Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 5. februar 2015
Svarnummer:
426

Indsendt af

CAPPELLA

Virksomhed / organisation

FRITIDSINSTITUTIONEN CAPPELLA

Postnr.

2200

By

KBH N

Høringssvar

Høringssvar : Hvor er barnets tarv henne i Fremtidens Fritidshjem?? BØRNEKONVENTIONEN ARTIKEL 31: Hvile og fritid Barnets ret til hvile, fritid og leg og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter. Vi har en henteordning til 0.-1.klasserne, men de større elever fra fritten følger gerne med til trods for at de ikke behøver, de gør det fordi at det er hyggeligt. Den korte fysiske afstand der er mellem Blågårds skole og Cappella en fast del af børnenes daglige bevægelse, men ikke kun det. Det er kort tur hvor der sker meget, der bliver fortalt historier fra skolen og eller fra hjemme, der bliver lavet legeaftaler, skabt nye relationer. En positiv oplevelse og en dejlig tur for både børn og personale. For personalet på Cappella er det vigtigt for os at børnene, ud over at være en deltage aktivt i vores aktiviteter, også har tid til leg og vi hjælper gerne med at skabe gode venskaber igennem legen. Vi har mange børn der bare leger og på legepladsen er der tit fælleslege Vi skaber rammer for leg som vi vægter meget højt. Både indendørs, men bestemt også udendørs på legepladsen, som vi synes er den bedste i området, i stort set al slags vejr Vi skaber nærvær/omsorg/hygge i den daglige og ikke mindst vigtige kontakt til det enkelte barn og dets forældre. Vi ser stadigvæk børn som, til trods for at de nu har haft snart et halvt år til at vænne sig til skolereformen og de lange skoledage, kommer ind ad døren, lægger tasken på plads for så derefter at falde sammen på den nærmeste sofa, ja nogle gange nøjes de bare med gulvet. De kommer til at lægge pænt tæt, når kvadratmeterpladsen pr barn bliver halveret. Cappellas pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i omsorg, nærvær, relationer og udvikling. Vi planlægger og handler ud fra de behov, der er eller senere viser sig hos barnet og forældre. Vi bakker op om udviklingen af barnets selvværd ved at tage det alvorligt og anerkende dets ret til at have de behov, lyster, følelser og udtryk som barnet nu har. Vi ser og anerkender børnene, som dem de er og lader dem forstå, at de er dejlige børn. Vi hjælper til dem til at forstå, anderkende og respektere hinandens forskelligheder og kulturer. At man måske kan lære noget af en som ikke er som en selv, i stedet for bare at rynke på næsen af dem. Det udgangspunkt virker for os svært at overholde i en såkaldt megainstitution. Fordelen ved at være et lille fritidshjem er ikke kun kendskabet til børnegruppen, men også mulighed for fordybelse og indsigt i det enkelte barn og dets udvikling. Vi får lov til at følge det enkelte barns udvikling og man får mulighed får at se resultaterne af de pædagogiske tiltag og det giver motivation og arbejdsglæde for os som personale. Kontakten fortsætter også efter børnene går ud. Når børnene møder engagerede voksne kommer de tilbage op igennem udviklingen af deres ungdomsliv, det har vi oplevet og oplever stadig selvom vi ikke laver gadeplansarbejde/går gadeteam længere på indre Nørrebro. Støj: På fritidshjem er der ofte meget larm støj og Cappella er ingen undtagelse. Det går hurtigt ud over både børns og personale koncentration og kommunikation med hinanden. Men tanken om hvordan det vil blive, når KK vil mindske kvm2 og dobbelt så mange børn, er ved at være uden for vores pædagogiske rækkevidde og ikke mindst logik, det er en kendt faktor at for meget støj kan give gener så som hovedpine, træthed og endda udvikle sig til stress og ikke mindst tinnitus. Det kan vi ikke være bekendt at byde børnene. Hvis støjen bliver for meget, har nogle børn brug for et frirum. Sådan et er meget svært at se i de nye megaplaner. -Vi frygter også at de børn som har særlige behov, ja de er der stadig, vil til trods for et inkluderende fokus på dem både fra skole og institution, ikke vil kunne overskue et stort sted med for lidt plads til dem, vil ha en stærkere reaktion på de enkelte situationer og ikke få den ”mer` opmærksomhed” som de faktisk kræver. Som vi læser forslaget for ”fremtidens fritidshjem”, forudser vi at der bliver ”tabt” nogle børn i mængden eller at deres problemer ikke bliver opdaget i tide - Gode kolleger, glade forældre og ikke mindst glade og trygge børn, er det ikke bare det, det hele drejer sig om. Det er jo trods alt dem vi skal bygge vores fremtid på, de er vores råolie. Arbejdsglæde for den enkelte pædagog vægter vi meget højt, for vores humør smitter jo af på vores børn og forældre. Det gør jo, at alle bidrager med et stort arbejde i dagligdagen, for at skabe et sted hvor det er dejligt og trygt at være for både børn og voksne. -Vi har skabt plads til at den enkelte pædagog, kan fordybe sig i små grupper: spille brætspil, spille musik med børnene, danse fjollet, sy, male eller bare have tid til at snakke med det enkelte barn. Og ikke mindst, at vi har tid til at løse konflikter børnene imellem på en ordentlig og omsorgsfuld måde. Barnet indgår naturligt i mange relationer i dets hverdag, både i skolen, på fritidshjemmet og hjemme i gården. Relationer ikke kun mellem børn men også voksne. Det er jo logik, selv for børn, at det at have en god trivsel, er at have gode og ikke mindst positive relationer. Vi kan bare ikke se at det bliver nemt at i det forum som KK vi skabe for fritidshjemsbørn. At yde professionel behandling og danne strukturerede rammer for børn og unges udvikling, og derved medvirke til, at de uanset deres individuelle vanskeligheder kan få de bedst mulige opvækstvilkår, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende (bekendtgørelse af lov om social service § 32 stk. 1) Kvantitet betyder mængde, og betyder at man gør det i en stor mængde. Ofte er kvantitet også lig med at man ikke gør sig helt så umage og bare vil lave det i store mængder. Det er det vi frygter og vi mener frygter, når vi skriver dette høringssvar, gør vi det ikke kun af hensyn til vores fritterbørn, men også af hensyn til os som fagligt pædagogisk personale, for bliver der tid til det enkelte barn, hvordan skaber vi struktur og rammer for så store mængder børn, så ingen falder ved siden af?. Er der plads til kerneydelsen eller skal Fremtidens Fritidshjem kun være børneopbevaring?. Bliver der tid til fordybelse i det enkelte barn, i barnet med særlige behov, i forældresamarbejdet, i vores pædagogik og faglighed? Om alt det overnævnte kommer til at ske, ved vi ikke, vi håber det ikke for både børn, forældre, personalet, de små frirum som de små fritidshjem er nu og for Indre Nørrebro omkring Blågårds Skole. Om alt det overnævnte er beskrevet en smule overdrevet, tja overdrivelse fremmer forståelsen, det synes vi er mere end hvad forslaget vedr. Fremtidens Fritidshjem gør, det virker på os som værende mere begrænsende end fremmende. Med venlig hilsen Personalet på Cappella.