Fremtidens Fritidstilbud

Teaterbutikkens høringssvar - på Fremtidens fritidstilbud Teaterbutikken favner bredt og har daglig kontakt med børn og unge, fra mange forskellige samfundslag og skoler. Vi er derfor med vores ”butik” med til at understøtte ønsket om et klagere fokus på mangfoldigheden i barndom og ungdomslivet. Teaterbutikken er en platform hvor det enkelte barn for lov til at udvikle sig i mødet med andre. Vi udbyder en lang række forskellige scenekunst produkter i vores ” Butik” Lige fra undervisning, efteruddannelse, lokale og internationale teaterfestivaler - til forestillinger skabt med og af børn og unge. Vi tager emner op som er samfundsaktuelle - og lade dem gå igennem vores børn og unges kreative hjerner – og stiller deres tanker til skue i en forestilling – I vores ”Butik” kan man opleve forestillinger skabt af børn – for børn og unge – men også for voksne – så vi kan blive klogere på hvad børn og unge tænker – tror på og drømmer om. Vores ”Butik” består af to dele. 1. Vores teaterskole del består af tre ensemble. Eftermiddag og aften kl. 14:00 – 21:00 mandag til fredag En gruppe for de 10 – 14 år. - grundskolen En gruppe for de 14 – 18 år. – overbygning En gruppe for de 18 – 26 år – aspiranter til scenekunstskolerne. Alle tre ensemble producer årligt teaterforestiller skab af de elever der går fast på vores teaterskole. Disse forestillinger spiller både i ind og udland og er åbent for offentlig publikum 2. Vores kursus del består af to forskellige produkter. Klasseprojekterne til københavnske skoler: Formiddage kl. 9:00 – 13:00 mandag til torsdag Den teaterpædagogiske proces er både for eleverne og deres klasselærere! Det er samtidig en uvurderlig mulighed for at observere og opdage sig selv og hinanden. Man har her en unik mulighed for at gå ind i en klasse og påvirke klassens dynamik på et socialt plan, f.eks. få opløst dysfunktionelle hierarkier. På ganske få dage kan et klasseprojekt påvirke enkelte elevers selvforståelse og flytte hele klasser et nyt og bedre sted hen. At dette kan lade sig gøre skyldes i høj grad de faste og mere ressource stærke elever og det forum de skaber og udvikler i fællesskab med Teaterbutikkens personale. Efteruddannelse for pædagoger, o.a. interesserede – afholdes på fastlagte weekender - Hvert år tilbyder intensive efteruddannelses-tilbud. Vi udbyder 2 kurser om året – et om foråret og et om efteråret. Temaerne varierer fra gang til gang. Indholdet kan være teoretisk – men er primært praktisk rettet med øvelser på gulv, hvorved transfer-værdien til eget arbejde bliver langt større. Sidegevinster kan være deltagernes indbyrdes udveksling og nyt fagligt netværk. Teaterbutikken Vores struktur Vi er som sådan en meget atypisk klub (Bydels dækkende) og det er derfor mere i økonomisk henseende, end i vores daglige virke, vi figurere som klub. Vi er mere en kunstskole end en klub. Tilhørsforhold. Vi ligger i den Brune Kødby - sammen med de øvrige aktører på stedet udgør vi -en oplevelses park - af forskellige kulturelle tilbud. Vi samarbejder på krys og tværs med både DGI- byen, Københavns Madhus, Billedskolen og Musikskolen – som alle har det tilfælles at vi udbyder undervisning med høj fagligt indhold udført af professionelle uddannet fagfolk, til glæde for børn og unge i hele Storkøbenhavn. Visioner Vores store vision er at få knyttet et ”Børnenes Teater” til vores ”Butik” en børnescene for scenekunst med et repertoire af forestillinger skabt af børn og unge fra hele Danmark – med gæstespil fra udlandet skabt af børn og unge. Derfor er Teaterskolen - Teaterbutikken helt unik Vores historie går helt tilbage til 1979 – hvor vi blev etableret som en borgerrepræsentations beslutning. Vi har derfor i mange år været med til at sætte vores aftryk på generationer af børn og unges liv. Vores dramapædagogiske tilgang bygger på en metode, der gennem generationer er rettet til, så den støtter det enkelte barn og unge, i at begå sig blandt andre mennesker og samtidig styrker den kreative indlæring. Fælles for alle de børn og unge der har haft glæde af Teaterbutikken – er et afsæt i en dannelses rejse vores elever kommer igennem – En rejse der fordre disciplin – samt giver en indsigt i en fælles skabende kreativ arbejdsmetode - fra idé til forestilling - - At skabe i fordybelsesrummet, kræver at man bliver styrket i at arbejde alene, såvel som at kunne arbejde i grupper. Vores metode er en lang dannelsesrejse der udfordre kreativiteten i børn og unges udvikling – samtidig med at den styrker børns og unges selvværd. Teaterbutikken som arbejdsplads Som arbejdsplads besidder vi en faglig kompetence indenfor vores felt og vi har et godt og bredt netværk, indenfor den kreative verden, den vil vi meget gerne bevare i sin nuværende form. Men vi er pt. låst fast i en klub struktur der på mange måder har overlevet sig selv og ikke giver mening i forhold til det Teaterbutikken har udviklet sig til. Kan vi sammen finde en drift form der bevare det der fungere - men samtidig knytter os sammen med dem vi i daglige har rundt om os – Ser vi uanede muligheder for Teaterbutikkens fremtid og for de mange brugere af stedet. Vi håber derfor på at vores bidrag til denne runde, kan være med til at sætte fokus på nogen af de muligheder der er i vores lokal område , og især kan være med til at belyse det væsentlige, i at værne om det netværk der allerede er sat i gang i Den Brune Kødby - og som virker og spire som aldrig før.

Kære forvaltning. Som forældre til to drenge på Bordings Friskole, hvoraf den ene går i FK2 klub og den anden glæder sig meget til at starte om et par år, så ligger det mig meget på sinde, at I tilgodeser den nuværende klyngestruktur, så dette tilbud kan blive ved med at bestå i sin nuværende form. I vores familie har vi tidligere oplevet en meget uheldig sammenlægningsproces i forbindelse med børnenes børnehave 'Blide', der trods lovning på det modsatte ophørte med at eksistere som det samme tilbud. Grundet mine erfaringer og viden på området, mener jeg ikke, at der er noget som helst belæg for, hverken samfundsøkonomisk eller socialt, at det er bedre at lave store børne-enheder end at bevare mindre og velfungerende. Jeg er dog klar over, at det kan være et problem at fastholde klibtilbuddet visse steder i Kbh grundet skolereformen og vil i de tilfælde opfordre til, at forvaltningen finder individuelle løsninger for de specifikke steder. Jeg håber at den demokratiske proces får lov til at få indflydelse på den beslutning, der træffes - og vil i den forbindelse tilføje, at det at udsende en høring, der ikke indeholder korrekte tal (da børnene fra friskolerne fx ikke er medtaget) og at lade folk afgøre deres børns fremtid uden at kende til det egentlige indhold af det nye initiativ, grænser til at være mangelfuldt og misvisende og derfor ikke tilbyder det rette grundlag at skulle træffe sin beslutning ud fra. Med venlige hilsner Hanne Bess Boelsbjerg

Høringssvar vedr. Framtidens Fritidstilbud Hej! Mit høringssvar fokuserer på bevarelsen af fritidshjemmet i Rymarksvænge Aktiv Center, Fritidshjemmet Pomfritten på Rymarksvej 13 på ydre Østerbro i Ryparken. I folkemund kaldes det RYAC, og det kalder jeg det videre. I f. m. det seneste Pia Allerslev har udtrykt i medierne (Vanløsebladet uge 6: http://www.e-pages.dk/vanlosebladet/335/, side 4) forstår jeg, at RYAC (stadig) er lukningstruet fordi det: 1) er et lille fritidshjem (normeret til 44 børn) 2) grundet beliggenhed Pia Allerslev og Børne- og Ungdomsudvalget har tidligere omtalt skolereformens længere skoledages negative indvirke på fritidshjemmenes arbejdspladser. En generel og nem løsning er at forlænge lukketiden med 1 time. Jeg vil videre tale for at RYACs beliggenhed er lige præcis det, der gør, at det er uhensigtsmæssigt at lukke det. Jeg vil afslutte med en anmodning om at bevare RYAC, et forslag til, hvordan det kan lade sig gøre og til sidst et forslag om, hvad der skal til, hvis RYAC lukkes. Kort om RYAC: RYAC samarbejder med Lundehusskolen i Emdrup. RYAC ligger ca 2,2 km fra Lundehusskolen. Fritidshjemmet er selvejende og er en del af en integreret institution. Der er børnehave, fritidshjem, fritidsklub, ungdomsklub og pensionistklub. Der er samarbejde på kryds og tværs. Fritidshjemmet har god økonomi og er kultur- og integrationsskabende i nærsamfundet. Personalet er dybt engagerede i børnene og deres familier, og har en kæmpe indflydelse på områdets udvikling. Beliggenhed: Det er ikke nogen hemmelighed at Rymarksvænge/Ryparksområdet er en del af København, der er socialt belastet, og lå nr. 37 på ”ghetto-listen” i Danmark i 2012: (http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/07/14/114231.htm). RYAC er med til at udvikle og sikre at området blomstrer og at børnefamilier tilflytter og bliver. Kigger man på det socioøkonomiske Københavnerkort viser det med al tydelighed, at området i Ryparken døjer med sociale udfordringer. Der er megen arbejdsløshed, mange uden uddannelse, lav indkomst m.m. En virkelighed som personalet i RYAC’s fritidshjem kender alt til i deres daglige arbejde, og de har over tid hjulpet udsatte familier med problemer som bl.a. analfabetisme - krigstraumer - alkoholproblemer m.m. Fritidshjemmets personale engagerer sig utroligt meget i disse familier, og støtter ved at motivere og hjælpe med at strukturere disse familiers hverdag både på det mere overordnede plan men også helt ned i detaljen, hvor der ydes hjælp til helt konkrete problemstillinger, som at få sit barn op og i skole om morgenen. Fjernes RYAC så fjernes disse familiers støtte og hjælpende hånd ind i samfundet. Vi mister en billig og virkningsfuld integrationsindsats i hverdagen. Den stadig faldende kriminalitet kan formodes at øge igen. Det hedder sig, at ”den politiske ambition er at skabe sammenhæng og tryghed i de 6-9 åriges hverdag, og samtidig sikre familierne mere kvalitetstid”. Dette er og har RYAC længe været garant for. Ca. 90% af RYACs børn bor ved siden af eller meget tæt på fritten. Det vil sige, at de alle har 2-2,5km vej til Lundehusskolen. Hvis I beslutter at lukke RYAC, vil det indebære, at flertallet af børnenes forældre skal rejse op til 2 x 2,5km mere dagligt for at hente fra en satellit institution tæt på Lundehusskolen eller fra den økonomisk bæredygtige institution på Lundehusskolen med 300-448 børn (alt efter hvor mange satellitter der skabes/beholdes). Det ville være løgn at sige, at der er gode rejsemuligheder fra Ryparken til Lundehusskolen, med mindre man bor tæt på bus 21, der kører op ad Tuborgvej. Om vinteren kan der gå op til 20 minutter mellem busserne fra Emdrup mod Rymarksvej. De fleste Københavnere kender godt Tuborgvej (desværre). Jeg går ud fra, at I også ved, hvordan den er i myldretrafik. Tanken om børn, der står og venter ved Emdrup busstoppested i mere end nogle minutter, er ikke rar. ”Ja, men børn skal da ikke rejse alene, når de kun går i frit!” tænker du måske nu, eller ”Deres forældre henter naturligvis”. Jeg er alenemor. Jeg har et tilfredsstillende og krævende fuldtids arbejde i en privat virksomhed. Jeg er (i sammenligning med nogle af de 43 familier, der er direkte tilknyttet RYAC) hvad man kalder ressourcestærk. Som tidligere henvist, er Ryparken et område med forholdsvis store sociale problemstillinger. Der er familier, der hænger sammen og fungerer, fordi RYACs pædagoger og leder kender og støtter dem. De giver et trygt og kontinuerligt sammenhæng for børnene i deres hverdag. De samme familier er afhængige af, at deres børn kan gå hjem selv fra fritidshjemmet. Familierne fungerer så optimalt som muligt, fordi deres børn kan gå hjem selv kl.18.00 fra fritten og være hjemme kl. 18.03. For disse børn og deres familier er behovet for, at RYAC fortsætter, enormt. For min søn og jeg vil en lukning af RYAC betyde, at sund hjemmelavet-fra-bunden aftensmad står på bordet kl. 18.45 de fleste dage, i stedet for kl. 18.00. Vi spiser nok på et kvarter. Puster mave og småsnakker i 5 minutter. Afdækker bord, 5 min. Så er kl. ca. 19.10 – i stedet for at klokken ca. er 18.25. Min søn er 7 år, og har stadig brug for at komme i seng kl. 19.30 og sove senest kl. 20.00. Matematikken er nem. Vores familietid forkortes med 45minutter om dagen, hvis RYAC lukker. 225 minutter mindre tid til nærvær om ugen. Det vil sige, at vi ugentligt mister en lille smule over 3 timer til at læse bøger, lave lektier, lege, bare være, gå til svømning, bage en kage, snakke om livet og lidt om dit og dat. Der er mange familier i Rymarksvænge, der mister meget hvis RYAC lukkes og børnene er på Lundehusskolen. RYAC mistede retten til morgenåbning omkring sommerferien i 2014. Dette har indebåret, at et flertal børn ikke kommer i skole til tiden, som før kom til tiden. Når fritidshjemmet kunne drive en morgenåbning og afleverede børnene i skole i privat bus, blev det brugt af op imod 30 børn. Hvis vi igen fik morgenåbning ville jeg gøre brug af det de fleste af ugens dage. Hvis der var morgenåbning på RYAC ville jeg aflevere min søn kl. 07.10, og være helt tryg med, at han ville komme godt og glad i skole. Jeg bruger ikke morgenåbningen på fritidshjemmet Lunden, der er på skolen. Hverken min søn eller jeg føler, at det er en god start på skoledagen. Hvis der nu stadig var morgenåbning på RYAC, ville jeg være på arbejde kl. 07.30. Jeg ville gå kl.16.00. Jeg ville hente kl.16.30. I dag, hvis jeg er heldig, er jeg på arbejde lidt i kl. 09.00 efter aflevering i skolen. Jeg går fra arbejde mellem 16.00 og 16.30. Jeg er glad for, at jeg har et arbejde, hvor jeg kan flekse min tid. De dage, hvor min søn er hos sin far, arbejder jeg over for at udfylde mine opgaver og kompensere i tid. Jeg klager ikke, just stating the facts. Med bevarelse og morgenåbning på RYAC ville jeg have en mere sammenhængende arbejdstid og flere muligheder for at bruge byen med min søn og f. eks. mulighed for at afspadsere ved barn syg i stedet for at tage feriedage. Jeg fortæller jer disse ting om RYAC, om Rymarksvænges familier og om mig selv med håbet og troen på, at I vil genkende noget i jer selv. Se, at det ville være ødelæggende for nærsamfundet, og at I nu aldrig ville drømme om at lukke RYAC. Jeg håber, at I et eller andet sted er blevet berørt og ser, hvad en lukning vil betyde i flere lag og nuancer. Hvad det vil betyde for børnene, for forældrene, for familielivet, for arbejdstrivsel, for sygemeldinger, for brugen af byen og dens forretninger etc. etc. etc. Det er for, at I skal se hvad en lukning af RYAC, og mange andre små fritidshjem, kan betyde på flere niveauer i samfundet. Min anmodning er: Bevar Fritidshjemmet Pomfritten!!! Og giv os gerne muligheden for at holde morgenåbent tilbage. Vi vil beholde vores daglige ledelse, pædagoger og pædagogmedhjælper. Det er dem, der er kulturbærende og det er disse ildsjæle, der løfter området socialt. Som jeg ser det, er der mulighed i Jeres forslag til at skabe et fritidshjemsfælleskab med en fælles koordinator, således at man kan imødekomme ønsket om 1:1 princippet. Jeg tænker, hvis det lykkes for nogle af fritidshjemmene at overleve, kunne man lave et koordinerende fælleskab på tværs af selvejende og kommunale institutioner. Hvis I beslutter, at RYAC skal lukkes, er der nødt til at ske nogle ting for at sikre Rymarksvænges børn. 1) Ny busrute fra samme busstopsted som 14 kører fra i dag, i Ryparken ved Netto. Denne bus må køre op ad Emdrupvej, og have et busstopsted udenfor Lundehusskolen 2) For videre at sikre en sikker skolevej, skal der indrettes et overgangssted med lys på Lersøpark Allé udenfor skolen 3) Personalet fra RYAC tilbydes som samlet gruppe arbejde i en af satellitterne eller på den kommende institution på Lundehusskolen, hvor alle nuværende RYAC børn bliver tilbudt plads på deres afdeling. Dette for at sikre børnenes fortsat gode udvikling og tryghed og kontinuitet i støtten til familierne 4) Øget indsats til Rymarksvænges familier, der har sociale problemstillinger Tak! Ruth Sollitt

Høringssvar fra Forældrerådet i Børnehuset Bella. Kære Politikere. Vi har som Forældreråd i Børnehuset Bella vi fire konkrete ønsker til den kommende Fritidsreform: 1. At børnene sikres et reelt miljøskifte ved skoletidens ophør 2. At Institution/skole lokaler adskilles fysisk 3. At vi som forældre har mulighed for at gøre til- og fravalg af institutioner på vores børns vegne. 4. At der bliver gennemført en reel og inddragende proces omkring eventuelle forandringer. Både som forældreråd i en institution og som forældre til børn på Brønshøj Skole mener vi, at det er grænsende til det umulige at give reelle svar på høringsspørgsmålene. I jeres høringsmateriale lægges op til følgende: ” Alle fritidshjempladser omkring Brønshøj Skole samles i lokaler på Brønshøj skole og / eller på Brønshøj skoles ”Gamle skole”. Der er i høringsmaterialet har lagt op til nedlæggelse af eksisterende institutioner samtidigt med at de eller den fremtidige institutioner ved Brønshøj Skole er så ukonkret beskrevet, at det ikke engang kan kaldes en skitse. Det fremgår ikke af høringsmaterialet hvordan disse forandringer gavner vores børn. Vores formodning er at det ikke fremgår fordi der ikke kan findes grundlag for at dette skulle gavne vores børn. Det er uklart hvad vil man vil i forhold til børnene og den pædagogiske indsats og vi savner et fagligt og sagligt indspil. Der er taget en politisk beslutning, som tilsyneladende ikke er fagligt og sagligt funderet. Vores svar til høringen er derfor ønsker om at: 1. Børnene sikres et reelt miljøskifte i løbet af deres dag. Vi ønsker en hverdag med et tydeligt skel mellem skoledag og fritid. Børn har behov for miljøskift og komme væk fra skolen efter skoletid. Særligt de udsatte og skrøbelige børn som har det svært med den lange skoledag og de mange krav der sættes for dem i skolen , har ekstra meget brug for et miljøskift. Som strukturen er nu, formår mange skrøbelige børn at forblive på en normal folkeskole, måske netop fordi de har muligheden for et skift. Et skift som fratager børnene den stress som børnene kan få af hverdagen i skolen. Et skift som giver dem mulighed for at komme hen til et Fritidshjem, hvor de fysiske rammer er mindre, børneantallet er lavere og hvor personalet kender alle børnene og deres individuelle behov. Hvis I som politikere vælger at fratage de skrøbelige børn muligheden for et miljøskift og mindre rammer, vælger I tilsvarende stressede børn til. Stressede børn, som måske på sigt, ikke vil formå at indgå på den normale folkeskole i inklusionens navn. Tværtimod, vil I måske se at det bliver langt sværere at inkludere de børn, som det lykkedes at inkludere nu, og at antallet af børn som har brug for specialtilbud vil stige. En konsekvens som både kort og langt sigt vil blive dyrere både menneskeligt og økonomisk. Hvad vælger I? Vi ønsker derfor et miljøskifte for alle børn ved skoletidens ophør. Alle mennesker har behov for at få forskellige indtryk i løbet af en dag. Hvad at lave et reelt miljøskift, så giver man børnene mulighed for at skabe andre relationer og samtidigt sikre at man ikke nødvendigvis fastholdes hele dagen i samme miljø. Har man eksempelvis haft en dårlig dag, så er et miljøskift rart og man har mulighed for at komme i andre rammer. Der er behov for at bevare de mindre enheder der findes i dag. 2. Institution/skole lokaler adskilles fysisk. Der er lagt op til at Brønshøj skoles lokaler skal bruges til at huse en kommende stor-institution. Vi mener ikke at skolelokaler er egnet som fritidsinstitution for 400 børn. Der er til dette behov for institutioner med indrettede lokaler/udeområder og ikke blot ophold i skolelokalerne. Vi kan ikke se at dette er muligt på Brønshøj Skole eller at der indtænkt en institution i nybyggeriet. Derudover ønsker vi som nævnt ovenfor et tydeligt skel mellem skoledag og fritid. Sådan at børnene føler at de fri, når de har fri fra skole. Ved at forsætte dagen i samme rammer, som skoletiden, så bliver denne grænse utydelig. De eksisterende samt allerede vedtagne institutioner (En afdeling af Bella på Brønshøj Gamle Skole) vil kunne løse denne opgave. 3. Mulighed for at gøre til- og fravalg af institutioner på vores børns vegne. Vi mener at forældre bedst kan gøre til- og fravalg på deres børns vegne. I en stor-institution vil dette valg blive frataget os som forældre. Vi ønsker en opdeling i flere institutioner med egne særpræg , som giver reel mulighed for til- og fravalg. Børnene oplever i dag en reel nærhed fra de medarbejdere, de omgås på deres fritidshjem, hvilket vi ikke tror på kan lade sig gøre i en stor-institution med 400 børn. (Hvis Brønshøj skole udvides med et 5 spor, så vil det reelt være 500 børn). Det vil samtidigt give medarbejdere mulighed for at være aktive og nærværende mennesker med mulighed for at have reelle relationer til børn og forældre fremfor at være kvægvogtere i kæmpeinstitutioner. 4. Gennemførsel af en reel og inddragende proces omkring eventuelle forandringer Den hidtidige proces har været præget af lukkethed og af en skoleledelse på Brønshøj skole, som allerede opfatter at der er besluttet at skabe en stor-institution på Brønshøj Skole og som ikke har følt behov for reel dialog med forældre eller institutioner. Vi ønsker at BUU og politikerne reelt lytter og forstå de mange problemer, der opstår med en skabelonagtig tilgang til forandring, som den der her valgt. Vi ser meget gerne en reel dialog om løsninger for Brønshøj Skole og fritidsinstitutioner før der tages en beslutning. Ikke som nu hvor der er lagt op til at tage en beslutning om en stor-institution, og hvor vi så efterfølgende kan blive inddraget i hvordan den skal indrettes indenfor nogle meget snævre rammer. Vi ønsker at der inddrages faglig og saglig ekspertise, som kan vurdere fordele og ulemper ved de løsninger, der foreslås, samt ses reelt på erfaringer med fordele og ulemper fra andre kommuner Og endelig så er dybt forundrede over at erfare, at der er indgået tæt dialog med Præstekær Fritidshjem fra skoleledelsens side og at der har været afholdt forældremøde på Præstekær fritidshjem, hvor man har orienteret om det fremtidige samarbejde med Præstekær Fritidshjem, som dem der skal forestå en løsning for Brønshøj Skole. Vi er dybt forundrede over at vi som forældre på et af de FIRE andre fritidshjem tilknyttet Brønshøj Skole ikke er blevet informeret eller at skolen ikke har inddraget de øvrige fritidshjem. OBS: En faktuel fejl Sidst skal en faktuel fejl rettes! Der står i høringsmaterialet at der er 700 meter til Børnehuset Bella. Det meget afhængigt af hvorfra der måles. Men vi har opmålt og kan ikke få det til mere end i underkanten af 500 meter fra Brønshøj Skole. Hertil kommer at det politisk er besluttet at åbne en afdeling af Bella på Brønshøj Gamle Skole, som er 180 meter væk fra Brønshøj Skole. Den meget korte afstand er ikke taget med i betragtning, hvilket vi antager er en fejl