Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Til Københavns Kommune Børne- og Ungdomsudvalget. Vi er en meget velfungerende integreret institution med fritidshjemsbørn og klubbørn. Børnene er i alderen fra 5 år 14 år, og institutionen er delt op i to afdelinger. Denne sammensætning udvikler sociale kompetencer hos børnene, blandt andet kan de spejle sig i hinanden, udvikle tolerance og udvise omsorg for yngre børn. Vi oplever, at alle vores fritidshjemsbørn, som skal i 4.klasse og dermed i fritidsklub, helt naturligt rykker med videre, og dermed sikrer vi os, at ingen børn bliver "tabt". Børnene oplever tryghed i overgangen, da de kender de voksne fra klubben fra dagligdagen i Drivhuset. Fritidshjemmets tætte samarbejde med forældrene giver god grobund for klubbens videre samarbejde med familierne, da forældrene oftest er mindre til stede i klubregi. Det interne samarbejde i personalegruppen består i erfaringsudveksling, og vi har stor vidensdeling omkring det enkelte barn, men også børnegrupper. Der er rigtig mange fordele ved at bibeholde vores integrerede institution Drivhuset, som den er. Vi er klar over, at situationens tilstand er anderledes, og vi vil her komme med vores forslag til, hvordan fremtiden for vores børn, og vores institution kan se ud i vores perspektiv. Vi har valgt at opsætte vores høringssvar således, at vi tager stilling til "Fremtidens fritidstilbud" ud fra henholdsvis et pædagogisk fagligt synspunkt, et personalemæssigt synspunkt og et driftsmæssigt synspunkt. Fritidshjemmenes og klubbernes fremtid: Fritidshjemmet bliver udvidet til 336 børn, fra de nuværende 88 børn. Dermed forsvinder den integrerede tanke, da klubben lukker i Drivhuset. Klubben vil derfor flytte længere væk fra skolen. • Vi ser ikke at denne løsning kan give plads til nærvær og relationspædagogik. Dette er vores nuværende arbejdsform, som sikrer børnenes tryghed og trivsel. Vi oplever, at vi har stor erfaring i at lægge mærke til det enkelte barn og dets behov. Dermed har vi stor succes med at samarbejde med forældre og barnets øvrige netværk. Samme nærvær og nærhed mener vi ikke at kunne opretholde i en institution med 336 børn. Et eksempel på dette kan være, at legepladsen bliver sidestillet med skolegården, og der holdes opsyn med børnene frem for at arbejde pædagogisk og målrettet med de enkelte børn. Det nuværende og meget velfungerende samarbejde med Holbergskolen vil blive udfordret, hvis vores indsigt i børnenes trivsel og sociale udvikling bliver mindsket. Vi oplever børnene i en anden kontekst end skolen, og vi har fokus på deres sociale kompetencer og udviklingspotentialer, hvilket bidrager til børnenes læring i skolen. Desuden vil spejlingen mellem de to aldersgrupper i Drivhusets fritidshjem og klub forsvinde, hvilke ikke giver børnene en social udvikling i form af rollemodeller. Vi oplever, at argumentet for at lave fritidscentre er, at man vil kompensere for nærvær og nærhed i relationsarbejdet ved at tilbyde børn og unge mange aktivitetsmuligheder. Det er vi uenige i - vi erfarer, at børn og unge har brug for den tætte kontakt og relation til voksne med en pædagogisk uddannelse. Hvis klubafdelingen flytter længere væk fra skolen, ved vi, at der er mange børn, som ikke vil gå i klub. Denne antagelse baserer vi på udsagn fra både børn og forældre i Drivhuset. Vi oplever dagligt klubbørn, som kommer forbi og hilser, nogle gange bliver eller bare får en snak med en voksen. Det virker usandsynligt, at det kunne fortsætte, hvis klubben rykker endnu længere væk. Vi har "fingeren på pulsen" mht. børnenes trivsel, da vi ofte støder på dem, når de går fra skole og lige hilser. • Set fra et personale synspunkt, vil denne løsning betyde, at det samlede personale på længere sigt vil være tvunget til at have deltidsstillinger, som man ikke kan leve af. Det kan resultere i, at hele personalegruppen vil bestå af unge uuddannede. Vi ser en del ulemper ved at dele fritidshjem og klub op, da vi ikke på samme måde som nu, kan sikre optimale overgange for børnene. Det er en kæmpe fordel, at vi har et nært samarbejde mellem de to afdelinger i huset. Vi kan formidle viden og erfaring, så det pædagogiske arbejde kan fortsætte målrettet det enkelte barn eller børnegrupper. • Organisatorisk set vil en storinstitution bestående af 336 børn betyde, at kommunikationen mellem medarbejdere og leder vanskeliggøres, da de basale pædagogiske og organisatoriske møder vil være svære at planlægge og afholde. Den daglige nære kontakt er i fare for at forsvinde helt. Vi opfordrer jer til at bevare de små fritidshjem og klubber i integrerede institutioner udenfor klyngestrukturen. Vi ser det fordelagtigt, at der er kortere til "toppen" og dermed kun ét ledelseslag til forvaltningen. Vi ønsker selv at forvalte vores budget, hvilket vi har positiv erfaring med gennem 20 år. Vi kan desuden spare klyngeledelse- og HK-løn, hvis vi bliver en kommunal institution udenfor klyngen. Personalemæssigt kan vi på egen hånd ansætte nyt personale baseret på, hvilke kompetencer huset har brug for. Derudover kan vi selv forme principperne for vores egen lønpolitik og forhandle Ny Løn direkte. Vi er klar over, at skolereformen har betydet reduceret åbningstid for fritidsinstitutioner, og der derfor skal ske nye tiltag for, at det er rentabelt økonomisk. Vi opfordrer jer til at se på et udvidet samarbejde med skolen, og evt. iværksætte flere kombinationsstillinger. Denne løsning vil børnene profitere mest af, rent socialt og læringsmæssigt. Vi ser også dette som forebyggende arbejde for at sikre, at alle børn og unge får en optimal fremtid. Vi, i Drivhuset, ønsker at blive en kommunal institution udenfor klyngen. Med venlig hilsen Drivhusets personale.