Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud
Oprettet:
5. februar 2015
Svarnummer:
445
Indsendt af
Clemens Kock Rasmussen
Virksomhed / organisation
Randersgades Skoles Skolebestyrelse
Postnr.
2100
By
København
Høringssvar
Høringssvar angående Københavns kommunes fremtidige fritidstilbud.
Skolebestyrelsen på Randersgade Internationale Profilskole er i enighed nået frem til følgende angående Københavns kommunes fremtidige fritidstilbud:
1. På Randersgade Skole er vi udfordrede på de fysiske rammer. Havde der været bedre rammer, ville en fremtidig KKFO på skolen være den absolut bedste løsning og den løsning skolebestyrelsen ville anbefale. Styringsmæssigt, og i forhold til fuld implementering af skolereformen, ville det give en optimal sammenhæng i børnenes, det pædagogiske personales samt ledelsens daglige arbejde.
2. Skolebestyrelsen afventer således en beslutning om, at der afsættes midler til at forbedre de fysiske rammer. Indtil denne beslutning foreligger, mener en enig Skolebestyrelse fra Randersgade Internationale Profilskole, at den såkaldte ’En til en’ løsning er den bedste egnede alternative løsning.