Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 2. februar 2015
Svarnummer:
199

Indsendt af

Jon W. Fogt

Virksomhed / organisation

klynge IB1

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Klynge IB1 Dronning Caroline Amalie Kastelsgården Konkylien Villaen Ledergruppen i IB1´s Høringssvar på fremtidens fritidstilbud • FORTSAT 0 – 18 ÅRS BØRNEPERSPEKTIV. Vi ønsker et sammenhængende 0-18 års perspektiv på børneområdet i København, da det er en stærk og bæredygtig struktur, som er opbygget de senere år og som rammer ind på alle niveauer. Ved at bibeholde klyngestrukturen 0-18 år fastholdes den stærke kurs og den høje faglighed. • SELVSTÆNDIGE FRITIDSHJEM Vi anbefaler at alle fritidshjem og fritidstilbud vedbliver at være fritidshjem og at KKFOér omdannes til fritidshjem til sikring af ens rammer til varetagelse af fritidspædagogikken. Vi peger på en selvstændig ledelse af fritidshjemmet, sidestillet med skolen. • ADMINISTRATIV OG FYSISK FLYTNING AF FRITIDSHJEM SKER SAMTIDIG. Lægges Dronning Caroline Amalie (DCA) og Villaen sammen, foreslår vi at alle fritidshjemsbørnene samles under samme tag og at der ikke kun laves en administrativ løsning, som der er dårlige erfaringer med fra tidligere. Målet er at der etableres en bæredygtig og fremtidssikret løsning. Denne løsning sikres ved at skabe nye lokaler ved en udbygning. Vi ser et behov for udvidede fysiske rammer og rum, som tilgodeser børnenes behov udfoldelse og udvikling! For at sikre en hensigtsmæssig sammenlægning af Dronning Caroline Amalie og Villaens fritidshjemsbørn, både administrativt og fysisk, kan en mulighed være, at inddrage eksisterende lokaler på skolen, som ligger tæt på nuværende fritidshjemslokaler. Det understreges at vi peger på denne løsning, som kortsigtet løsning. Ved valg af denne midlertidige model, skal der tages hensyn til indeklima, trivsel samt arbejdsmiljø ved dobbelt brug af lokaler på skolen. • PÆDAGOGISK KONTINUITET. Flyttes børn til andre adresser, peger vi på vigtigheden af at medarbejderne som børnene kender i deres nuværende dagtilbud, følger dem til sikring af deres og forældrenes tryghed og oplevelse af pædagogisk kvalitet. Naturligvis i det omfang medarbejderne selv ønsker det. • TÆNKE SMÅT I ”DET STORE” Vi ønsker at skabe opmærksomhed på det pædagogiske perspektiv for børn, der kommer fra mindre til større enheder. Det er en nødvendig forudsætning for børnenes udvikling og trivsel, at der fremover tages hensyn til disse børn behov for små sammenhænge. I den forbindelse skal de skabes rammer og nøje overvejes, hvordan den fysiske udførsel af sammenlægningen tilgodeser børnene tav. • FOKUS PÅ AFSTAND TIL KLUBBERNE Det er vigtigt at børnene kommer i klubberne, på trods af længere skolevej og at der i den forbindelse udarbejdes strategier for, hvordan man sikre dette. • KONKRET FORLAG I NÆROMRÅDET På baggrund af demografien i lokalområdet peger vi på at DCA kunne omdannes til 0 – 6 års institution og at der i forbindelse med en ændring af klynge IB2 (Klerkegade/ Brandstationen) kunne overflyttes børn fra Klerkegades børnehave/vuggestue til DCA. Til orientering: Dronning Caroline Amalie er Danmarks ældste institution, hvilket i den grad gør den bevaringsværdig! • KORTVARIG OG KONSEKVENT OVERGANGSFASE For sikring af den pædagogiske kvalitet, forældrenes tilfredshed og medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel peger vi på overgangsfasen indenfor en kortvarig tidshorisont og at der sikres økonomisk bæredygtighed, eller hjælpeforanstaltninger for det tab enhederne og dermed klyngernes økonomiske grundlag bliver udsat for, som følge af ændret organisering af dagtilbuddene.