Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Visionen - En havn af muligheder
Oprettet:
27. oktober 2013
Svarnummer:
42
Indsendt af
Jette Led Sørensen og Peter Bauder Sørensen, Sejlbåden Andante (To-mastet gaffelrigget træbåd) og Husbåden Lorbas
Postnr.
1436
By
København K
Høringssvar
Høringssvar fra Jette Led Sørensen og Peter Bauder Sørensen, Sejlbåden Andante (To-mastet gaffelrigget træbåd) og Husbåden Lorbas:
Visionsoplægget fra København Kommune ‘En havn af muligheder’ inddrager mange aspekter af, hvad havnen kan bruges til. Men et område er slet ikke inddraget - Ønsker Københavns Kommune at bevare havnen for sejlende både, der er lidt større end de lave hurtiggående motorbåde, kajakker og robåde? Det ser desværre ud til slet ikke at være tilfældet. Er det fordi, at alle bare tager det for givet, at der altid vil være sejlende både i en havn? På alle animationstegninger over ideer til havneområder, er der altid tegnet sejlende både og både med master. Hvordan forestiller man sig at de skal komme ind i havnen? Hvor forestiller man sig, at de skal lægge til?
Hvorfor diskuterer man i oplægget ’En havn af muligheder’ eller på København Kommunes officielle borgermøde 25.okt.2013 ikke den fantastiske værdi, det er at have en levende lystbådehavn midt i en storby? Det er fuldstændig unikt og i tråd med København ønske om at være en grøn og en blå bly. Der er nu lystbådehavne med stor variation i områder som Trangraven, Christianshavns kanal og ved Wilders plads. Ønsker Københavns kommune at fastholde det unikke i at have lystbådehavne midt i storbyen? Lystbådehavne som er åbne for udenlandske sejlbåde, der kommer i påsken, eller danskere fra andre havne, der skal på weekendtur og udnytter at København har det tilbud, at man kan sejle midt i storbyen døgnet og året rundt. Den foreslåede broåbnings-politik imødekommer langt fra det.
Desværre ser det ud som Københavns kommunes ikke har interesse i at bevare sejlende både i havne. Sejlende både, udover småbåde, omtales stort set ikke i det 27 sider lange oplæg og det nævnes slet ikke på København Kommunes officielle borgermøde 25.okt.2013. Der omtales heller ikke muligheder for at anlægge nye områder for lystbåde eller at skabe ordentlige ventepladser med plads til manøvremuligheder, der vil være en forudsætning, hvis både skal vente og manøvrere ved broer. De animationer, der er lavet, får det til at se ud som om at det at manøvrere både er ligesom at parkere biler.
Lystbåde handler ikke kun om de mennesker, der sejler dem, men om at det skaber liv på vandet, og både og maritimt miljø skaber de levende kajer. Hvor mange mennesker ser vi på kajerne i de områder af havnen, hvor kajerne er tomme? Nogle kalder dem spøgelseskajer? Hvor interessant er det at få kajerne og vandet fyldt med de små lave hurtiggående motorbåde. Desværre er der en reel risiko for at al trafik i havnen fremover reduceres til hurtiggående lave motorbåde, der med uforstyrret høj fart kan sejle under lave broer. Det er en motorbådstrafik, der allerede nu giver problemer med fart og hensynsløs sejlads, og som har gjort at politiet patruljerer fast i havneområdet. Det bliver desværre konsekvensen af de beslutninger, der til dels er truffet af København Kommune og som oplægget ’En havn af muligheder’ desværre kan komme til at understøtte.
Broprojektet der lukker Christianshavns kanal bygges i områder, hvor lokalplaner ikke er færdige, i de unikke områder som Grønlandske Handels Plads og Papirøen. Den beslutning kan formentlig ikke omgøres, selvom krakket af Pihl og Søn gør at brobyggeriet aktuelt står stille. Det kan give én den optimistiske tanke, om det dog ikke kunne få nogle beslutningstagere til at tænke sig om én gang til. Broen ved Christianshavns kanal har en planlagt linjeføring, som er den dårligst tænkelige. Den er valgt ved et sving i kanalen, som i forvejen er det smalleste, mest trafikerede og mest uoverskuelige sted i Københavns Havn. Broen er konstrueret så den gør kanalen endnu smallere. Der vil blive kødannelse på vandet og være en reel risiko for ulykker mellem småjoller og kanalrundfartsbåde, der ikke kan komme forbi de sejlbåde og motorbåde, der venter på at komme under broerne. Der er måske nu hvor brobyggeriet er gået i stå en chance for at tænke om.
I oplægget ’En havn af muligheder’ og på København Kommunes officielle borgermøde 25 okt.2013 lægges der op til adskillige faste broforbindelser over havnen. I andre sammenhænge tales om midlertidige og fleksible løsninger i havnen. Hvorfor tænker man ikke i fleksible flytbare løsninger, når det gælder transporten tværs over havnen? Hvorfor tænker man ikke i småfærger på tværs som er flytbare, så de ikke blokerer for fremtidige løsninger i nogle af havnens unikke områder, som ikke er færdigplanlagte. De mange faste broforbindelser over havnen, som omtales på borgermødet 25 okt.2013, vil indebære, at et af byens få lange ubrudte kik vil forsvinde. Hvorfor omtales det overhovedet ikke, at tværgående færger er en mulighed? Færger ville kunne gå så hyppigt, at det vil være hurtigere, end man kan gå over en bro. Hvordan vil turen for operagæsterne være på en åben bro en novemberaften i kuling og regn? Her ville en lukket færge kunne være en fordel. Færger ville værne om den langsgående sejlende bådtrafik i havnen og bidrage til at bevare en varieret og levende havn. Færgerne vil kunne flyttes, hvis Københavns havneområder forventeligt udvikler sig, og dermed åbne op for andre udviklingsmuligheder. Færger kunne udføres miljørigtigt og kunne styrke København som en grøn by med plads til sejlende både, færger, badeanstalter og andet vandliv. København kunne udvikle et unikt levende havne- og vandmiljø midt storbyen. Færger vil være en attraktion at sejle med – det kendes fra andre vandrige storbyer som Stockholm.
Vi håber at Københavns kommune sammen med relevante organisationer og borgere vil bidrage til at fastholde København, som en by med det levende maritimt sejlmiljø midt i storbyen, og at byen fortsat skal være tilgængelig for sejlende både. Historisk set er København en søfartsby – men det ser desværre ud til at den historie stoppes nu, med de oplæg som ’En havn af muligheder’ og København Kommunes officielle borgermøde 25 okt.2013 lægger op til.
Indlæg fra Politiken om at inderhavnen tømmes for sejlende både.
http://politiken.dk/ibyen/nyheder/gadeplan/ECE2094288/broer-har-sendt-baade-paa-flugt-fra-christianshavn/