Høringssvar vedrørende Ny budgetmodel for dagtilbud - høring nr. 2

Til Børne- og ungdomsudvalget, Københavns Kommune

Høringssvar angående en ny budgetmodel

Bestyrelsen i Børnehaven Tussenelda er blevet bekendt med de tre forslag til en ny budgetmodel og sender på den baggrund dette høringssvar. Vi er dybt bekymrede for, hvilke konsekvenser Model 3 vil få for vores børnehave. Tussenelda er en lille og yderst velfungerende institution med høj trivsel blandt både medarbejdere og børn, hvilket vi inderligt ønsker at bevare. Men en indførelse af Model 3 vil uden tvivl gå ud over det pædagogiske arbejde i børnehaven, som i sidste ende vil få betydning for børnenes trivsel og udvikling.

Herudover er vi stærkt bekymrede for indføringen af ESCS-modellen for tildeling af sociale midler. Der er absolut ingen evidens for, at udsatte børn i socialt belastede familier i mindre grad har behov for særlig pædagogisk støtte og hjælp, blot fordi de går i dagtilbud med børn af forældre, hvis indkomst, uddannelse og beskæftigelse er høj. ESCS-modellen vil derfor betyde, at vi ikke kan opretholde den samme høje pædagogiske indsats for vores børn i Tussenelda.

Vi opfordrer i stedet, til at Model 2 vælges - særligt hvis man fra politisk side vil bevare små og velfungerende institutioner i Københavns Kommune, som kan løfte de opgaver, de store institutioner ikke formår.

Nedenfor har vi kommenteret på de tre budgetmodeller, samt brugen af ESCS for tildeling af sociale midler. Alle tal i nedenstående stammer fra "Ny budgetmodel for dagtilbud – før 2. høring (2023-0225373)".

 

Model 3

Model 3 vil medføre en reduktion af Tusseneldas budget på 8.1 pct. svarende til 143.670 kr. årligt. Dette vil unægtelig give dårligere nomering (ca. en halv stilling) og herved forringe det pædagogiske arbejde i børnehaven. Vi vil i denne forbindelse gerne gøre opmærksom på, at forældre til for eksempel udsatte børn i mistrivsel i store institutioner/ i gråzonen med hensyn til diagnoser/ med sproglige udfordringer ofte søger små institutioner. Skal de små institutioner kunne honorere denne diversitet af børn og formå at skabe trivsel, er det fuldstændig afgørende, at den nye budgetmodel ikke ender som en budgetreduktion for små institutioner, der forringer det pædagogiske arbejde og kvaliteten i de små institutioner.  Vi har vedhæftet en beretning fra et forældrepar, som understøtter vigtigheden af at have små institutioner med genkendelige og trykke rammer, samt nærvær og plads til pædagogisk arbejde for at skabe trivsel for udsatte børn (se bilag 1).

På den baggrund opfordrer vi til, at Model 3 fravælges af hensyn til børnene i små institutioner.

 

Model 1 og 2

Model 1 og 2 medfører en reduktion af Tusseneldas budget på henholdsvis 0.51 pct. (svarende til 9.053 kr. årligt) og 1.57 pct. (svarende til 27.780 kr. årligt).  Vi peger på, at Model 2 vælges af flere årsager. For det første bevarer Model 2 en rimelig grundbevilling og lader tildelingen af midler følge børnene. Dette vil for de små institutioner give en god budgetsikkerhed. For det andet bevares de fysiske kompensationer, som er uundværlige for børnenes fysiske udfoldelse i en lille institution som Tussenelda, der bor til leje i en andelsforening og ikke har egen legeplads. For det tredje vil Model 2 ikke lede til en stor budgetreduktion, hvorfor kvaliteten af det pædagogiske arbejde kan opretholdes.

Model 1 vil lede til en lille budgetreduktion for Tussenelda, men denne vil være overkommelig og vurderes uden store konsekvenser for kvaliteten af dagtilbuddet. Vi opfordrer dog til, at Model 2 vælges, særligt hvis man fra politisk side vil bevare de små og velfungerende institutioner, som kan løfte de opgaver, som de store institutioner ikke formår.

 

ESCS-modellen

Indføring af ESCS-modellen vil medføre en reduktion i Tusseneldas budget på 69.967 kr. årligt på grund af frafald af sociale midler.  I ”Ny budget model for dagtilbud- indstilling beslutning samt bilagsmateriale” er det tydeliggjort, at en indføring af ESCS-modellen vil gå ud over institutioner, hvor der er: ”Mange børn med stærk socio-økonomisk baggrund, der opvejer børn med svag socio-økonomisk baggrund.” Dette vil netop være situationen i Tussenelda.

Som bestyrelse for børnehaven stiller vi os derfor meget kritiske over for anvendelsen af ESCS som baggrund for fordeling af sociale midler. Vi mener, at modellen er alt for unuanceret som grundlag for en budgetmodel. Børns behov for særlig pædagogisk hjælp og støtte i dagtilbud kan på ingen måde reduceres til forældrenes indkomst, uddannelse og beskæftigelse. Forældrenes gennemsnitlige uddannelse, indkomst og beskæftigelse vil ikke afspejle antallet af børn fra familier med sociale udfordringer, og konsekvensen vil være færre ressourcer til at håndtere de udfordringer, børnene har deraf. Det er korrekt, at der ses en sammenhæng mellem ESCS og visse typer af udfordringer, når man ser på udvalgte børnegrupper. Eksempelvis viser forskning på området, at børn i familier med lavere socioøkonomisk status generelt har flere afsavn i hverdagen, herunder materielle afsavn, end børn fra familier med høj socioøkonomisk status. Der er derimod ikke evidens for, at børns behov for særlig pædagogisk hjælp og støtte i dagtilbud kan reduceres til forældrenes indkomst, uddannelse og beskæftigelse.

På den baggrund opfordrer vi til, at de sociale midler fortsat vil følge socialt udsatte børn og familier og altså ikke indfører den gennemsnitlige ESCS-model i Københavns Kommune.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Børnehaven Tussenelda

 

 

 

 

 

 

 

 

Bilag 1

Et forældrepars oplevelse af børnehaven Tussenelda 

Da vi i efteråret 2019 fik plads til vores yngste datter i børnehaven Tussenelda var det ikke med bange anelser. Tvært imod.  
 
Fra starten af vores dialog med først lederen Lis Fjelstrup og siden medarbejderne i børnehaven, havde vi ro i maven og en følelse af, at vores barn ville blive anerkendt for det menneske, hun er – og at vi i det hele taget ville blive taget varmt imod som familie. Det var en kæmpe lettelse at have det sådan, for selv om vores barn var næsten tre år på det tidspunkt og havde gået i både kommunal vuggestue og dagpleje, havde vi aldrig oplevet det før med  hende.  

For at gøre en lang historie kort fik vores datter en ualmindelig hård start på institutionslivet, da vuggestuen, hun gik i, ikke imødekom hendes behov for tryghed og genkendelighed – og ved flere lejligheder overskred hendes grænser. Vi var i dialog med personalet og lederen, men oplevede ikke, at de tiltag, vi drøftede på møderne, gjorde en forskel for vores barns trivsel. Hun fik det værre og begyndte f.eks. at blive mere indadvendt, hvilket selvfølgelig bekymrede os og fik os til at føle os magtesløse som forældre. 

Vi tog derfor vores datter ud af vuggestuen og hjemmepassede hende i en periode, hvor hun blomstrede op og viste nye sider af sig selv. Derpå kom hun i en privatpasningsordning. Her faldt hun gradvist til, men da ordningen pludselig blev udvidet med nye børn, trak passeren sig meget pludselig fra samarbejdet med os. Det var vores indtryk, at hun fandt opgaven med fortsat at tage sig af vores datter for stor.  
 
De svigt og skift vores pige oplevede uden for hjemmet i starten af sit unge liv satte dybe spor i hende og i os som forældre – vi var derfor et særligt sårbart sted, da vi rakte ud til Tussenelda. Kunne lederen og personalet give os den tryghed og forståelse, vi havde brug for? Og give os tilliden til en institution tilbage? 
 
Svaret er ja. Allerede i de første mails, vi modtog fra lederen, stod det klart, at vi i Tussenelda havde fundet et sted, hvor det er rart både at være barn og forældre. For første gang oplevede vi en umiddelbar nysgerrighed på, hvem vores barn er og en faglig interesse for at forstå hendes udfordringer og tidligere traumer. Vi oplevede fra dag ét en tydelig leder, som kommunikerede klart og som sammen med sine medarbejdere og os tilrettelagde en plan for, hvordan opstarten for netop vores datters opstart kunne foregå. Det føltes trygt at blive set og hørt på den måde og ikke mindst at opleve et kompetent personale, der så åbenlyst var vant til at tage stilling til også særligt sårbare børn og deres behov. 

Vores datter havde et stort behov for ro omkring sig, da hun begyndte i Tussenelda, og det var derfor dejligt at opleve, at det fra børnehavens side hurtigt blev arrangeret sådan, at hun kunne begynde i den kommende efterårsferie, hvor børneantallet var lavere end i hverdagene. Personalet opfordrede os til at vænne vores datter fra sutten inden opstart for at gøre det lettere for hende at kommunikere og blive mere udadvendt – og det råd viste sig at være rigtig godt, og det var ikke noget, vi selv havde overvejet. Vi var imponerede over personalets indsigt og glade for deres initiativ. 

At vores datter faldt så hurtigt og så godt til i Tussenelda skyldes først og fremmest, at personalet i børnehaven altid har mødt hende med overskud og anerkendelse. De giver hende plads til at være den, hun er, mens de samtidig udfordrer hende og støtter hende i at blive mere modig og overskride egne grænser. De har f.eks. gjort en stor og målrettet indsats for at udvide hendes venskabskreds, så hun har mere end én stærk relation. Det kræver indlevelse og nærvær at opdage et sådant behov og ikke mindst en aktiv og tidskrævende indsats at tage behovet alvorligt. 

Corona gjorde sit indtog omkring seks måneder efter, vores datter var begyndt i børnehave, og selv om hun var nået langt i sin udvikling, var hun ikke faldet fuldstændig til. Heldigvis var personalet opmærksom på dette og derfor blev hun en del af en lille børneflok, der forsat fik mulighed for at komme i børnehaven i foråret 2020. Det tror vi, har været afgørende for, at hun ikke skulle starte forfra med sin indkøring.  

Vi har også oplevet et meget opmærksomt personale i forhold til processen med at skoleudsætte vores datter. Det har været trygt at kunne drøfte for og imod med både leder og medarbejdere, fordi vi også i denne situation har kunnet mærke, at de kender hende godt, fordi de altid har haft mulighed for at investere meget nærvær og tid i hende.  

Vi er taknemmelige for, at vores barn går i en børnehave, hvor personalet har et gennemgående kendskab til hvert barns og dets behov. Både når det gælder de store beslutninger som indkøring og skolestart, men i høj grad også i hverdagene, hvor vi oplever, at de voksne altid har overskud til f.eks. at tage imod om morgenen, trøste i løbet af dagen ved fx hjemve, støtte ved konflikter mellem børnene, igangsætte alderssvarende lege og aktiviteter, osv. 

Indsigt, fleksibilitet og god dømmekraft kommer ikke af ingenting. Det kræver nærvær fra personalet og nærvær kræver tid og personaletimer. Hvis Tussenelda bliver ramt på ”nærværstimer” er vi bekymrede for, at det i dagligdagen vil gå ud over de børn, der har en sårbar side, ekstra behov eller ”bare” er inde i en periode, hvor der er er mere brug for omsorg og opmærksomhed fra en kendt voksen. 

Vi valgte Tussenelda i sin tid, fordi vi fra flere sider havde hørt, at det er en børnehave, hvor rammerne er små og overskuelige, og hvor børn ikke ”drukner” i mængden. I Tussenelda bliver alle børn da også set og hørt, også basisbørnene fungerer på lige fod med de andre børn, fordi personalet har mulighed for at gøre en indsats for at inkludere dem i fællesskabet.  
 
Hvis personalet ikke fortsat kan tilbyde børn og forældre opmærksomhed, nærvær og tid i samme grad som nu, er vi bekymrede for, at det vil gå ud over børnenes trivsel og glæde over at gå i børnehave. Vi tør i hvert fald ikke tænke på, hvordan vores datter ville have det i dag, hvis Tussenelda ikke var kommet ind i billedet, da hun var en lille frygtsom pige. 
 
I dag har vores datter med børnehavens stabile hjælp udviklet sig til en mere selvsikker og tillidsfuld pige, der glæder sig til at komme i børnehaveklasse. Og vi har som forældre fået genoprettet vores tro på, at der findes en institution, der sætter barnet i højsædet og konkret handling bag alle gode intentioner.  

 

Venlig hilsen 
Stine Troense og Mark Uhre Esdahl 
 
Stine: 2365 6032 / stroense@gmail.com