. Der er ingen som siger goddag eller farvel, men børnene stempler ud på en skærm. Der er støj og uroligt og "hovedebanegårdsagtigt", der er MANGE regler, fx må du kun går op eller ned i den ene side af trappen etc. Det er ikke et sjovt og hjertevarmt sted for hverken børn eller voksne. Jeg håber virkelig ikke at den type fritidshjem, altså børnefabrikken, er målet for fremtidens børn. Jeg håber det virkelig ikke. Hilsen Mette
Læs høringssvar fra mette geisler dragelykke
Indsendt af:
Mathias Bruun
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
202
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Det Kgl. Vajsenhus' Fritidshjem
By:
København K
Postnr.:
1364
Høringssvar fra bestyrelsen ved Det Kgl. Vajsenhus' Fritidshjem ang. Fremtidens Fritidstilbud er vedlagt som pdf.
Læs høringssvar fra Mathias Bruun
Indsendt af:
Brønshøj Skoles ledelse
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
201
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj Skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Brønshøj Skoles ledelse
Indsendt af:
Jeanne Jacobsen
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
200
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
KLF, LFS, SKK
By:
København NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Jeanne Jacobsen
Indsendt af:
Jon W. Fogt
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
199
Virksomhed / Organisation :
klynge IB1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Klynge IB1 Dronning Caroline Amalie Kastelsgården Konkylien Villaen Ledergruppen i IB1´s Høringssvar på fremtidens fritidstilbud • FORTSAT 0 – 18 ÅRS BØRNEPERSPEKTIV. Vi ønsker et sammenhængende 0-18 års perspektiv på børneområdet i København, da det er en stærk og bæredygtig struktur, som er opbygget de senere år og som rammer ind på alle niveauer. Ved at bibeholde klyngestrukturen 0-18 år fastholdes den stærke kurs og den høje faglighed. • SELVSTÆNDIGE FRITIDSHJEM Vi anbefaler at alle fritidshjem og fritidstilbud vedbliver at være fritidshjem og at KKFOér omdannes til fritidshjem til sikring af ens rammer til varetagelse af fritidspædagogikken. Vi peger på en selvstændig ledelse af fritidshjemmet, sidestillet med skolen. • ADMINISTRATIV OG FYSISK FLYTNING AF FRITIDSHJEM SKER SAMTIDIG. Lægges Dronning Caroline Amalie (DCA) og Villaen sammen, foreslår vi at alle fritidshjemsbørnene samles under samme tag og at der ikke kun laves en administrativ løsning, som der er dårlige erfaringer med fra tidligere. Målet er at der etableres en bæredygtig og fremtidssikret løsning. Denne løsning sikres ved at skabe nye lokaler ved en udbygning. Vi ser et behov for udvidede fysiske rammer og rum, som tilgodeser børnenes behov udfoldelse og udvikling! For at sikre en hensigtsmæssig sammenlægning af Dronning Caroline Amalie og Villaens fritidshjemsbørn, både administrativt og fysisk, kan en mulighed være, at inddrage eksisterende lokaler på skolen, som ligger tæt på nuværende fritidshjemslokaler. Det understreges at vi peger på denne løsning, som kortsigtet løsning. Ved valg af denne midlertidige model, skal der tages hensyn til indeklima, trivsel samt arbejdsmiljø ved dobbelt brug af lokaler på skolen. • PÆDAGOGISK KONTINUITET. Flyttes børn til andre adresser, peger vi på vigtigheden af at medarbejderne som børnene kender i deres nuværende dagtilbud, følger dem til sikring af deres og forældrenes tryghed og oplevelse af pædagogisk kvalitet. Naturligvis i det omfang medarbejderne selv ønsker det. • TÆNKE SMÅT I ”DET STORE” Vi ønsker at skabe opmærksomhed på det pædagogiske perspektiv for børn, der kommer fra mindre til større enheder. Det er en nødvendig forudsætning for børnenes udvikling og trivsel, at der fremover tages hensyn til disse børn behov for små sammenhænge. I den forbindelse skal de skabes rammer og nøje overvejes, hvordan den fysiske udførsel af sammenlægningen tilgodeser børnene tav. • FOKUS PÅ AFSTAND TIL KLUBBERNE Det er vigtigt at børnene kommer i klubberne, på trods af længere skolevej og at der i den forbindelse udarbejdes strategier for, hvordan man sikre dette. • KONKRET FORLAG I NÆROMRÅDET På baggrund af demografien i lokalområdet peger vi på at DCA kunne omdannes til 0 – 6 års institution og at der i forbindelse med en ændring af klynge IB2 (Klerkegade/ Brandstationen) kunne overflyttes børn fra Klerkegades børnehave/vuggestue til DCA. Til orientering: Dronning Caroline Amalie er Danmarks ældste institution, hvilket i den grad gør den bevaringsværdig! • KORTVARIG OG KONSEKVENT OVERGANGSFASE For sikring af den pædagogiske kvalitet, forældrenes tilfredshed og medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel peger vi på overgangsfasen indenfor en kortvarig tidshorisont og at der sikres økonomisk bæredygtighed, eller hjælpeforanstaltninger for det tab enhederne og dermed klyngernes økonomiske grundlag bliver udsat for, som følge af ændret organisering af dagtilbuddene.
Læs høringssvar fra Jon W. Fogt
Indsendt af:
Karen Marie Halkjær
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
198
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Murergården
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Karen Marie Halkjær
Indsendt af:
Klyngeleder Allan Franck Nielsen
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
197
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge BI4
By:
Kbh.Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Klyngeleder Allan Franck Nielsen
Indsendt af:
Helge Pedersen
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
196
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Ungdomshus
By:
København
Postnr.:
2700 Brønshøj
Læs høringssvar fra Helge Pedersen
Indsendt af:
Malene Götze
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
195
Virksomhed / Organisation :
95 forældre med børn i Præstekær fritidshjem, Brønshøj
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar fra 95 forældre med børn i Præstekær Fritidshjem, Brønshøj Sæt ikke den lokale opbakning til fritidshjem og Brønshøj skole over styr En afvikling af et så velfungerende og populært fritidshjem som Præstekær kan resultere i en dårligere hverdag for børnene, utryghed for forældrene og kan på sigt vise sig at være skadeligt for lokalsamfundet i Brønshøj. Forældrene til børn i Præstekær Fritidshjem håber hermed at indlede en konstruktiv dialog om fritidshjemmets fortsatte eksistens og et vedvarende stærkt lokalsamfund i Brønshøj. Lokalområdet omkring Brønshøj skole er igennem de senere år blevet mærkbart forbedret og Brønshøj skole er blevet et tilvalg frem for et fravalg for distriktsbørnene og deres forældre. I løbet af en fem-årig periode er Brønshøj skole gået fra at være en skole med et meget dårligt ry til at være en af de mest velfungerende og søgte folkeskoler i København. Udviklingen er vendt pga. en stærk ledelse, engagerede lærere samt stor opbakning fra forældrene i lokalområdet. Der er et brændende ønske om at sikre den lokale opbakning til vores folkeskole fremadrettet, da skole og fritidstilbud er bærende elementer i et velfungerende lokalsamfund. Men den stemning kan hurtigt vende igen, og en forhastet beslutning om centralisering af fritidshjemmene risikerer at sætte det stærke sammenhold, som der er vokset op omkring Præstekær Fritidshjem og Brønshøj skole på spil. Det er naturligt, at der med implementeringen af skolereformen og dermed færre børnetimer i fritidsinstitutionerne, skal ske en tilpasning af fritidshjemsstrukturen, som den er nu. Det forstår vi godt. Vi forældre har et stærkt ønske om også at sikre et velfungerende og trygt fritidshjemstilbud i fremtiden, præcis som vi har haft på Præstekær igennem flere år. Men ovenpå det oplæg, som forvaltningen har lagt frem, er vi stærkt bekymrede for, at den foreslåede struktur vil skabe utryghed, vil forringe den pædagogiske kvalitet og at beslutningen bliver hastet alt for hurtigt igennem samtidig med skolereform og skolebyggeri på Brønshøj skole. Helt konkret er det især inden for de følgende tre områder, vi er bekymrede for, at fritidstilbuddet til vores børn bliver forringet. Men vi har en række bud på, hvordan man kan imødekomme vores bekymringer og opnå et fremtidssikret fritidstilbud for alle børn på Brønshøj skole. 1) Pædagogikken Som forældre til børn på Præstekær fritidshjem oplever vi børn der stortrives, børn der elsker deres fritidshjem. Det er et mangfoldigt fritidshjem, hvilket bliver afspejlet i en hverdag med alsidige aktiviteter; så som musik, rollespil, madlavning på bålplads, boldspil, syværksted, café, trivselstiltag i grupper, fokus på det enkelte barn, plads til at være vild og plads til fordybelse og ro. Præstekær formår at sætte en ramme, hvor alle børn er værdige deltagere i mangfoldige fællesskaber. Og vi som forældre ser, at vores børn blomstrer og får mere selvværd. Alt dette kan kun lade sig gøre, fordi Præstekær har en medarbejdergruppe, der udover høj faglighed og stort engagement kender vores børn. De kender hver og én og kan se, hvis et barn har en skæv dag og brug for ekstra nærvær. De kender dem og ved, hvordan de sammensætter tilbud, så alle børnene får det, der passer til præcis dem; ro, fysisk aktivitet, kreativ udfoldelse eller fællesskaber. Det er det kendskab, den faglighed og det engagement, der giver det trygge og alment dannende miljø, som Præstekær tilbyder. Netop derfor er Præstekær det klart mest søgte fritidstilbud for børn på Brønshøj skole med ca. 80 % søgning som førsteprioritet på hver årgang. Og netop derfor er vi som forældre stærkt bekymrede for, om et nyt, samlet og stort fritidstilbud, som det forvaltningen lægger op til at haste igennem, kan sikre de samme kvaliteter. 2) Ledelse Vi oplever som forældre, at Præstekær Fritidshjem har en ledelse, som har en klar idé om, hvilken pædagogisk retning, der skal gælde på fritidshjemmet, og som giver medarbejderne plads til at udfolde deres faglighed. Den tilgang sikrer desuden en stor stabilitet i medarbejdergruppen, hvor der meget sjældent er sygemeldinger eller opsigelser. Hvis Præstekær nedlægges, og fritidstilbuddene samles på Brønshøj skole med skolelederen som leder, frygter vi, at den høje faglighed og stabilitet i medarbejdergruppen forsvinder. Vi kan se, at den nye struktur skaber stor usikkerhed blandt medarbejderne, og vi kan frygte, at flere af dem ikke vil flytte med under en ny ledelse. Det vil være et kæmpe tab. Skal fritidstilbuddene samles i ét stort tilbud på Brønshøj skole, må og skal ledelsen fra Præstekær flyttes med og være øverste ledelse for det nye tilbud. Det mener vi er den eneste måde, hvorpå man kan sikre et minimum af kontinuitet, tryghed og struktur i en ellers uoverskuelig og potentiel utryg ny institution. Med et 1:1 lederskab mellem skoleledelsen og den pædagogfaglige ledelse fra Præstekær, kan man sørge for, at fagligheden bliver høj i begge tilbud – både i skoledagen og i fritidstilbuddet. Et samarbejde, som der allerede i dag fungerer rigtig godt og som også i fremtiden vil kunne understøtte tankegangen om en hverdag for barnet med sammenhæng mellem undervisning og pædagogik. 3) Fysiske rammer og tidshorisont De fysiske rammer og tidsplanen for en evt. sammenlægning er under al kritik. Brønshøj skole er både lige nu og et par år frem i tiden et bombekrater af en byggeplads – og planerne for flytningen virker meget urealistiske og uigennemtænkte. Som det er lige nu, kan ikke engang skolebørnene holde almindeligt udendørs frikvarter og vores børn oplever en rodet og stresset hverdag, hvor det at komme ned på fritidshjemmet er deres helle. Den gamle skole, som også nævnes som potentiel ramme for et samlet fritidstilbud, har brug for en grundig opgradering og udvidelse, hvis den også skal rumme fritidstilbud oveni de 0. og 1. klasser, der i dag er der i dagtimerne. På længere sigt – om 2-3 år, når Brønshøj skole er fuldt udbygget, vil der godt kunne etableres et fritidshjem f.eks. på gamle skole, som da vil kunne dedikeres til kun dette formål. Men indtil da vil en samling på Brønshøj skole resultere i kaos-lignende fysiske rammer. Bestemt ikke et forhold, der gør en sammenlægning mere tryg og givende for børnene. De tre hovedpunkter taget i betragtning kunne det godt virke som om, en sammenlægning af fritidstilbuddene mest sker for forvaltningens skyld – den sker i hvert fald ikke for de børns skyld, for hvem de første år i skole og fritidstilbud har enorm betydning for deres videre skolegang, læring og udvikling. Det kan vi som forældre ikke tolerere, og vi appellerer på det kraftigste til, at forvaltning og politikere tænker sig grundigt om og tager alle lokale forbehold i betragtning – både pædagogiske, de ledelsesmæssige og de tidsmæssige, inden man tager en endelig beslutning. Vi håber hermed at kunne indlede en konstruktiv dialog om Præstekær Fritidshjems fortsatte eksistens. Venligst 95 forældre til børn i Præstekær Fritidshjem (underskrifter vedlagt). FILEN MED UNDERSKRIFTER ER BLEVET FJERNET PGA. PERSONDATA I FILEN.
Læs høringssvar fra Malene Götze
Indsendt af:
Trine Huda
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
194
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
RYAC/Pomfritten
By:
Kbh Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar vedr. ”fremtidens fritidstilbud”, RYAC/POMFRITTEN Jeg er mor til 2 børn der benytter fritidstilbud på Rymarksvænge Aktiv Center, også kaldet RYAC. Den ene går i RYAC’s fritidshjem Pomfritten, den anden i den tilknyttede børnehave. Pomfritten har en beliggenhed i Rymarksvænge-området og har en afstand på næsten 2 km til Lundehusskolen. Indledningsvist vil jeg starte med at sige, at jeg har meget svært ved at se hvordan en et forslag som “Fremtidens Fritidstilbud” bestående af ét fritidstilbud med en normering på 448 børn, placeret på skolens matrikel, kan erstatte et fritidshjem som RYAC tilbyder mine børn og hvordan dette forslag kan leve op til at levere et fritidstilbud af høj kvalitet. RAYC er en institution med skov og natur er nabo, en institution hvis fysiske rammer er i de gamle historiske og fredede kaserne bygninger, en institution med dyrehold, selvbyggede huse, med særdeles sund økonomi. En institution som har opbygget en meget stærkt og unik kultur, som i den grad samlet set er et fritidstilbud af meget høj kvalitet men som også skaber en fantastisk og smuk oase i et ellers lidt kedeligt og socialt boligområde. Min bekymring i forhold til forslaget berører to vigtige omåder; 1) Lokalområdet omkring RYAC 2) Fravalg af Lundehusskolen 1) Lokalområdet omkring RYAC Det er ikke nogen hemmelighed, at området omkring Rymarksvænge, er et område der huser social udsatte familier, herunder familier med både små og store sociale udfordringer. Ligeledes var området, for få år tilbage, ramt af meget kriminalitet, bandedannelse blandt unge og en general utryghed blandt beboerne. Med indsats fra bla RYAC, der har rig og grundig erfaring med at arbejde disse udsatte børnefamilier, er kriminaliteten mindsket markant og RYAC har været med til at optimere området. Beboerne i området frygter for at de igen vil møde samme udfordringer, hvis børnefamilierne forsvinder. Et tilbud om et fritidshjem i dette område, er ikke bare vigtigt men afgørende for at det ikke skal ende som en form for ”udkantsdanmark”. Det kræver ikke lang tid at tænke sig til, hvor stor en social og økonomisk belastning vi kan stå overfor med det område. Faktummet er, at RYAC og dens placering i børnefamiliernes nærområde, afføder en meget tæt og vigtig kontakt med familierne og giver pædagogerne mulighed for at arbejde målrettet med disse udsatte børnefamilier og hvilket understøtter det pædagogiske arbejde i høj grad.. Det ser jeg det som en direkte nødvendighed for lokalområdet såvel som skolelever fra Lundehusskolen, der er bosat i området. Fremtidens fritidstilbud vil betyde at Lundehusskolens elever fra Rymarksvænge, vil have næsten 2 km mellem hjemmene og skole/fritidstilbud. Eleverne fra området skal selv fragte sig I skole. Vi snakker en vej som inkluderer farlige veje herunder Lyngbyvejen. Efter vores morgenåbning blev fjernet, er der konstateret større fravær og børn der ikke møder til tiden. Vores morgenåbning tilbød børnene en rolig og tryg start, samt kørsel til skolen i bus. Dette morgentilbød hjalp også de børn, af familier med mindre overskud og sikrede at disse børn kom godt fra start i hverdagene. Nu skal disse børn selv fragte sig selv til og fra Lundehusskolen, hvilket har resulteret i dette større fravær og for sent fremmøde. Med en totalt nedlæggelse af RYAC, vil et sygefravær med garanti stige. 2) FRAVALG AF LUNDEHUSSKOLEN Mange familier vælger Lundehusskolen på baggrund af samarbejdet med samt fritidstilbuddet ved RYAC. Lundehusskolen har tidligere døjet med stort frafald og lidt under et dårligt ry. Med RYAC’s enestående profil, der som sagt tilbyder b.la natur –og dyreliv, er RYAC direkte med til at skaffe elever til skolen. RYAC investerer tid og ressourcer på at anbefale netop Lundehusskolen. Der er jo alternativer, og faktisk temmelig mange. Jeg kan i flæng nævne Bjørns internationale skole, Ryparkens Lilleskole, samt Rygaard skole. Man skal huske, at RYAC faktisk også servicerer en del børn af ressourcestærke familier, hvilket jeg ser som en afgørende faktor for at bevare kvaliteten af Lundehusskolen. I kølvandet på folkeskolereformen, var der en del familier der tog konsekvensen og lod deres børn skifte skole. En del ressourcestærke familier. Jeg synes derfor at der er belæg for bekymring for Lundehusskolens fremtid, både med henblik på børnetallet men også populariteten og mangfoldigheden. Jeg ved at Lundehusskolen sætter pris på den her mangfoldighed. Skolen huser elever fra nærmest ALLE sociale lag og vi ved at den her mangfoldighed den fremmer integrationen. Der eksisterer alvorlige sociale aspekter, som kommunen bør tage hensyn til fremadrettet, hvis den fortsat ønsker mangfoldighed i folkeskolen. Men hvad hvis alle de ressource stærke familier vælger skolen fra? Jeg kan på stående fod sige, at folkeskolereformen gjorde mig bekymret og fik mig til at tænke ordet ”privatskole”. Med dette forslag, så vil jeg ikke blot tænke! Så vil jeg flytte mine børn og ved at jeg ikke er alene om denne holdning. Derfor appellerer jeg stærkt til, at disse problemstillinger jeg i dette høringssvar belyser, bliver tager meget alvorligt, så frem kommunen ønsker et godt lokalområde en god og mangfoldig folkeskole. Mine helt konkrete forslag til ”Fremtidens fritidstilbud” er, at RYAC får hverken bliver nedlagt, sammenlagt eller på anden måde mister den struktur den er formet af i dag. Derimod anbefaler jeg, at RYAC får sin morgenåbning igen (en udgift der koster 160.000 kr om året), så børnefamilierne i nærområdet bliver sikret en god og stabil hverdag, og så Lundehusskolen kan forblive en mangfoldig folkeskole. Med venlig hilsen Trine Huda Tlf: 31227474 Mail: hudatrine@gmail.com
Læs høringssvar fra Trine Huda
Indsendt af:
Bestyrelsen, v/ Anna Høgberg
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
193
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Thomas P. Hejles Fritidshjem
By:
København K
Postnr.:
1358
Høringsskrivelse vedrørende ”Fremtidens Fritidstilbud” fra Bestyrelsen i den selvejende institution: Thomas P. Hejles Fritidshjem. Vi finder det nyttigt, at Thomas P. Hejles Fritidshjem forbliver en selvejende institution i det allerede etablerede netværk FRIE 9. Et netværkssamarbejde, som efterhånden er udviklet i meget positiv retning. Vi erkender, at der er et politisk ønske om at samle fritidstilbuddet tættere på skolen, men må dog meddele, at trods afstanden her i INDRE BY mellem skole og fritidshjem, har parterne hver for sig gjort brug af hinandens faciliteter i samtænkningssamarbejdet i gennem 15 år. Det har været med positive resultater og dette kan utvivlsomt fortsætte. Desuden bruges den daglige transport imellem skole og fritidshjem til trafiktræning og er samtidig medvirkende til mere bevægelse, hvilket jo er et vigtigt fokuspunkt i folkeskolereformen. Bestyrelsen har derfor den mening, at der i størst muligt omfang og under den kommende ledelses- og organisationsstruktur, uddelegeres forhandlings- og løsningsopgaver til de pågældende lokale parter, så vi sammen kan finde en god lokal løsning. I forhold til 1:1 ledelse må det umiddelbart ses som en hindring, at der er tale om to selvejende institutioner med hver sin bestyrelse og derudover med hver sin 65 årige historie, kultur og tradition, hvilket gør en sammenlægning nærmest utænkelig. Såfremt det fastholdes, at der også i fremtiden skal være plads til selvejende fritidshjem i Københavns Kommune kunne man i forhold til Thomas P. Hejles Fritidshjem nødtvunget acceptere, at der etableres en koordinator-funktion/partnerskabsaftale i lighed med forholdene i de selvejende netværk. Bestyrelsen har den opfattelse, at for vore børn er forskellige opholdsmiljøer med forskellige pædagogiske påvirkninger i hverdagen en betingelse for en positiv udvikling. Derfor har forældrene valgt Thomas P. Hejles Fritidshjem og vi finder, at en evt. flytning vil være skadelig for børn, forældre og personale. Det skal her indskydes, at pladsforholdende på Den Classenske Legatskole overhovedet ikke giver mulighed for en fritidsordning på skolens område. Så selv om ”Fremtidens Fritidstilbud ”nu fremstår som et spareforslag, hvilket man kan læse i dagspressen, vil bestyrelsen bede om, at det – også i fremtiden - af hensyn til børnene bliver muligt, at opleve forskellige positive opholdsmiljøer og af hensyn til de nuværende og senere ansatte pædagoger giver tryghed i ansættelsen i heltidsstillinger. Vi vil gerne bevare institutionens nuværende personale, som er medvirkende til et positivt opholdsmiljø og kan afsluttende fortælle, at vi med vores nuværende størrelse, budget og skolepædagogsamarbejde, er en økonomisk bæredygtig institution. Med venlig hilsen Bestyrelsen i Thomas P. Hejles Fritidshjem Nørre Voldgade 23, 1358 København K INST.NR.: 35-629
Læs høringssvar fra Bestyrelsen, v/ Anna Høgberg
Indsendt af:
Peter Gorm Hansen
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
192
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Settlementet Børn og Unge
By:
København V
Postnr.:
1665
Læs høringssvar fra Peter Gorm Hansen
Indsendt af:
Drivhuset Københavns Kommune
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
191
Virksomhed / Organisation :
Drivhuset Københavns Kommune
By:
København NV
Postnr.:
2400
Til Københavns Kommune Børne- og Ungdomsudvalget. Vi er en meget velfungerende integreret institution med fritidshjemsbørn og klubbørn. Børnene er i alderen fra 5 år 14 år, og institutionen er delt op i to afdelinger. Denne sammensætning udvikler sociale kompetencer hos børnene, blandt andet kan de spejle sig i hinanden, udvikle tolerance og udvise omsorg for yngre børn. Vi oplever, at alle vores fritidshjemsbørn, som skal i 4.klasse og dermed i fritidsklub, helt naturligt rykker med videre, og dermed sikrer vi os, at ingen børn bliver "tabt". Børnene oplever tryghed i overgangen, da de kender de voksne fra klubben fra dagligdagen i Drivhuset. Fritidshjemmets tætte samarbejde med forældrene giver god grobund for klubbens videre samarbejde med familierne, da forældrene oftest er mindre til stede i klubregi. Det interne samarbejde i personalegruppen består i erfaringsudveksling, og vi har stor vidensdeling omkring det enkelte barn, men også børnegrupper. Der er rigtig mange fordele ved at bibeholde vores integrerede institution Drivhuset, som den er. Vi er klar over, at situationens tilstand er anderledes, og vi vil her komme med vores forslag til, hvordan fremtiden for vores børn, og vores institution kan se ud i vores perspektiv. Vi har valgt at opsætte vores høringssvar således, at vi tager stilling til "Fremtidens fritidstilbud" ud fra henholdsvis et pædagogisk fagligt synspunkt, et personalemæssigt synspunkt og et driftsmæssigt synspunkt. Fritidshjemmenes og klubbernes fremtid: Fritidshjemmet bliver udvidet til 336 børn, fra de nuværende 88 børn. Dermed forsvinder den integrerede tanke, da klubben lukker i Drivhuset. Klubben vil derfor flytte længere væk fra skolen. • Vi ser ikke at denne løsning kan give plads til nærvær og relationspædagogik. Dette er vores nuværende arbejdsform, som sikrer børnenes tryghed og trivsel. Vi oplever, at vi har stor erfaring i at lægge mærke til det enkelte barn og dets behov. Dermed har vi stor succes med at samarbejde med forældre og barnets øvrige netværk. Samme nærvær og nærhed mener vi ikke at kunne opretholde i en institution med 336 børn. Et eksempel på dette kan være, at legepladsen bliver sidestillet med skolegården, og der holdes opsyn med børnene frem for at arbejde pædagogisk og målrettet med de enkelte børn. Det nuværende og meget velfungerende samarbejde med Holbergskolen vil blive udfordret, hvis vores indsigt i børnenes trivsel og sociale udvikling bliver mindsket. Vi oplever børnene i en anden kontekst end skolen, og vi har fokus på deres sociale kompetencer og udviklingspotentialer, hvilket bidrager til børnenes læring i skolen. Desuden vil spejlingen mellem de to aldersgrupper i Drivhusets fritidshjem og klub forsvinde, hvilke ikke giver børnene en social udvikling i form af rollemodeller. Vi oplever, at argumentet for at lave fritidscentre er, at man vil kompensere for nærvær og nærhed i relationsarbejdet ved at tilbyde børn og unge mange aktivitetsmuligheder. Det er vi uenige i - vi erfarer, at børn og unge har brug for den tætte kontakt og relation til voksne med en pædagogisk uddannelse. Hvis klubafdelingen flytter længere væk fra skolen, ved vi, at der er mange børn, som ikke vil gå i klub. Denne antagelse baserer vi på udsagn fra både børn og forældre i Drivhuset. Vi oplever dagligt klubbørn, som kommer forbi og hilser, nogle gange bliver eller bare får en snak med en voksen. Det virker usandsynligt, at det kunne fortsætte, hvis klubben rykker endnu længere væk. Vi har "fingeren på pulsen" mht. børnenes trivsel, da vi ofte støder på dem, når de går fra skole og lige hilser. • Set fra et personale synspunkt, vil denne løsning betyde, at det samlede personale på længere sigt vil være tvunget til at have deltidsstillinger, som man ikke kan leve af. Det kan resultere i, at hele personalegruppen vil bestå af unge uuddannede. Vi ser en del ulemper ved at dele fritidshjem og klub op, da vi ikke på samme måde som nu, kan sikre optimale overgange for børnene. Det er en kæmpe fordel, at vi har et nært samarbejde mellem de to afdelinger i huset. Vi kan formidle viden og erfaring, så det pædagogiske arbejde kan fortsætte målrettet det enkelte barn eller børnegrupper. • Organisatorisk set vil en storinstitution bestående af 336 børn betyde, at kommunikationen mellem medarbejdere og leder vanskeliggøres, da de basale pædagogiske og organisatoriske møder vil være svære at planlægge og afholde. Den daglige nære kontakt er i fare for at forsvinde helt. Vi opfordrer jer til at bevare de små fritidshjem og klubber i integrerede institutioner udenfor klyngestrukturen. Vi ser det fordelagtigt, at der er kortere til "toppen" og dermed kun ét ledelseslag til forvaltningen. Vi ønsker selv at forvalte vores budget, hvilket vi har positiv erfaring med gennem 20 år. Vi kan desuden spare klyngeledelse- og HK-løn, hvis vi bliver en kommunal institution udenfor klyngen. Personalemæssigt kan vi på egen hånd ansætte nyt personale baseret på, hvilke kompetencer huset har brug for. Derudover kan vi selv forme principperne for vores egen lønpolitik og forhandle Ny Løn direkte. Vi er klar over, at skolereformen har betydet reduceret åbningstid for fritidsinstitutioner, og der derfor skal ske nye tiltag for, at det er rentabelt økonomisk. Vi opfordrer jer til at se på et udvidet samarbejde med skolen, og evt. iværksætte flere kombinationsstillinger. Denne løsning vil børnene profitere mest af, rent socialt og læringsmæssigt. Vi ser også dette som forebyggende arbejde for at sikre, at alle børn og unge får en optimal fremtid. Vi, i Drivhuset, ønsker at blive en kommunal institution udenfor klyngen. Med venlig hilsen Drivhusets personale.
Læs høringssvar fra Drivhuset Københavns Kommune
Indsendt af:
Amager Øst Lokaludvalg
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
190
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Øst Lokaludvalg
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg
Indsendt af:
Charlotte Olsen
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
189
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København N
Postnr.:
2200
Kære politikere Med to børn i henholdsvis 1. og 2. klasse på Blågård Skole, som har prøvet at gå i fritidshjem på en integreret institution, men hvor det ikke var en god løsning, adskiller mit høringssvar sig fra nogle af de andre, som jeg har læst. Min erfaring fra en integreret institution med et fritidshjem med ca. 50 børn, hvor mine børn kom fra en anden børnehave, og således ikke var "integreret" i institutionen, er at mindre fritidshjem med få børn på de enkelte årgange, ikke nødvendigvis betyder at børnene får tætte og gode relationer, som der er blevet argumenteret for er en fordel med den nuværende struktur. I vores tilfælde, hvor der på begge børns årgange kun er henholdsvis 4 og 7 andre børn, og hvor jeg ikke oplevede, at der aktivt blev arbejdet på at skabe relationer på tværs af årgange, blev det en begrænsning og udfordring frem for en tryghed, at der ikke var flere kammerater at indgå i relationer til. Specielt i vores datters tilfælde, hvor omgangsformen og -tonen i hendes lille gruppe, i mange tilfælde var direkte destruktiv, og hvor vi ikke oplevede at hun fik den nødvendige hjælp til at etablere venskaber udenfor det fællesskab af børn, som var på samme årgang som hende. Udfordringen for os har nok været, at vores børn ikke råber op og gør opmærksom på sig selv, men i stedet går uforløst hjem og bliver ked af det og gør modstand, når det næste dag er tid til at skulle i fritidshjem igen. Min oplevelse er, at de børn som ikke er opmærksomhedssøgende og som egentlig bare gerne vil lege, får lov til at passe sig selv, hvorimod de børn som har udfordringer af den ene eller anden art, og som formår at gøre opmærksom på det, bliver prioriteret. Det er prioriteringer, som udefra set er naturlige nok, men som i en ramme hvor "udbuddet" af relationer er begrænset, bliver svært når der opstår mindre konflikter som børnene ikke selv kan finde ud af at løse. Løsningen for os har været at trække børnene hjem fra fritidshjemmet, så de i stedet for går hjem fra skole, hvor far arbejder hjemmefra. Dybest set synes jeg ikke det er den bedste løsning, men det er en bedre løsning end før, hvor vi havde to børn, der ikke var glade for at skulle på fritidshjem. Med den erfaring jeg har, er jeg derfor ikke forskrækket over de konturer, der tegner sig i en ny struktur. Jeg ser dog nogle udfordringer i forhold til de fysiske rammer og gør mig også nogle tanker, i forhold til hvordan man sikrer sig, at medarbejderne har fokus på at alle børn trives og har det godt, og ikke kun dem som råber højest eller har åbenlyse vanskeligheder. Når det er sagt, tror jeg dog på, at man i større enheder har bedre muligheder for at skabe aktiviteter og relationer, som giver børnene flere "tangenter at spille på", end de nuværende mindre tilbud har. Jeg forventer dermed, at mine børn skal i gang med fritidshjem igen, når den nye struktur bliver etableret. Venlig hilsen Charlotte Olsen
Læs høringssvar fra Charlotte Olsen
Indsendt af:
Maj Laursen
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
188
Vedhæftede filer: 1
By:
København NV
Postnr.:
2400
2400 (forælder til to børn i Borup)
Læs høringssvar fra Maj Laursen
Indsendt af:
Jeanne Jacobsen
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
187
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen på Tagensbo Skole
By:
København NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Jeanne Jacobsen
Indsendt af:
Jeanne Jacobsen
Dato: 2. februar 2015
Svarnummer:
186
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Skolelederforening
By:
København NV
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Jeanne Jacobsen

Sider