Ny budgetmodel for dagtilbud - høring nr. 2

Hvis København skal fungere i hverdagen, skal børnene have de bedste betingelser! Og de bedste betingelser får de med model 2. I denne model tilgodeses alle institutioner, herunder de små. De små institutioner løfter en stor opgave med at tilgodese børn med særlige behov, og de specialpædagogiske opgaver, der ligger i det, kan jeg frygte vil få trange kår ved de nedskæringer som model 1 og 3 lægger op til. Lad os nu fastholde diversiteten i København, sikre at vores børn har det godt, og give forældre de valgmuligheder der gør, at vi kan få familielivet til at hænge godt sammen.  

Model 2, hvis I vil være så venlige! Som forælder til et barn i en lille børnehave på Østerbro, er det bekymrende, hvis model 1 eller 3 vedtages. For mig at se, handler den økonomiske omfordeling i de to modeller om at "centralisere" børn i større institutioner. Det kan måske være fornuftigt set fra et kommunalt administrationsperspektiv, men der er intet, der tyder på, at større institutioner giver større trivsel blandt børnene. Tværtimod tror jeg som forælder mere på den nære relationer og den tryghed, man opnår i de små institutioner - og det er nok også derfor, at så mange små institutioner er så søgte. De mindre institutioner er overskuelige for børnene, de er gennemskuelige for os forældre. Ledelsen er tæt på - og hverdagen bliver tilrettelagt ud fra, hvor børnegruppen er - frem for at børnene skal passes ind i fasttømrede pædagogiske rammer. Hvis vores børnehave lukker som konsekvens af en ny budgetmodel, betyder det ikke, at jeg bare sender mit barn i en større institution. Husk nu de små institutioner, når i vedtager et nyt budget! Husk på, at ikke alle børn er ens. Det er alle forældre heller ikke. Giv plads til, at vi kan være forskellige, og til at der fortsat kan være plads til små institutioner som vores i København!

Til Børne- og ungdomsudvalget, Københavns Kommune Høringssvar angående en ny budgetmodel Bestyrelsen i Børnehaven Tussenelda er blevet bekendt med de tre forslag til en ny budgetmodel og sender på den baggrund dette høringssvar. Vi er dybt bekymrede for, hvilke konsekvenser Model 3 vil få for vores børnehave. Tussenelda er en lille og yderst velfungerende institution med høj trivsel blandt både medarbejdere og børn, hvilket vi inderligt ønsker at bevare. Men en indførelse af Model 3 vil uden tvivl gå ud over det pædagogiske arbejde i børnehaven, som i sidste ende vil få betydning for børnenes trivsel og udvikling. Herudover er vi stærkt bekymrede for indføringen af ESCS-modellen for tildeling af sociale midler. Der er absolut ingen evidens for, at udsatte børn i socialt belastede familier i mindre grad har behov for særlig pædagogisk støtte og hjælp, blot fordi de går i dagtilbud med børn af forældre, hvis indkomst, uddannelse og beskæftigelse er høj. ESCS-modellen vil derfor betyde, at vi ikke kan opretholde den samme høje pædagogiske indsats for vores børn i Tussenelda. Vi opfordrer i stedet, til at Model 2 vælges - særligt hvis man fra politisk side vil bevare små og velfungerende institutioner i Københavns Kommune, som kan løfte de opgaver, de store institutioner ikke formår. Nedenfor har vi kommenteret på de tre budgetmodeller, samt brugen af ESCS for tildeling af sociale midler. Alle tal i nedenstående stammer fra "Ny budgetmodel for dagtilbud – før 2. høring (2023-0225373)".   Model 3 Model 3 vil medføre en reduktion af Tusseneldas budget på 8.1 pct. svarende til 143.670 kr. årligt. Dette vil unægtelig give dårligere nomering (ca. en halv stilling) og herved forringe det pædagogiske arbejde i børnehaven. Vi vil i denne forbindelse gerne gøre opmærksom på, at forældre til for eksempel udsatte børn i mistrivsel i store institutioner/ i gråzonen med hensyn til diagnoser/ med sproglige udfordringer ofte søger små institutioner. Skal de små institutioner kunne honorere denne diversitet af børn og formå at skabe trivsel, er det fuldstændig afgørende, at den nye budgetmodel ikke ender som en budgetreduktion for små institutioner, der forringer det pædagogiske arbejde og kvaliteten i de små institutioner.  Vi har vedhæftet en beretning fra et forældrepar, som understøtter vigtigheden af at have små institutioner med genkendelige og trykke rammer, samt nærvær og plads til pædagogisk arbejde for at skabe trivsel for udsatte børn (se bilag 1). På den baggrund opfordrer vi til, at Model 3 fravælges af hensyn til børnene i små institutioner.   Model 1 og 2 Model 1 og 2 medfører en reduktion af Tusseneldas budget på henholdsvis 0.51 pct. (svarende til 9.053 kr. årligt) og 1.57 pct. (svarende til 27.780 kr. årligt).  Vi peger på, at Model 2 vælges af flere årsager. For det første bevarer Model 2 en rimelig grundbevilling og lader tildelingen af midler følge børnene. Dette vil for de små institutioner give en god budgetsikkerhed. For det andet bevares de fysiske kompensationer, som er uundværlige for børnenes fysiske udfoldelse i en lille institution som Tussenelda, der bor til leje i en andelsforening og ikke har egen legeplads. For det tredje vil Model 2 ikke lede til en stor budgetreduktion, hvorfor kvaliteten af det pædagogiske arbejde kan opretholdes. Model 1 vil lede til en lille budgetreduktion for Tussenelda, men denne vil være overkommelig og vurderes uden store konsekvenser for kvaliteten af dagtilbuddet. Vi opfordrer dog til, at Model 2 vælges, særligt hvis man fra politisk side vil bevare de små og velfungerende institutioner, som kan løfte de opgaver, som de store institutioner ikke formår.   ESCS-modellen Indføring af ESCS-modellen vil medføre en reduktion i Tusseneldas budget på 69.967 kr. årligt på grund af frafald af sociale midler.  I ”Ny budget model for dagtilbud- indstilling beslutning samt bilagsmateriale” er det tydeliggjort, at en indføring af ESCS-modellen vil gå ud over institutioner, hvor der er: ”Mange børn med stærk socio-økonomisk baggrund, der opvejer børn med svag socio-økonomisk baggrund.” Dette vil netop være situationen i Tussenelda. Som bestyrelse for børnehaven stiller vi os derfor meget kritiske over for anvendelsen af ESCS som baggrund for fordeling af sociale midler. Vi mener, at modellen er alt for unuanceret som grundlag for en budgetmodel. Børns behov for særlig pædagogisk hjælp og støtte i dagtilbud kan på ingen måde reduceres til forældrenes indkomst, uddannelse og beskæftigelse. Forældrenes gennemsnitlige uddannelse, indkomst og beskæftigelse vil ikke afspejle antallet af børn fra familier med sociale udfordringer, og konsekvensen vil være færre ressourcer til at håndtere de udfordringer, børnene har deraf. Det er korrekt, at der ses en sammenhæng mellem ESCS og visse typer af udfordringer, når man ser på udvalgte børnegrupper. Eksempelvis viser forskning på området, at børn i familier med lavere socioøkonomisk status generelt har flere afsavn i hverdagen, herunder materielle afsavn, end børn fra familier med høj socioøkonomisk status. Der er derimod ikke evidens for, at børns behov for særlig pædagogisk hjælp og støtte i dagtilbud kan reduceres til forældrenes indkomst, uddannelse og beskæftigelse. På den baggrund opfordrer vi til, at de sociale midler fortsat vil følge socialt udsatte børn og familier og altså ikke indfører den gennemsnitlige ESCS-model i Københavns Kommune.   Med venlig hilsen Bestyrelsen for Børnehaven Tussenelda                 Bilag 1 Et forældrepars oplevelse af børnehaven Tussenelda  Da vi i efteråret 2019 fik plads til vores yngste datter i børnehaven Tussenelda var det ikke med bange anelser. Tvært imod.     Fra starten af vores dialog med først lederen Lis Fjelstrup og siden medarbejderne i børnehaven, havde vi ro i maven og en følelse af, at vores barn ville blive anerkendt for det menneske, hun er – og at vi i det hele taget ville blive taget varmt imod som familie. Det var en kæmpe lettelse at have det sådan, for selv om vores barn var næsten tre år på det tidspunkt og havde gået i både kommunal vuggestue og dagpleje, havde vi aldrig oplevet det før med  hende.   For at gøre en lang historie kort fik vores datter en ualmindelig hård start på institutionslivet, da vuggestuen, hun gik i, ikke imødekom hendes behov for tryghed og genkendelighed – og ved flere lejligheder overskred hendes grænser. Vi var i dialog med personalet og lederen, men oplevede ikke, at de tiltag, vi drøftede på møderne, gjorde en forskel for vores barns trivsel. Hun fik det værre og begyndte f.eks. at blive mere indadvendt, hvilket selvfølgelig bekymrede os og fik os til at føle os magtesløse som forældre.  Vi tog derfor vores datter ud af vuggestuen og hjemmepassede hende i en periode, hvor hun blomstrede op og viste nye sider af sig selv. Derpå kom hun i en privatpasningsordning. Her faldt hun gradvist til, men da ordningen pludselig blev udvidet med nye børn, trak passeren sig meget pludselig fra samarbejdet med os. Det var vores indtryk, at hun fandt opgaven med fortsat at tage sig af vores datter for stor.     De svigt og skift vores pige oplevede uden for hjemmet i starten af sit unge liv satte dybe spor i hende og i os som forældre – vi var derfor et særligt sårbart sted, da vi rakte ud til Tussenelda. Kunne lederen og personalet give os den tryghed og forståelse, vi havde brug for? Og give os tilliden til en institution tilbage?    Svaret er ja. Allerede i de første mails, vi modtog fra lederen, stod det klart, at vi i Tussenelda havde fundet et sted, hvor det er rart både at være barn og forældre. For første gang oplevede vi en umiddelbar nysgerrighed på, hvem vores barn er og en faglig interesse for at forstå hendes udfordringer og tidligere traumer. Vi oplevede fra dag ét en tydelig leder, som kommunikerede klart og som sammen med sine medarbejdere og os tilrettelagde en plan for, hvordan opstarten for netop vores datters opstart kunne foregå. Det føltes trygt at blive set og hørt på den måde og ikke mindst at opleve et kompetent personale, der så åbenlyst var vant til at tage stilling til også særligt sårbare børn og deres behov.  Vores datter havde et stort behov for ro omkring sig, da hun begyndte i Tussenelda, og det var derfor dejligt at opleve, at det fra børnehavens side hurtigt blev arrangeret sådan, at hun kunne begynde i den kommende efterårsferie, hvor børneantallet var lavere end i hverdagene. Personalet opfordrede os til at vænne vores datter fra sutten inden opstart for at gøre det lettere for hende at kommunikere og blive mere udadvendt – og det råd viste sig at være rigtig godt, og det var ikke noget, vi selv havde overvejet. Vi var imponerede over personalets indsigt og glade for deres initiativ.  At vores datter faldt så hurtigt og så godt til i Tussenelda skyldes først og fremmest, at personalet i børnehaven altid har mødt hende med overskud og anerkendelse. De giver hende plads til at være den, hun er, mens de samtidig udfordrer hende og støtter hende i at blive mere modig og overskride egne grænser. De har f.eks. gjort en stor og målrettet indsats for at udvide hendes venskabskreds, så hun har mere end én stærk relation. Det kræver indlevelse og nærvær at opdage et sådant behov og ikke mindst en aktiv og tidskrævende indsats at tage behovet alvorligt.  Corona gjorde sit indtog omkring seks måneder efter, vores datter var begyndt i børnehave, og selv om hun var nået langt i sin udvikling, var hun ikke faldet fuldstændig til. Heldigvis var personalet opmærksom på dette og derfor blev hun en del af en lille børneflok, der forsat fik mulighed for at komme i børnehaven i foråret 2020. Det tror vi, har været afgørende for, at hun ikke skulle starte forfra med sin indkøring.   Vi har også oplevet et meget opmærksomt personale i forhold til processen med at skoleudsætte vores datter. Det har været trygt at kunne drøfte for og imod med både leder og medarbejdere, fordi vi også i denne situation har kunnet mærke, at de kender hende godt, fordi de altid har haft mulighed for at investere meget nærvær og tid i hende.   Vi er taknemmelige for, at vores barn går i en børnehave, hvor personalet har et gennemgående kendskab til hvert barns og dets behov. Både når det gælder de store beslutninger som indkøring og skolestart, men i høj grad også i hverdagene, hvor vi oplever, at de voksne altid har overskud til f.eks. at tage imod om morgenen, trøste i løbet af dagen ved fx hjemve, støtte ved konflikter mellem børnene, igangsætte alderssvarende lege og aktiviteter, osv.  Indsigt, fleksibilitet og god dømmekraft kommer ikke af ingenting. Det kræver nærvær fra personalet og nærvær kræver tid og personaletimer. Hvis Tussenelda bliver ramt på ”nærværstimer” er vi bekymrede for, at det i dagligdagen vil gå ud over de børn, der har en sårbar side, ekstra behov eller ”bare” er inde i en periode, hvor der er er mere brug for omsorg og opmærksomhed fra en kendt voksen.  Vi valgte Tussenelda i sin tid, fordi vi fra flere sider havde hørt, at det er en børnehave, hvor rammerne er små og overskuelige, og hvor børn ikke ”drukner” i mængden. I Tussenelda bliver alle børn da også set og hørt, også basisbørnene fungerer på lige fod med de andre børn, fordi personalet har mulighed for at gøre en indsats for at inkludere dem i fællesskabet.     Hvis personalet ikke fortsat kan tilbyde børn og forældre opmærksomhed, nærvær og tid i samme grad som nu, er vi bekymrede for, at det vil gå ud over børnenes trivsel og glæde over at gå i børnehave. Vi tør i hvert fald ikke tænke på, hvordan vores datter ville have det i dag, hvis Tussenelda ikke var kommet ind i billedet, da hun var en lille frygtsom pige.    I dag har vores datter med børnehavens stabile hjælp udviklet sig til en mere selvsikker og tillidsfuld pige, der glæder sig til at komme i børnehaveklasse. Og vi har som forældre fået genoprettet vores tro på, at der findes en institution, der sætter barnet i højsædet og konkret handling bag alle gode intentioner.     Venlig hilsen  Stine Troense og Mark Uhre Esdahl    Stine: 2365 6032 / stroense@gmail.com          

Vi peger på model 2. Vi har valgt aktivt som familie at vores to børn skal gå i en lille børnehave. Vi har prøvet det modsatte med vores ældste, som i et år gik en stor institution, som var præget af forvirring og meget højt lydniveau, som vores datter ikke trives i. Derudover har vi også som familie valgt aktivt, at blive boende i København grundet kommunes forskellige muligheder for forskellige slags institutioner, skoler og kulturelle tilbud. Det vil være meget ærgerligt at gøre kommunes valgmuligheder for ensartet. Vi er alle forskelllige og skal have mulighed for forskellige valg såsom små institutioner. Vh. Kasper Colding-Meyer og Simone Colding-Meyer

Ny budgetmodel for dagtilbud – andet høringssvar På vegne af forældrerådene fra institutionerne Brolopperne, Tusindfryd, Småbørnenes Forsamlingshus, Ørnen, Himmelbuen og Ringertoften, samt forældrebestyrelsen i Nørrebro/Bispebjerg Klynge D, vil vi først og fremmest gerne sige tak for, at der er mulighed for et andet høringssvar, og at der siden første høringsrunde er blevet lyttet til høringssvarene og præsenteret nye udkast til budgetmodeller.   Budgetmodel 2 understøtter diversitet i kommunens dagtilbud I klyngens forældrebestyrelse og de enkelte institutioners forældreråd er det vores håb, at man med budgetmodel 2 vil kunne sikre de små og mellemstore institutioners overlevelse, samt bevare en bred diversitet i kommunens dagtilbud. På den er der fortsat et tilbud til ethvert barn og families behov. Vi mener, at budgetmodel 2 bedst vil kunne understøtte en mangfoldig institutionsstruktur, der ikke tvinger forandringer i institutionsstrukturer ved eksempelvis at udhule budgetgrundlaget for de små institutioner. Modellen skal understøtte både selvejende og kommunale institutioner, hvor både små, mellem og store institutioner har et reelt eksistensgrundlag. Vi peger derfor på budgetmodel 2.   Model 1: Mindre villige til at tage søskende ind i løbet af året Vi er generelt positive over for tiltag, som kan øge forudsigeligheden og stabiliteten i budgetterne – særligt fordi vi i klyngen har et ustabilt børnetal. Grundbevillingerne vil give større budgetsikkerhed i situationer, hvor institutionerne modtager færre børn end forventet. Vi kan bekymre os om, at en naturlig konsekvens af model 1 vil være, at institutionerne bliver mindre villige til at modtage ekstra børn i løbet af året, og det kunne vise sig at blive et reelt problem for familier blandt andet med søskendepar, da det vil give en overnormering for en periode.   Kompensation skaber mulighed for fysisk udfoldelse trods belastende rammer Det er også vigtigt for os, at de fysiske kompensationer bibeholdes. Det er tydeligt for os som forældre, at de fysiske rammer i dagligdagen med vores børn har stor betydning for personalets arbejdsmiljø, tid og aktiviteter med børnene, handlerum og et stimulerende miljø for børnene. Det kræver ekstra personaleressourcer at kompensere for belastende fysisk arbejdsmiljø og rammer.  De fysiske kompensationer gør nemlig det – kompenserer. Dette blandt andet i form af lønmidler. Bekymringen er, at hvis de fysiske kompensationer fjernes vil vores børn f.eks. opleve hyppigere fravær af voksne i løbet af dagen, ringere mulighed for fysisk udfoldelse og stimuli.   Ledelsestid på gulvet vil øge rekrutteringsudfordring En model med ledelsestid på gulvet vil være uhensigtsmæssigt for lederens arbejdsmiljø og for den ledelsesmæssige opgaveløsning. I en tid, hvor det er vanskeligt at rekruttere pædagoger, er der behov for, at lederen bruger mere tid på den pædagogiske ledelse end tidligere. Samtidig Københavns Kommune svært ved at rekruttere ledere, og modellen med ledelsestid på gulvet vil øge rekrutteringsudfordringen. Vi vil gerne sætte spot på dette forholdsvis nye dilemma som i den kommende tid kalder på tid til øget faglig ledelse.   Vi er i klyngens forældreråd- og bestyrelse generelt positive overfor selve grundpakken for en ny budgetmodel og har ikke nogen særlige bemærkninger til ændringer i grundpakken andet end med hensyn til en ny fordeling af de sociale normeringer. Her er vi i klyngen primært positivt stemt overfor en ny fordeling efter ESCS, vi mener dog, det er fornuftigt, at man har valgt at indfase ændringerne over tre år, så der er tid til at tilpasse den enkelte institutions forhold til de nye økonomiske omstændigheder.