Visionen - En havn af muligheder

Høringsperiode: 02.09.13 til 28.09 til 28.10. - 2013 Til Overborgmester Frank Jensen De københavnske teknikere og politikere må tage klimaforandringerne alvorligt. Københavns Kommune sætter nu fokus på det store rekreative potentiale, som Københavns Havns 42 kilometer kajer rummer. Et godt initiativ, med en høringsrunde som kan inspirere alle. Men at starte en sådan kampagne, uden at vi sideløbende har en debat om klimaforandringerne og den globale opvarmning af verdenshavene er ubegribeligt. Det er ikke godt nok – det er en ommer - Klimaforandringerne og den globale opvarmning skal naturligvis være fundamentet i kampagne om Københavns Havns fremtid, Vi ved at vandstanden vil stige overalt på grund af jordens opvarmning. Det gælder i Øresund, Københavns Havn og i vores kanaler. Denne opgave skal naturligvis medtænkes, i den nuværende høring om Københavns havns fremtidige udvikling.. Der er ikke længere nogen tvivl hos forskerne: Klimaforandringerne er menneskeskabte. Det fremgår af konklusionerne på FN's Klimarapport, der netop nu bliver offentliggjort på et pressemøde i Stockholm. - Klimaforandringerne skyldes menneskets udledning af drivhusgasser, det er helt klart. Det betyder, at vi står med en kæmpe udfordring, siger DRs klimaekspert, meteorolog Jesper Theilgaard. Øer der forsvinder i Stillehavet, is der smelter på Nordpolen, et stigende antal oversvømmelser... I debatten om klimaforandringerne er det ikke længere et spørgsmål OM vandet stiger men HVOR MEGET? IPCC* siger omkring en halv meter de næste 100 år, Al Gore siger mere end seks meter. Klimaforandringer i København Gondoltur i København. De mange kanaler i Inderhavnen er født til at være et nyt Venedig i København. Men en vandstands stigning i inderhavnen på få centimeter betyder, at det vil være umuligt at sejle under de mange historiske broer i Indre By Alle ved at vandstanden vil stige, men hvor meget og hvornår er der stor usikkerhed om. Men det er nu der skal findes løsninger på hvordan havnerundfarten kommer under broerne, Skal alle de historiske broer hæves en ½ eller 1 meter? Skal der bygges dæmninger? Vi ved at vandstanden vil stige overalt på grund af jordens opvarmning. Det gælder i Øresund, Københavns Havn og i vores kanaler. Dette skal naturligvis medtænkes, når Københavns fremtidige udvikling planlægges. Med en dæmning i hver ende af Inderhavnen til at beskytte havnearealerne i Inde By er det muligt at regulere vandstanden i denne del af havnen, København har hermed fremtidssikret Indre By mod oversvømmelser fra Øresund. På ydersiden af dæmningen som beskytter Indre By har vi den robuste del af havnen, det er her der er plads til krydstogtskibe, med direkte forbindelse til Øresund Der bygges en stormflodssikret dæmning på tværs af Københavns Havn, fra Indre By til Amager/Christianshavn. På indersiden af dæmningen skal placeringen tage højde for at alle kanaler og historiske bygninger i Indre By ligger inden for det beskyttede område. Ideoplæg til udformningen af dæmningen imellem Inderhavnen og Krydstogtshavnen Hvordan skal den stormflodssikrede dæmningen på tværs af Københavns Havn, fra Indre By til Amager/Christianshavn udformes? På ydersiden af dæmningen har vi Krydstogtshavnen. På indersiden af dæmningen er der taget højde for, at alle kanaler og historiske bygninger i Indre By ligger inden for det beskyttede område. Der skal placeres 2 sluser i dæmningen, så sejlere, husbåde, m.v. kan komme ind og ud af inderhavnen. Sluserne vil være lange, derfor skal enden af sluserne være parallel med molen ud til Krydstogtshavnen. Den resterende del af sluserne må stikke ind i Inderhavnen. 1. Skal der være en promenadesti på dæmningen? 2. Skal der være en charmerende restauration på toppen med udsigt til begge sider? 3. Skal dæmningen være så bred at der kan bygges en parkeringskælder? Nogle af disse initiativer/ideer til udformningen af dæmningen, kan bidrage til at finansiere den stormflodssikrede dæmning på tværs af Københavns Havn Ny havnefront er en kæmpe gevinst for København Men hvordan udnyttes potentialet endnu bedre? Det er udgangspunktet for visionspapiret 'En havn af muligheder – visioner for mere byliv i Københavns Havn', der nu sendes i høring efter et årelangt forarbejde. For hvordan sikrer man, at byens borgere og besøgende får størst muligt glæde af havnen fra Nordhavn i nord til Slusen i syd? Hvis man har gode ideer, så er det nu man skal sige sin mening om havnen. Københavns kommune udpeger selv otte temaer for Københavns Havn i 2025, nemlig: Bedre adgang, Flere aktiviteter, Flere opholdssteder, Bedre ruter og forbindelser, En havn med sund natur, Events og midlertidige projekter og Variation og plads til alle. Det er ikke godt nok – det er en ommer - Klimaforandringerne og den globale opvarmning skal naturligvis være fundamentet i kampagne om Københavns Havns fremtid, Historisk ligger der et omfattende materiale om havstigninger. Her er et lille udpluk: Danmark har på grund af klimaforandringer og havstigninger ændret form og størrelse mange gange. Fra istidens ophør for 22.000 år siden og frem til i dag er havet steget mere end 100 meter. I en lang periode steg havet 2,3 meter pr. 100 år Efter den kraftige havstigning for ca. 8.000 år siden blev Danmark, fra at have været landfast med England og Sverige, til et ø-rige. Østersøen udviklede sig fra en stor fersk indsø til et salt hav med forbindelse til verdenshavet. Danmark kom til at ligge som et brohoved mellem kontinentet og Skandinavien. En placering, der var gunstig for landets senere udvikling som søfartsnation. I Danmark begyndte man at måle vandstanden i 1890'erne. I de godt 100 år der er gået siden da, har der specielt i de seneste 20 år været mange stormfloder. D. 19. januar 2007 gik det ud over især Københavns Havn. Hele januar havde en konstant vestenvind skabt ekstra høj vandstand i Øresundsregionen. Det betød at vandstanden på et tidspunkt nåede op på 1,43 m over normalen i Københavns havn. København er placeret heldigt, vandstigningen, flod og ebbe er ubetydelig I en bugt i Canada stiger og falder tidevandet op til 16 meter om dagen. I Esbjerg ventes vandstanden ved højvandet at blive omkring 3,1-3,4 meter over DVR 90. London Bridge, forskel på flod og ebbe er normalt 4-7,5 m Vi ved at vandstanden vil stige overalt på grund af jordens opvarmning. Det gælder i Øresund, Københavns Havn og i vores kanaler. Overborgmesteren opgave er nu at inspirere alle til at komme med kreative, smukke ideer og løsninger på Københavns Havns fremtidige udvikling Høringsperiode: 02.09.13 til 28.09 til 28.10. - 2013 Med venlig hilsen John Bloch-Poulsen Soc. repræsentant i Østerbro Lokaludvalg

På Christianshavn er havnen, kajerne og vandet helt essentielt og bydelen udgør hele den nord-østlige del af havnen fra sukkerfabrikken mod syd til Spidsen af Refshaleøen mod nord. Det er derfor med en særlig interesse, engagement og arbejdsindsats, at Christianshavns Lokaludvalg kommenterer Kommunens oplæg til visionen ”En havn af muligheder”, om end det er vanskeligt at se hvilken indflydelse, visionen vil have ved fremtidig myndighedsbehandling af aktiviteter omkring havnen. Har myndigheden (kommunen) nogen muligheder for at håndhæve dele af visionen ved fremtidig planlægning? Grundlaget for høringssvaret Christianshavns Lokaludvalg har i denne valgperiode været i dialog med de mange aktører, som benytter vand- og landarealerne i havnen og langs havnen samt øvrige borgere med visioner og ønsker for havnen og de tilstødende landområder. Vandarealerne er mange og forskelligartede, fra havnefront med præg af tidligere erhvervsudnyttelse til fredede kanaler med lang tradition for fritidssejlads og husbådsbeboelse. På grund af opfyldninger og lukning af dæmninger omkring år 1900 er de indre bassiner og kanaler samt den indre og ydre stadsgrav i dag præget af ringe vandmiljø, utilstrækkelig vedligeholdelse samt ophobning af affald. Havnen er en uadskillelig del af bydelens etablering og historie, og bevarelsen af København som en levende havneby er uden sammenligning det væsentligste, samlende lokalpolitiske mål. Dette forhold er baggrunden for vores høringssvar. Basismaterialet, som høringssvaret tager udgangspunkt i, stammer fra følgende aktiviteter om havnens fremtid, som lokaludvalget enten selv har taget initiativ til eller deltaget i: • Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalgs idékonkurrence om havnen – august 2013 (33 forslag) • Borgermødet ”Debat om bølgeskvulp” – juni 2013 (ca. 140 deltagere) • Etablering og løbende samarbejde med grundejere og yderligere stakholders vedrørende den fremtidige udvikling på Refshaleøen, Christiansholm, Krøyers Plads og Wilders Plads (fra 2011 og fremefter) • Borgermøder om Refshaleøen, Christiansholm og Krøyers Plads (2011- 2012 og 2013) • Rekvirering af videnskabelig undersøgelse om borgernes ønsker for de fremtidige funktioner på Christiansholm (2013) • Samarbejde med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme om etablering udformning af ny havnepark langs Trangraven, herunder afholdelse af borgermøde om samme (2012 og 2013) • Indsamling og sammenskrivning af lokaludvalgenes ønsker for havnen fra bydelsplanerne 2013 • Sammenskrivning af ønsker formuleret i arbejdsgrupper om havnens fremtid under lokaludvalget. Det er derfor et væld af egne aktiviteter om havnen og rigtig mange fine forslag, som ligger bag vores høringssvar. Vi kan desværre ikke tage alt med i dette høringssvar – men stiller gerne hele materialet til rådighed i forbindelse med Kommunens videre arbejde med og realisering af visionen om havnen. En havn af muligheder Det udsendte oplæg til visionen ”En havn af muligheder” er, som overskriften indikerer, nærmest et stort tag selv-bord, hvor de konkrete underliggende indbyrdes modsætninger og dilemmaer er helt fraværende. Enkeltvis er samtlige visioner flot og klart præsenteret, men det fremgår ikke, om valg af punkt A vil ske på bekostning af B og med konsekvenser for punkt C. På trods af det er det svært at finde elementer i visionen, som vi er uenige i. • Et af dilemmaerne fremgår klart af oplægget. Kommunen ejer næsten intet i Københavns Havn. Kommunen har ganske vist indirekte gennem udviklingsselskabet By og Havn et ejerskab, men ellers er kommunen næsten 100 % afhængig af, at By og Havn og øvrige private grundejere og foreninger tager initiativ til gennemførsel af visionen. ”Kommunen opfordrer også grundejere, private investorer og fonde til at etablere flere gode opholdssteder ved vandet” (citat fra visionen fra Teknik- og Miljøforvaltningen/Teknik- og Miljøudvalget)) • Visionen giver udtryk for, at ”alt kan lade sig gøre”. Der er plads til det hele - nærmest overalt. Men havnen er også konflikt-farvand med modsatrettede interesser, og visionen mangler derfor den helt nødvendige prioritering af, hvad kan der være hvor – der er ikke plads til sejlskibe, hvis der bygges broer overalt. Der er ikke plads til SUP-brædder (Stand-Up-Paddle) og motorbådssejlads. Der er ikke plads til meditationsrum og en skaterbane endsige en offentlig grillplads og husbåde på samme sted • Dilemmaet med boliger ved havnen og ny inddæmmede havnearealer til boliger, som begrænser borgernes adgang og benyttelse af vandarealerne, er ikke nævnt, men er meget centralt for mulighederne for gennemførsel af visionen • Der er i oplægget ikke et ord om sikkerhedsproblemerne ved og på vandet. De må analyseres og beskrives sammen med en plan for separering af områder i havnen til forskellige aktiviteter. • Det virker urealistisk og uambitiøst at påstå, at byens gæster (turister) alene kan slappe af i skyggen af oplægget i visionen. Vi mangler en analyse og beskrivelse af, hvad der skal til for at gøre havnen attraktiv for andre end os borgere i København. Konkrete ønsker Ud over disse overordnede betragtninger er her en ufuldstændig liste med Christianshavns Lokaludvalgs konkrete ønsker for havnen – ikke prioriteret og indsamlet gennem dialog som beskrevet i indledningen: 1. Genetablering af broer ved Værftsbroen, Kongebroen og til Christiansholm, som giver bedre vandudskiftning i kanalerne og mulighed for gennemsejling for småbåde og roere (Lokaludvalg) 2. Etablering af gennemsejling for småbåde og roere fra Krudtløbet til Margretheholm Havn (Lokaludvalg), samt etablering af en bagvej vest om Benzinøen til Amager Strand (Lokaludvalg) 3. Flydende, flytbare platforme til haver mm. (Idékonkurrencen) 4. Helårshavnebad på Christiansholm (Borgermøde) 5. Oplevelsescenter på Christiansholm: Danmark som kolonimagt (Idékonkurrencen) 6. Mange forskellige ”havnebusser” til persontransport på langs og på tværs af havnen (Lokaludvalg) 7. Rensning af havnens bund (Lokaludvalg) 8. Anløbsbroer til småbåde i hele havnen (Havneforum) 9. Ny gæstehavn for lystsejlere (Havneforum) 10. Åbent bådværksted med ophalingsmulighed (Lokaludvalg) 11. Butikker på vand (Lokaludvalg) 12. Åbning af Kroneløbet for fritidssejlere (Bådelauget Wilders Plads) De næste skridt Den meget vide ramme i visionen ”En havn af muligheder” kræver et stort og længerevarende arbejde for Kommunen og øvrige stakholders for at få visionen realiseret. Det næste skridt må være at få den endelige vision omsat til en strategi- og handleplan inkl. en beregning af de økonomiske konsekvenser. Opgaven er åbenlyst for stor for Københavns Kommune alene og der appelleres derfor i forslaget til, at private grundejere, investorer og fonde bidrager. Der ligger for os at se et omfattende arbejde forude med at få skabt relationer og samarbejde mellem de mange forskelligartede aktører, der har interesse i Københavns Havn og havnens fremtid. Christianshavns Lokaludvalg indgår gerne i et konstruktivt samarbejde med alle stakholders om havnen. Vi påtager os endvidere gerne rollen som brobyggere mellem borgerne og aktørerne, når der skal sættes handling bag ordene i visionen. Christianshavns Lokaludvalg vedtog dette høringssvar i sit møde den 25. september 2013. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand

Dykkerbanen ved Amager Strandpark lever ikke op til de krav der stilles til bl.a. uddannelse af nye dykkere. Det betyder at folk fra Kbh kører til Helsingør, for at blive uddannet. Det må vi kunne gøre bedre i vores hovedstad, som ovenikøbet er nærmest omgivet af vand. Derfor foreslår jeg et anlæg dedikeret til flaskedykkere i havnebassinet. I samme ombæring ville det være fantastisk med fælles faciliteter for de københavnske dykkerklubber i lighed med dem man ser mange sejlklubber have. Som det er nu kæmper mange klubber med dårlige lokaler og meget ringe/dyre kajpladser til deres både - også det burde kbh kunne gøre bedre.

En havn af muligheder. Et høringssvar. Det er dejligt at se, at Københavns Kommune nu endelig forsøger at få en sammenhængende udvikling af Københavns havn. Store dele af havnen lå hen som et forsømt industriområde i mange år. Udviklingen af havneområderne langs hovedløbet startede med bebyggelsen af Kalvebod Brygge. De mange kedelige firmadomiciler lagde imidlertid strækningen øde fra 16 til 07. Den lange tænkepause om anvendelsen af de attraktive havneområder havde ikke ført til noget positivt. Der manglede helt klart en holdning til havnens udvikling. I byer som Barcelona, Oslo og Cape Town havde man for længst fået en sammenhæng i de gamle industriområder. De havde i høj grad taget hensyn til, at der skal være liv i mere end kontortiden. Nu er vi heldigvis nået længere. Men det virker stadig, som om havnen ikke har en værdi i sig selv. En havn er ellers også et eventyrligt bindeled til andre lande og andre kulturer. Skibe, husbåde og lystsejlere har deres naturlige plads i en havn. Den skal ikke bruges som rådighedsareal for opfyldning til dyre boliger eller være racerbane for luksuscyklister, der skal piske over broer på kryds og tværs af havneløbet. De mange broer er kun med til at udelukke skibe i havnen. Og skibe har nu engang en mere naturlig ret til havnen end cyklister. Arkitekter har i deres tegninger placeret sejlskibe ud for nye byggerier, eksempelvis ud for Sluseholmen. Det har de gjort, fordi sejlskibe har en stor tiltrækningskraft og understreger havnens værdier. At det så er umuligt at sejle for sejl i den del, var åbenbart af mindre betydning. Når nu Christianshavns Kanal stort set lukkes af for lystsejlere af brobyggeri, vil det være naturlig at give specielt byens sejlende gæster mulighed for at tage den gamle flådehavn ved Holmen i brug. Vi har en unik mulighed for at trække lystsejlende turister fra blandt andet Sverige og Tyskland midt ind i vores hovedstad. Lad os derfor få sejlerne tilbage i havnen. Havnebussen er en fin tilføjelse til livet i havnen. Men hverken Movia eller Arriva føler sig kaldet til at puste mere liv i denne glimrende idé. Derfor er det op til kommunen at stimulere og udbygge det gode initiativ. Det er dog knap så attraktivt at sidde i bunden af havnebussen uden et klart udsyn eller bedre muligheder for at stå uden for i den friske brise. De gamle havnebusser synes temlig uegnede til at tiltrække endnu flere passagere. Havnebusserne er en glimrende idé, der bør udbygges. De er en naturlig del af livet i havnen. For at understrege min holdning til havnen får I et link til en billedserie om livet langs hovedløbet. Uden liv ingen havn. Vi bør undgå præget af en indsø ved at kombinere vandets mentalhygiejniske funktion med eventyr, skibe og aktivitet: http://ferierejsen.com/ferierejsen.com/Kbenhavns_havn.html De venligste hilsener Johnni Balslev Rejsejournalist Redaktør af flere annoncefri vandretursbrochurer om København - gaaentur.dk