Høringssvar vedrørende Visionen - En havn af muligheder

Oprettet: 23. oktober 2013
Svarnummer:
34

Indsendt af

Ole Mortensøn

Postnr.

2300

By

København Sundby

Høringssvar

Vedrørende startplaner/ visioner for Nyhavn og Gammelholm. Hermed en kommentar fra en observant borger vedr. visionerne for Nyhavn og Gammelholm, . Visionerne er udarbejdet uden indsigt i havn og havneliv. Skabelsen af parken langs Havnegade er forfejlet planlægning. 25 mil. kr. for tilføjelse af noget som overhovedet ikke er interessant eller nyt. Et bur til boldspil og trampoliner samt nogle diminutive grønne områder. I "visionerne" for området fortsætter man uden indsigt i havnens muligheder. Placering af 12 husbåde i og ved Nyhavn og Havnegade er salg af offentlige arealer til boligformål. Der er intet i vejen for at give husbåde plads i havnen, men at gøre dette på havnens absolut første parket er meget ubetænksomt. Hvilke husbåde er der tale om? Formentlig dyre flydende parcelhuse. Fakta er at det er de gamle skibe og trafikken i Nyhavn som skaber liv. F.eks. er båden til Flakfortet og Hven jo guld værd. Hvis Nyhavn og Havnegade bliver endnu et sted hvor rige folk kan sidde i deres luksusbolig og stirre på et tomt bassin, så mister København en stor seværdighed og dermed meget store turistindtægter. Det gælder om at videreudvikle den seværdighed man har. Hvordan gør man det? Man inviterer skibsejere til at bruge området og stiller faciliteter til rådighed! 1) Kommunen bør invitere flere gamle skibe til området og sørger for værkstedsskure, en mastekran, og bad/toilet.. 2) Inviter de tusindvis af lystsejlere som farter rundt i Østersøen, Kattegat og Sundet ind i byen ved at udlægge nogle flydebroer og skabe ordentlige toilet og badeforhold.. Her er rigtig mange penge at tjene, både i havnepenge og indirekte for byens handlende. Hidtil har København kun stillet få pladser til rådighed for disse sejlere. Brug det tomme bassin mellem Nyhavn og Knippelsbro. Gæstende sejlskibe kan jo passere den nye Nyhavns-Christianshavnsbro. 3) Tilføj maritime seværdigheder - f.eks. kan kommunen støtte Nationalmuseets tilstedeværelse med deres smukke skibe. Opret et skibsmuseum bestående af gamle danske skibe og der kan derved gives et autentisk billede af skibsfartens/ og havnens udvikling: Skibene eksisterer allerede: galeasen Anna Møller, Fyrskibet, lægteren og sluppen Ruth, som i dag ligger i Roskilde. Desuden kan man invitere gæstende museumsskibe, så der er skiftende oplevelsesmuligheder. Der er gjort et stort arbejde i Danmark for skibsbevaring - der mangler bare en præsentation og det vil være noget folk - turister som danskere vil finde interessant og unikt! 4) Skab aktiviteter i inderhavnen - regattaer, havnefester m.v. med venlig hilsen Ole Mortensøn Hollænderdybet 5, lejlighed 610 2300 København S.