Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

”Mor, det er så dejligt at tænke på, at Ester også skal gå på Saxo!” – det sagde min syvårige datter om sin treårige lillesøster i starten af januar. Jeg havde netop læst om 1:1 planen og var lige ved at få tårer i øjnene – for nej, lillesøster kommer nok ikke til at gå i Saxogårdens fritidshjem. Og hvad værre er, hun kommer måske til at opleve konsekvensen af ’fremtidens fritidstilbud’ længe før hun selv når fritidshjemsalderen. Hun går nemlig i vuggestue i Transformeren, som i organiseringsmodellen er beskrevet som et bud på, hvor det nye ’samlede fritidstilbud’ til Tove Ditlevsens skole kan have lokaler. Vi er altså dobbelt ramt. Begge vores døtres elskede og trygge institutioner, med fantastiske pædagoger, står for skud. Vi har den holdning, at ’mennesker kommer før steder’, hvilket også har været tilfældet når vi har valgt institutioner til vores børn – men nogle gange er det også stederne, og særligt kulturen på stederne, der tiltrækker de mennesker som vi skatter så højt fordi de giver vores børns hverdag indhold, glæde og tryghed, mens vi selv er på arbejde. I begge institutioner er personalegruppen fasttømret og der hersker en hjemlighed og en kærlig omgangstone, som smitter af på alle børnene. Når man har prøvet at have sine børn i en mindre velfungerende institution – med dårlig ledelse, mange vikarer, dårlig kultur og megen sygdom hos både børn og voksne – så forstår man virkelig at sætte pris på, at have sine børn et godt sted. Sådanne steder er Transformeren 0-5årsinstitution og Saxogårdens fritidshjem. Det er tydeligt, at 1:1 planen er lavet ’fra oven’, med et embedsmandsblik på at få løst en opgave; nemlig at spare penge på lokaler og på ledere af fritidshjemmene (og muligvis også på antallet af pædagoger – for vi ved jo godt, at det er en af ’fordelene’ ved stordrift), samtidig med at man vil tilfører skolerne flere lokaler og mere styring. Til det har vi at sige: TRANSFORMEREN: er en 0-5 års institution med plads til 60 børn (- der er også en udflytterdel med 48 børn). De 60 børn er fordelt på 3 vuggestuestuer og 1 børnehavestue – det er altså de mindste børn, der er ’hjemme’, mens de store skiftes til at være ude og hjemme. Institutionen bor i fredede bygninger på Enghave Plads, hvorfor der ikke er mulighed for at bygge ud/til/op/ned. Spørgsmål: når institutionen – ud over at være den mest velfungerende og søgte i sin klynge – kun kan rumme 60 små børn, hvorfor er den så overhovedet på tale når den kun kan huse en brøkdel af de i alt 485 fritidshjemsbørn? Det virker som om, der i organisationsmodellen lynhurtigt er blevet skelet til, at der ligger en kommunal bygning overfor skolen, uden at forholde sig til de faktiske forhold. Det eneste man opnår ved at knytte Transformeren til Tove Ditlevsens skole, er endnu en lille(bitte) satellit – og kan man så ikke lige så godt bevare dem der allerede er? Som fx – SAXOGÅRDEN FRITIDSHJEM: som er en del af en 0-10 års institution. Udover at fritidshjemmet deler bålplads, boldbur, legeplads, deler den køkken og gangareal med småbørnsdelen. Vi taler altså om ressourcer, som er i brug det meste af tiden – og en institution, som med eller uden fritidshjemsdel har en leder. Dvs. der er intet sparet her, ved at lukke fritidshjemsdelen ned. Saxogården frit er, som flere andre allerede har pointeret her på siden, et ganske vidunderligt sted, hvor ALLE børn trives og INTET barn føler sig udenfor. Da vores datter startede gjorde hun som hun gør, når hun er utryg og bliver ked, vred, frustreret – hun ’løb væk’ og gemte sig i et hjørne. Men det fik hun ikke lov til. For en af de dedikerede pædagoger fulgte efter hende, fandt hende og talte med hende om, at det ville han simpelthen ikke have. Hun skulle ikke sidde et sted og være ked af det, så måtte hun hellere følges med ham hele dagen, hvis det skulle være. Hun har helt sikkert fulgt ham siden, men ikke fordi hun var ked, vred eller frustreret, men fordi han er en ven og fordi han så hende. I en kæmpe institution med rigtig mange børn, og rigtig mange dagsordener, er vi bange for at vores datter aldrig var blevet fundet. Aldrig havde følt sig set. Så kære politikere: BEVAR TRANSFORMEREN og BEVAR SAXOGÅRDEN. At ødelægge velfungerende og velfunderede dag- og fritidstilbud på baggrund af en skrivebordsplan, som 1:1 planen så åbenlyst er, vil være en skandale! Det er vores håb, at begge vore døtre – og alle andre børn i København, som holder af deres små fritidsoaser – kan få lov at blive i deres trygge rammer, med deres fantastiske voksne. Vi anbefaler derfor, at alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i klynger eller netværk og at man bevarer de små steder der allerede er, der hvor man kan. Pædagogerne skal inddrages langt bedre i den nye helhedsskole end det er tilfældet i dag. Denne organiseringsform vil give pædagogerne mulighed for at få fuldtidsstillinger og videreføre det gode arbejde de allerede leverer – dette vil styrke både kvaliteten af børnenes dag, og bæredygtigheden og ’attraktiviteten’ af pædagogjobbene – også på sigt. Vi ønsker at skolen bliver ledet af en skolefaglig leder og fritiden bliver ledet af en faglig leder med pædagogisk baggrund. Fritidsleder og skoleleder skal være på samme niveau for at sikre et ordentligt, ligeværdigt samarbejde. Kæmpe KKFO’er lyder i vores ører mere som en af de mange diagnoser, der for tiden stemples på vores børn, end som et sted der er rart at være. Derfor BEVAR FRITIDSHJEMMENE. De er unikke. Tag ansvar og kæmp for børnenes rettigheder, hvad tror I de ønsker? Mens politikere og skoleledelser vil forenkle vil vi forældre mangfoldigheden. Med institutioner i klynger/netværk kan vi forældre langt bedre vælge det, der er rigtigst for vores børn. Derfor: BEVAR og forstærk KLYNGESTRUKTUREN i stedet for at sætte jeres Titanic-projekt i søen. I risikerer at det enkelte barn drukner i mængden! Og det ønsker I da ikke, vel? Louise Lidang Krøyer & Anders Keldorff, forældre og vælgere