Københavns Kommune får ny høringsportal

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.

Visionen - En havn af muligheder

Høringsfrist:

28. oktober 2013

Indsendt af:

Casper Mortensen

Dato: 28. oktober 2013

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Rafting Club Copenhagen

By:

København S

Postnr.:

2300

Visioner om KBH Havn fra Rafting Club Copenhagen: Visions ønsker: - Danmark er et søfarts land og København en stolt og flot havneby. Havnen og vandet er pejlemærker om byens udviklingshistorie og er byens nerve og rygrad. Lad os bibeholde det sådan! - I havnen er der plads til både rekreative, sociale og kulturelle oplevelser. Det er vigtig at give specielt de rekreative aktiviteter gode forhold i havnen - der er nemlig der vi halter langt bag efter. - Havnekanten er indrettet så det er let at komme til vandet, så man nemt kan padle, ro, sejle, svømme og lege i vand. - På kanten er der opholdsarealer med forskellige muligheder for rekreativ udfoldelse, og der er almen adgang langs vandet. - Der er faciliteter som gør det muligt at trække aktiviteter ned til havnen hele året rundt. - Der er mod og initiativ til at etablere forhold som gør at Københavns Havn fortsat fremadrettet vil være et pejlemærke og et attraktivt sted at komme. - At der er en general forståelse for at en rekreativ havn har behov for tilladelse frem for forbud Barriere for aktiviteter ved havnen: - Private boliger ”adgang forbudt - privat !” - Opfyldninger, der indskrænker den rekreative flade - At de bedste områder bliver solgt og bebygget til brug for de få og/eller private virksomheder - Uklare grænser mellem f.eks. boligers privat-sfære og almene uderum Faciliteter: Faciliteter handler om at etablere muligheder, - og skabe gode forhold med ophold, aktiviteter og oplevelser. Rafting Club Copenhagen ønsker flere faciliteter til vandsaktiviteter og med nem adgang til havnen. Faciliteterne skal være gennemtænkt og især multifunktionelle når det er muligt. Pladsen langs havnen er knap og der er et stort behov for en hel del flere faciliteter til at understøtte aktiviteter, ophold, omklædning, opbevaring og som mødested. Dialog, inddragelse og kommunikation: - Inddragelse af brugerne lokalt - Samarbejde på tværs i forvaltninger - Brugerråd er bedre end høringer - Styregruppe frem for workshops Forslag: - Opret et havnens brugerråd - Støt dem som kan og vil udvikle samt dem som laver aktivitet i havnen - Gør adgangen til havnen nemmere - behold dem bedste steder/områder i havnen til alles bedste (gør dem ikke private) - begræns den administrative barriere i form af ansøgninger mv. - indrag de aktive i havnen når der skal udvikles og tænkes aktiviteter - giv os mulighed for at bruge havnen (færre restriktioner for vores aktiviteter i havnen) Rafting Club Copenhagen har meget at byde ind med - brug os!!!

Indsendt af:

Christian Liljedahl

Dato: 28. oktober 2013

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

illutron

By:

København SV

Postnr.:

2450

illutron - www.illutron.dk Art Studio på en gammel entreprenørpram i Sydhavnen ved Teglholmen. Vi har været i Københavns Havn siden 2007 og har lavet et væld af kunstaktiviteter med havnen som scene. Poetiske parader gennem havnen, et sejlende badekar, en lille gul kaffebåd, en synkende båd, lys på vandet om natten og meget mere. Vi bruger havnen til aktiviteter og midlertidige events, vi er glade for havnen, men Københavns Havn kunne blive så meget mere, hvis det hele var lidt nemmere. Vedrørende tema 1: Flere aktiviteter i Havnen og tema 7: Events og midlertidige projekter Færre forbud - Mere tillid Livet på vandet handler om frihed og gensidige hensyn. Lad os bevare det. * “Hvis du bare overholder et par simple regler, så må du gøre hvad du vil - Og du behøver ikke at spørge om lov først” * Kommunen, By & Havn og lodsejerne i fællesskab bør udvikles og vedtages et sæt retningslinjer med meget vide rammer, hvor så længe man overholder de simple regler, så må man gøre hvad man vil i havnen, uden at behøve at spørge først. Fx: * - Det er tilladt at fortøjre midlertidigt til enhver kaj i en kortere periode (fx 2-3 timer maks) * - Man må sejle på alt, hvad der kan flyde. Bare man har redningsvest med til alle ombord. Som det er lige nu, er der en ubehagelig "det må du ikke" stemning. Kommunen - Og især By & Havn, trænger virkelig til at få JA-hatten på. By & Havn * Vi har brug for en havnemyndighed, som interesserer sig for havnen, og som er glade for alsidigt havneliv. * By & Havn har for meget fokus på penge og for lidt fokus på livsglæde og byliv. * Enten skal By & Havn have omdefineret deres formål, evt. omkonstrueres og måske have nye folk på ledende poster, eller også skal administrationen af vand og byliv omkring havnen overdrages til en helt anden myndighed. __I øvrigt__ Stop de hurtige speedbåde * Dødsulykken venter på at ske. Om sommeren ser vi dagligt fra Teglholmen tæt-på ulykker. * Krav om “nummerplade” på alle planende både, så de kan identificeres. Det er der fx i Stockholm.

Indsendt af:

Jan Henriksen

Dato: 28. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 2

Virksomhed / Organisation :

Kultur Christianshavn - Islands Brygge

By:

København S

Postnr.:

2300

Islands Brygge, d. 28. oktober 2013 Havnen som ny ramme for formidling, rekreation og oplevelse. Biblioteket på Islands Brygge står foran en grundig renovering og ressourcerne bør sammentænkes med en udvikling af havnen. Derfor forslår Kultur Christianshavn – Islands Brygge at dette erstattes med et nyt og tidssvarende bibliotek som placeres på vandet, i sammenhæng med Kulturhuset Islands Brygge. Biblioteket på Islands Brygge er blandt de få biblioteker i Københavns Kommune, der er kendetegnet ved et stigende besøgstal og udlånstal. Det skyldes blandt andet det stærkt stigende antal børnefamilier i området men også at Islands Brygge i stigende grad og på alle tider af året tiltrækker københavnerne og byens gæster. Et folkebibliotek beliggende på vandet vil, så vidt vides, være det eneste i landet. Et bibliotek i havnen vil være med til at sikre borgerne en ligelig og demokratisk adgang til vandet, som er en unik og sparsom ressource i København. En ny brik i udviklingen af fremtidens havn Skabelsen af et flydende bibliotek vil understøtte visionen om masser af aktivitet ved og på vandet. Det er på tide at der skabes et bibliotek, der tør bruge elementerne og vække fantasien hos børnene og andre sjæle med trang til ro og fordybelse. På nuværende tidspunkt viser erfaringer fra kulturhuset, havneparken og havnebadet det store potentiale området rummer. Et flydende bibliotek vil, udover at være en unik ramme for oplevelse og rekreation, understøtte læsning og kompetenceudvikling der er vigtige elementer i københavnerfortællingens ideer om vækst og konkurrencedygtighed. En placering i tilknytning til kulturhuset vil give synergieffekter idet kulturhusets lokaler kan bruges til foredrag, arrangementer og bevægelserummene til bla. dans for børn og unge. Biblioteket vil med andre ord være et godt opholdssted, der giver mere byliv for alle i området. Bibliotekets udendørsareal vil samtidig give bedre adgang til vandet og bidrage som en rekreativ oase. Miljøformidling – don’t tell it - show it. I hjertet af folkebibliotekernes kompetencer er formidlingsevnen. Ved at blive Københavns Kommunes profilbibliotek for miljø, kan det flydende bibliotek understøtte formidlingen af byens miljødagsorden og bibeholde fokus på grøn teknologi. Formidlingsmulighederne er mange og blandt andet vil biblioteket kunne formidle viden om akvakultur ved at introducere en demo-version af ’aqua-gardening’ under vand. Det kan eksempelvis gøres i samarbejde med DTU, ved at der kultiveres tang og fanges fisk med små garn. Gennem udkig under vandoverfladen vil børn og unge kunne få adgang til at se og følge dyre- og plantelivet gennem glasruder og et transparent gulv i børnebiblioteket. Kvarteret vil derfor få en ny tilgængelighed til vandet. Hvis biblioteket laves af 100 % bæredygtige materialer vil det samtidig kunne bruges som ’show-case’ i forbindelse med udenlandske studiebesøg. Disse besøgsaktiviteter og konferenceaktiviteter kan understøttes ved at anvende kulturhuset. Arkitektur Der tænkes på en flydende konstruktion i lighed med havnebadet. Arealmæssigt er det muligt og et flydende bibliotek vil hverken være bredere eller længere end havnebadet. Derfor vil det ikke genere havnetrafikken. Ved at placere konstruktionen i vandet undgår man også at skade den nuværende adgang for gående og aktiviteterne i havneparken. Det vil endog være muligt at sejle til biblioteket. Bygningen vil være i ét plan og den flydende konstruktion vil reducere højden med 1 meter til 1 ½ meter i forhold til en traditionel bygning på land. Det vil være til fordel for naboernes udsyn. Bygningen bør opføres som en transparent konstruktion for at bevare udsigten fra de tilstødende gader/arealer. Miljødagsordenen kan tages videre i valg af løsninger med afkøling, opvarming etc. Arbejdsproces Bruger- og borgerinvolvering er et stort fokuspunkt for Kultur Christianshavn – Islands Brygge. Derfor vil brugere, foreninger, ejere, Københavns Kommune og By- og Havn naturligt kunne inddrages i ideudvikling, koordinering og planlægning af projektet. Vi har vedhæftet en skitsebeskrivelse af hvordan et bibliotek kunne tage sig ud, men stiller os i øvrigt gerne til rådighed for en uddybende dialog og eventuel efterfølgende proces. Med venlig hilsen Jan Henriksen Chef f. Kultur Christianshavn - Islands Brygge

Indsendt af:

Østerbro Lokaludvalg

Dato: 28. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg

Indsendt af:

Inger Wiene

Dato: 28. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Københavns Museum

By:

København V

Postnr.:

1658

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V København d. 25.10.2013. Vedr. ”En havn af muligheder”. Københavns Museum har følgende kommentarer til visionen ”En havn af mulighe-der”: Visionen indeholder en række meget positive intentioner. Det er prisværdigt, at ønsker til havnens udvikling fokuserer på en aktiv, rekreativ og varieret havn. I visionen nævnes otte udvalgte temaer, som især berører emner som aktiviteter, adgangsforhold, opholdssteder, rent vand og sund natur samt variation. Efter præsentationen af temaerne følger en ganske kort gennemgang af Københavns Havns historie, opdelt i temaerne middelalderhavnen, handelshavnen, flådehavnen, industrihavnen og havnen i dag, den rekreative havn. Københavns Museum finder det relevant at inddrage havnens historie i arbejdet med at udvikle visionen for havnens fremtidige udformning og anvendelse, idet det historiske aspekt kan bidrage til at opfylde visionens mål. Københavns nuværende havn er et produkt af tusind års udvikling, hvor køben-havnere gennem tiderne har forandret den, så den bedst kunne leve op til de vilkår og krav, tiden stillede. Således har store opfyldninger, vekslende kajkonstruktioner og anlæg formet havnen. I Københavns Havn kan man i dag stadig se en del af denne udvikling. Københavns Havn som handelshavn og flådehavn kan stadig erkendes flere ste-der. Således fortæller bolværker med pullerter og fortøjringsringe (samt de store pakhuse) fra 1700-tallet på begge side af havneløbet i inderhavnen om handel. Nyhavn fra 1673 og Christianshavns kanal (1617) er udtryk for skiftende kongers ønske om at styrke handelen. Også her er bolværker, pullerter og fortøjringsringe med til at fortælle historien. Store dele af Holmen fortæller historien om flåden og dens base i København. Holmen er, som meget andet i Københavns Havn, anlagt på opfyldt vandareal, startende med Nyholm i 1690. På Nyholm er det især Mastekranen fra 1741, der har direkte relation til kajkanten. Men hele dette vandafsnit synes ikke at være med i det aktuelle område. Dog må det nævnes, at netop dette stykke vand, hvor flådens leje er, er markeret af såkald-te estakader (træ-konstruktioner) som på bedste vis fortæller om markering af flå-dens leje og kan ses som en del af Københavns befæstning. Før estakadernes etablering var området markeret af en flydebro – den såkaldte ”Hønsebro”, som man kunne overveje reetableret til glæde for københavnerne og historien. Af ”kajkant-nære” elementer på Dokøen kan nævnes de to kraner med tilhørende jernbroer fra 1927 – 1935 samt dokken og pumpestationen fra 1858. Mellem Do-køen og Nyholm findes desuden bolværk og plads for skoleskibet Georg Stage, som også er fortæller en væsentlig del af søfartshistorien. Havnehistorien fra nyere tid kan blandt andet aflæses i området ved Slusen i Sydhavnen. Slusen, dæmningen og slusemesterens bolig fra 1903 fortæller om ønsket om at kunne regulere vandstand og gennemstrømning i inderhavnen - op-rindeligt anlagt på en lille selvstændig ø. Kolonihaven Nokken blev etableret i 1930erne af fiskere og fritidsfiskere. De byg-gede mindre bådebroer og lidt småhuse. Nokken er det tidligste rekreative indslag ved havnen – etableret på et tidspunkt, hvor industrien ellers prægede havnen. Oppe nordpå i havnen er det sidste større deciderede kajanlæg for færgerne til Oslo og Polen beliggende, og som sådan fortæller de historien om passagertransport fra København. Færger afgik tidligere fra Inderhavnen, men er med tiden blevet flyttet længere ud. Sammen med den tidligere ankomst- og afgangsterminal for færgen til Malmø i Havnegade fortæller det om Københavnernes rejselyst. Når det drejer sig om Københavns havns - indtil for nylig - mest markante og synli-ge historie: industrihavnen, så er disse spor efterhånden svære at få øje på. Indu-stri-historiske spor beskrives ofte som store og grimme og som ikke-bevaringsværdige. Men denne historie bør nu snarere ses som en attraktiv res-source og en værdifuld historiefortælling – selvom det er forholdsvis ny historie. På Islands Brygge er der bevaret jernbanespor, der giver en ekstra dimension til dette attraktive havneområde. På Refshaleøen ses stadig de kajkanter og dokke, der tilhørte B&W samt anlægget for landgang for den lille færge, der sejlede arbej-dere fra Toldboden til B&W. De store sektionshaller fra B&W på Refshaleøen er meget markante indslag i billedet af havnen i dag. Den industri- og havnehistorie, som sektionshallerne er en del af, kan er dog vanskeligt at aflæse uden den store byggedok, der ligger på bagsiden af Refshaleøen. Her samledes sektionerne til et helt skib – og det er i sammenhæng med denne byggedok, at sektionshallerne bedst giver en fortælling om byggeriet af store stålskibe på B&W i København, som var et af de største skibsværfter – også internationalt. Denne ”kajkant-nære” byggedok ligger dog uden for det område, nærværende vision omhandler. Ligeledes ligger hele Nordhavnen, som også rummer en række markante industrihavne-anlæg langs kajkanten ved Kalkbrænderiløbet, også uden for visionens område. Der ligger en stor oplevelsesværdi i disse spor efter store industriforetagender. Tilstedeværelse af historiske spor forhindrer ikke udviklingen af en kreativ og aktiv havn – tværtimod. Kulturarven rummer i sig selv mange oplevelser, og det er al-mindeligt erkendt, at muligheden for at kunne aflæse et steds historie er efterspurgt og vurderes positivt af de fleste. København Museum kan derfor kun anbefale, at der i det videre arbejde med ud-viklingen af visionen for Københavns Havn ydes opmærksomhed på, hvordan historiske spor kan bidrage til at skabe en varieret og attraktiv havn, der er til glæde for alle københavnere. Museet stiller sig naturligvis gerne til rådighed for uddybende beskrivelse af de historiske værdier, der stadig er synlige, og som kan gøre Københavns havn end-nu mere oplevelsesrig og mangfoldig. Med venlig hilsen Inger Wiene Museumsinspektør Københavns Museum iwiene@kff.kk.dk 3328 4205

Indsendt af:

Karina Olesen

Dato: 28. oktober 2013

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Aktiv Havn

By:

København

Postnr.:

1439 K

Aktiv Havn er en forening for kommende og nuværende husbådejere. I øjeblikket er der officielt kun 60-80 husbåde i Københavns havn. Der er den del flere der bor i husbåde, der ligger ved privatejede kajer, og på ikke registrerede pladser, ofte på korttidskontrakter. Til trods for en erklæret politis vilje til at skabe flere husbådspladser i havnen, er der i de senere år kun udbudt 11 pladser i Sluseholmen. I Københavns Kommunes visionsoplæg nævnes husbåde i de helt overordnede afsnit – på side 8 og 10, men emnet foldes ikke yderligere ud. Det er bekymrende, for der er mange forhold omkring husbåde, der kalder på offentlig støtte og forbedring. Ofte sælges København på det fantastiske havnemiljø med masser af smukke skibe langs kajerne, og på den anden side lægges der mange hindringer i vejen for husbådemiljøerne. Blandt københavnere og besøgende er der stor interesse for de miljøer, som er blomstret op omkring de private områder, som har åbnet for skibe og husbåde på Holmen og Christianshavn. Både turister og københavnere nyder det fantastiske alternative miljø, som byder sig til. Her er altid tid til en snak og svar på spørgsmål. Og dem er der mange af. Der er en naturlig interesse og nysgerrighed for denne særlige stemning. Turister finder forbi enten på cykel, gående eller i de kanalrundfarter som i større og større omfang finder vejen længere ind i kanalerne og havnen på jagt efter noget smukt og spændende at byde på. Altid vækker det en glæde ved, at der stadig findes sådanne åndehuller i København. Når København skal sælges i brochurer, eller ejendomme skal præsentere sig pænt i aviserne, ser man altid en flot skude i forgrunden. Det ser godt og stemningsfuldt ud. Men hvor er skibene i virkeligheden? De ligger gemt væk fra det umiddelbare øjekast gennem havnen. Der er ingen, der er interesserede i at have de smukke gamle skibe liggende på deres kaj. Gerne hos naboen. Hvis kommunen går ind i en plan omkring en husbådehavn, ligger planlægningen altid uden for selve ”hovedhavnen” som ses fra broerne eller vejene langs København K’s havne- strækninger. Man ønsker simpelthen ikke at have skibe i Havnen. Det er så de vilkår skibene og deres ejere må leve under. Det ville være til at leve med, at skulle lidt ud i randområderne, hvis blot der kunne etableres et miljø, hvor de smukke skibe kunne få lov til at byde ind med et levende miljø, som mange mennesker føler sig tiltrukket af og søger. Det kunne hjælpe med til at ”brande” København som en spændende havneby. Man kunne skabe et nyt maritimt miljø med maritime butikker og cafeer. Der kunne skabes arbejdspladser på kajen og man kunne endda starte et lille skibsværft med bedding, hvor man kunne beskæftige unge under kyndig vejledning. Det kan være vanskeligt at forstå, at det er så svært at få plads til sit skib, da der tilsyneladende er så stor tiltrækning ved de gamle skibe, og der er så mange mennesker, der gerne vil se på dem og miljøerne omkring dem. Det kan være vanskeligt at forstå, at virksomheder ikke ser det som et aktiv, at have et smukt gammelt skib liggende på deres kaj. Skibet kunne endda huse en hel børnefamilie. Virksomhederne, som ejer bolværkerne, ville kunne ”brande” sig som en virksomhed, der sætter pris på ”varme” værdier og gammel dansk kultur. De moderne bygninger langs havnen kunne stå i smukt modspil til de gamle skibe, som nogle entusiaster koster al deres tid og kapital på at holde smukke, og de ”døde” kajstrækninger ville pludselig summe af liv, fra nysgerrige, turister, entusiaster, bådejere, hundeluftere og cafegæster m.m. Se blot de områder, som er nok så svære at finde. Der finder folk hen. Der slår folk sig ned og nyder udsigten og stemningen og tænker på København som en fantastisk by. Hvorfor sætter man ikke nogle flere kræfter ind på at opdyrke de områder? Finde dem og give dem gode vækstbetingelser i stedet for at kvæle dem i fødslen. Og så i en tid hvor man hører, at turisterne svigter København. København har så mange ressourcer, som slet ikke bliver brugt. Og hvis vi tager fat på ressourcerne i husbådmiljøet, er der så mange mennesker, der vil lægge ideer og arbejdskraft til, hvis bare man bliver modtaget positivt og føler sig ønsket. Hvis man åbnede for flere beboede skibe og husbåde i Københavns Havn, havde København en alle tiders chance for at ”brande” sig som en spændende by med alternative seværdige miljøer. Turisterne begynder også at se sig om efter andre ting end ”Den lille Havfrue” og ”Tivoli”. Turisterne vil have anderledes oplevelser ind under huden. De vil se noget ”rigtigt miljø” og de vil gerne snakke om det, når de kommer hjem, som noget de har oplevet og gerne vil give videre til andre. København har alle muligheder for at blive kendt som en by man vil vende tilbage til. En by, hvor vi oplever et levende og anderledes miljø omkring vores store dejlige havn. I 2010 åbnedes for 11 husbådpladser på nordsiden af Sluseholmen. Godt, men langtfra nok. Og igen – snakker vi ”hus på vand” eller husbåde? Det er på tide at vi begynder at skelne mellem de to slags boliger. Det forkludrer debatten om husbåde i havnen, da det ofte er ”hus på vand”, der tænkes på, når snakken går på emnet. Mange steder i havnen vil det pynte gevaldigt at få skibe ind, men ikke ”hus på vand” – og omvendt. Andre steder vil det være klædeligt med et blandet miljø. Aktiv Havn appellerer til at Københavns kommune vil bidrage til at gøre havnen levende ved at give plads til mennesker, som lever og ånder for at holde liv i de gamle skibe og skabe havnen om til et attraktivt og anderledes miljø. Gennem årene er udarbejdet mange forskellige planer for Københavns havn. På trods heraf er Københavns Havn stadig ikke velfungerende og har store uudnyttede potentialer. Der mangler en samlet plan for havnen og for borgernes indflydelse på udnyttelsen af de rekreative ressourcer med de kompromisser der må indgås, f.eks. mellem eksisterende miljøer og nybyggeri, mellem skibstrafik og brobyggeri osv. Overordnet mener vi ikke, at visionspapiret bringer en sådan samlet plan nærmere.

Indsendt af:

Jakob Færch, formand

Dato: 27. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Dansk Surf & Rafting Forbund

By:

København Ø.

Postnr.:

2100

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Høring vedr. Visionen – En havn af muligheder Dansk Surf & Rafting Forbund (DSRF) har med interesse læst visionsplanen for Københavns Havn. DSRF mener at Københavns Kommune bør gøre mere ud af , på både den korte og lange bare, at betragte og udnytte vandet omkring byen, som en idræts- og kulturfacilitet. Befolkningstilvæksten i København er enorm, byen har oplevet en vækst på over 10.000 indbyggere pr. år i de seneste år. Med forventning om den samme befolkningstilvækst i de kommende år, stiller det store krav til planlægningen og realiseringen af faciliteter, der skal kunne tilbyde eksisterende og nye københavnere tidsvarende rammer for et aktivt fritidsliv. I kommunens egen kulturvaneundersøgelse for 2013, konkluderes det at der i København er en stigende gruppe af total inaktive og samtidig er andelen af idrætsaktive københavnere faldende. Denne tendens er fuldstændig modsat tendensen på landsplan. Hvorfor sker dette? Er det fordi kommunen ikke etablerer idrætsfaciliteter som skal dække motionsbehovet for alle de nye indbyggere? Hvis kommunen skal bremse denne udvikling, så er det bydende nødvendigt at få prioriteret midler til etablering af nye rammer for det aktive fritidsliv, og samtidig fastholde samt udvide puljer (som Udviklingspuljen og Klubhuspuljen) og projekter der kan igangsætte nye aktivitetstilbud. Danskerne og københavnerne vil gerne dyrke idræt og motion i det fri. Københavnerne dyrker allerede en del vandsport. Kulturvaneundersøgelsen fastslår at 4,2 % af Københavnerne over 14 år i dag dyrker vandsport. Hvis dette niveau skal fastholdes og ikke gå tilbage i fremtiden, så skal der skabes nye rammer og nye aktiviteter. Befolkningstilvæksten vil medføre en en vækst på 400-500 flere vand-aktive københavnere hvert år i de kommende 10-20 år, såfremt aktivitetsniveau kan fastholdes. • Der er behov for at kommunen understøtter de eksisterende vandsportsklubber (kano, kajak, surf, sejlsport, rafting, stand up paddle, havsvømning, vinterbadning mv.) så disse klubber får udvidet deres rammer og kapacitet. • Der er behov for at kommunen støtter etableringen af nye klubfaciliteter, dette bør ske i de områder af havnen hvor der i dag ikke er faciliteter og hvor der i dag ikke er plads til flere medlemmer i de eksisterende foreninger. • Der er også behov for at kommunen understøtter de selvorganiserede københavneres adgang til havnen, opbevaringsmuligheder for privat udstyr ved vandet, adgang til kommunal drevne grejbanker der gør det muligt for børn, unge og mindre bemidlede beboere kan benytte vandsportsudstyr, så de på egen hånd kan dyrke eksempelvis kajak, havsvømning, stand up paddle og lign. Ud over forbedrede rammer og adgang, så bør Københavns Kommune også arbejde med ’værkstøjer’ såsom lette processen med at indhente tilladelser (Farvandsvæsenet, Kystdirektoratet, Kulturstyrelsen og kommunale forvaltninger), i dialog med By & Havn, arbejde for en hurtig opdatering af det nuværende havnereglement under By&Havn, samt arbejde for at reservere arealer til og etablere nye særlige vandsportsanlæg. Københavns Kommune bør betragte havnen som en idrætsarena. Dette vidner flere af høringssvarene vedr. dykker-arealer, baner til rosport/kano/kajak, svømme/bade-zoner. DSRF ønsker at samarbejde med Københavns Kommune, By & Havn samt kommunens vandsportsklubber om at udvikle bedre tilbud for vandsportsgrene under DSRF: rafting, paddlesurfing, pronepaddling, stand up paddle (SUP), redning, white water sport og skimboarding. I det følgende beskrives kort området og faciliteter, som samarbejdet kan foregår omkring og som der bør tages højde for en kommende vision for aktiv brug af Københavns Havn. Tilladelse til stand up paddle (SUP) i Københavns Havn By & Havns Havnereglement skal revideres så Stand Up Paddle (SUP), og evt. også andre vandsportsgrene bliver tilladt at dyrke i Kbh. Havn. Der skal være en åbenhed for at By & Havn kontinuerligt indgår i seriøs dialog med interessenter omkring udviklingen af nye aktiviteter, så der kan findes hensigtsmæssige løsninger for udøvelsen af nye vandsportsgrene i havnen. SUP udøvere er mere synlige på vandet end robåde, kano og kajakker. Et SUP bræt er langt mere manøvredygtigt end robåde, kano og kajakker. SUP udøvere udgår på den baggrund ikke større risiko ved aktivitet i havnen end kano, kajak og roning. Trænede SUP-udøvere vil være i mindre risiko for at blive overset af motorbådssejlere, og vil have lettere ved selv at padle væk fra en ankommende motorbåds sejler pga. Større manøvredygtighed. SUP dyrkes allerede under ordnede og regulerede forhold i dele af Kbh. Havn som er ejet af transportministeriet. Dette bør også kunne være tilfældet for den del af havnen som er ejet af By & Havn. DSRF har i samarbejde med medlemsforeninger udarbejdet en certificering for SUP udøvere i danske havne, der sikrer at udøvere har fornøden viden om søfartsregler, havnens bølger og strømme, tekniske færdigheder, færdigheder inden for selvredning og kammeratredning, viden om brug af udstyr. En certificering som kan opnås gennem DSRF eller gennem forbundets medlemsklubber. Danmarks største SUP-klub, Rafting Club Copenhagen, opererer i Københavns Kommune, og vil kunne være den lokale samarbejdspartner, der også vil kunne hjælpe med certificeringen af udøvere i andre københavnske vandsportsklubber. En fremtidig bestemmelse i havnereglementet kan tage udgangspunkt i at SUP udøvere skal have en personlig certificering. Udøvere som ikke har det, eller udøvere som ikke overholder reglementet ift. kommende ruter og zoner, bør kunne idømmes bøder (som i dag) for overtrædelse af reglementet. Etablering af ruter for ”bløde” havnetrafikanten Der bør defineres og markeres faste ruter for de bløde havnetrafikanter: kano, kajak, roning, stand up paddle, rafting, mv. Dette vil mindske risikoen for sammenstød mellem de hårde og de bløde trafikanter. Der kan eksempelvis udlægges bøjer langs kajen i hovedløbet således at der markeres et slags fortov for vandsportsudøvere ude langs havnens kajanlæg. De hurtigt sejlende fartøjer bør være i sejlrenden, i midten af hovedløbet. Kanalerne (Christianshavns Kanal, Frederiksholms Kanal) bør være til rådighed for sejlads af alle typer fartøjer, med lav hastighed (’Gå Gade princip’). På strategiske steder bør der etableres zoner (’fortove’) hvor hovedløbet kan krydses af de bløde havnetrafikanter. Alle havnens brugere skal gøres bekendt med disse zoner, således at man er opmærksom på mulig krydsende trafik når zonerne passeres. Zonerne placeres i området, hvor de bløde trafikanter har godt visuelt overblik med eksempelvis minimum 300 meter til hver side i havnen. Ruter og krydse-zoner bør indarbejdes i reglement og informationsmateriale for brug af havnen. Overtrædes reglerne skal udøveren kunne sanktioneres/idømmes bøde. Etablering af surf-spot ved Sluseholmen Ved forskel i vandstand ude i Øresund (Drogden) og i Københavns Havn dannes der ved den gamle bro over stigbordene, ved Slusen, mindre surf-bølger mellem brofagene. Disse surfes bedst på nordsiden af broen, når der er højere vandstand ude i Øresund og vandet løber ind i havnen. Vandstandene kan aflæses på dmi.dk og stedet er et yndet sport for surfing i kajak, raft og stand up paddleboard. Af nogle københavnere betegnes dette sted som farligt, mens det for andre opleves som et særligt aktivitetsspot som giver unikke oplevelser i sit fartøj, som er specialdesignet til netop denne aktivitet. Dette spot kan gøres funktionelt bedre, således at surf-bølgen bliver endnu bedre. Man vil kunne forbedre stedet og skabe en stationær bølge til brug for de ovenfor nævnte sportsgrene, og vil endvidere kunne danne forhold for egentlig paddle-surf. Sådanne surf-spot eksisterer i flere storbyer, hvor vandkanaler, nedlagte færgesluser enten naturligt/tilfældigt eller vha. Konstruktioner har fået dannet surflignende bølger. Der vil være behov for støttefacilitet på land, adgang fra land til vand, og en konstruktionsændring af broen med fjernelse af 2-3 bro-fag og etablering af en beton konstruktion i vandet. Projektet bør udvikles med inddragelse af det københavnske surfmiljø. Etablering af bølge-anlæg i Københavns Havn Der bør arbejdes for etablering af et kunstigt surf-bølge anlæg i et af de nye byudviklingsområder i København, med nær tilknytning til havnen. Surfing er i vækst, og faciliteten vil kunne understøtte nuværende københavnske surfere og tiltrække mange nye. Faciliteten vurderes at kunne skabe et særligt spot som inden for kort tid vil blive benyttet af mange danskere og udlændinge, og vil kunne være med til at øge andelen af idrætsaktive københavnere. Anlægget kan etableres i en nedlagt tør dok på Refshaleøen, kan indarbejdes i byudviklingsområdet Nordhavn, eller anden lokalitet der opfyldes pladsbehovet. Etablering af kunstig white water kanal i Københavns Havn Der bør arbejdes for etablering af en kunstig white water kanal i Nordhavn eller på Refshaleøen. Anlægget vil potentielt kunne skabe rammer for mere end 1.000 nuværende aktive danskere som dyrker white water sport, og tiltrække endnu flere ind i sporten. Anlægget kan benyttes med kano, kajak, raft, SUP, riverboard, surfboard, til redningsøvelser, og har derved potentiale til at tiltrække mange forskellige typer af udøvere. White water sporten er i vækst herhjemme og i udlandet. Faciliteten vil kunne være med til at øge andelen af idrætsaktive københavnere. Desuden vil faciliteten, såfremt den anlægges med formålet for øje, kunne være ramme for afviklingen af internationale mesterskaber i white water sport på EM og VM niveau. DSRF anbefaler at Københavns Kommune afsættes landareal med direkte adgang til havnens vand i visionsplanen til indarbejdelse af et sådan projekt. SUP, rafting og surf events i havnen DSRF anbefaler at mulighederne for afvikling af event i og i tilknytning til havnen øges. I 2013 har DSRF afholdt Danmarks Mesterskaberne i SUP Flat Water i Københavns Havn og et Open SUP race for amatører. Havnen er for denne sport – og mange andre vandsportsgrene som triatlon, open water svømning og udspring – en perfekt fysisk ramme, hvor publikum og udøvere kommer tæt på hinanden. Mulighederne kan forbedres ved dels at gennemføre føromtalte tilladelse til at afvikle races i havnen ved brug af kommende faste ruter og zoner. Men også ved at proceduren med indhentelse af tilladelse forbedres. Flere SUP-events som i dag afvikles på andre lokaliteter og er på tegnebrættet til afvikling, har ø i 2014 og årene frem, har et stort ønske om at kunne benytte havnen til race. Et eksempel er bl.a. et velgørenheds SUP-Race med padlerute rundt om Amager (A SUP Race Against Breast Cancer) med start og mål på Amager Strand. Såfremt ovennævnte sikre ruter langs havnekajen blev lagt ud, ville dette race kunne afvikles rundt om Amager med rute igennem havnen. København vil med flere events i havnen, få endnu større branding af en aktiv by, en by med rent vand, en levende by og en by der fremmer det gode liv. DSRF ser frem til at følge det videre arbejde med visionsplanen og gennemførelse af fremtidige projekter, og vi stiller gerne op til yderligere dialog om ovenstående idéer og udviklingsprojekter. På vegne af bestyrelsen i Dansk Surf & Rafting Forbund Med venlig hilsen Jakob Færch Formand Dansk Surf & Rafting Forbund Ourøgade 40, 2. tv. DK-2100 København Ø Cvr- 34779333 www.surf-raft.dk

Læs høringssvar fra Jakob Færch, formand

Indsendt af:

Benjamin Asmussen

Dato: 27. oktober 2013

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

M/S Museet for Søfart

By:

Helsingør

Postnr.:

3000

På M/S Museet for Søfart – Danmarks landsdækkende, statsankerkendte specialmuseum for søfartshistorie – har vi med interesse læst Københavns Kommunes vision ”En havn af muligheder”. De otte temaer, som kommunen i første omgang vil fokusere på, virker alle fornuftige og gode. Men vi savner en erkendelse af de rige historiske værdier, som havner rummer, og som forholdsvis enkelt vil kunne bringes i spil for at give havnen mere karakter. De otte udvalgte temaer er generiske og kunne passe til et utal af storbyhavne rundt i verden, men Københavns Havn rummer store værdier, som ikke er medtaget. Københavns Havn peger nemlig som ingen andre havne i Danmark udaf, ud mod verden og mod eksotiske destinationer. Fra København sejlede det første danske skib til Asien i 1618 og grundlagde kolonien Trankebar. I København blev umådelige rigdomme fra Østen bragt til i 1700-tallet under Asiatisk Kompagni, og i pakhusene, som stadig findes, blev der holdt auktioner over te, silke, porcelæn, bomuld, krydderier og meget andet. Fra København blev forbindelserne til de nordatlantiske dele af kongens rige opretholdt. Herfra blev Island, Færøerne og Grønland forsynet og her kom skibene tilbage med varer som skind, tran, hoser, falke og meget andet. Fra København sejlede store skibe afsted med geværer, alkohol og bomuldsstof til Afrika efter slaver til plantagerne på de Vestindiske Øer. Selvom selve slavehandlen generelt gav underskud, kom plantagernes produkter, resultatet af slavernes arbejde, tilbage til København og var med til at gøre byen rig. I hundredevis af år var København det danske riges største krigshavn og sporerne efter den militære fortid findes stadig mange steder. Alle disse historier bør inddrages i den fortælling om havnen, som møder dens mange forskellige brugere. Historierne kan løfte havnens mangeartede områder til mere end blot et dejligt sted at være, men give et blik til den rige fortid, Københavns Havn rummer. De mest interessante steder at opholde sig giver mulighed for at fornemme kulturlagenes transparens, og her er Københavns Havn i særklasse. På M/S Museet for Søfart vil vi gerne tilbyde at bidrage med et historisk blik, der kan løfte havnen fra det generiske og give turister og havnens brugere flere muligheder og en dybere oplevelse af det fabelagtig interessante sted, som Københavns Havn var, er og forhåbeligt også forbliver.

Indsendt af:

Bjørn Borgen Hasløv

Dato: 27. oktober 2013

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Roforeninge Kvik

By:

Gentofte

Postnr.:

2820

Høringssvar vedr. Visionen - En havn af muligheder 27.10.2013 Roerne har i rigtig mange år være brugere af Københavns Havn til rekreation og fritid og bidrager fortsat til det liv, som det er Visionens intention at fastholde og udvikle. I sommer deltog Rosporten i Kulturhavn og i oktober afholdtes Copenhagen Harbour Race med international deltagelse. Formålet med denne høringsbesvarelse er ikke at gentage, hvad rosporten mange gange tidligere har bidraget med i forbindelse med høringer om kommuneplaner og lokalplaner for havnen, men at understrege. at det er de rekreative værdier for alle, som vi ønsker at fremmet i den fremtidige planlægning af Københavns Havn. Roernes interesse er: - At bevare havnens vandflade i videst mulig omfang, som den er i dag. Hvad der er under vandet har også betydning, de steder, hvor brugen af vandfladen specifikt er reduceret af undervandshindringer og masives pælespærringer af stål, eksempelvis som ved Skuespilhuset og den nye cykelstibro ved Nyhavn, hvor unødig indskrænkning af mulighederne for rekreativ sejlads bude være undgået. - at hindre flere højhusbebyggelser på kajkanten, med de negative konsekvenser det uundgåeligt vil få for vindforhold, kastevinde-, og vindtunnel effekter, som er kendt e i de inderste dele af havnen. Flere høringsbesvarelser er inde på dette miljøspørgsmål og gør særligt opmærksom på miljøerfaringerne i Ørestaden. - at bevare det åbne vand i havnen. Hvis vandarealet reduceres med opfyldninger, som det er planlagt ved Enghave Brygge (med omkring 50%) vil sejladsmulighederne-blive reduceret til skade for de rekreative aktiviteter, man ønsker at fremme. - at sikkerheden ved sejlads i Havnen prioriteres højere end det sker i dag. Rosporten har mange års erfaringer med sikker sejlads i havnen og bidrager gerne. Forslagene i høringsbesvarelserne fra Halv Tolv og Københavns Roklub er yderst relevante og må støttes. By og Havn har for nylig flyttet belastende havnefunktioner fra Københavns Havn til Kalkbrænderihavnsløbet. Beslutningen ses ikke at være offentliggjort og er funktionelt og sikkerhedsmæssig yderst uheldig, da Kalkbrænderihavnsløbet er Danmarks mest benyttede farvand for rekreativ sejlads med adgang mod nord til Øresund. Københavns Roklubs ønske om at forbedre mulighederne for adgangen til Københavns Havn gennem slusen støtter vi også. Spørgsmålet ses at have betydning i sammenhæng med Københavns Kommune og By og Havns beslutning om at etablere en (roernes) kanal til Svanemøllebugten igennem det planlagte byområde i Norhavnen. Kanalens hensigtsmæssighed og egnethed til rekreativ sejlads afhænger imidlertid af, at den etableres med tilstrækkelig bredde og uden unødvendige trafikale hindringer. For Københavns Roklub Niels Holmquist, formand og Rorforeningen Kvik Jørgen Nielsen, formand Bjørn Borgen Hasløv, Roforeningen Kvik

Indsendt af:

Jane Lytthans

Dato: 27. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Christianshavns Lokalråd

By:

København K

Postnr.:

1420

Se vedlagte

Indsendt af:

Charlotte Steffensen

Dato: 27. oktober 2013

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

ScubaGear

By:

København S

Postnr.:

2300

HØRINGSSVAR I Københavns dykkercentre og -klubber uddannes der hvert år mange dykkere. Behovet for dykkersteder med nem adgang er derfor stort. Pt. er dykkerbanen på Amager Strand det eneste sted i København, hvor der må dykkes. I forhold til dykning er faciliteterne på Amager Strand gode og rigtig mange dykkere benytter dykkerbanen. Dog kan banen ikke benyttes til uddannelse, idet der er for lavt (og der er ikke indtænkt parkering for dykkere). Der er allerede i øvrige høringssvar forslået konkrete steder, som er velegnede til dykning. Disse forslag bakker ScubaGear op om. Nedenfor redegøres for, hvorledes dykning passer med Københavns Havns otte visioner: FLERE AKTIVITETER I HAVNEN Under havets overflade er der potentiale til flere aktiviteter. Qua dykning kan havnens område udnyttes optimalt. BEDRE ADGANG TIL OG FRA VANDET Bedre adgangsforhold kommer alle til gode - ikke kun dykkere. FLERE OPHOLDSSTEDER Flere dykkersteder vil automatisk bidrage til flere opholdssteder og mere liv. EN REN OG INDBYDENDE HAVN Allerede nu hjælper dykkere med at holde dykkerbanen på Amager Strand ren. Der samles dåser og andet affald. Dette kan udvides til konkrete oprydningsprojekter i Københavns Havn. EN HAVN MED EN SUND NATUR Dykkere er ambassadører for vandmiljøet/ sund natur. Dykkere uddannes til at tænke på naturen. EVENTS OG MIDLERTIDIGE PROJEKTER Hvert år afholdes der Dykningens dag, Divers Night, Kulturhavn og Kulturnat. Disse er alle eksempler på arrangementer, hvor dykning har spillet en rolle. VARIATION OG PLADS TIL ALLE Dykkerbanen på Amager Strand er et eksempel på, at der sagtens kan være plads til alle, hvor der foregår dykning. Københavns Havn er stor og der er gode muligheder for at etablere flere dykkerområder. Dog skal der selvfølgelig tages hensyn til bådtrafik og andre overfladeaktiviteter, der kan udgøre et sikkerhedsproblem. ScubaGear står gerne til rådighed ved spørgsmål til høringssvaret, ligesom vi også gerne indgår i en arbejdsgruppe eller lignende i forhold til sparring om mulighederne for dykning i Københavns Havn. Mange hilsner ScubaGear

Læs høringssvar fra Charlotte Steffensen

Indsendt af:

Niels Holmquist

Dato: 27. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Københavns Roklub

By:

København SV

Postnr.:

2450

Vedrørende høring om Københavns Kommunes ”Visionen - En havn af muligheder” Københavns Roklub takker for muligheden for at komme med forslag til udviklingen af Københavns Havn, og vi sender hermed vores høringssvar. Forslag om at fremme den ”bløde” vandsport i området mellem Langebro og Slusen Vi støtter visionen om en aktiv havn, og vi anderkender naturligvis, at der skal være plads til mange forskellige aktiviteter i havnen. Men vi frygter, at området mellem Langebro og Slusen i stigende grad kommer til at ligne havneløbet nord for Langebro, som er meget trafikeret med motorfartøjer. I området mellem Langelinie og Langebro er der uroligt vand fra tidlig morgen til sen aften, fordi der færdes mange motorfartøjer, og fordi kajkanterne er rette, hvilket betyder at bølger bliver kastet tilbage med næsten samme styrke, som når en billardkugle rammer en bande. Inrigger-robåde (motions-både) kan i en vis udstrækning klare det urolige vand, men outriggere-robåde (dem der bruges til kaproning og unges fortrukne bådtype) fra roklubberne syd for Langebro (SAS, ARK og KR) passerer aldrig Langebro pga. af det urolige vand, og holder sig typisk syd for Bryggerbroen i hele sommerhalvåret for at undgå de mange og kraftige bølger fra motorfartøjer. Desuden er syd for Langebro det foretrukne område for inrigger-roere til tekniktræning og kondironing. Om sommeren er der i netop dette område også en del svømmere og kajakroere. I de sidste mange år, har vi oplevet, at der gradvist kommer flere motorfartøjer i området syd for Langebro. Det være sig lystmotorbåde, turist-rundfartsbåde og havnebusser, der i stigende grad skaber et uvenligt farvand for udøvere af vandsport. De seneste års erhvervs- og boligbyggerier samt den kraftige stigning af brugere af kajområderne (især Islands Brygge) har betydet mere aktivitet i området, hvilket desværre så også har medført et stigende antal motorbåde. Noget skyldes havnebusserne og turistrundfartsbådene, og meget skyldes private lystmotorbåde, især når de sejler stærkt og/eller ”forlyster sig” ved at svinge kraftigt og gasse op og ned. Byggeriet ud i havnen ifm. med etableringen af boliger på Enghave Brygge vil givetvis bidrage til et mere uroligt vand. Et smallere løb vil betyde mindre dæmpning af bølger fra motorfartøjer, og der vil komme endnu flere lystbåde til området. Nederste fotografi på side 13 i høringsudkastet ”En havn af muligheder” illustrerer forholdene ganske godt: En motorbåd (som muligvis overholder fartgrænsen på 6 knob, men som har et skrog, som laver store bølger) overhaler snart en robåd, der om ganske kort tid vil blive udsat for de store bølger. Københavns Roklub har i øvrigt et forslag klar til etablering af et vandstadion mellem Langebro og Bryggerbroen med 8 bøjeafmærkede baner af 1000 meter. Disse baner vil kunne bruges til mange forskellige former for træning og konkurrencer, f.eks. svømning, kano og kajak, og der er gode tilskuerforhold. På denne baggrund foreslår vi, at Københavns Kommune arbejder på at differentiere udvikling i henholdsvis områderne nord og syd for Langebro. Nord bør fortrinsvis være til motorfartøjer (som nu), mens syd udvikles til et område for ”blød” vandsport. Vi forslår som første skridt, at fartgrænsen for motorfartøjer sættes ned til 2 knob i området mellem slusen og Langebro. Dette er samme hastighed som gælder i indersøerne i Amager Strandpark. Når aktørenes forskellige interesser er kortlagt, kan det besluttes, om der skal gives dispensation for enkelte motorfartøjer. En ottor-robåd kan skyde en fart på over 10 knop, hvilket betyder at en træner i en følgebåd skal sejle med den hastighed for at følge den. På sigt forslår vi, at kommunen udvikler området mellem slusen og Langebro med vandsport-aktiviteter, som f.eks. vanpolo, svømning, kaproningsområde for både kajakroning og almindelig roning, og hvor uerfarende roere trygt kan færdes. Forslag om selvbetjening af slusen Vores andet forslag til havnens udvikling er i en helt anden boldgade end det forrige, men det vil være med til at gøre havnen mere attraktiv for dens brugere, da området syd for slusen byder på et attraktivt – og for mange relativt ukendt – område. Baggrunden for forslaget skyldes bl.a. at mange roere har besøgt f.eks. de tyske kanaler nord for Berlin, hvor der er mange sluser, som er selvbetjente. Slusen har for øjeblikket begrænset åbningstid og drives af frivillige. En selvbetjent sluse kan have åbent hele døgnet og hele året. Kajakker kan gå igennem stigbordene, når der ikke er strøm, men allerede ved let strøm bliver det farligt. Københavns Roklub har en politik om, at robåde aldrig går igennem stigbordene pga. af sikkerhed og af hensyn til at beskytte materiellet bedst muligt. Kun forholdsvis smalle og små motorfartøjer kan gå igennem. Etableringsomkostningerne af en selvbetjent sluse vil skønsmæssigt være begrænset, men vi ønsker, at der findes en løsning, så både singlescullere og ottere kan gå igennem uden indblanding fra andre. Med venlig hilsen på bestyrelsens vegne Niels Holmquist Formand for Københavns Roklub

Indsendt af:

Tine Tolstrup Petersen

Dato: 27. oktober 2013

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg er en glad bruger af Københavns Havn, både som roer, vinter- og sommerbader og også som fodgænger på den anden side af kajkanten. Den store værdi ved Københavns havn er rummeligheden, der er plads både til badning, roning, sejl og motorbåde og diverse andre aktiviteter. Det skal der blive ved med at være! Derfor er det ærgerligt, at man har besluttet at bygge højhuse i området udfor Enghave Brygge - i stedet for at benytte den oplagte mulighed for at skabe et fantastisk rekreativt område med direkte adgang til vandet. Samtidig er indsnævringen af havnebassinet med til at gøre det i forvejen meget trafikerede område mindre sikkert at færdes i.

Læs høringssvar fra Tine Tolstrup Petersen

Indsendt af:

Jette Led Sørensen og Peter Bauder Sørensen, Sejlbåden Andante (To-mastet gaffelrigget træbåd) og Husbåden Lorbas

Dato: 27. oktober 2013

Svarnummer:

By:

København K

Postnr.:

1436

Høringssvar fra Jette Led Sørensen og Peter Bauder Sørensen, Sejlbåden Andante (To-mastet gaffelrigget træbåd) og Husbåden Lorbas: Visionsoplægget fra København Kommune ‘En havn af muligheder’ inddrager mange aspekter af, hvad havnen kan bruges til. Men et område er slet ikke inddraget - Ønsker Københavns Kommune at bevare havnen for sejlende både, der er lidt større end de lave hurtiggående motorbåde, kajakker og robåde? Det ser desværre ud til slet ikke at være tilfældet. Er det fordi, at alle bare tager det for givet, at der altid vil være sejlende både i en havn? På alle animationstegninger over ideer til havneområder, er der altid tegnet sejlende både og både med master. Hvordan forestiller man sig at de skal komme ind i havnen? Hvor forestiller man sig, at de skal lægge til? Hvorfor diskuterer man i oplægget ’En havn af muligheder’ eller på København Kommunes officielle borgermøde 25.okt.2013 ikke den fantastiske værdi, det er at have en levende lystbådehavn midt i en storby? Det er fuldstændig unikt og i tråd med København ønske om at være en grøn og en blå bly. Der er nu lystbådehavne med stor variation i områder som Trangraven, Christianshavns kanal og ved Wilders plads. Ønsker Københavns kommune at fastholde det unikke i at have lystbådehavne midt i storbyen? Lystbådehavne som er åbne for udenlandske sejlbåde, der kommer i påsken, eller danskere fra andre havne, der skal på weekendtur og udnytter at København har det tilbud, at man kan sejle midt i storbyen døgnet og året rundt. Den foreslåede broåbnings-politik imødekommer langt fra det. Desværre ser det ud som Københavns kommunes ikke har interesse i at bevare sejlende både i havne. Sejlende både, udover småbåde, omtales stort set ikke i det 27 sider lange oplæg og det nævnes slet ikke på København Kommunes officielle borgermøde 25.okt.2013. Der omtales heller ikke muligheder for at anlægge nye områder for lystbåde eller at skabe ordentlige ventepladser med plads til manøvremuligheder, der vil være en forudsætning, hvis både skal vente og manøvrere ved broer. De animationer, der er lavet, får det til at se ud som om at det at manøvrere både er ligesom at parkere biler. Lystbåde handler ikke kun om de mennesker, der sejler dem, men om at det skaber liv på vandet, og både og maritimt miljø skaber de levende kajer. Hvor mange mennesker ser vi på kajerne i de områder af havnen, hvor kajerne er tomme? Nogle kalder dem spøgelseskajer? Hvor interessant er det at få kajerne og vandet fyldt med de små lave hurtiggående motorbåde. Desværre er der en reel risiko for at al trafik i havnen fremover reduceres til hurtiggående lave motorbåde, der med uforstyrret høj fart kan sejle under lave broer. Det er en motorbådstrafik, der allerede nu giver problemer med fart og hensynsløs sejlads, og som har gjort at politiet patruljerer fast i havneområdet. Det bliver desværre konsekvensen af de beslutninger, der til dels er truffet af København Kommune og som oplægget ’En havn af muligheder’ desværre kan komme til at understøtte. Broprojektet der lukker Christianshavns kanal bygges i områder, hvor lokalplaner ikke er færdige, i de unikke områder som Grønlandske Handels Plads og Papirøen. Den beslutning kan formentlig ikke omgøres, selvom krakket af Pihl og Søn gør at brobyggeriet aktuelt står stille. Det kan give én den optimistiske tanke, om det dog ikke kunne få nogle beslutningstagere til at tænke sig om én gang til. Broen ved Christianshavns kanal har en planlagt linjeføring, som er den dårligst tænkelige. Den er valgt ved et sving i kanalen, som i forvejen er det smalleste, mest trafikerede og mest uoverskuelige sted i Københavns Havn. Broen er konstrueret så den gør kanalen endnu smallere. Der vil blive kødannelse på vandet og være en reel risiko for ulykker mellem småjoller og kanalrundfartsbåde, der ikke kan komme forbi de sejlbåde og motorbåde, der venter på at komme under broerne. Der er måske nu hvor brobyggeriet er gået i stå en chance for at tænke om. I oplægget ’En havn af muligheder’ og på København Kommunes officielle borgermøde 25 okt.2013 lægges der op til adskillige faste broforbindelser over havnen. I andre sammenhænge tales om midlertidige og fleksible løsninger i havnen. Hvorfor tænker man ikke i fleksible flytbare løsninger, når det gælder transporten tværs over havnen? Hvorfor tænker man ikke i småfærger på tværs som er flytbare, så de ikke blokerer for fremtidige løsninger i nogle af havnens unikke områder, som ikke er færdigplanlagte. De mange faste broforbindelser over havnen, som omtales på borgermødet 25 okt.2013, vil indebære, at et af byens få lange ubrudte kik vil forsvinde. Hvorfor omtales det overhovedet ikke, at tværgående færger er en mulighed? Færger ville kunne gå så hyppigt, at det vil være hurtigere, end man kan gå over en bro. Hvordan vil turen for operagæsterne være på en åben bro en novemberaften i kuling og regn? Her ville en lukket færge kunne være en fordel. Færger ville værne om den langsgående sejlende bådtrafik i havnen og bidrage til at bevare en varieret og levende havn. Færgerne vil kunne flyttes, hvis Københavns havneområder forventeligt udvikler sig, og dermed åbne op for andre udviklingsmuligheder. Færger kunne udføres miljørigtigt og kunne styrke København som en grøn by med plads til sejlende både, færger, badeanstalter og andet vandliv. København kunne udvikle et unikt levende havne- og vandmiljø midt storbyen. Færger vil være en attraktion at sejle med – det kendes fra andre vandrige storbyer som Stockholm. Vi håber at Københavns kommune sammen med relevante organisationer og borgere vil bidrage til at fastholde København, som en by med det levende maritimt sejlmiljø midt i storbyen, og at byen fortsat skal være tilgængelig for sejlende både. Historisk set er København en søfartsby – men det ser desværre ud til at den historie stoppes nu, med de oplæg som ’En havn af muligheder’ og København Kommunes officielle borgermøde 25 okt.2013 lægger op til. Indlæg fra Politiken om at inderhavnen tømmes for sejlende både. http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE2094288/broer-har-sendt-baade-paa-flugt-fra-christianshavn/

Læs høringssvar fra Jette Led Sørensen og Peter Bauder Sørensen, Sejlbåden Andante (To-mastet gaffelrigget træbåd) og Husbåden Lorbas

Indsendt af:

Daniel Shanti

Dato: 26. oktober 2013

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Københavns Dykkerklub

By:

København V

Postnr.:

1662

Når vi som sportsdykkere læser visionen for havnen, særligt i forhold til at skabe flere aktiviteter i havnen, mener vi at det ville være oplagt at give plads til en eller flere dykkerklubber i lokaler ud til havnen. Jeg skriver på den vegne af den nystiftede Københavns Dykkerklub der er resultatet af en fusion mellem Københavns Sportsdykkerklub og Københavns Dykker Club, og som har klublokaler på 1. sal i ydre Nørrebro. På nuværende tidspunkt har vi vores ene båd placeret på Nørrebro, den anden i Dragør og vores kutter i Skudehavnen. Vi mener dog at vi, som vandsportsklub, hører naturligt til på en havn, særligt når vi er hjemhørende i en by som København der er omgivet af vand. I København er der adskillige dykkerklubber der har vandet omkring København og Sjælland som det primære aktivitetsområde, men de ligger alle i lokaler inde i byen, langt fra vand, og det synes vi er en skam. Vi mener at en åben dykkerklub som vores egen med aktiviterne samlet omkring havnen, ville tiltrække flere udøvere, samt i høj grad bidrage til mere aktivitet og glæde omkring havnen.

Indsendt af:

Michael Lerche Nielsen

Dato: 25. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Bådlauget Halvtolv

By:

Kbh. K

Postnr.:

1436

Læs høringssvar fra Michael Lerche Nielsen

Indsendt af:

Vinterbad Bryggen att. Julie Abitz

Dato: 25. oktober 2013

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Vinterbad Bryggen

By:

København S

Postnr.:

2300

Fint visionsoplæg som vi i Vinterbadeforeningen Vinterbad Bryggen gerne vil støtte. DOG synes vi at der mangler fokus på havnen om vinteren. Som det er nu er havnen mørk og tømt for liv om vinteren. Men sådan behøves det ikke være for interessen for at bruge vandet i havnen om vinteren er stor. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på vores projekt med at skabe en helårsbadeanstalt på Islands Brygge ved at opgradere Havnebadet med saunaer, omklædning og fællesrum. Se BIGs skitser på vores hjemmeside: www.vinterbadbryggen.dk/skitser I foreningen Vinterbad Brygge på Islands Brygge har vi igen og igen set, hvordan folk strømmer til i hobetal, når vi holder nytårsbadning og inviterer folk fra hele byen til at hoppe i Islands Brygges havnebad og derefter varme sig igen i de glohede saunaer. Vi har set, hvordan vores lille forening på ganske kort tid har vokset sig stor, og hvordan interessen for at bruge havnen om vinteren blomstrer. Desværre mangler rammerne her i Hovedstaden – og havnen bliver et sted for de dedikerede få – i stedet for et rum, hvor børn, unge, voksne og ældre mødes på tværs med havnen som udgangspunkt. Vi mener, at der skal tænkes stort og skabes et helårsbad på Islands Brygge, som et centralt samlingssted i havnen om vinteren. Det skal være et sted af arkitektonisk verdensklasse, der kan sætte København på verdenskortet. Derfor har vi fået BIG arkitekter til at tegne skitserne til en opgradering af havnebadet til helårsbadning. De bedste hilsner Julie Abitz formand for Vinterbad Bryggen

Læs høringssvar fra Vinterbad Bryggen att. Julie Abitz

Indsendt af:

Lars Rimfalk Jensen

Dato: 24. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Amager Vest Lokaludvalg

By:

København S.

Postnr.:

2300

HØRINGSSVAR VEDR. HØRINGEN "EN HAVN AF MULIGHEDER" Amager Vest Lokaludvalg takker Center for Bydesign for at blive involveret i høringen vedr. visionen ”En havn af muligheder”. Lokaludvalget bifalder de tiltag kommunen sætter i værk der forbedrer adgangen til vandet. Visionen ”En havn af muligheder” er et godt oplæg til debat og lokale ideer til at skabe bedre forhold til de blå byrum. Især Kalvebod Bølge bør nævnes som et rosværdigt projekt, der både fremmer tilgangen til vandet, aktiverer et ellers dødt byområde samt skaber et byrum på havnen, som kan bruges af alle. EN AKTIV HAVNEKANT Efter adskillige borgerinddragelser i 2010 i forbindelse med Amager Vest Lokaludvalgs bydelsplan 2010 fremkom følgende konklusioner vedrørende Amager Vests havnekant: Med Bryggen som aktivt centrum kan bylivet ved vandet sprede sig både til den modstående kaj og til Havnestaden for på et senere tidspunkt at trække liv og aktivitet helt ned på den anden side af Sjællandsbroen. Der er mange potentielle brugere i kraft af de mange nye beboere i Havnestaden, beboerne på Islands Brygge, de handlende på Fisketorvet og i sommerhalvåret beboerne i kolonihaveforeningerne ved Nokken. Men når man passerer marinaen ved A-huset, er det som om, byen stopper. Derfor anbefalede lokaludvalget følgende tiltag: - En aktiv promenade: etablere en aktiv promenade fra Langebro til Sjællandsbroen og med tiden hele vejen til Kalvebodbroerne i den sydligste del af bydelen. Forbindelsen bør være en adskilt cykel- og stiforbindelse, så der både er mulighed for at komme hurtigt frem, men samtidig plads til at skabe rolige opholdssteder langs ruten. - De små perler: Kan være miniparker og grønne oplevelsespunkter. Samtidig kan de enkelte “stationer” indikere overgangen fra byens puls til mere parklignende funktioner jo længere sydpå, man bevæger sig. - De Nordiske Øer: Opføre flere små kunstige øer i havneløbet, hvilket kunne give plads til både optimistjoller, lystbåde og et evt. maritimt museum. - Fleksible faciliteter langs promenaden: For at muliggøre midlertidige faciliteter så skal et virkelig tilgængeligt byrum byde på gøglerstik, overdækninger bænke og stole og lignende faciliteter, der gør, at en spontan koncert kan gennemføres uden tovtrækkeri for tilladelser og strømforsyning. Amager Vest Lokaludvalg mener, at havnen med fordel kan differentieres, så der både er plads til forskellige behov og anvendelser. Og så man derfor både har plads til friluftsaktivitet og -passivitet. PLADS TIL ALLE Amager Vest har 7,5 km vand- og kajkant og en stor andel af Københavns badende gæster i havnen, derfor finder Amager Vest Lokaludvalg det vigtigt at der i Københavns Havn skabes plads til alle, der bruger vandet. Mange badegæster bader uden for havnebadet i bydelen. Med en del motorbåde og vandscootere i vandet om sommeren kan det være farligt. Lokaludvalget tilråder, at der udpeges flere arealer, hvor de badende er sikre og der ingen adgang er for motorbåde og vandscootere. Der bør være en kraftigere håndhævelse af de gældende regler for sejlads, herunder fartbegrænsningen, samt hyppigere patruljering udført af sejlende politi. En oplysningskampagne om færdselsregler i Københavns Havn og sikkerhed for badende rettet mod motorsejlere kunne igangsættes i den tidlige sejlsæson. Desuden bør badeområder afmærkes, så de er nemmere at se for de sejlende. Vi tilskynder desuden, at de nye broer over havnen skal kunne åbnes, af hensyn til sejlende. HELÅRSAKTIVITETER LANGS HAVNEN Lokaludvalget anbefaler at Københavns Kommune etablerer projekter, der kan aktivere havnen og dets nærmiljø hele året. Som eksempel at optimerer havnebadene så de kan bruges året rundt frem for 3 måneder om sommeren. Amager Vest Lokaludvalg støttede i 2011 foreningen Vinterbad Bryggen med 100.000 kr., så Tegnestuen BIG kunne skitsere en udvidelse af Havnebad Bryggen på Islands Brygge. Foreningen blev stiftet i oktober 2011 og har i dag godt 1000 medlemmer. Islands Brygge er med sin centrale beliggenhed og smukke havnefront et naturligt sted at vinterbade. Vinterbadning er sundt, sjovt og socialt og bliver for hvert år mere populært. Lokaludvalget opfordrer til, at der skabes klarhed over ejerforholdene på kaj og i vandet. MØDET MELLEM LAND OG VAND Oplevelsen af det store havnerum er væsentligt for at bevare erindringer af at København er en havneby. Derfor er det for lokaludvalget vigtigt, at havnens rum ikke gøres smallere og at der undgås at udbygge i havnen. Amager Vest Lokaludvalg håber at kommunen fremover vil undlade at etablere stenkastning i havnen ud for kajen. En stenkastning gør det svært at komme helt ned til vandet og røre det, herudover besværliggør det badning fra kanten. Vi opfordrer til, at der udvalgte steder etableres bred i stedet for havnekaj for at sikre en mere varieret brug og for at skabe muligheden for at begrønne helt til kanten af vandet. Kajkantkateloget kommer med mange innovative bud på at genfortolke havnekanten til rekreativ brug. Amager Vest Lokaludvalg ser frem til at se disse ideer udfoldet i bydelen og indgår meget gerne i dialogproces herom. Særligt relevant er kajkantkateloget for byudviklingsområdet Islands Brygge Syd. Netop her møder den tidligere industrihavnekant de grønne fredede arealer ved Amager Fælled. Vi mener, der ligger et stort potentiale i både at forøge biodiversiteten samt at formidle viden om dyre- og plantelivet ved og i havnen. Tiltag, der muliggør den totale sanseoplevelse af livet under og over vandskorpen, vil blive en stærk attraktion for bydelens borgere. Amager Vest Lokaludvalg foreslår en gåtur langs havnekanten i bydelen sammen med borgerne samt relevante personer fra forvaltningen. Turen skal give indblik i mangler, behov og potentialer for rekreativ brug af havnen og dens havnekant. Med venlig hilsen Lars Rimfalk Jensen Formand for Amager Vest Lokaludvalg

Indsendt af:

Indre By Lokaludvalg

Dato: 24. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 35

By:

København K

Postnr.:

1466

Indre By lokaludvalg vil rose forvaltningen og politikerne for visionspapiret og beder om, at man inddrager visionen som et grundlag for myndighedsbehandlingen af aktiviteter i og omkring havnen. Gennem de sidste 4 år har Indre By Lokaludvalg flere gange haft borgerdialog om havnen og kanalerne, både generelt og om enkeltstående sager. Senest har vi i samarbejde med Christianshavns Lokaludvalg afholdt en idékonkurrence om havnen (august 2013 - 33 forslag, som er vedlagt dette høringssvar) og holdt borgermødet ”Debat om bølgeskvulp”( juni 2013 - ca. 140 deltagere. Referatet er vedlagt). Vi beder kommunen være behjælpelig med at realisere et eller flere af vinderforslagene fra idekonkurrencen om havnen og kanalerne. Lokaludvalget vil kontakte By & Havn, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden om finansiering og virkeliggørelse af projekterne, men det er klart, at kommunen skal inddrages i udviklingen af projekterne, både som myndighed og nok også i finansieringen. De røde tråde i lokaludvalgets borgerdialog og drøftelser om havnen og kanalerne er følgende: • Arealerne langs havnen skal ikke lukkes af for offentligheden, hverken midlertidigt eller permanent. Kommunen må sikre, at offentligheden har uhindret adgang til vandfladen. • Der skal være flere steder i Indre By med trapper ned til vandfladen i stil med dem, man har ved Ved Stranden og ved Søren Kierkegaards Plads. • Vi prioriterer faciliteter i havnen og kanalerne for aktiviteter, som "almindelige mennesker" kan dyrke; fx. kajakker og robåde frem for motorbåde og vandscootere • Vi er ikke fremmede over for midlertidige installationer på vandfladen til brug for særlige begivenheder, men ønsker ikke permanente installationer. Vandfladen er en kvalitet i sig selv og bør ikke plastres til med permanente installationer. • Stille-områder i havnen, hvor der ikke sker noget, bør udpeges.. • Vi er ikke fremmede over for events i havnen og kanalerne, men man skal begrænse antallet, således at hver event bliver noget særligt. • Der er ikke behov for flere natklubber o.l. i Indre By, så derfor bør man ikke tillade natklubskibe, restaurantskibe mv. i Indre By-delen af havnen og heller ikke i Indre Bys kanaler. I stedet kan de tillades i byudviklingsområder som fx. Nordhavn. • Hvis man vil tillade skibe, husbåde og andre former for installationer i Indre Bys del af havnen, skal installationerne være passet ind i omgivelserne og have et maritimt udtryk. • Hvor det er muligt, skal man på afstand kunne se, at Indre By ligger ud til havnen. Dvs. at man skal friholde kajarealer og vandflader for installationer, så kig fra byen til havnen er muligt. Det gælder eksempelvis ud for Vester Voldgade og ud for gaderne på Gammelholm. Indre By Lokaludvalg besluttede dette høringssvar i sit møde den 10. oktober 2013. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand

Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg

Indsendt af:

Center for Trafik/Driftplan

Dato: 24. oktober 2013

Svarnummer:

By:

København S.

Postnr.:

2300

Center for Trafik/Driftplan, som er en del af Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, har med glæde og interesse læst om de mange visioner for den fremtidige udvikling af Københavns Havn. Vi arbejder blandt meget andet med drifts- og vedligeholdelsesplanlægning i forhold til byens broer, veje, cykelstier og fortove/pladser. Set med vores øjne må det visionære oplæg til udvikling af havnen derfor gerne komme godt og grundigt rundt om både fordele og ulemper ved de mange foreslåede tiltag, ligesom udviklingsplanen – hvor det er muligt – gerne må beskrive konkrete løsningsmuligheder for i hvert fald de væsentligste udfordringer. Der synes bl.a. at være en mulig indbygget konflikt mellem visionen om at skabe flere bådpladser til fritidssejlere og gæstesejlere og ønsket om at skabe flere muligheder for, at gående og cyklende kan krydse vandet på langs og tværs af havnen, da en lukket bro kan være en barriere for de sejlende – og en åben bro er en barriere for gående og cyklende. Center for Trafik vil derfor gerne melde ind med følgende opmærksomhedspunkter: 1. Husk at etablere offentlige toiletter hvor de nye aktiviteter skal opstå. 2. Mere fritidssejlads kan medføre flere broåbninger. Ønsker vi det? Det koster flere penge, og sinker landtrafikken. Alternativet er muligvis at gå efter at etablere bådpladser for større både og sejlbåde i yderhavnen før broerne. Ønsker vi det? Det koster tab af ”maritimt” liv i inderhavn og kanaler. 3. I forbindelse med arbejdet omkring udvikling af Københavns havn er det vigtigt at være opmærksom på, at Københavns Kommune i perioden 2013-22 gennemfører et stort genopretningsprogram kaldet ”Et løft til vejene”. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på, at mere liv og trafik i, ved og til havnen kan ændre betydeligt på de forhold, der styrer den fortsatte planlægning og gennemførelse af denne genopretning. Udviklingen af havnen bør derfor nøje koordineres med genopretningsprogrammet, hvor dette er relevant.

Læs høringssvar fra Center for Trafik/Driftplan

Indsendt af:

Per Bernstrøm

Dato: 24. oktober 2013

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

1054

Lokalplanen for Havnegade er noget af det mest afsindige jeg igennem 48 år som københavner, hele mit liv, har set. At plastre den åbne havnekaj til med diskoteksbåde, restaurantbåde og en kæmpe fiskepram er i min optik galimatias. Efter mange, mange år hvor Havnegade lå hen som en byggetomt, blev der endelig for kort tid siden åbnet for udsynet til havnen og vandet. Allerede nu ligger der et fest-skib som bliver brugt hver 14. dag - det spærrer hele udsynet til det åbne vand. Nu vil man altså yderligere udvide med flere restaurantbåde for at plastre hele havnekajen til. Denne tivolisering ødelægger jo det unikke ved dette område - fred og ro og ikke mindst udsyn til vandet. Udsyn kan man ikke kalde denne lokalplan-idé, det er tvært om en pinlig afsløring af manglende forståelse for områdets unikke karakter. Lad den havnekaj være og flyt det nuværende diskoteks-skib. Hvem kan have en oplevelse af at sidde og kigge på en skibsside frem for det åbne vand ? Ingen.

Indsendt af:

Ole Mortensøn

Dato: 23. oktober 2013

Svarnummer:

By:

København Sundby

Postnr.:

2300

Vedrørende startplaner/ visioner for Nyhavn og Gammelholm. Hermed en kommentar fra en observant borger vedr. visionerne for Nyhavn og Gammelholm, . Visionerne er udarbejdet uden indsigt i havn og havneliv. Skabelsen af parken langs Havnegade er forfejlet planlægning. 25 mil. kr. for tilføjelse af noget som overhovedet ikke er interessant eller nyt. Et bur til boldspil og trampoliner samt nogle diminutive grønne områder. I "visionerne" for området fortsætter man uden indsigt i havnens muligheder. Placering af 12 husbåde i og ved Nyhavn og Havnegade er salg af offentlige arealer til boligformål. Der er intet i vejen for at give husbåde plads i havnen, men at gøre dette på havnens absolut første parket er meget ubetænksomt. Hvilke husbåde er der tale om? Formentlig dyre flydende parcelhuse. Fakta er at det er de gamle skibe og trafikken i Nyhavn som skaber liv. F.eks. er båden til Flakfortet og Hven jo guld værd. Hvis Nyhavn og Havnegade bliver endnu et sted hvor rige folk kan sidde i deres luksusbolig og stirre på et tomt bassin, så mister København en stor seværdighed og dermed meget store turistindtægter. Det gælder om at videreudvikle den seværdighed man har. Hvordan gør man det? Man inviterer skibsejere til at bruge området og stiller faciliteter til rådighed! 1) Kommunen bør invitere flere gamle skibe til området og sørger for værkstedsskure, en mastekran, og bad/toilet.. 2) Inviter de tusindvis af lystsejlere som farter rundt i Østersøen, Kattegat og Sundet ind i byen ved at udlægge nogle flydebroer og skabe ordentlige toilet og badeforhold.. Her er rigtig mange penge at tjene, både i havnepenge og indirekte for byens handlende. Hidtil har København kun stillet få pladser til rådighed for disse sejlere. Brug det tomme bassin mellem Nyhavn og Knippelsbro. Gæstende sejlskibe kan jo passere den nye Nyhavns-Christianshavnsbro. 3) Tilføj maritime seværdigheder - f.eks. kan kommunen støtte Nationalmuseets tilstedeværelse med deres smukke skibe. Opret et skibsmuseum bestående af gamle danske skibe og der kan derved gives et autentisk billede af skibsfartens/ og havnens udvikling: Skibene eksisterer allerede: galeasen Anna Møller, Fyrskibet, lægteren og sluppen Ruth, som i dag ligger i Roskilde. Desuden kan man invitere gæstende museumsskibe, så der er skiftende oplevelsesmuligheder. Der er gjort et stort arbejde i Danmark for skibsbevaring - der mangler bare en præsentation og det vil være noget folk - turister som danskere vil finde interessant og unikt! 4) Skab aktiviteter i inderhavnen - regattaer, havnefester m.v. med venlig hilsen Ole Mortensøn Hollænderdybet 5, lejlighed 610 2300 København S.

Indsendt af:

jette sachs

Dato: 23. oktober 2013

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Havnelauget

By:

København V

Postnr.:

1561

Kære teknik- og miljøborgmester, Kære medlemmer af borgerrepræsentationen, Kære Teknik- og Miljøforvaltning, Hvor er det en flot vision for havnen, I har sendt i høring! Men hvorfor skal vi borgere egentlig bruge tid på at vurdere jeres planer? Hvorfor skal vi tro, I mener noget med de positive ord? Hvorfor skal vi tro, I interesserer jer for vores meninger. Når I lige har handlet stik imod planens visioner for Havnen? Hvis I virkelig mente noget med visioner som (citat); - stor maritim aktivitet ved og på vandet - plads til alle typer af både, fra kajakker over motorbåde til store sejlskibe - aktiviteter for børn og unge og voksne - muligheder for udstillinger, kunst og markeder - et sted, hvor man kan bevæge sig, løbe, sejle, svømme, spille bold samt afholde konkurrencer på vandet. Hvorfor har I så vedtaget en byplan som den for Enghave Brygge? Her kunne I jo have indbygget de muligheder, havneplanen ser som en fremtidsvision. Planen kunne have indeholdt for eksempel: - en park mod vandet, der bevarede noget af det historiske gamle industrihavne miljø, med græsplæner og siddepladser, med mulighed for kulturaktiviteter, boldspil, picnic og vekslende markeder - opholdssteder langs vandet med variation og plads til alle - en havn med en sund natur. I stedet vil I absolut gennemføre en plan for Enghave Brygge, der medfører, at en stor del af vandet i Sydhavnen fyldes op for at skaffe plads til byggeri. Det betyder indskrænkning af plads til sejlads og vandsport og øget risiko for kæntringsulykker, ligesom der ikke længere vil være plads til at holde de hidtidige internationale konkurrencer. I vil bygge høje, skygge-skabende huse alt for tæt på kajkanten til, at der kan udfolde sig alle de muligheder for liv, I selv med glad retorik beskriver i ”En havn af muligheder”. I vil rode op i den forurenede havnebund, grave kanaler i forgiftet jord. I kræver ikke tilbundsgående undersøgelser af virkninger på miljøet. I risikerer hellere, at den sunde natur i havnen bliver ødelagt, end I lader tvivlen komme en eftertanke til gode. Så hvordan vil I dog have, vi skal tage jer alvorligt og tro på jer? Hvorfor skulle vi tro, I vil resten af Havnen det bedre, end det I gør mod Sydhavnen? Hvis I vil have, vi skal tro på jer, må I vise, der er handling bag smukke ord. Rul planerne for Enghave Brygge tilbage. Giv det en ny overvejelse i lyset af jeres egne begejstrede ord i ”EN HAVN AF MULIGHEDER” Med venlig hilsen Jette Sachs Ansvarlig for kommunikation HAVNELAUGET (- der repræsenterer over 8000 underskrifter mod opfyldningen af vandet, hvilket hidtil ikke har rokket ved jeres holdning) 21.10.2013 PS – og så er der forresten også planen for Cirkusgrunden. Med den ødelægger I et unikt havnemiljø på Skibsbroen……….

Indsendt af:

Jesper Evald

Dato: 22. oktober 2013

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Københavns Roklub

By:

København SV

Postnr.:

2450

Vedr. Havnevisionen Jeg vil gerne opfordre til, at der etableres bedre muligheder for passage af mindre fartøjer ved Slusen i Sydhavnen. Den betjenes idag af frivillige og er kun åben i meget begrænsede tidsrum. En mere fleksibel passage her ville udvide havnens naturlige rekreative område med hele Kalveboderne, ikke mindst for de mange ro- og kajakklubber. På de mindre tyske vandveje er selvbetjente sluser helt almindelige og åbenbart fuldt forsvarlige. Kunne vi ikke få noget lignende i København? Og hvis ikke, så i det mindste en fornuftig overbæringsmulighed. Her ser man også i Tyskland eksempler på håndtrukne bådvogne på skinner. med venlig hilsen Jesper Evald Langtursstyrmand i Københavns Roklub

Indsendt af:

LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger, Thomas Enghausen

Dato: 22. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

By:

København

Postnr.:

2100

Læs høringssvar fra LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger, Thomas Enghausen

Indsendt af:

John Bloch-Poulsen

Dato: 21. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 6

Virksomhed / Organisation :

Østerbro lokaludvalg

By:

København

Postnr.:

2100

Udarbejdet af Andreas Keil kandidat til BR (S) og John Bloch-Poulsen (S) repræsentant i Østerbro Lokaludvalg. Visionen - En havn af muligheder Høringsperiode: 02.09. 2013 til 28.10. 2013 Københavns. Kommune sætter nu fokus på det store rekreative potentiale, som Københavns Havns 42 kilometer kajer rummer. Et godt initiativ, med en høringsrunde som kan inspirere alle. HØRINGS FORSLAG. Enorm mangel på studieboliger. Endnu et år med rekord mange ansøgere til de videregående uddannelser. Tusinder står i kø, for at få en studiebolig. Det bliver værre næste år Hvor skal studieboliger, kollegieværelser og ungdomsboliger i København bygges? Her er Københavns Havns 42 kilometer kajer en spændende mulighed. Dette Ide og Høringsforslag anbefaler, at bruge nogle havneområder til midlertidige studieboliger. Det er en god måde at skabe liv langs havnearealerne og er samtidig en god måde at Videreføre og bevare de maritime traditioner i havnen. Der kan etableres midlertidige studieboliger på landsiden og vandsiden. Multibygninger: Ideen er, at bygningerne til studieboliger, kollegieværelser og ungdomsboliger, skal kunne bruges til forskellige formål. Derfor skal København fra starten bygge multibygninger som kan bruges til spejdere, kajakklubber, vandrehjem, havnebad - omklædning, daginstitutioner m.v. Faldgrubber: Nogen studieboliger, kollegieværelser og ungdomsboliger er designet specielt til studerende. De er så dyre, at mange studerende må betale hele studiestøtten eller mere til husleje. Først fase af projektet: På landsiden langs kajen, etableres midlertidige studieboliger På vandsiden etableres midlertidige studieboliger. Her kan der bruges gamle skibe og pramme af alle typer, som har været brugt til overnatning. Kun fantasien sætter grænser, Med arbejdsløshedsprojekter kan arbejdsløse repr, skibene så de er brugbare. Anden Fase af projektet: Når behovet for studieboliger ophører, overgår arealer, bygninger og installationer. til fritidsaktiviteter som husbåde, lystbåde, kajakklubber, vandrehjem, havnebad, spejdere, daginstitutioner m.v. Klausul A: De midlertidige studieboliger kan opsiges! Inden 10 år skal bygninger og installationer overgå til fritidsaktiviteter som husbåde, lystbåde, kajakklubber, vandrehjem, havnebad, spejdere, daginstitutioner m.v. Klausul B: Hele området, med bygninger og installationer som vand, el, toiletter, afløb, veje, stier m.v. kan overgå til små virksomheder der har maritime traditioner ved vandet. Nordhavnen og Sydhavnen skal med i dette projekt. Det er vigtigt at studieboliger, kollegieværelser og ungdomsboliger ligger nær den offentlige trafik. Ideen med at spare penge med ved at bruge investeringerne til forskellige brug, er hentet fra et projekt fra 1993 - Det er særlig installationer som vand, el og afløb fra toiletter plus, gode veje cykelstier der er hunde dyre. Der medfølger en artikel om dette projekt. Det er en god måde at skabe liv langs havnearealerne, en god måde at videreføre og bevare de maritime traditioner i havnen Udarbejdet af Andreas Keil kandidat til BR (S) og John Bloch-Poulsen (S) repræsentant i Østerbro Lokaludvalg. Andreas Keil alkeil@hotmail.com Jeg interesserer mig også for byplanlægning, og bruger mange kræfter på at vores by udvikler sig, så der er plads til alle. Til daglig arbejder jeg med at køre ambulance. Dette har jeg gjort i ca.10 år, hvor af de sidste 4 har været ved Frederiksberg Brandvæsen, hvor jeg arbejder som paramediciner. Jeg har ligeledes i ca. 2 år været tillidsmand for ambulancefolkene ved Frederiksberg Brandvæsen. John Bloch-Poulsen Blikkenslager Soc. Repræsentant i Østerbro Lokaludvalg. Næstvedgade 19 ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Inspiration til multibygning er hentet fra projektet hvor der bygges flygtninge Landsbyer - som senere overgår til kolonihaver. Multibygninger: Ideen er, at bygningerne til studieboliger, kollegieværelser og ungdomsboliger, skal kunne bruges til forskellige formål. Derfor skal København fra starten bygge multibygninger som kan bruges til spejdere, kajakklubber, vandrehjem, havnebad - omklædning, daginstitutioner m.v. ------------------------------------------------------------------------------------------------------- BOLIG SITUATIONEN 2013 – CITATER FRA AVISERNE Endnu et år med rekordmange ansøgere til de videregående uddannelser betyder også et rekordstort pres på boliger, hvor huslejen kan betales med en SU. I København er kampen om boliger benhård, - Tusinder søger bolig på Facebook »Vi har ikke nogen ledige boliger i øjeblikket. Slet ikke. Det er en rigtig svær situation, for vi har simpelthen ikke boliger til alle«, fortæller Annette Panduro, der er administrationschef hos Kollegiernes Kontor i København, KKIK. Der står 5.400 personer i kø til en bolig i hovedstadsområdet, og det tal vil stige markant, når de flere end 88.000 unge i morgen får svar på, om de har fået en plads på drømmestudiet, vurderer Annette Panduro. Boligkaos fylder vandrehjem og campingpladser med studerende Akutlister og skurvogne Er man nyoptaget studerende på en uddannelse i København eller Aarhus og i presserende bolignød, er der mulighed for at komme på en særlig akutliste, der sender en foran den lange kø. Akutlisten til en bolig i hovedstadsområdet åbner 1. august, og en plads på den kræver, at man lige er blevet optaget på et studie, og at man har mere end en times transport mellem sin bopæl og sit kommende uddannelsessted. Men ikke engang et stort forspring er en sikker vej til en bolig, forudser Annette Panduro. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Der medfølger følgende bilag: Bilag 1 Beskæftigelses projekt udarbejdet af Andreas Keil Bilag 2 Mange artikler om mangel på studieboliger, kollegieværelser og ungdomsboliger Bilag 3 Husbåde i Københavns Havn Bilag 4 Orientering om hotelskibe Bilag 5 Flygtninge Landsbyer

Indsendt af:

Ole Rasmussen

Dato: 20. oktober 2013

Svarnummer:

By:

København K

Postnr.:

1429

Københavns Klondyke Cirkuspladsen. Kommunen skriver : Skanska ønsker at opføre en bebyggelse med ca. 170 familieboliger og 26.000 m2 serviceerhverv i planområdet mellem Enghave Brygge og Havneholmen/Fisketorvet. Området ligger attraktivt ved Tømmergraven og Vasbygade og med gangafstand til Dybbølsbro Station og Fisketorvet. Havneaktiviteterne ophørte i 1970’erne. Toldboden blev nedlagt. Det Blå, det Gule og det Vestindiske pakhus blev omdannet til luksusboliger, og i 1983 blev Amaliehaven på Larsens Plads indviet. I 1990’erne blev boligbyggerierne i Søndre Frihavn realiseret, og fra omkring årtusindskiftet domicilerne og hotellerne på Kalvebod Brygge, og i 2000 indkøbscentret Fisketorvet. Christiansbro tog form fra slut 1990’erne, og i 2013 er langt de fleste ledige arealer langs Havnefronten blevet plastret til med isolerede enklaver af dyre boliger, mange uden bopælspligt samt af hoteller, institutioner og domiciler af forskellig karakter. Fra Tuborg Havn til Slusen og tilbage langs Islands Brygge over Krøyers Plads og Holmen til Margretheholmen. Nordhavnen er i 2013 også under udbygning. Marmormolen, Redmolen og Levantkaj udbygges med flere domiciler, mens Refshaleøen er sat på pause. Scanport (Kastrup Havn), og Ørestad er i vej, hvor Svanemøllens lystbådehavn og Amager Strandpark er realiserede pusterum. Havneparken er en af Havnefrontens succeser, hvilket udviklingen i huspriserne understreger. Stopper man imidlertid op og spørger sig selv om nutidens mastodontarkitektur på sigt er holdbar, så synes jeg personligt, at den flere steder er tvivlsom. Og tager man en cykeltur rundt langs de 42 km kaj undres man over, hvor lidt byens borgere egentlig har fået ud af den kommunalt praktiserede kassetænkning, som har været drivkraften i de sidste 20 års udvikling af Havnefronten. En metro og trængselsproblemer vil nogen nok mene er de mest synlige resultater, og derfor er det rigtig positivt med en plan, som kan tænke en ny infrastruktur og rekreative projekter ind i det eksisterende byggeri. Halvtolv på Arsenaløen er et godt eksempel på et oprindelig jordnært projekt i 2000, som ikke så snart andelene på 300.00 kroner var solgt, så blev bøtten vendt rundt, og andelene er nu om dage prissat til 1,3 millioner kroner, en kassetænkning som har præget alle de efterfølgende byggerier på Havnefronten. Samtidig har foreningen forsøgt at privatisere området, som er frit tilgængeligt uden i praksis egentlig at være det. De rekreative værdier i Havnen, og dens aktiviteter er i lokalplanerne stisystemer, og det er så det. Om det er ved at gå op for forvaltningen, at Havnen er hjerteblod for mange af byens borgere, det er svært at vide. Først de senere år er det gået op for bygherrerne, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem mangfoldighed og en bydels identitet. Det er ret beset en floskel. Det lokale byliv skaber ikke sig selv, hvis ikke rammerne giver grundlag for sammenhænge. Mangfoldighed i en heksekedel er ensbetydende med øget isolering af sammensatte samfundsgrupper. Det er erkendt i Ørestad, og det er grundlæggende et af de store problemer langs Havnefronten. Drivkraften er sat lidt på spidsen ikke det lokale, men det er nærheden til det københavnske natteliv, caféer, restaurationer, shopping faciliteter og de kulturelle tilbud, det meste af det beliggende i den Indre By, og ikke mindst nærheden til vandet. Det er ikke bydelen og dens udvikling i sig selv. Derfor glosen enklaver. En gennemtænkt helhedsplan for Havnen, som kommer alle byens borgere til gode, er en rigtig god ting at debattere, den kommer lidt sent, måske for sent, og ønsket om at boformerne skal blande folk på kryds og tværs, den tror jeg som sagt ikke på. Det får ressource stærke til enten at isolere sig yderligere, eller til at flytte. Havneløbet bør ikke indskrænkes yderligere, som man har vedtaget at gøre det ved Tømmergraven. Et projekt der bør revurderes. Det må heller ikke klistres til med permanente kunstige øer og den slags. Det er og vil være en katastrofe, da en mere fri adgang til vandarealerne er selve drivkraften i Havnens liv. Der er nævnt dykkeraktivitet, roning og kajaksejlads men det skal være uden de mange privatiseringstendenser som fremsættes fra beboere og foreninger. Havnegade, Nyhavn og Kvæsthusbroen, som skal udvikles til et turistmekka, er et projekt på bedding, hvor ingen i dag kan vide noget om, hvordan dette projekt vil spille sammen med Inderhavnsbroen, Christianshavn og Holmen. Hertil kommer ukendte planer for Christiansholm, og hvilken indflydelse trafikken mellem den Indre By og Amager får i den ny infrastruktur. Desværre er det nok for sent, at ændre på ret meget i det område som er i Høring. Jeg kender personligt kun Fishermans Wharf i San Francisco, og den franske Riviera, hvor man i byen Nice de sidste 10 år har fået både letbane og en renoveret Havnepromenade, som spiller sammen med Havnen og den gamle by. Her afholdes karneval og et hav af kulturelle arrangementer hen over året. Jeg kan se det er populært at shoppe ved fiskekuttere eller i fiskeudsalg, som det sker i f.eks. Dragør og i Hornbæk og Gilleleje. Torvehaller og plads til kulturel udfoldelse, hvor det gamle industriområde i Bejing ”798” kunne trækkes frem. Dette er kun eksempler på noget som godt kunne tænkes ind i en udvikling af Havnen. De fleste af arealerne er imidlertid allerede blevet disponeret, eller er ved at blive det. Det gælder Soyakagen, Sluseholmen, Ford grunden, Teglholmen, Enghave Brygge, Kalvebod Brygge, Christians Brygge, Kvæsthusbroen, Marmormolen, Krydstogtskibene og Langelinie. Sidstnævnte er ikke længere så attraktivt et udflugtsmål, da det ikke er frit tilgængeligt. De mange glasdomiciler har mange vist allerede fortrudt, da glas og sol i kombination ikke er en behagelig cocktail, for de som skal opholde sig i dem. For tiden er der også bevægelse blandt erhvervene på Kalvebod Brygge, hvor Nykredit flytter væk, og fra Christianshavn flytter Nordea fra Ørkenfortet, og Danisco fra sukkerfabrikkerne. Viva vil have en plads i Havnegade, for ingen kan på nuværende tidspunkt vide noget som helst om, hvordan den fremtidige brug af havnen vil forme sig. Vi ved kun der satses på turisme i Nyhavn og på Kvæsthusbroen, men udviklingen er også under indflydelse af projekterne på Carlsberggrunden, i Kødbyen, i Ørestad med en Copenhagen Arena, i Nordhavnen og økonomien i Metro byggeriet. Der er med de mange endnu ikke færdiggjorte projekter, alt for mange ukendte faktorer, så en helhedsløsning bør være, at spille nogle bolde op i luften, at give sig selv nogle muligheder og tid til eftertanke, at få afsluttet nogle af de mange uafsluttede projekter, for derefter at tage bestik af den retning udviklingen af de resterende arealer skal gå. Sæt den videre udbygning af Havnefronten på pause, mens alle aktørerne for lov til at sunde sig. Det er mit input til denne helhedsplan.

Indsendt af:

Jesper Kjøller

Dato: 19. oktober 2013

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

DYK – The Scandinavian Dive Sites

By:

Værløse

Postnr.:

3500

EN AKTIV, TILGÆNGELIG OG VARIERET HAVN – TIL GLÆDE FOR DYKKERE Dykning, snorkling og undervandsjagt (i det følgende vil disse tre aktiviteter blive omtalt med fællesbetegnelsen ”dykning”) er en folkesport i Danmark og dykning udøves af titusindvis af indbyggere i HT-området. Talrige virksomheder og foreninger i regionen er afhængige af gode forhold for dykkere. Desværre har dykning trange vilkår i Københavns Havn. De få mulige dykkesteder er ofte overrendte og selv om ”dykkerbanen” ved Amager Strandpark (AS) tager toppen af behovet og bl.a. tilvejebringer lette adgangsforhold, er den ringe dybde et problem, der gør AS uegnet til grunduddannelser, som kræver større dybde end fem meter. Dykkere efterspørger varierende bundforhold, og større dybder tæt på land. Der er behov for lette adgangsforhold og mulighed for at parkere tæt på, så det tunge udstyr ikke skal bæres for langt. Desuden er det bekvemt at have flere forskellige alternative steder med forskellige forhold, dybder og kompasretninger, så man har valgmuligheder i forskellige vejrsituationer og vindretninger. Endelig gør det ikke noget, at der er lidt faciliteter på land, som fx picnic-borde, toiletter samt skyllemuligheder – alt sammen noget, der forefindes ved AS. Det siger sig selv, at sikkerheden skal være i orden. Det kan blandt andet ske ved at indføre og håndhæve regler for markering af dykkerne i vandet samt udlægning af spærringszoner med bøjer som det er tilfældet i AS. Dykkesamfundet er præget af en stærk selvjustits, så der er tradition for, at udstukne regler bliver overholdt. Et dykkested kan let gøres ekstra attraktivt ved at nedsænke platforme, der kan bruges til uddannelsesaktiviteter, eller ved at anbringe skibsvrag, udrangerede entreprenørmaskiner, betonelementer eller stenrev i området. Dette har desuden en dokumenteret positiv effekt på undervandslivet. Der skal faktisk ikke meget til for at gøre dykkere glade. Der kan let skabes grobund for egentlig dykketurisme, hvis man griber sådanne projekter konstruktivt an. I andre lande har man set eksempler på, at umiddelbart intetsigende dykkesteder er blomstret op efter ganske enkle forbedringsprojekter. Herhjemme er Salling Aquapark ved Glyngøre et eksempel til efterfølgelse. Bedre forhold for dykningen flugter fint med de otte visioner, der er opstillet for Københavns Havn. 1 – FLERE AKTIVITETER I HAVNEN Dykning en er oplagt måde at udnytte pladsen på. Dykkerne nyttiggør en del af havnen, der ellers ikke ville blive anvendt – pladsen under overfladen. 2 – BEDRE ADGANG TIL OG FRA VANDET Dykning indbefatter tungt udstyr, og forbedrede adgangsforhold vil ikke kun komme dykkere til gode. 3 – FLERE OPHOLDSSTEDER og 4 – BEDRE RUTER OG FORBINDELSER Indrettes der specialiserede dykkesteder, kommer der automatisk flere opholdssteder langs havnekajen. 5 – EN REN OG INDBYDENDE HAVN Dykkere kan for det første være med til at overvåge vandmiljøet og for det andet deltage i konkrete oprydningsprojekter med opsamling af affald og genstande under vandet. 6 – EN HAVN MED EN SUND NATUR Dykkere er de bedst tænkelige ambassadører for vandmiljøet – det er i sig selv et vidnesbyrd om vandkvalitet, at man overhovedet ulejliger sig ned under overfladen i havnen. 7 – EVENTS OG MIDLERTIDIGE PROJEKTER Der er masser af eksempler på events i havnen, hvor dykningen har spillet en større eller mindre rolle. Fx i forbindelse med Dykningens Dag, Kuturhavn og Divers Night. Der har været Guinness rekordforsøg og dykkeopvisninger. Alt sammen noget, der har skabt positiv opmærksomhed om havnen. 8 – VARIATION OG PLADS TIL ALLE Dykkere har ikke særlig store pladsbehov, og kan normalt leve i fredelig sameksistens med andre aktiviteter. Dog skal der tages hensyn til bådtrafik og andre overfladeaktiviteter, der kan udgøre et sikkerhedsproblem. Der er allerede i andre høringssvar forslået konkrete steder, som ville egne sig til dykkeområder. Dykning kan bidrage med positive elementer i samtlige af de otte visioner, der er opstillet for havnens udvikling og aktiviteten bør være stærkt integreret del af havnens udvikling Jesper Kjøller – redaktør, www.dyk.dk

Indsendt af:

Rune Kjærgaard Lange

Dato: 18. oktober 2013

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Danmarks Naturfredningsforening, København

By:

Kastrup

Postnr.:

2770

DN Københavns høringssvar til Københavns kommunes vision: ”En havn af muligheder”. DN København har med interesse læst Københavns kommunes udkast til en ny havneplan, ”En havn af muligheder”, der fokuserer på havnen som et rekreativt blåt aktiv til for København. Vi er utroligt glade for man endelig har taget initiativ til at lave en havneplan. Det har byen manglet i rigtigt mange år. Uden en havneplan er havnen blevet udbygget, opfyldt og defineret, uden at Københavnerne har været involveret eller skulle have noget at have sagt. Dette på trods af at havnen er offentligt areal ligesom resten af det blå areal i Danmark. Sam-tidig er havnen administreret af By og Havn som også er offentligheden, da By og Havn jo er ejet, 55 % af Københavns Kommune og 45 % af Staten. Marioteten af administratorerne for havnen er derfor os Københavnere og resten af dem der bestemmer er, den øvrige befolkning i Danmark. Derfor bør det være politiske processer som denne der definerer hvad havnen skal bruges til. DN Københavns påstand er, at stort set alle Københavnere har en holdning til den København-ske havn hvis de bliver spurgt. Og stort set alle Københavnere holder utroligt meget af at være tæt på havnen midt i byen og dermed det blå element. Men en havneplan der alene omfatter aktiviteterne i selve havnen er ikke nok. Arealerne der grænser op til havnen skal ind tænkes i planen. Et fint eksempel på det er parken langs vandet på Islands Brygge. Der er kun få større arealer ved havnen der ikke allerede er lokalplanlagt til nye kompakte be-byggelser. Senest er lokalplanen for Enghave Brygge desværre blevet godkendt. Tilbage er Refshaleøen og Amager Fælled med Nokken. Mindre nærrekreative arealer ved havnen er også vigtige netop på grund af den massive ud-nyttelse. I DN Københavns høringssvar til lokalplanforslag Strandgade Nord – Wilders, Krøyers og Grønlandske Handels Plads, påpegede DN København for eksempel at Grønlandske Handels Plads, ejet af Staten bør friholdes for bebyggelse og udlægges til offentligt rekreative formål. På trods af, at alt dette ikke nødvendigvis er imødekommet skal Københavns kommune have stor ros for endelig at have sendt en havneplan i høring, så vi i fællesskab kan udvikle den unikke havn vores hovedstad har. Det har vi manglet! DN København har følgende holdning til havneplanen – listet op efter side nummer og afsnit: 1. Side 1 – 10 – ”Formål, Vision og Havnens brugere” Som udgangspunkt synes vi der står skrevet rigtigt mange gode og rigtig ting i starten af havneplans udkastet. Men – en stor anke ved havneplanen er den efter vores mening slet ikke er visionær og konkret nok. Hele havneplanen er gode tilkendegivelser, som man nærmest ikke kan være uenig i. Vi savner konkretisering og politisk mod til at beskrive præcist hvad man vil bruge hav-nen til hvor. På side 10 bliver beskrevet at havneplanen kun skal beskrive generelle behov, ønsker og løsninger. Vi er ikke enige – Havneplanen skal være meget mere konkret. Vi er enige i at behov kan ændre sig med tiden. Men vi køber ikke argumentet om at man ikke kan være konkret i en havneplan, fordi kommunen ”stadig” ønsker lokalt ejerskab i forbindelse med udvikling af havnen. Man kan sagtens beskrive hvilke projekter man ønsker alle steder i havnen og efterføl-gende indkalde til lokale borgermøder og gennemføre lokale høringsprocesser for de enkelte projekter. Havneplanen skal være konkret og nem gennemskuelig for alle borgere. Vi mener derfor at alle lokalplaner der har berøring med eller indvirkning på havnen skal beskrives i en havneplan. Havneplanen skal give et samlet overblik over alle de planer der allerede er for havnen i København. Det værende byggeri, rekreative projekter, definerede områder der ikke skal røres osv. På denne måde vil man til hver en tid kunne slå ethvert område i Københavns havn op i havneplanen og se hvad man har planlagt for netop dette område. Man kan beskrive kort og overordnet hvad planerne er og derefter henvise til lige præcis den lokale lokalplan, der dækker det berørte område. DN København mener - at havneplanen skal give et godt og præcist overblik over alle planlagte, kommende og eksisterende ideer for havnen. På denne måde vil det i fremtiden aldrig komme bag på borgere, organisationer og an-dre, hvis man beslutter at bygge store byggerier i havnen, som man eksempelvis ønsker ved Enghave Brygge. I den overordnede vision for havnen, i havneplanen – bør skrives ind at den nuværende blå overflade skal opretholdes. Havneplanen skal forpligtige Københavns kommune til ikke at fylde havnen op med jord for at bygge boliger, tekniske anlæg osv. Det er utroligt vigtigt at opretholde det blå areal i Københavns havn da indbygger tallet i København stiger og stiger. København skal nemlig blive ved med at være en attraktiv by at flytte til og bo i. Havnen spiller en nøglerolle i den henseende. Når byen fortættes og flere og flere borgere flytter til, bliver havnens rekreative anven-delse og potentialer vigtigere og vigtigere. DN København mener – at den eksisterende blå overflade skal opretholdes. Vi er glade for at man definerer at der både skal være plads til erhverv og brugere i Kø-benhavns havn. Og vi er glade for at man fokuserer på, at det eksisterende erhverv i Københavns havn skal vende sig til at der til stadighed kommer flere og flere rekreative brugere af Københavns havn. Tema 1 – Flere aktiviteter i havnen Vi er enige i at havnen både skal kunne rumme flere pladser til fritidsaktiviteter men også pladser hvor man skal kunne få ro og fred ved havnen. Og dermed slappe af og suge ny energi ud af det blå areal i en hektisk og stresset storbysverden. I forhold til netop ro og afslapning – er det vores indtryk at Københavns kommune i mange år har underkendt den effekt det blå areal som har på travle storby mennesker. Vi er overbeviste om at havnens blå element, skaber psykologisk sundhed og velvære i blandt Københavnere, som er svært at måle men som er utroligt vigtig for borgerenes trivsel. I øvrigt er vi glade for at Københavns kommune gerne vil skabe en havn der rummer mange forskellige former for maritim aktivitet. Vi vil nævne nogle former for aktivitet som vi i DN København evt. vil kunne bakke op om, udvalgte steder i havnen og som Københavns kommune ikke selv har nævnt: Dyk-kerbaner, maritime nyttehaver, flydende haver og lystfiskerpladser. Vi mener at de ma-ritime aktiviteter i havnen skal favne bredt. Tema 2 – Bedre adgang til og fra vandet DN København mener at der skal være offentligt adgang til Københavns havn, hele havnen rundt. Vi mener man skal definere en 20 meter offentligt og byggefri bræmme langs hele den Københavnske havn. Denne ”20 meters zone” skal implementeres både i havneplanen men også i kommu-nalplanen. Det er ikke visionært nok at havneplanen kun beskæftiger sig med det blå areal og ikke delen på land der grænser ned til havnen. Vi ved det er en stor udfordring, da delen på land er ejet af forskellige ejere. Men man bør tage udfordringen op alligevel, da det vil komme alle københavnere til gode og være for byens bedste at de bliver skabt offentligt adgang langs hele den københavnske havn. Det er ikke umuligt. I naturbeskyttelses lovens § 22 er det beskrevet at der er offentligt adgang til alle strande og kyststrækninger i Danmark. Også private. Derfor er det også muligt at beskrive noget tilsvarende og lige så konkret for Køben-havns kommune mht. adgangen til Københavns havn, selvom det er et stort arbejde. DN København mener – Der skal væres offentligt adgang langs hele den kø-benhavnske havn. Og det skal defineres klart. Vi synes der er mange inspirerende og gode forslag til at skabe bedre adgang til vandet i Københavns Kommunes ”Kajkant” katalog. Vi glæder os til at se de mere konkrete for-slag til hvor de forskellige kajkanter ønskes udført. Vi mener dog det er ønskeligt, at når nye kajkanter etableres skal man ikke bygge for meget ud i det blå areal så dette bliver indskrænket. Derfor bør der i Kajkant kataloget indgå flere muligheder for at bygge de eksisterende kajkanter markant om, så man kommer tættere på vandet uden at fylde det blå areal op. Tema 3 – Flere opholdssteder. Vi er glade for at man vil lave flere opholdssteder ved vandet. Vi mener de er af vigtig-ste karakter og synes ligesom kommunen de skal udformes som grønne og blå oaser. Tema 4 – Bedre ruter og forbindelser. Vi synes det er fint man vil skabe bedre adgangsforhold i byen ved at fokusere på de forbindelser man kan lave hen over havnen på broer og lign. Tema 5 – En ren og indbydende havn. Vi er helt enige i at vandkvaliteten i Københavns havn skal være ren. Derfor mener vi at ALLE overfaldsløb fra kloakkerne skal lukkes og udfases så hurtigt som muligt. Vi mener at udledning af spildevand til Københavns havn skal stoppes helt. Tema 6 – en havn med en sund natur. Tema 6 bør prioriteres højere og blive kaldt Tema 1 i havneplanen. At kunne starte en havneplan for landets hovedstads der beskriver naturen i havnen, vil være unikt og ville være med til at andre lande ville lufte øjenbryn over at vi overhove-det har natur i Københavns havn. Det ville også stemme fint overens med Københavns kommunes strategi ”Plads til naturen – strategi for for biologisk mangfoldighed” Vi er helt enige i at det er vigtigt at bevare de lavvandede områder hvor i der vokser masser af Ålegræs. Og er rigtigt glade for at ålegræssets forekomst i Københavns havn er godt dokumenteret. Vi er også glade for man nævner at der skal være mere fokus på formidling af havnens natur til børn og unge. DN København mener også at det er en unik mulighed at bruge den Københavnske havn til at gøre storbyens børn og unge mere bevidste om det marine liv og naturen under vandet. Havnen kan være med til at gøre børn og unges naturforståelse større, hvilket der er et klart behov for i en storby som København. Vi mener det er oplagt for ”Københavns Naturskole” som er administreret af Køben-havns Kommunes ”Børne og ungeforvaltningen” at få tilført ressourcer til at kunne for-midle havnens natur til alle skolebørn i København. Faciliteter der underbygger havnens natur. DN København mener, at hver eneste gang der bygges/etableres noget i Københavns havn, det værende en pæl, en kajkant, en bygning eller en bro. Så skal man tænke kreativt omkring byggeriet under vandet. Alt for ofte fokuseres der kun på den del af byggeriet man kan se over vandet. Det er muligt, at skabe den del der står under vandet, på en sådan måde at det bliver attrak-tive til holds steder for dyr og planter under vandet. Konkrete naturfremmende forslag fra DN Købenavn. 1. Stenrev DN København foreslår at der bliver etableret adskillige kunstige stenrev i Københavns havn til glæde for havnens natur. Stenrev er utroligt vigtige for naturen under vandet og kunstige stenrev kan meget hurtigt omformere golde vandområder til et mylder af naturligt liv. Aarhus kommune, har i 2011, netop i et samarbejde med Danmarks Naturfredningsfor-ening i Aarhus, anlagt 2 stenrev i Aarhus havn til stor glæde for Århus havns natur. Samtidig er stenrevene gjort tilgængelige så naturen kan opleves af alle borgere og endvidere bruges i den professionelle naturformidling folkeskolerne udbyder. DN København vil gerne indgå i et lignende samarbejde med Københavns kommune, som Aarhus kommune har gjort med DN Århus, om at etablere stenrev i Københavns havn. Vi kunne i fællesskab skabe nogle attraktive stenrev fulde af natur. Læs om stenrevene i Aarhus havn på Aarhus kommunes hjemmeside her: http://www.aarhus.dk/da/omkommunen/nyheder/2013/Juni/Nyt-stenrev-ved-Aarhus-Oe-skal-tiltraekke-saeler.aspx Og på DN Århus hjemmeside her: http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26625 2. Fugleøer Vi mener man bør etablere en eller flere øer til fuglene i Københavns havn. Fugleøer vil være med til at højne havnens biodiversitet og kunne tiltrække havfugle der normalt ikke kan få ro midt inde i byen. Endvidere kan fugleøernes ”fundament” under vandet udformes som stenrev. Øerne bør ikke være særlig store – og der bør ikke være adgang for mennesker. Tema 7 – Events og midlertidige projekter Vi synes det er vigtigt at definere de områder man ønsker midlertidige events på helt klart. Og definerer placeringen af dem. Det er en god ide at udpege et par områder i Havnen som kan være rum for forskellige og midlertidige event i fremtiden så kreative folk altid ville kunne have adgang til havnen. På disse definerede steder, ville det være helt logisk, at proceduren for at ansøge om at lave spektakulære event i Københavns havn blev nemmere end normalt. Tema 8 – Variation og plads til alle DN København er enige i at man også skal tænke den kulturelle historie ind i Københavns havn. Man skal kunne se og reflektere over historiske steder. Tema 8, slutter af med at konstatere, at det kræver nytænkning, mod og fleksibilitet fra alle parter at udvikle en mere mangfoldig og varieret havn. DN København har svært ved at forestille sig at modet og fleksibiliteten mangler fra nogle af parterne? Københavns havn er vores alle sammen og den fortjener nytænkning fra os alle sammen. Det har tiden og havnen skreget på i rigtigt mange år. Vi ser frem til at planerne bliver konkretiserede! På vegne af DN København Formand, Rune Kjærgaard Lange

Læs høringssvar fra Rune Kjærgaard Lange

Indsendt af:

Kristian Holm Nielsen

Dato: 15. oktober 2013

Svarnummer:

By:

København K

Postnr.:

1432

Jeg er blevet opfordret af Susanne Raunsgaard Bøcker til at indsende en Kajak-rute-ide som høringssvar her: Min ide går ud på at skabe forbindelse og sammenhæng imellem de to kajakmiljøer på Amagerstrand og så Christianshavn. En sådan sammenhæng vil kunne gøre København til en Kajakhovedstad. Sammenhængen skal opnås ved at etablare forbindelse imellem minørgraven og Margretheholms havn via den voldgrav der allerede er langs Quinti Lynette samt ved at grave det sidste stykke. Det ville selvfølgeli kræve nogle broer de nævnte steder. Ligeledes kunne der åbnes op mellem vandflyver gravene og minørgraven men det ved jeg at der allerede er kræfter der arbejde på. Denne udvidelse ville være en udvidelse af den blå rute der allerede løber tæt herpå og det ville kunne adskille kajakker fra de større båd typer fx i det travle Lynetteløb. Skulle dett ehave interesse giver jeg meget gerne en rundvisning i området og udpeger ideerne.

Læs høringssvar fra Kristian Holm Nielsen

Søgefelt

Del

Visionen - En havn af muligheder

Høringsfrist:

Sider