Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Visionen - En havn af muligheder

Oprettet: 2. oktober 2013
Svarnummer:
20

Indsendt af

Jesper Hess Nielsen

Postnr.

2300

By

København

Høringssvar

Jeg vil gerne bakke op om de mange forslag om åbning af en del af havnen for flaskedykkere. Som det er nu, er der ingen steder indenfor bygrænsen hvor man f.eks. kan lave uddannelse, da det kræver dybder på 5m eller derover. Amager Strandpark er sjovt at dykke på, men ikke 10 gange om året. Det ville klæde vores hovedstad rigtig godt hvis der var en god mulighed for at benytte et stykke af Københavns Havn til dykning. Både for-sjov dyk og træningsdyk men bestemt også uddannelse. Som det er nu skal man køre et godt stykke udenfor byen for at finde dybder, der er tilstrækkelige (efter at det er blevet indskærpet, at dykning ved Lynetten ikke er tilladt - desværre!). Mit forslag ville være at inddrage et område af havnen, indhegnet af bøjer for at holde sejlende ude. Man kunne lægge nogle forhindringer (lidt i stil med hvad vi har på Amager), sænke et lille vrag eller finde på andre sjove tiltag som ville gøre stedet attraktivt for dykkere fra København og omegn. Derudover vil jeg foreslå at man overvejer at stille faciliteter til rådighed for de mange dykkerklubber i området på linie med, hvad de mange sejlklubber har. Det kunne være kajpladser til klubbernes både, mulighed for opbevaring af grej, klublokaler osv.