Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Visionen - En havn af muligheder

Oprettet: 28. oktober 2013
Svarnummer:
51

Indsendt af

Inger Wiene

Virksomhed / organisation

Københavns Museum

Postnr.

1658

By

København V

Høringssvar

Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V København d. 25.10.2013. Vedr. ”En havn af muligheder”. Københavns Museum har følgende kommentarer til visionen ”En havn af mulighe-der”: Visionen indeholder en række meget positive intentioner. Det er prisværdigt, at ønsker til havnens udvikling fokuserer på en aktiv, rekreativ og varieret havn. I visionen nævnes otte udvalgte temaer, som især berører emner som aktiviteter, adgangsforhold, opholdssteder, rent vand og sund natur samt variation. Efter præsentationen af temaerne følger en ganske kort gennemgang af Københavns Havns historie, opdelt i temaerne middelalderhavnen, handelshavnen, flådehavnen, industrihavnen og havnen i dag, den rekreative havn. Københavns Museum finder det relevant at inddrage havnens historie i arbejdet med at udvikle visionen for havnens fremtidige udformning og anvendelse, idet det historiske aspekt kan bidrage til at opfylde visionens mål. Københavns nuværende havn er et produkt af tusind års udvikling, hvor køben-havnere gennem tiderne har forandret den, så den bedst kunne leve op til de vilkår og krav, tiden stillede. Således har store opfyldninger, vekslende kajkonstruktioner og anlæg formet havnen. I Københavns Havn kan man i dag stadig se en del af denne udvikling. Københavns Havn som handelshavn og flådehavn kan stadig erkendes flere ste-der. Således fortæller bolværker med pullerter og fortøjringsringe (samt de store pakhuse) fra 1700-tallet på begge side af havneløbet i inderhavnen om handel. Nyhavn fra 1673 og Christianshavns kanal (1617) er udtryk for skiftende kongers ønske om at styrke handelen. Også her er bolværker, pullerter og fortøjringsringe med til at fortælle historien. Store dele af Holmen fortæller historien om flåden og dens base i København. Holmen er, som meget andet i Københavns Havn, anlagt på opfyldt vandareal, startende med Nyholm i 1690. På Nyholm er det især Mastekranen fra 1741, der har direkte relation til kajkanten. Men hele dette vandafsnit synes ikke at være med i det aktuelle område. Dog må det nævnes, at netop dette stykke vand, hvor flådens leje er, er markeret af såkald-te estakader (træ-konstruktioner) som på bedste vis fortæller om markering af flå-dens leje og kan ses som en del af Københavns befæstning. Før estakadernes etablering var området markeret af en flydebro – den såkaldte ”Hønsebro”, som man kunne overveje reetableret til glæde for københavnerne og historien. Af ”kajkant-nære” elementer på Dokøen kan nævnes de to kraner med tilhørende jernbroer fra 1927 – 1935 samt dokken og pumpestationen fra 1858. Mellem Do-køen og Nyholm findes desuden bolværk og plads for skoleskibet Georg Stage, som også er fortæller en væsentlig del af søfartshistorien. Havnehistorien fra nyere tid kan blandt andet aflæses i området ved Slusen i Sydhavnen. Slusen, dæmningen og slusemesterens bolig fra 1903 fortæller om ønsket om at kunne regulere vandstand og gennemstrømning i inderhavnen - op-rindeligt anlagt på en lille selvstændig ø. Kolonihaven Nokken blev etableret i 1930erne af fiskere og fritidsfiskere. De byg-gede mindre bådebroer og lidt småhuse. Nokken er det tidligste rekreative indslag ved havnen – etableret på et tidspunkt, hvor industrien ellers prægede havnen. Oppe nordpå i havnen er det sidste større deciderede kajanlæg for færgerne til Oslo og Polen beliggende, og som sådan fortæller de historien om passagertransport fra København. Færger afgik tidligere fra Inderhavnen, men er med tiden blevet flyttet længere ud. Sammen med den tidligere ankomst- og afgangsterminal for færgen til Malmø i Havnegade fortæller det om Københavnernes rejselyst. Når det drejer sig om Københavns havns - indtil for nylig - mest markante og synli-ge historie: industrihavnen, så er disse spor efterhånden svære at få øje på. Indu-stri-historiske spor beskrives ofte som store og grimme og som ikke-bevaringsværdige. Men denne historie bør nu snarere ses som en attraktiv res-source og en værdifuld historiefortælling – selvom det er forholdsvis ny historie. På Islands Brygge er der bevaret jernbanespor, der giver en ekstra dimension til dette attraktive havneområde. På Refshaleøen ses stadig de kajkanter og dokke, der tilhørte B&W samt anlægget for landgang for den lille færge, der sejlede arbej-dere fra Toldboden til B&W. De store sektionshaller fra B&W på Refshaleøen er meget markante indslag i billedet af havnen i dag. Den industri- og havnehistorie, som sektionshallerne er en del af, kan er dog vanskeligt at aflæse uden den store byggedok, der ligger på bagsiden af Refshaleøen. Her samledes sektionerne til et helt skib – og det er i sammenhæng med denne byggedok, at sektionshallerne bedst giver en fortælling om byggeriet af store stålskibe på B&W i København, som var et af de største skibsværfter – også internationalt. Denne ”kajkant-nære” byggedok ligger dog uden for det område, nærværende vision omhandler. Ligeledes ligger hele Nordhavnen, som også rummer en række markante industrihavne-anlæg langs kajkanten ved Kalkbrænderiløbet, også uden for visionens område. Der ligger en stor oplevelsesværdi i disse spor efter store industriforetagender. Tilstedeværelse af historiske spor forhindrer ikke udviklingen af en kreativ og aktiv havn – tværtimod. Kulturarven rummer i sig selv mange oplevelser, og det er al-mindeligt erkendt, at muligheden for at kunne aflæse et steds historie er efterspurgt og vurderes positivt af de fleste. København Museum kan derfor kun anbefale, at der i det videre arbejde med ud-viklingen af visionen for Københavns Havn ydes opmærksomhed på, hvordan historiske spor kan bidrage til at skabe en varieret og attraktiv havn, der er til glæde for alle københavnere. Museet stiller sig naturligvis gerne til rådighed for uddybende beskrivelse af de historiske værdier, der stadig er synlige, og som kan gøre Københavns havn end-nu mere oplevelsesrig og mangfoldig. Med venlig hilsen Inger Wiene Museumsinspektør Københavns Museum iwiene@kff.kk.dk 3328 4205