Oprettet: 1. september 2023
Svarnummer:
85

Indsendt af

Tor Lack-Pedersen

Virksomhed / organisation

Filosofvænget vuggestue

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Høringssvar d.1. september 2023 fra Filosofvænget vuggestue

 Her er samlet høringssvar omkring de nye økonomiske modeller fra forældrerådet fra Filosofvænget vuggestue fra Klynge NBH i Bispebjerg Nordvest.

Vi har valgt den model at alle forældreråds repræsentanter har kunne give deres besyv med omkring deres forholden til de nye økonomiske modeller.

Her er de svar vi har fra vores institution.

Overordnet set synes jeg det er vigtigt at bevare også de små institutioner, selvom de er dyrere at drive. Det betyder at institutionerne er mere ude i nærheden af os forældre i kommunen, og ikke kun samlet i store huse. Så jeg synes det er fair nok, at små institutioner med flere lokationer og dermed højere udgifter godt skal kompenseres lidt, selvom det måske har en bekostning på normeringen generelt set.

Tryghed handler også om nærhed og størrelse for mig i hvert fald.

Jeg har ærlig talt svært ved at skelne de 3 modeller fra hinanden. Men min “mavefornemmelse” er nok, at jeg er mest positivt stemt for model 1 eller 2, hvor små eller spredte institutioner kompenseres.

Jeg vil gerne stille mig bag model 1. Jeg synes, det er vigtigt med budgetsikkerhed for institutionerne og jeg synes idéen om en større grundbevilling lyder plausibel.

 

Tor Lack-Pedersen

Pædagogisk leder

Filosofvænget vuggestue