Ny budgetmodel for dagtilbud - høring nr. 2

På baggrund af 1. høring er der udarbejdet et forslag til en ny budgetmodel for dagtilbud.

Høringsfrist:

1. september 2023

Indsendt af:

Anette & Daniel Hayward Høye

Dato: 30. august 2023

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2100

Som forældre, til to meget forskellige børn, vil vi udtrykke vores fulde støtte til budgetmodel 2. Vi har prøvet begge dele, både stor og mindre instutioner. Og begge vores børn har gået/ går i en mindre institution (børnehave). Vi mener helt klart at der har været flere fordele ved den mindre. Personalet har været mere stabilt, og det har været mere overskueligt for børnene. Vi har oplevet mere nærvær og overskud fra pædagogerne i den lille instutition. Det har også givet anledning for os som forældre til at bedre kende personalet og de andre familier. Selve institutionen vores børn har været/ er i består af tre små og en lidt større matrikel- fire i alt. Det har været rigtig godt samarbejde med matriklerne som hører til institutionen. Ikke mindst har det givet ro og genkendelighed i sampasnings sammenhæng da de små matrikler har kunne klare sig ved at gå sammen der. Lederne ved instutitionen har vi også oplevet som mere engagerede i hverdagen og i de store pædagogiske rammer. Børn er forskellige og vi har behov for forskellige typer af daginsitutioner for at vores børn skal trives bedst mulig. Det gælder også de voksne- både forældre og pædagoger. Der skal være plads til at være forskellig. Dbh Anette og Daniel

Læs høringssvar fra Anette & Daniel Hayward Høye

Indsendt af:

Mathias Vogdrup-Schmidt

Dato: 30. august 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Den Integrerede Institution Langebro

By:

København K

Postnr.:

1411

Børne- og Ungeudvalget Københavns Kommune Vedr.: Ny budgetmodel 23. august 2023 Det er med stor opmærksomhed, vi har læst udspillet med forslag til en ny budgetmodel for kommunens vuggestuer og børnehaver. Vi har indgivet høringssvar i november 2022 på det oprindelige forslag, og det er desværre tydeligt, at vores kritikpunkter ikke er blevet imødekommet. Nedslagspunkterne i den oprindelige model var, at modellen ikke var udformet med baggrund i forældres, pædagogers endsige børns behov eller efterspørgsel. Modellen blev præsenteret med fokus på øget transparens. På visse punkter kunne vi følge dette særligt i forhold til Børne- og ungeforvaltningen, men transparensen af konsekvenserne for den enkelte institution udestår dog fortsat. I har nu fremsat forslag om den samme model igen samt to lignende modeller med mindre justeringer. De problematiske områder er desværre ikke adresseret. Derfor vil jeg fremføre vores kritik endnu engang. Det fremstår dog tydeligt, at institutioner med få børn, altså under 80, vil gå en vanskelig tid i møde, såfremt budgetmodellerne indføres. Det skyldes, at de særordninger, der har kompenseret små institutioner ved f.eks. særindskrivning mm sløjfes. Den fleksibilitet, der indtil nu har imødekommet mindre institutioners behov, fjernes. Kompenserende engangsbeløb til de helt små institutioner (under 30 børn) råder ikke bod herpå. I vores institution, Langebro, har vi 31 børn, og imødeser altså hverken engangsbeløb eller særaftaler, der holdt budgettet i balance. Det er kort sagt små institutioners eksistensgrundlag, der fjernes med de fremlagte modeller. Herudover vil normering af ledere til små institutioner skaleres efter børnetal. Det vil f.eks. for vores institution betyde, at lederen i stedet for 1/3 af sin tid skal bruge 2/3 af sin tid med børnene. Kun 1/3 af tiden og aflønningen vil henføres til ledelse. Men ledelsesopgaven og de administrative byrder for lederen er ikke proportionelt med antal børn. Det vil give åbenlyst uhensigtsmæssige arbejdsforhold for leder og personale. Hvis tiden, forholdene og lønnen ikke svarer til arbejdsbyrden, vil kvalificerede ledere blive en mangelvare. Vores vuggestuebørn er forholdsvis gamle inden de starter, og rykker derfor hurtigt videre til børnehaven. De giver en speciel dynamik i forhold til indskrivning. De nye regler for pladsanvisning, der træder i kraft fra 2023, vil have betydelig negativ indvirkning på vores fleksibilitet og budget. I sammenhæng med den foreslåede budgetmodel, kan det bidrage til lukning af små institutioner som os og dermed begrænse muligheden for aktive valg og fleksibilitet for forældre og børn. Vi må på det kraftigste gøre opmærksom på, at de foreslåede budgetmodeller vil have betydelig negativ indvirkning på nærhed og kvalitet i dagtilbuddene og tryghed for børnene. Små institutionerne er langt mere søgte af både forældre og pædagoger, da de netop giver en større tilfredshed for alle. Vi er ikke overbevist om behovet for en ny budgetmodel, men såfremt der vælges at gå videre med dem, mener vi, at den inden for rammerne af samme bevilling kan justeres så små, lokale og trygge institutioner fortsat vil være tilgængelige for vores børn. Det er sigende, at jeres repræsentanter ikke formår på meningsfuld vis at beskrive modellerne og deres konsekvenser for ledere og faglige organisationer. De fremsendte præsentationer giver kun et overfladisk billede af konsekvenserne, og vi kan derfor ikke være betryggede i, at modellerne vil varetage vores børns tarv. Vi vil derfor opfordre til, at der udformes modeller på ny. På vegne af bestyrelsen i Den Integrerede Institution Langebro, Med venlig hilsen Mathias Vogdrup-Schmidt Forperson

Læs høringssvar fra Mathias Vogdrup-Schmidt

Indsendt af:

Louise Nors Hansen

Dato: 30. august 2023

Svarnummer:

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Ved læsning af KKs oplæg af tre budgetmodeller, er jeg meget bekymret for at model 1 og 3 vil få alvorlige konsekvenser for de små institutioner. Peger derfor på Model 2. Her i maj 23 skiftede vores datter institution fra en stor integreret til en lille børnehave - Rosenborg Frihavnsbørnehave. Selvom min datter kun har et år tilbage i børnehave er vi så glade for at have lavet skiftet. Før kæmpede vi med afleveringerne og hørte tit at hun ikke ønskede afsted. Nu løber hun ind i børnehaven om morgenen og siger “mor, du skal gå nu” - Her er tryghed, kendt personale faste og gode rammer - og trods lille matrikel, så er der masser rum for læring og omsorg. Hun udvikler sig nu med lynets hast og lærer en masse. - en investering for livet (og mange sparede penge på sigt).

Indsendt af:

Maria Pedersen

Dato: 30. august 2023

Svarnummer:

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Som forældre til 2 børn der begge har og går i Rosenborg børnehave afdeling 3 peger vi på MODEL 2. Begrundelse for dette er vores børn bliver set, de bliver hørt og vi er ikke i tvivl om de voksne har set dem hele dagen. Der er ingen nødløsninger, der er færre konflikter blandt børnene, for personalet har muligheden for at se alle børn i løbet af hele dagen. De ansatte løser deres kernopgave til fulde og er god til at opdele børnene så deres udvikling og trivsel er i fokus. De seks læreplanstemaer er i høj grad i fokus i Rosenborg Børnehave. Da Rosenborg børnehave ligger på 4 matrikler, vil der være flere udgifter. Der skal derfor købes mere ind af samme ting, end hvis det var på en matrikel. Der vil skulle reduceres i ydertimerne, dette vil heller ikke være hensigtsmæssigt for vores børn og for forældresamarbejdet, som også er en del af “den styrkede pædagogiske læreplan”. Mvh Magnus og Maria

Indsendt af:

Bestyrelsen og personale i Børnehaven Thorsanna

Dato: 30. august 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Børnehaven Thorsanna

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringssvar nr. 2 Ny budgetmodel for dagtilbud. Fra Børnehaven Thorsanna

Læs høringssvar fra Bestyrelsen og personale i Børnehaven Thorsanna

Indsendt af:

Henriette

Dato: 30. august 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Skt. Jakobs

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Se vedhæftede høringssvar fra forældrebestyrelsen i Børnehuset Skt. Jakobs.

Indsendt af:

Helene Thordsen

Dato: 30. august 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Børnehuset Hurlumhej

By:

København NV

Postnr.:

2400

Vedhæfter hermed høringssvar Fra personale og bestyrelse i Børnehuset Hurlumhej

Indsendt af:

Emilie Katrine Friis

Dato: 30. august 2023

Svarnummer:

By:

København ø

Postnr.:

2100

Jeg har læst de tre budgetmodeller, der er lagt op til fra Københavs kommunes side, og som jeg læser det, vil både model 1 og 3 reelt være en afvikling af de små institutioner i København. Det vil efter min opfattelse være en katastrofe, og jeg håber derfor virkelig, at Københavns Kommune vil vedtage model 2. Vi er i dag i en situation med massiv mistrivsel blandt børn og unge. Det kan der være mange forklaringer på og årsager til, men som mor til 4 børn er jeg slet ikke et øjeblik i tvivl om, at en del af løsningen ligger i de små institutioner. Jeg har prøvet at aflevere børn i både en stor - og på papiret velfungerende og populær institution - og i små enheder. Selvom den lille børnehave vi flyttede vores ældste datter til i 2012 (Rosenborg Frihavn afd I) fremstod med snævre fysiske rammer og måske ikke helt up to date, så gik der ikke lang tid, før vi erfarede, at den nærhed, tryhed og omsorg der blev tilbudt her, aldrig kan matches i den store institution. Vores datter havde siden sin børnehavestart udviklet en udtalt generthed og fik pludselig problemer med at tisse i bukserne (hun havde ellers været renlig siden hun var 2 år). Efter 14 dage i den nye (lille) børnehave løb hun glad ud og åbnede døren, når vi fik gæster og hun havde ikke flere uheld. Jeg spurgte hende til det, og hun svarede "i den nye børnehave er der kun ét toilet, så jeg ved altid, hvor jeg skal gå hen. Og jeg kender alle de voksne, så jeg er slet ikke bange for at spørge om hjælp". Det vi voksne ser som kvalitet, er ikke altid det afgørende for det lille barn. For små børn er forudsigelighed, nærhed og tryghed meget vigtigere end imponerende fysiske rammer. Hvis man har brug for mere end mine anekdotiske personlige erfaringer til at underbygge en politisk beslutning kan jeg anbefale rapporten "Pædagogsik kvalitet i store og små daginstitutioner" udarbejde af Grethe Krag-Müller, lektor og Charlotte Ringsmose, professer og psykolog - begge ved institut for uddannelse og Pædagogik (DPU) (rapporten kan ikke vedhæftes pga. filstørrelse. Men den er offentlig tilgængelig på Ebog_-_Paedagogisk_kvalitet_i_store_og_smaa_daginstitutioner_-_feb_2015_-_web.pdf (au.dk)). Forskerne konkluderer, at der ikke bør være mere end 50 - 70 børn i en daginstitution. I forbindelse med udgivelsen af rapporten, udtalte den ene forfatter, at den stigende tendens til større og større institutioner "er dybt bekymrende og uhensigtsmæssigt både for barnet og for samfundet. Jeg håber virkelig, at kommunerne tager vores undersøgelse til sig" (Jyllands Posten den 2. marts 2015). Der er ingen, der kan bygge på et skrøbeligt fundament, og årene i vuggestue og børnhave er måske de vigtigste i et barns liv. Det ville klæde politikerne at gå forrest med denne forståelse og vedtage en budgetmodel, der sikrer de små instituioners overlevelse i Københavns Kommune. Det vil også i længden være den "billigste" løsning, da en tryg start på livet vil give færre problemer - og kommunale støttetimer - senere i livet. Endelig opfordres kommunen til at tage med i sine overvejelser, at de små institutioner varetager en vigtig opgave med at rumme og inkludere børn med særlige behov. Hvis de små institutioner reelt afvikles ved model 1 eller 3, vil der skulle oprettee nye enheder til denne (støt stigende) børnegruppe.

Læs høringssvar fra Emilie Katrine Friis

Indsendt af:

Mia Kehlet

Dato: 30. august 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Schous Børnehus

By:

København NV

Postnr.:

2400

Høringssvar vedr. ny budgetmodel for dagtilbud – Anden høringsrunde Schous Børnehus anbefaler, at politikkerne vælger Model 2. Den selvejende integreret daginstitution Schous Børnehus, bakker op om behovet for en ny budgetmodel, som skaber gennemsigtighed og økonomisk forudsigelighed. Den nuværende budgetmodel er svær at gennemskue, og vi har som selvejende institution brug for en budgetmodel, som sikrer stabilitet og sikkerhed i forhold til de små og mellemstore institutioners økonomiske drift. Dette ser vi kun muligt med model 2. Vi kan på INGEN måde anbefale model 3, da den underminerer det at være selvejende. Som selvejende daginstitution er vi i den grad optaget af at sikre en bevarelse af et mangfoldigt institutionsudbud i Københavns Kommune. Et institutionsudbud som imødekommer forældres behov for forskellige typer af tilbud, som passer til netop deres barn/børn. For at kunne varetage alle børn og forældres behov, er det derfor vigtigt med en sikring af de små og selvejende institutioner. Vi anbefaler ligeledes Model 2, da den fastholder et grundbeløb der er uafhængig af børnetallet, hvilket muliggør en bevarelse af fuld ledelse i de små og mellemstore institutioner. Da der er opgaver som skal løses i alle institutioner, uafhængigt af institutionens størrelse og børnetal, ser vi det som nødvendigt at sikre en økonomisk stabilitet i forhold til at kunne understøtte en basisledelse i alle institutioner. Det er her værd at gøre opmærksom på, at ledelsesopgaverne i de selvejende institutioner er flere, og af en mere krævende karakter end for de pædagogiske ledere i de kommunale institutioner. I en selvejende institution har lederen det fulde ansvar for økonomi og personale mm., hvilket adskiller sig væsentligt fra en pædagogisk leder i en klynge, hvor klyngelederen varetager en del dette ansvar. Schous Børnehus anbefaler også Model 2, da den fastholder de fysiske kompensationer som er med til at sikre ekstra ressourcer, og således sikre et ensartet serviceniveau på tværs af institutioner, uanset hvilke fysiske forhold institutionerne har. I Schous Børnehus anerkender vi at Københavns Kommune fastholder den samlede budgetramme til dagtilbudsområdet, og at der ”kun” er tale om en omfordeling af de eksisterende midler. Med venlig hilsen Mia Bovien Kehlet, leder af Schous Børnehus

Indsendt af:

Agnethe Grønbech Matkovic

Dato: 30. august 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Timotheus Sogns Menighedsbørnehave

By:

Valby

Postnr.:

2500

Bestyrelsen i Timotheus Sogns Menighedsbørnehave stiller sig enig med BUPL Med venlig hilsen Næstformand Agnethe Grønbech Matkovic

Læs høringssvar fra Agnethe Grønbech Matkovic

Indsendt af:

Forældrerådet i Børnehuset Emdrup/Søgård

Dato: 30. august 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

Kbh. Ø,

Postnr.:

2100

Forældrerådet i Børnehuset Emdrup/Søgård har følgende høringssvar. Ved et konkret valg mellem økonomimodellerne i høringsmaterialet, ønsker vi model 2, samt at udsathed beregnes ved ESCS. ESCS og beregning af udsathed og behov for pædagogisk fagligunderstøttelse Der er enighed i vigtigheden af fortsat at have midler, der deles ud med en fordelingsnøgle, der tager hensyn til hvor udsatte man forventer at børnegruppen er. Vi bakker om op den foreslåede ESCS-beregning. At vi ikke mere skal benytte beregningen ved Sociale Normeringer, da beregningsmetoden kan udløse relative store beløb ud fra få børn, men at der fremover i stedet benyttes ESCS for dermed at få en mere gennemsnitlig beregning af udsathed og dermed behovet for yderligere pædagogisk fagligunderstøttelse. Fastholdelse af matrikelbeløb Der er ekstra udgifter ved at have flere matrikler, fx er der behov for mere inventar eksempelvis vaskemaskiner, tørretumblere mv., der er udgifter til flere personalestuer og kontorer, der skal købes dobbelt ind af mange ting. Det kræver ligeledes flere personaleressourcer i ydertimerne at åbne og lukke på flere matrikler, derfor ønsker vi at fastholde matrikelbeløbet. Pengene bør følge børnene 100 % Forslaget i model 1, hvor man på forhånd fordeler 30% af pladsprisen i forhold til forventning om antallet af børn, vil give en skævvridning i forhold til hvor mange penge man får pr. barn. Får man flere børn i løbet af året, end det bevillingen bygger på, falder det gennemsnitlige beløb pr. barn, og det giver slet ikke noget økonomisk incitament til at indskrive flere børn, vi ønsker ikke at modtage flere børn til 70 % af pladsprisen. Samtidig vil det lavere gennemsnitlige beløb pr. barn kunne have indvending på kvaliteten de pædagogiske muligheder disse steder Får man derimod færre børn end det bevillingen bygger på, stiger det gennemsnitlige beløb pr. barn. Institutionerne/klyngen har været vant til at styre økonomien ved at økonomien afhænger af det til enhver tid indmeldte barn – med de udsving det kan give – og det kan vi godt styre ud fra, og vi mener også, at det er det mest rimelige for driften af institutionerne og hensynet til flere børn ved indskrivning. Denne model 1 vil derfor skævvride mængden af ressourcer der er til det enkelte barn, alt efter hvad prognosen var ved årsskiftet. Ledelse Vi kan være bekymrede for at specificeringen af beløb vedrørende ledelse kan give anledning til udfordringer. Vi mener at ledelsesopgaven er for kompleks til at den alene kan koges ned til en matematisk beregning. Der har tidligere været en sådan model – ved klyngernes oprettelse i 2011 - hvor forventningen var, at den pædagogiske leder skulle præstere timer på stuerne. Dette skabte et dårligt arbejdsmiljø for lederne, da de ikke oplevede at de havde tid i overskud fra deres ledelsesarbejde til også at være stuepædagog. Vi foreslår i stedet, at det er klyngelederen der beslutter hvordan ledelsesressourcerne bliver anvendt mest hensigtsmæssigt i klyngen, herunder at have faglig ledelse tæt på praksis. Fysiske kompensationer bør fastholdes som i dag Fysiske kompensationer ønskes bevaret, da økonomien ved de fysiske kompensationer giver mulighed for at opveje de ulemper der er i bygninger hvor det er nødvendigt med ekstra personaleressourcer for at udøve en helt almindelig praksis. Med venlig hilsen Forældrerådet i Børnehuset Emdrup/Søgård

Læs høringssvar fra Forældrerådet i Børnehuset Emdrup/Søgård

Indsendt af:

Sofie Holst Bahrt

Dato: 29. august 2023

Svarnummer:

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Som forældre til et barn i en lille børnehave vil vi pege på MODEL 2, da de øvrige to modeller vil gøre det svært for små institutioner at overleve. Vi har meget bevidst valgt en lille institution til vores datter, som før børnehaven ligeledes gik i en lille vuggestue. Vi sætter stor pris på, at det er muligt for hende at have en tryg hverdag i en lille institution, hvor hun kender alle børn og voksne og kan overskue de fysiske rammer. Det er vigtigt at de små institutioner fortsat findes som et tilbud for børn, der trives bedst her.

Indsendt af:

Heidi Nielsen

Dato: 29. august 2023

Svarnummer:

By:

København ø

Postnr.:

2100

Model 2 er vores valg - for vores barn trivsel Vi kan godt forstå baggrunden, og tanken bag nogle af de beskrevet modeller. Men problematikken opstår når disse bliver overført til den virkelige verden , hvilket i helt sikkert har stor erfaring med i jeres virke. Vores fantastiske børnehave - Rosenborg Frihavns Børnehave - falder desværre mellem to stole , og kommer til at miste et betydeligt beløb, der vil få katastrofale følger. Vi har netop valgt Rosenborg Frihavns Børnehave afd 2 da det er en lille børnehave, men som er tilknyttet tre andre afdelinger, og dermed kan kræfterne i de forskellige afdelinger styrke hinanden og træde til. I vores øjne den bedste kombination. Vi håber inderligt at i overvejer følgerne ved de andre modeller, da de vil ramme en gruppe vi ved, i ikke havde tiltænkt der skulle rammes. Med venlig hilsen Heidi og mark James Greening forældre til Frederik på 4 år.

Indsendt af:

Mathilde Lange

Dato: 29. august 2023

Svarnummer:

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Som skolelærer ved jeg fagligt samt i praksis at små institutioner er de mest optimale for børns trivsel. Der er mindre kaos da der er færre børn, der er flere ture og mere opdeling af grupper hvilket resulterer i mere kontakt med voksne frem for brandslukning og konfliktløsning.

Indsendt af:

Annette Louise Foltmann

Dato: 29. august 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

SPIA v/Annette Louise Foltmann

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Høringssvar for "Ny budgetmodel for dagtilbud" Hermed SPIAs høringssvar i f.t. forslag om ny budgetmodel for dagtilbud. Det er efter vores mening vigtigt at en ny budgetfordelingsmodel sikrer en bevarelse af et mangfoldigt institutionsudbud i København, både i f.t. størrelse, driftsform, pædagogisk linje mm. Vi har ikke et entydigt svar på, hvilken af de tre modeller, der bedst understøtter dette, men har nogle punkter, som vi mener, det er vigtigt at tage i betragtning. Fastholdelse af kompensation for særlige fysiske forhold En del af institutionerne har nogle særlige fysiske forhold, som f.eks. trapper; adskilt puslerum eller liggehal; enkeltliggende grupperum eller andre fysiske forhold, der betyder at der er behov for ekstra ressourcer. Vi mener, det er vigtigt at fastholde kompensationen for disse forhold, og ikke som i forslag 3 afskaffe denne pulje. Puljen er særligt vigtig for de ældre – og ofte mindre – institutioner, og en afskaffelse vil ramme disse institutioner hårdt. Grundbevilling til ledelse Det er vigtigt at der sikres en grundbevilling til ledelse. Vi vil foretrække en model, hvor der dels er et ens grundbeløb pr. enhed og dels en del, der tildeles på baggrund af børnenormering. Udgangspunktet for fordelingen mellem disse to dele, bør være at der sikres ledelse, også i de små institutioner. Her vil vi gerne gøre opmærksom på at lederen i mindre institutioner i forvejen ofte deltager i det pædagogiske arbejde, og kan ikke øge dette uden at det går udover varetagelsen af ledelsesopgaven, ligesom de ikke nødvendigvis kan indgå fast i skema, da akutte ledelsesopgaver og f.eks. møder i områdeforvaltningen kan kræve deres tilstedeværelse. Vi vil desuden gøre opmærksom på, at ledelsesopgaven i en selvejende institution i netværk, hvor lederen har det fulde ansvar, herunder for økonomi, personale mm, adskiller sig væsentligt fra opgaven for en pædagogisk leder i en klynge, hvor en del af dette ansvar ligger hos en klyngeleder. Grundbevilling til pædagogisk personale I nogle af modellerne afregnes en større del af pladsprisen som grundbevilling. Dette kan give mere stabilitet i f.t. udsving i antallet af børn henover året, hvilket vi anerkender vil være en forbedring i f.t. den nuværende model. Det betyder imidlertid også, at det beløb, institutionerne får, hvis de tager ekstra børn ind i f.t. den normering, der aftales ved årets start, på ingen måde kan dække udgifter til ekstra pædagogisk personale. Dermed vil muligheden for at opfylde minimumsnormeringen i institutionen blive forringet, hvis institutionen (på forespørgsel fra pladsanvisningen) vælger at tage ekstra børn ind over den aftalte normering. Det optimale ville være en model, hvor institutionerne tildeles ekstra midler, hvis de optager børn over det normerede børnetal, men hvor ledige pladser ikke har fuldt gennemslag. Særligt i de små og mellemstore institutioner, kan få ledige pladser (f.eks. i forbindelse med at en familie fraflytter kommunen) have store konsekvenser. Sociale normeringer I alle 3 modeller lægges der op til at tildele sociale normeringer baseret på ESCS. Dette skulle give færre udsving i tildelingerne fra år til år, idet beregningen foregår ud fra et gennemsnit af børnegruppens socioøkonomiske baggrund. Vi anerkender fuldt ud at den nuværende tildeling giver for store udsving fra år til år, hvilket gør det svært for institutionerne at bruge midlerne til en langsigtet indsats. Vi kan dog se, at nogle institutioner, der har ligget stabilt højt i tildeling af sociale normeringer i flere år, står til at miste midler med den nye model. Dette kan muligvis skyldes, at der er en stor spredning i børnegruppens socioøkonomiske baggrund, så når gennemsnittet af børnegruppens socioøkonomiske baggrund ender tæt på 0, dækker det over, at der er en gruppe, der scorer (meget) lavt, mens en anden gruppe scorer (meget) højt. Dette korresponderer med at de nævnte institutioner ligger i områder med en meget divers beboersammensætning. Behovet for institutionernes arbejde med de børn og familier, der scorer lavt i socioøkonomisk baggrund, bliver imidlertid ikke mindre af, at der er en gruppe, der scorer højt. Vi anbefaler derfor at man finder en model, der kan tage højde for dette. Det er desuden uklart, hvorvidt sprog er et kriterium ved udregningen af ESCS. Flere institutioner har børn, der ligger højt i f.t. socioøkonomisk baggrund, men som af forskellige årsager har sproglige udfordringer, herunder har dansk som 2. sprog. Det kunne desuden være hensigtsmæssigt med en bufferpulje eller lignende, hvor institutioner, der ikke får midler efter ovenstående ordning, men som i en periode har enkelte børn og familier med behov for en særlig indsats pga. deres socioøkonomiske baggrund, kan få midler til dette. Minimumsnormeringer Vi vil i den forbindelse opponere mod, at man betragter minimumsnormeringer som maksimumsnormeringer. Minimumsnormeringer er efter vores opfattelse det minimum af pædagogisk personale, der skal være til stede i institutionen for at kunne give alle børn et kvalificeret pædagogisk tilbud, der sikrer deres trivsel og udvikling. Hvis der er børn med særlige behov bør der tildeles normering til disse udover minimumsnormeringen. Afslutningsvis Vi vil igen fremhæve vigtigheden af, at budgettildelingsmodellen understøtter et mangfoldigt institutionsudbud i København, herunder ikke mindst at de små og mindre institutioner kan overleve. En stor del af de små og mindre institutioner har børn, der ikke kan rummes i store institutioner og hvor alternativet ville være en egentlig specialplads. Ofte opfordres forældrene af lederen i en stor institution og/eller den pædagogiske konsulent til at søge en mindre institution, hvor barnet bedre kan trives. En bevarelse af de små institutioner er derfor ikke blot vigtig af hensyn til mangfoldigheden og til disse børns trivsel, men også af hensyn til kommunens økonomi.

Læs høringssvar fra Annette Louise Foltmann

Indsendt af:

Tamara Elisabeth Gesmar Krøyer

Dato: 29. august 2023

Svarnummer:

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Som forældre til et barn i lille børnehave kan vi kun pege på model 2, da de andre modeller vil gøre det meget vanskeligt for små daginstitutioner at overleve. Vores datter startede i en stor børnehave, som ved første øjekast så skøn ud med en dejlig stor legeplads. Desværre viste det sig hurtigt at legepladsen blev brugt til opbevaring af 60 børn ad gangen, men ganske få voksne, der bevægede sig rundt på afstand og forsøgte at holde øje med det allermest nødvendige. Det var en frygtelig start for et barn på under 3 år, at blive placeret alene på en legeplads en hel dag, uden nogen former for aktiering fra de voksnes side. Hun græd hver dag, hun blev afleveret og dråben var, da de vi hentede hende en dag, hvor hun havde så høj feber, at vi ikke kunne komme i kontakt med hende. Det havde de voksne ikke opdaget - de mente bare at hun var lidt træt, og lod hende sidde og hænge i en sandkasse. Derefter turde vi ikke aflevere hende i den børnehave igen. Det var helt tydeligt, at de voksne i børnehaven slet ikke kunne møde børnenes behov. Kort efter fik vi plads i en lille børnehave med 23 børn (som vi havde ønsket fra starten af). Det var en helt anden oplevelse! De voksne var langt mere engagerede og opmærksomme på børnenes behov. Her mødte vi også en del andre forældre, der havde haft samme dårlige oplevelse med en stor børnehave som os. Vi er meget glade for at vores børn har mulighed for at have en hverdag i en lille børnehave med trygge rammer. Vi ville være meget kede af, hvis den mulighed forsvinder i fremtiden.

Indsendt af:

Tamara Elisabeth Gesmar Krøyer

Dato: 29. august 2023

Svarnummer:

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Indsendt af:

Forældrebestyrelsen i Klynge Nørrebro/Bispebjerg E

Dato: 29. august 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Forældrebestyrelsen i Klynge Nørrebro/Bispebjerg E

By:

København

Postnr.:

2200

Høringssvar fra forældrebestyrelsen i Klynge Nørrebro/Bispebjerg E Hvis man læser de politiske principprogrammer fra det yderste venstre til det yderste højre i Københavns Kommune, så virker ingen politikere synderligt begejstret for alt for store institutioner til kommunens børn. Efter nærlæsning af notaterne i høringsmaterialet må vi dog desværre konstatere, at alle tre modeller overordnet set vil tage penge væk fra de små- og mellemstore institutioner til fordel for de større - og dermed ramme institutionerne i vores klynge på Ydre Nørrebro skævt. Ingen af de tre modeller vil i vores optik tilgodese de små- og mellemstore institutioner, som der især er mange af i vores del af København, og som især forældrene er begejstrede for, hvilket også bemærkes i høringsmaterialet. Derudover virker det til, at man med modellerne risikerer at gøre mere skade end gavn og skabe usikkerhed og bekymringer for økonomien i vores institutioner. Vi frygter, at det politiske ønske om en gennemsigtighed, og at pengene skal følge barnet, vil skabe en skævhed i det økonomiske grundlag, der vil have store konsekvenser for at skabe høj kvalitet i alle vores dagtilbud. I værste fald kan det føre til, at chanceligheden for, at alle Københavns børn får et godt børneliv, bliver forringet. Af bilagene fremgår det, at institutionerne i vores klynge samlet risikerer at tabe mange penge og manøvrerum på de tre modeller, og enkelte af dem, for eksempel Den Grønne Giraf, står til at tabe et sted mellem 220.000-434.000 kroner. Det føles som en spareøvelse for en i forvejen hårdt prøvet klynge. Vi oplever som forældre allerede en daginstitutionssektor i vores bydel, der lige som andre bydele er presset til det yderste, hvor især fastholdelse af kompetent personale er udfordret. Det er vores opfattelse, at en så markant ændring af budgetmodellen i så usikre tider som nu er både risikabelt og potentielt skadeligt for mange københavnske institutioner. Når I som politikere skal foretage ændringer i denne sektor, så er det ikke betryggende for os som forældrebestyrelser, at det kan medføre ændringer i budgettet på næsten en halv million kroner for den enkelte institution. Der er brug for ro om institutionernes økonomi – og det fornemmer vi ikke vil ske med disse tre modeller, der alle virker noget usikre. I det fremlagte materiale fremgår det heller ikke tydeligt eller for den sags skyld velbegrundet, hvorfor man ikke i den eksisterende budget- og revisionsmodel kan skabe tydeligere sammenhæng mellem budget og udgifter i de enkelte klynger. Det bør i vores optik være muligt at fastholde den nuværende budgetmodel og så gennem revision/tilsyn indføre de nødvendige kontrolmekanismer for at sikre, at de enkelte institutioner overholder kravene. Det er i vores optik nødvendigt for de meget forskelligartede institutioner i København at have et stort råderum i forhold til selv at budgettere fra år til år. De kender de lokale forhold bedre end en budgetmodel. Tilmed fremgår det af høringsmaterialet, at der lægges op til en decideret nulstilling af fordelingen af socioøkonomiske midler til tre institutioner i vores klynge på Ydre Nørrebro/Bispebjerg (den sidste modtager for nuværende ikke midler derfra). Det sker altså vel at mærke i et geografisk område af København, som ifølge Københavns Kommunes egen rapport fra 2022 om Social Udsathed er de to områder af København med den højeste relative fattigdom. Det virker helt skævt. Og her er vi usikre på, at I har foretaget et grundigt nok forarbejde. Sidst må vi rette opmærksomheden mod de indbyggede meget uheldige forhold i Model 3, hvor man lægger op til at afskaffe den særbevilling, der gives til institutioner med særlige fysiske forhold. Her frygter vi ganske enkelt, at det vil gå betydeligt ud over den pædagogiske kvalitet og tidsforbruget i dagligdagen, hvis dette tilskud fjernes, ligesom der må forventes en væsentligt dårligere arbejdsglæde og evne til at fastholde personalet. Derudover skaber den øgede pladsafregning i vores optik unødig usikkerhed om institutionernes budgetter og forringer især budgetgrundlaget for de små- og mellemstore institutioner. På baggrund af ovenstående er det svært for os at pege på nogen af modellerne som værende mere fornuftige end andre.

Læs høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Klynge Nørrebro/Bispebjerg E

Indsendt af:

Kirsten Bergstrup på vegne af Klyngebestyrelsen

Dato: 29. august 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

den selvejende klynge Saxoly/VVK2

By:

København V

Postnr.:

1662

Hermed høringssvar fra den selvejende klynge Saxoly/VVK2, med en anbefaling af model 2

Læs høringssvar fra Kirsten Bergstrup på vegne af Klyngebestyrelsen

Indsendt af:

Bispebjerg Lokaludvalg

Dato: 29. august 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

København NV

Postnr.:

2400

På vegne af Bispebjerg Lokaludvalg fremsendes her høringssvar i vedhæftede fil. De bedste hilsner Martin Dahl Sørensen Projektleder ved Bispebjerg Lokaludvalg

Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg

Indsendt af:

Alexander von der Wehl Mikkelsen

Dato: 28. august 2023

Svarnummer:

By:

København Ø

Postnr.:

2100

MODEL 2 sikrer kvaliteten — for børn, pasningstilbud og ikke mindst forældre Til rette vedkommende Vi er forældre til en lille pige på 3 år, der går i børnehave i Rosenborg Frihavnsbørnehave afd. 2, som en er lille institution med omkring 30 børn, vi og vores datter elsker overalt. Vores pige trives utrolig meget i de små omgivelser og mindre grupper, fordi hun kender alle de andre børn og pædagoger, og det gør det til et mere trygt miljø at færdes i for hende. Hun har — som så mange andre børn i den alder — meget store følelser og et behov for nærvær og faste rutiner samt omsorgspersoner, og her er en mindre institution et langt bedre alternativ end en stor. Vores pige bliver ofte udfordret og overstimuleret af store grupper børn, og derfor er hendes børnehave perfekt, fordi den i højere grad møder hende i hendes behov og normaliserer dem på en måde, der ikke er mulig i større institutioner med langt flere børn (og voksne). Derudover synes vi som forældre også, at det er et dejligt sted at være, da man har mere personlig kontakt med de andre forældre og kender de fleste. Og det samme gælder kontakten med pædagogerne — en uvurderlig kvalitet, når man afleverer sit barn til fuldtidspasning. Af ovenstående grunde var det derfor med forfærdelse, at vi så de nye modeller, der — trods det ikke er oplægget — medfører en kæmpe konsekvens for små institutioner i byen, såfremt model 1 eller 3 vælges. Model 1 og 3 hæmmer muligheden for små institutioners fremtidige overlevelse — og det vil være en katastrofe for alle de børn, der trives bedst i mindre, mere trygge og genkendelige omgivelser — og dem er der vel at mærke en hel del af. Som forældre (og dermed tætteste øjenvidner) kan vi derfor KUN pege på model 2 som mulighed, da vi på den måde sikrer diversitet og fleksibilitet på tværs af både børn, forældre, pædagoger og tilbud — og dermed bakker op om pasningstilbud, der kan (og skal) understøtte og imødekomme alles behov. I særdeleshed børnenes. Som på alle måder bør være førsteprioriteten — nu, i går og i morgen. Venlige hilsner Alexander von der Wehl Mikkelsen & Anna Løwe

Læs høringssvar fra Alexander von der Wehl Mikkelsen

Indsendt af:

Laura Roesen Boesdal

Dato: 28. august 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Forældrebestyrelse Børnehaven Ønskeøen, Hillerødgade 78

By:

København N

Postnr.:

2200

Høringssvar vedr. Ny Budgetmodel for dagtilbud. Anbefalet model: 2 Det er en benhård branche at skulle vurdere hvor penge til børn skal gives og hvor de skal spares. Men ikke desto mindre, så er det, det der er lagt op til. Her i forældrebestyrelsen i Børnehaven Ønskeøen, Hillerødgade 78 ser vi en massiv udvikling, trivsel og glæde hos børnene. Netop fordi de kan færdes i et hus og i et miljø hvor både børn og stærkt fagligt funderet personale har lyst til at være. I en lille børnehave som vores, ses en harmoni og et fællesskab som er ud over det sædvanlige. Og der er plads til forskelligheder og til forskellige behov. I Børnehaven Ønskeøen ses en stor respekt og ydmyghed omkring det at lære af hinanden og videre til hinanden. De øvrige modeller lægger i vores optik ikke op til at det vil kunne fortsætte som det gør nu i vores institution. De lægger op til ensartethed og en mere stringent og ikke nødvendigvis meningsgivende normering. Alle institutioner bør have højst tænkelig/mulig normering, men alle børn behøver ikke nødvendigvis samme normering. Der kan være børn med særlige behov, sproglige udfordringer eller børn som færdes i livskriser, og i sådanne sammenhænge bør det kunne være mere fleksibelt, mere institutions-vurderet og ikke afgjort af hvad der står i en model. Det der giver mening er en fagligt funderet medarbejdergruppe som formår at tage udgangspunkt i den nuværende børnegruppe og arbejde ud fra, omkring og med det. Det ser vi bedst vil kunne understøttes og bevares ved model nr 2, hvorfor det er den model vi anbefaler. Mvh Forældrebestyrelsesformand Laura R. Boesdal Forældrebestyrelsesnæstformand Magnus K. Nielsen Forældrebestyrelsesmedlem Mikkel Andersen Forældrebestyrelsesmedlem (Suppleant) Lise Højlund

Læs høringssvar fra Laura Roesen Boesdal

Indsendt af:

Mark Burvad

Dato: 28. august 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Klynge NB G ved Forældrebestyrelsen, LokalMED og Lederteamet.

By:

København

Postnr.:

2100

Høringssvar til ny budgetmodel for dagtilbud. Forældrebestyrelsen, LokalMED og Lederteamet i klynge NB G har følgende høringssvar. Ved et konkret valg mellem økonomimodellerne i høringsmaterialet, ønsker vi model 2, samt at udsathed beregnes ved ESCS. ESCS og beregning af udsathed og behov for pædagogisk fagligunderstøttelse Der er enighed i vigtigheden af fortsat at have midler, der deles ud med en fordelingsnøgle, der tager hensyn til hvor udsatte man forventer at børnegruppen er. Vi bakker om op den foreslåede ESCS-beregning. At vi ikke mere skal benytte beregningen ved Sociale Normeringer, da beregningsmetoden kan udløse relative store beløb ud fra få børn, men at der fremover i stedet benyttes ESCS for dermed at få en mere gennemsnitlig beregning af udsathed og dermed behovet for yderligere pædagogisk fagligunderstøttelse. Fastholdelse af matrikelbeløb Der er ekstra udgifter ved at have flere matrikler, fx er der behov for mere inventar eksempelvis vaskemaskiner, tørretumblere mv., der er udgifter til flere personalestuer og kontorer, der skal købes dobbelt ind af mange ting. Det kræver ligeledes flere personaleressourcer i ydertimerne at åbne og lukke på flere matrikler, derfor ønsker vi at fastholde matrikelbeløbet. Pengene bør følge børnene 100 % Forslaget i model 1, hvor man på forhånd fordeler 30% af pladsprisen i forhold til forventning om antallet af børn, vil give en skævvridning i forhold til hvor mange penge man får pr. barn. Får man flere børn i løbet af året, end det bevillingen bygger på, falder det gennemsnitlige beløb pr. barn, og det giver slet ikke noget økonomisk incitament til at indskrive flere børn, vi ønsker ikke at modtage flere børn til 70 % af pladsprisen. Samtidig vil det lavere gennemsnitlige beløb pr. barn kunne have indvending på kvaliteten de pædagogiske muligheder disse steder Får man derimod færre børn end det bevillingen bygger på, stiger det gennemsnitlige beløb pr. barn. Institutionerne/klyngen har været vant til at styre økonomien ved at økonomien afhænger af det til enhver tid indmeldte barn – med de udsving det kan give – og det kan vi godt styre ud fra, og vi mener også, at det er det mest rimelige for driften af institutionerne og hensynet til flere børn ved indskrivning. Denne model 1 vil derfor skævvride mængden af ressourcer der er til det enkelte barn, alt efter hvad prognosen var ved årsskiftet. Ledelse Vi kan være bekymrede for at specificeringen af beløb vedrørende ledelse kan give anledning til udfordringer. Vi mener at ledelsesopgaven er for kompleks til at den alene kan koges ned til en matematisk beregning. Der har tidligere været en sådan model – ved klyngernes oprettelse i 2011 - hvor forventningen var, at den pædagogiske leder skulle præstere timer på stuerne. Dette skabte et dårligt arbejdsmiljø for lederne, da de ikke oplevede at de havde tid i overskud fra deres ledelsesarbejde til også at være stuepædagog. Vi foreslår i stedet, at det er klyngelederen der beslutter hvordan ledelsesressourcerne bliver anvendt mest hensigtsmæssigt i klyngen, herunder at have faglig ledelse tæt på praksis. Fysiske kompensationer bør fastholdes som i dag Fysiske kompensationer ønskes bevaret, da økonomien ved de fysiske kompensationer giver mulighed for at opveje de ulemper der er i bygninger hvor det er nødvendigt med ekstra personaleressourcer for at udøve en helt almindelig praksis. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen, LokalMED og Lederteamet i klynge NB G

Indsendt af:

Thomas Reibke

Dato: 28. august 2023

Svarnummer:

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Kære politikere det er vigtigt at i peger på model 2. Det er den eneste måde små institutioner kan overleve. Det var et vigtigt valg for os som familie da vi valgte en lille børnehave. Det var den vigtigste anbefaling fra vores vuggestue pædagoger.

Indsendt af:

Kirsten Gunvor Løth

Dato: 28. august 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

LFS, Landsforeningen For Socialpædagoger

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Høringssvar fra LFS, Landsforeningen For Socialpædagoger, vedr. ny budgetmodel for dagtilbud LFS er enig med Børne- og Ungdomsudvalget i, at der er behov for at kaste et gevaldig kritisk blik på den nuværende budgetmodel. Der er truffet en del politiske beslutninger både i København og på Christiansborg, siden den nuværende budgetmodel blev vedtaget, som har betydning for, hvordan vi fordeler pengene retfærdigt. Aftalen om minimumsnormeringer, beslutningen om øget ledelse og beslutningen om, at institutioner fremover skal være på fem til syv grupper har afgørende betydning for, hvordan man fordeler de knappe midler. Den nuværende budgetmodel er til ulempe for store institutioner, og det er ikke rimeligt, at medarbejdere og ledere i store institutioner skal stilles dårligere, fordi Københavns kommune har få grunde til rådighed og dermed er nødt til at bygge større end tidligere. Den nuværende budgetmodel blev vedtaget, da man etablerede klyngestrukturen. Dengang skulle budgetmodellen blandt andet skabe incitament til at indgå i større enheder, sikre mere ensartet pladspris samt genkendelige principper for budgettildeling. Man gjorde op med de meget høje grundbeløb, hvor institutioner, der for eksempel havde vuggestue, børnehave og fritidshjem på samme matrikel, fik grundbeløb for hver institution og dermed havde fordelen at være samlet på en matrikel. De blev overkompenseret set i forhold til institutioner, der var mindre. På det tidspunkt var der desuden mangel på institutionspladser i Københavns Kommune, så budgetmodellen skulle sikre, at man samlet set bevarede den kapacitet, der var, mens man ventede på udbygning af området. Herfra hvor vi står I dag er situationen en anden. Børnetallet er stadig stigende i København, selv om det stiger mindre end forventet. Der er udbygget i stor stil, og der forventes ikke kapacitetsudfordringer på byniveau, hvilket er godt. Samtidig er der dog specifikke områder, hvor klynger og institutioner er ramt af enten ledig kapacitet eller manglende mulighed for at åbne nye dagtilbud på grund af rekrutteringsudfordringer. Det har meget stor betydning for de ledere og medarbejdere, der risikerer at skulle omplacere medarbejdere. Det har tillige betydning for byens forældre og kommunen, hvis København ikke lever op til pasningsgarantien. Den virkelighed er Børne- og Ungdomsudvalget nødt til at forholde sig til, når der skal vedtages en ny budgetmodel. Udvalget har indlagt som præmis, at der skal træffes beslutning om en budgetmodel, der skaber større forudsigelighed og gennemsigtighed i institutionernes økonomi. Forudsigeligheden hænger sammen med, hvor mange penge man binder i institutionerne på forhånd. Gennemsigtigheden handler om, at det er tydeligt, hvor mange penge der er til at ansætte ledere og medarbejdere i de enkelte institutioner. Med de foreliggende tre modeller vægter gennemsigtighed højere end forudsigelighed for LFS. Derfor peger LFS på model 3. Nødtvungent på model 1. LFS kan ikke bakke op om model 2, da den grundlæggende set ikke ændrer på den nuværende budgetmodel. Omfordeling er altid svær, fordi nogen får, og nogen mister. Budgetmodeller er politiske og afspejler direkte, hvad man politisk vægter. De er aldrig objektivt retfærdige eller uretfærdige. Men de kan tilgodese de mange eller de få. En ny budgetmodel skal vise, hvad Børne- og Ungdomsudvalget vægter Når LFS bakker op om Model 3 - nødtvungent Model 1 - så er det, fordi de vægter forudsigelighed og gennemsigtighed forskelligt. Begge modeller er afhængige af, at der er tæt opfølgning mellem pladsanvisning og de lokale ledere, så det budget, der tildeles børn ud fra, er så tæt på det faktiske antal børn, der ender med at indskrives. Forskellen på modellerne viser, hvad man politiske vægter. Model 1 understøtter, at der er mindre pladsafregning, når institutionerne ikke får det antal børn, som forventedes ved budgettildelingen. Til gengæld får institutionerne lidt mindre, hvis de indskriver flere børn end forventet. LFS bakker op om en model, der ikke skaber incitament til at indskrive flere børn end forventet. Model 1 binder flere penge ude i institutionerne på forhånd. Det betyder i praksis, at der vil være institutioner, der får penge for børn, der reelt set ikke bliver indskrevet. Der er altså mere forudsigelighed for institutioner, der er ramt af faldende børnetal. Til gengæld vinder man mindre med denne model ved at indskrive flere børn, end der er udmeldt budget til. Dermed får institutioner, der på grund af pasningsgarantien presses til at indskrive på grund af manglende kapacitet, til gengæld mindre end i dag. Så Model 1 skaber mere forudsigelighed for nogle, men også uretfærdighed for andre. Model 3 har en højere pladspris, og grundprincippet er, at pengene følger børnene. LFS bakker op om princippet om, at mest muligt skal på pladsprisen. Det skaber gennemsigtighed for ledere, medarbejdere og forældre. Det er tydeligt hvor mange penge, der er pr. barn. Det er et godt princip, for et barn er et barn, og en medarbejder er en medarbejder, når der skal fordeles penge til normeringer. Ulempen ved denne model er, at pladsafregningen bliver større, hvis man har færre børn end forventet. Den skaber dermed mindre forudsigelighed, men større retfærdighed. Der er en risiko for, at konsekvenserne for udviklingen i børnetallet i København lægges ud på den enkelte institution. Det er et problem, fordi man som leder ikke sidder med det store overblik over andre institutioners udfordringer med kapacitet eller faldende børnetal. Og det er lederne heller ikke sat i verden for. Det er derfor bydende nødvendigt, at der udarbejdes meget præcise prognoser i samarbejde med pladsanvisningen for udviklingen i børnetallet i institutionen og bydelen. Det skal ikke være den enkelte leders ansvar. I vores optik er der ingen af modellerne, der er perfekte. De understøtter forudsigelighed og gennemsigtighed med forskellig vægt. Model 1 har dog et element af uretfærdighed, som LFS ikke kan bakke op om. Opsamlende bemærkninger Udvalget skal dermed tage stilling til - hvis der ikke skal ændres i nogen af modellerne - om man vil vægte gennemsigtighed eller forudsigelighed. LFS vægter i den henseende gennemsigtighed over forudsigelighed, da institutionerne i Model 1 kan få budget for børn, der reelt ikke bliver indskrevet. Model 3 skaber gennemsigtighed og fastholder særbevillinger til de institutioner, der har de største udfordringer med fysisk adskillelse. Flertallet af institutioner vinder dermed på anden vis via den højere pladspris. Det er LFS’s vurdering, at klyngelederne og de pædagogiske ledere forsøger på bedste vis at undgå store pladsafregninger i den nuværende model. Det incitament understøttes bedst i model 3, da den høje pladspris betyder større pladsafregning. LFS mener, at beslutningen om den dialogbaserede pladsanvisningsmodel understøtter en mere præcis vurdering af, hvad det bydækkende behov er. Og dermed hvor der er behov for at justere op eller ned. • LFS er enig i, at småbørnspladserne skal omlægges til vuggestuepladser. Prisen for et vuggestuebarn skal være præcis det dobbelte og ikke ’lidt mere end det dobbelte’, hvis det skal leve op til en tildeling med princippet en medarbejder til hhv. tre og seks børn. LFS bakker derfor op om, at småbørnspladserne nedlægges, og at midlerne omfordeles. • LFS er enig i, at ledelse skal fremgå entydigt af budgettildelingen og dermed være en særskilt budgetpost. Der skal desuden ikke pladsafregnes på ledelse. • LFS er enig i, at det er mere retfærdigt at tildele sociale normeringsmidler efter ESCS-modellen og er derfor enig i, at puljen ”Mere pædagogisk personale” nedlægges og håndteres entydigt i en bevilling. • LFS mener, at en budgetmodel med den højeste pladspris er entydigt afhængig af, at dialogen mellem klynger, institutioner og pladsanvisningen fungerer. Den skal leve op til den politiske ambition om, at forældre får tidligere besked, og at institutionerne på sigt dermed kommer til at skulle pladsafregne mindre, fordi der er sammenhæng mellem det budget, institutionerne har fået udmeldt og det faktiske antal indskrevne børn. På vegne af forretningsudvalget i LFS Alt godt Kirsten Gunvor Løth Landsforeningen for Socialpædagoger

Indsendt af:

FOBU - paraply for selvejende og private daginstitutioner

Dato: 28. august 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

FOBU

By:

København

Postnr.:

1674

Høringssvar vedr. ny budgetmodel i Københavns kommune, anden høringsrunde FOBU bakker op om behovet for en ny budgetmodel, der skaber tydelige retningslinjer, idet den nuværende model igennem mange år har været udsat for justeringer og tilføjelser, der gør den uigennemsigtig. FOBU tilslutter sig derfor ønsket om at få tydeliggjort de styringsprincipper, der ligger til grund for fordelingen af midler, da det vil gøre processerne enklere og mere gennemsigtige for alle involverede parter. Samtidig gør vi opmærksom på vigtigheden af at udforme en model, der understøtter det mangfoldige tilbud af institutionsformer, der også efterspørges fra forældre og politikere. Vi vil benytte lejligheden til at anerkende kommunen for at fastholde den samlede budgetramme til dagtilbudsområdet således, at der udelukkende er tale om en tilrettelæggelse af fordelingen af de eksisterende midler. Samtidig er vi meget positive overfor beslutningen om at indfase en ny model over en treårig periode. Vi vil dog opfordre til at være meget opmærksom på, at hele området er under stort pres, så kommunen bør holde et skarpt øje med de enkelte institutioner under indfasningen og følge godt med i, hvilke konsekvenser, der viser sig i de enkelte institutioner. Model 2 er mest fair pga. de fastlagte elementer i modellen FOBU anbefaler, at politikerne vælger at gå videre med model 2, fordi den skaber den største stabilitet for institutionerne, da færre budgetforhold kan ændre sig i løbet af et budgetår. Model 1 og 3 er efter vores mening født med den udfordring, at bevillingen kan ændres løbende, hvilket giver usikkerhed og risiko for, at man løbende skal ud og finde penge for at dække huller. Model 2 fastholder et grundbeløb, der er uafhængig af børnetallet. Det betyder, at også små institutioner har mulighed for at bevare fuld ledelse i huset. Samtidig bevarer modellen grundlaget for institutioner med flere matrikler. Et andet argument for model 2 er, at de fysiske kompensationer fastholdes. Dette understøtter et ensartet serviceniveau på tværs af institutioner uanset vilkårene for institutionens fysiske rammer. Dette er ligeledes med til at fastholde et varieret udbud af forskellige institutioner i København. Mvh. FOBU, Enghavevej 31, 1. sal, 1674 København V.

Læs høringssvar fra FOBU - paraply for selvejende og private daginstitutioner

Indsendt af:

Kasper Nielsen

Dato: 25. august 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Forældrebestyrelsen til Klynge A i Brønshøj/Husum

By:

København

Postnr.:

2700

Til forvaltningen Forældrebestyrelsen er glade for igen at kunne give bemærkninger til en ny budgetmodel. Vores bemærkninger til den justerede model i forhold til første høringsrunde følger nedenfor. Forældrebestyrelsen er meget glade for, at elementet med at opdatere beregningsgrundlaget og udmøntningen af bevillingen til sociale normeringer fastholdes. For os at se er dette det væsentligste og mest positive aspekt ved modellen. Derfor vil vi også gengive et uddrag af vores første høringssvar netop vedrørende dette element: Vi tror på, at anvendelsen af ESCS-metodikken i langt højere grad end det er tilfældet i dag, vil sikre, at institutioner med en stor andel af børn med fx sproglige udfordringer, vil få den økonomiske hjælp og sikkerhed, som er nødvendig for at prioritere den pædagogiske kvalitet, som børnene har brug for. Institutionerne i vores klynge hører til dem, der har en større andel af børn med sproglige og sociale udfordringer. På trods af dette har dele af klyngen alligevel tidligere oplevet, at få nedjusteret budgettet for sociale normeringer betragteligt under den nuværende budgetmodel, nærmest fra den ene dag til den anden med fyring af personale til følge. Sådanne mekanismer er meget uhensigtsmæssige for institutioner i de mere udsatte dele af kommunen, da det har en afledt effekt på børnenes videre færd i folkeskolen også. En stor andel af børnene der går i Klynge A går videre i folkeskole på henholdsvis Korsager Skole og Tingbjerg Skole, og der er ingen tvivl om, at børnenes faglige og mentale trivsel i skolen er betinget af, at de i deres tid i daginstitution har fået den eventuelle støtte de har behov for. Vi tror på at den nye model vil være en væsentlig forbedring af den økonomiske prioritering af netop denne støtte. Slutteligt vil vi bemærke, at det er fornuftigt at der opereres med en indfasningsplan, der gør det nemmere for alle institutioner at vende sig til de nye vilkår der følger af den nye budgetmodel. I ønskes en god dag. Mvh Forældrebestyrelsen til Klynge A i Brønshøj/Husum

Indsendt af:

BUPL Hovedstaden

Dato: 23. august 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

BUPL Hovedstaden

By:

København S

Postnr.:

2300

BUPL Hovedstadens høringssvar fremendes i vedlagte fil.

Indsendt af:

Liv Underdal

Dato: 23. august 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Klynger Indre By / Østerbro - BUF

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Underskrivere på nedenstående høringssvar, hvor Model 3 anbefales er: Liv Underdal – Klynge IBØ D Rikke Buron Richter – Klynge IBØ E / Klyngen ved Trianglen Trinemai Rosefine Vinnifred Østergaard – Klynge IBØ F June Kampmark – Klynge IBØ I Katia Dahl Bøgvad – Klynge IBØ J / Øbrobørnene Høringssvar Model 1 – Anbefales ikke Intentionen om mere forudsigelige budgetter i ny budgetmodel vil i sidste ende betyde at økonomien ikke længere følger børnene som den gør i dag. Det vil nemlig kun være hovedparten af midlerne der fortsat følger det enkelte barn med en tilpasning af institutionernes budget i løbet af året, efterhånden som børn meldes ind og ud. Børn indmeldt i den aftalte grundbevilling vil give den fulde pladspris Børn indmeldt udover den aftalte grundbevilling vil blive afregnet med en reduceret pladspris. I praksis vil det betyde: Dårlige økonomiske forhold for børnene – indmeldelse af flere børn end der er tildelt i den aftalte grundbevilling kommer til at gå udover allerede indmeldte børns rammer og vilkår, da flere børn skal trives, dannes og udvikles for færre penge. Forældrepartnerskabet svækkes, da vi ikke længere kan være fleksible ift. forældrenes behov og ønsker. Vi ønsker at pengene fortsat kommer til at følge børnene som de gør i dag, med den fulde pladspris, med de muligheder det indbefatter i et fleksibelt samarbejde med pladsanvisningen – og det understøtter denne model ikke. Model 2 Understøtter små enheder - Små enheder er yderst sårbare – både ift. faglige kvalitet til effekt for børnene og arbejdsfællesskabet – men de er yderst populære hos forældrene Model 3 – Anbefales Pengene kommer til at følge børnene som de gør i dag, med den fulde pladspris, med de muligheder det indbefatter i et fleksibelt samarbejde med pladsanvisningen og forældrene. Modellen understøtter ikke de forskellige vilkår den enkelte enhed er underlagt med baggrund i bygningsmassen. Da enheder med adskilt legeplads og udflyttere stadig vil få fysisk kompensation tænker vi at det vigtigste fastholdes. Enheder med flest børn i udsatte positioner understøttes i denne model, hvilket vil skabe gode muligheder for tidlig indsats med bedst mulig effekt for børn i udsatte positioner Der er ingen bekymringer omkring manglende grundbevilling til pædagogisk personale, da vi arbejder vedholdende for at være højkvalitetsdagtilbud: ”Uddannet personale har positiv betydning for kvaliteten i dagtilbud” – EVA. Dermed vil klyngeledelsesteamets mål være at ansætte uddannet personale til effekt for børnene.

Søgefelt

Del

Ny budgetmodel for dagtilbud - høring nr. 2

Høringsfrist:

Sider