Høringssvar vedrørende Visionen - En havn af muligheder

Københavns Klondyke Cirkuspladsen. Kommunen skriver : Skanska ønsker at opføre en bebyggelse med ca. 170 familieboliger og 26.000 m2 serviceerhverv i planområdet mellem Enghave Brygge og Havneholmen/Fisketorvet. Området ligger attraktivt ved Tømmergraven og Vasbygade og med gangafstand til Dybbølsbro Station og Fisketorvet. Havneaktiviteterne ophørte i 1970’erne. Toldboden blev nedlagt. Det Blå, det Gule og det Vestindiske pakhus blev omdannet til luksusboliger, og i 1983 blev Amaliehaven på Larsens Plads indviet. I 1990’erne blev boligbyggerierne i Søndre Frihavn realiseret, og fra omkring årtusindskiftet domicilerne og hotellerne på Kalvebod Brygge, og i 2000 indkøbscentret Fisketorvet. Christiansbro tog form fra slut 1990’erne, og i 2013 er langt de fleste ledige arealer langs Havnefronten blevet plastret til med isolerede enklaver af dyre boliger, mange uden bopælspligt samt af hoteller, institutioner og domiciler af forskellig karakter. Fra Tuborg Havn til Slusen og tilbage langs Islands Brygge over Krøyers Plads og Holmen til Margretheholmen. Nordhavnen er i 2013 også under udbygning. Marmormolen, Redmolen og Levantkaj udbygges med flere domiciler, mens Refshaleøen er sat på pause. Scanport (Kastrup Havn), og Ørestad er i vej, hvor Svanemøllens lystbådehavn og Amager Strandpark er realiserede pusterum. Havneparken er en af Havnefrontens succeser, hvilket udviklingen i huspriserne understreger. Stopper man imidlertid op og spørger sig selv om nutidens mastodontarkitektur på sigt er holdbar, så synes jeg personligt, at den flere steder er tvivlsom. Og tager man en cykeltur rundt langs de 42 km kaj undres man over, hvor lidt byens borgere egentlig har fået ud af den kommunalt praktiserede kassetænkning, som har været drivkraften i de sidste 20 års udvikling af Havnefronten. En metro og trængselsproblemer vil nogen nok mene er de mest synlige resultater, og derfor er det rigtig positivt med en plan, som kan tænke en ny infrastruktur og rekreative projekter ind i det eksisterende byggeri. Halvtolv på Arsenaløen er et godt eksempel på et oprindelig jordnært projekt i 2000, som ikke så snart andelene på 300.00 kroner var solgt, så blev bøtten vendt rundt, og andelene er nu om dage prissat til 1,3 millioner kroner, en kassetænkning som har præget alle de efterfølgende byggerier på Havnefronten. Samtidig har foreningen forsøgt at privatisere området, som er frit tilgængeligt uden i praksis egentlig at være det. De rekreative værdier i Havnen, og dens aktiviteter er i lokalplanerne stisystemer, og det er så det. Om det er ved at gå op for forvaltningen, at Havnen er hjerteblod for mange af byens borgere, det er svært at vide. Først de senere år er det gået op for bygherrerne, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem mangfoldighed og en bydels identitet. Det er ret beset en floskel. Det lokale byliv skaber ikke sig selv, hvis ikke rammerne giver grundlag for sammenhænge. Mangfoldighed i en heksekedel er ensbetydende med øget isolering af sammensatte samfundsgrupper. Det er erkendt i Ørestad, og det er grundlæggende et af de store problemer langs Havnefronten. Drivkraften er sat lidt på spidsen ikke det lokale, men det er nærheden til det københavnske natteliv, caféer, restaurationer, shopping faciliteter og de kulturelle tilbud, det meste af det beliggende i den Indre By, og ikke mindst nærheden til vandet. Det er ikke bydelen og dens udvikling i sig selv. Derfor glosen enklaver. En gennemtænkt helhedsplan for Havnen, som kommer alle byens borgere til gode, er en rigtig god ting at debattere, den kommer lidt sent, måske for sent, og ønsket om at boformerne skal blande folk på kryds og tværs, den tror jeg som sagt ikke på. Det får ressource stærke til enten at isolere sig yderligere, eller til at flytte. Havneløbet bør ikke indskrænkes yderligere, som man har vedtaget at gøre det ved Tømmergraven. Et projekt der bør revurderes. Det må heller ikke klistres til med permanente kunstige øer og den slags. Det er og vil være en katastrofe, da en mere fri adgang til vandarealerne er selve drivkraften i Havnens liv. Der er nævnt dykkeraktivitet, roning og kajaksejlads men det skal være uden de mange privatiseringstendenser som fremsættes fra beboere og foreninger. Havnegade, Nyhavn og Kvæsthusbroen, som skal udvikles til et turistmekka, er et projekt på bedding, hvor ingen i dag kan vide noget om, hvordan dette projekt vil spille sammen med Inderhavnsbroen, Christianshavn og Holmen. Hertil kommer ukendte planer for Christiansholm, og hvilken indflydelse trafikken mellem den Indre By og Amager får i den ny infrastruktur. Desværre er det nok for sent, at ændre på ret meget i det område som er i Høring. Jeg kender personligt kun Fishermans Wharf i San Francisco, og den franske Riviera, hvor man i byen Nice de sidste 10 år har fået både letbane og en renoveret Havnepromenade, som spiller sammen med Havnen og den gamle by. Her afholdes karneval og et hav af kulturelle arrangementer hen over året. Jeg kan se det er populært at shoppe ved fiskekuttere eller i fiskeudsalg, som det sker i f.eks. Dragør og i Hornbæk og Gilleleje. Torvehaller og plads til kulturel udfoldelse, hvor det gamle industriområde i Bejing ”798” kunne trækkes frem. Dette er kun eksempler på noget som godt kunne tænkes ind i en udvikling af Havnen. De fleste af arealerne er imidlertid allerede blevet disponeret, eller er ved at blive det. Det gælder Soyakagen, Sluseholmen, Ford grunden, Teglholmen, Enghave Brygge, Kalvebod Brygge, Christians Brygge, Kvæsthusbroen, Marmormolen, Krydstogtskibene og Langelinie. Sidstnævnte er ikke længere så attraktivt et udflugtsmål, da det ikke er frit tilgængeligt. De mange glasdomiciler har mange vist allerede fortrudt, da glas og sol i kombination ikke er en behagelig cocktail, for de som skal opholde sig i dem. For tiden er der også bevægelse blandt erhvervene på Kalvebod Brygge, hvor Nykredit flytter væk, og fra Christianshavn flytter Nordea fra Ørkenfortet, og Danisco fra sukkerfabrikkerne. Viva vil have en plads i Havnegade, for ingen kan på nuværende tidspunkt vide noget som helst om, hvordan den fremtidige brug af havnen vil forme sig. Vi ved kun der satses på turisme i Nyhavn og på Kvæsthusbroen, men udviklingen er også under indflydelse af projekterne på Carlsberggrunden, i Kødbyen, i Ørestad med en Copenhagen Arena, i Nordhavnen og økonomien i Metro byggeriet. Der er med de mange endnu ikke færdiggjorte projekter, alt for mange ukendte faktorer, så en helhedsløsning bør være, at spille nogle bolde op i luften, at give sig selv nogle muligheder og tid til eftertanke, at få afsluttet nogle af de mange uafsluttede projekter, for derefter at tage bestik af den retning udviklingen af de resterende arealer skal gå. Sæt den videre udbygning af Havnefronten på pause, mens alle aktørerne for lov til at sunde sig. Det er mit input til denne helhedsplan.