Høringssvar vedrørende Visionen - En havn af muligheder

En by en levende og foranderlig organisme. Områder opstår og forsvinder, funktioner forældes og udskiftes, huse bygges og rives ned og nye befolkningsgrupper rykker ind. Sådan er bylivets natur. Derfor kan man hurtig komme til at føle sig konservativ og bagstræberisk, når man synes, at udviklingen i havnen er for brutal. Ikke desto mindre er det den følelse, man sidder med, når man gennem mange år har nydt havnen og de tilbageværende friarealer. Kolonihaver og husbåde og deres præg af menneskers aktivitet og virketrang i allehånde skæve variationer. Bådebroer, høj himmel og selvsået natur. I en stadig mere effektiviseret tid er behovet for plads og rum til det, der ikke er udnyttet og styret ned i mindste detalje, stort. Og derfor er det virkelig deprimerende at se planerne for havnens udnyttelse - især når man har fulgt udviklingen på Kalvebod og Islands Brygge. Visioner? Rekreative områder? Monolitter, strandfester og blanke overflade. Lange forblæste promenader, som vi også kender dem fra Ørestad, hvor der er bygget med store armbevægelser, uden smålig skelen til det danske vejrlig. Form fremfor alt! Husbådene, Nokken og kolonihaverne får indtil videre lov at blive liggende i skyggen af nybyggeriet, som en slags reservater, druknet i effektiv udnyttelse af kvadratmeter - selv dem til vands- og økonomiske ressourcer. Et alibi for kommunen? Det er fandenmer trist.