Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Visionen - En havn af muligheder

Oprettet: 27. oktober 2013
Svarnummer:
47

Indsendt af

Bjørn Borgen Hasløv

Virksomhed / organisation

Roforeninge Kvik

Postnr.

2820

By

Gentofte

Høringssvar

Høringssvar vedr. Visionen - En havn af muligheder 27.10.2013 Roerne har i rigtig mange år være brugere af Københavns Havn til rekreation og fritid og bidrager fortsat til det liv, som det er Visionens intention at fastholde og udvikle. I sommer deltog Rosporten i Kulturhavn og i oktober afholdtes Copenhagen Harbour Race med international deltagelse. Formålet med denne høringsbesvarelse er ikke at gentage, hvad rosporten mange gange tidligere har bidraget med i forbindelse med høringer om kommuneplaner og lokalplaner for havnen, men at understrege. at det er de rekreative værdier for alle, som vi ønsker at fremmet i den fremtidige planlægning af Københavns Havn. Roernes interesse er: - At bevare havnens vandflade i videst mulig omfang, som den er i dag. Hvad der er under vandet har også betydning, de steder, hvor brugen af vandfladen specifikt er reduceret af undervandshindringer og masives pælespærringer af stål, eksempelvis som ved Skuespilhuset og den nye cykelstibro ved Nyhavn, hvor unødig indskrænkning af mulighederne for rekreativ sejlads bude være undgået. - at hindre flere højhusbebyggelser på kajkanten, med de negative konsekvenser det uundgåeligt vil få for vindforhold, kastevinde-, og vindtunnel effekter, som er kendt e i de inderste dele af havnen. Flere høringsbesvarelser er inde på dette miljøspørgsmål og gør særligt opmærksom på miljøerfaringerne i Ørestaden. - at bevare det åbne vand i havnen. Hvis vandarealet reduceres med opfyldninger, som det er planlagt ved Enghave Brygge (med omkring 50%) vil sejladsmulighederne-blive reduceret til skade for de rekreative aktiviteter, man ønsker at fremme. - at sikkerheden ved sejlads i Havnen prioriteres højere end det sker i dag. Rosporten har mange års erfaringer med sikker sejlads i havnen og bidrager gerne. Forslagene i høringsbesvarelserne fra Halv Tolv og Københavns Roklub er yderst relevante og må støttes. By og Havn har for nylig flyttet belastende havnefunktioner fra Københavns Havn til Kalkbrænderihavnsløbet. Beslutningen ses ikke at være offentliggjort og er funktionelt og sikkerhedsmæssig yderst uheldig, da Kalkbrænderihavnsløbet er Danmarks mest benyttede farvand for rekreativ sejlads med adgang mod nord til Øresund. Københavns Roklubs ønske om at forbedre mulighederne for adgangen til Københavns Havn gennem slusen støtter vi også. Spørgsmålet ses at have betydning i sammenhæng med Københavns Kommune og By og Havns beslutning om at etablere en (roernes) kanal til Svanemøllebugten igennem det planlagte byområde i Norhavnen. Kanalens hensigtsmæssighed og egnethed til rekreativ sejlads afhænger imidlertid af, at den etableres med tilstrækkelig bredde og uden unødvendige trafikale hindringer. For Københavns Roklub Niels Holmquist, formand og Rorforeningen Kvik Jørgen Nielsen, formand Bjørn Borgen Hasløv, Roforeningen Kvik