Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 1. september 2023
Svarnummer:
86

Indsendt af

Bjarne Renè Jensen

Virksomhed / organisation

Molevitten Vesterbro

Postnr.

1799

By

København V

Høringssvar

Høringssvar på budgetmodellerne fra Molevitten, Vesterbro

Kære Børne- og Ungdomsudvalget, København Kommune.

Vi ser flere positive elementer i forhold til oprydning i grundpakken, således den bliver mere forudsigelig og gennemsigtig.

  • Tildeling af pladsprisen i en 1:2 i forhold til vuggestue-/børnehavebørn afspejler behovet for bemanding i overensstemmelse med kriterierne for minimumsnormeringerne.
  • Bevilling til Ledelse er synliggjort og omsider adskilt fra det øvrige lønbudget.
  • Tildeling af extra midler til pædagogisk personale tildeles via gennemsnitlig ESCS score fremfor de nuværende sociale normeringer. Det giver større hensyn til institutioner med en stor andel af socioøkonomisk svagt stillet familier.

Af de tre forslag til ny budgetmodel, som er blevet udbudt i anden høringsrunde, ser vi model 2 som værende det bedste bud på en solidarisk og retfærdige budgetmodel, som tager bedst hensyn til den mangfoldighed og kompleksitet, som dagtilbud i København repræsentere. Vi finder, at ændringerne i forhold til grundpakken er tilstrækkelige til den model, som vi kender i dag, da de øvrige to budgetforslag vil medføre mindre fleksibilitet og større skævvridning.

Model 1 vil fastlåse institutionen på den årligt udmeldte normering. Det vil derfor give mindre incitament til merindskrivninger til f.eks. at tilgodese trængte familier, da institutionerne kommer til at have ekstra børn gratis.

Det er uklart om modellen tager hensyn til vuggestuebørn, der fylder tre år i årets første måneder og derved står til børnehaveoprykning. Modellen vil umiddelbart bevirke, at barnet fortsætter i vuggestuen, indtil der er plads i børnehaven ved oprykningerne i KKFO i april, da institutionen ikke vil modtage merindskrivning. Ofte rykkes barnet op lige inden det tredje år, da det udviklingsmæssigt er parat til det og institutionen kan så tilbyde et nyt barn vuggestuepladsen. Det vil institutioner sandsynligvis vente med, hvis det ikke påvirker økonomien at have et tre årigt barn i vuggestuen.

Vi har forståelsen for, at institutioner med tomme pladser hen over sommerperioden får udfordringer med en reduktion i budgettet, men at det kan imødekommes via vippenormeringer og planlægning fremfor at pladsprisen reduceres. Vi finder, at hensynet til institutioner med tomme pladser er for stort sammenlignet med den økonomiske konsekvens, som det vil medføre til små og mellemstore institutioner.

Model 3 med mest muligt budget lagt på pladsprisen kommer for entydigt til tilgodese større og nyere institutioner på bekostning af byens mangfoldighed og kompleksitet af institutionstyper.

Vi finder, at tildelingen af kompensationsmidlerne forsat skal gives til institutioner, der påviseligt må bruge ekstra personaleressourcer på rutiner og befordring. København bør fortsat have en institutionsmasse af forskellighed og størrelse, og de ældre og skæve institutioner er et vedkommet alternativ til de større og mere tilgængelige institutionstyper. 

Vi forudser at denne model vil bevirke, at det kommer til at reducere antallet af institutioner alene i mistet grundbevilling og reduktion af kompensationsmidler. 

Anbefalingen fra Molevitten er derfor model 2, da de to øvrige vil have uhensigtsmæssige konsekvenser. Vi fraråder især model 1, da den fremstår meget ufleksibel i sammenligning med den nuværende model,

 

Venlig Hilsen

På vegne af Bestyrelse og Ledelse

Bjarne Renè Jensen

Molevitten, Vesterbro