Oprettet: 30. august 2023
Svarnummer:
22

Indsendt af

Emilie Katrine Friis

Postnr.

2100

By

København ø

Høringssvar

Jeg har læst de tre budgetmodeller, der er lagt op til fra Københavs kommunes side, og som jeg læser det, vil både model 1 og 3 reelt være en afvikling af de små institutioner i København. Det vil efter min opfattelse være en katastrofe, og jeg håber derfor virkelig, at Københavns Kommune vil vedtage model 2.

Vi er i dag i en situation med massiv mistrivsel blandt børn og unge. Det kan der være mange forklaringer på og årsager til, men som mor til 4 børn er jeg slet ikke et øjeblik i tvivl om, at en del af løsningen ligger i de små institutioner.

Jeg har prøvet at aflevere børn i både en stor - og på papiret velfungerende  og populær institution - og i små enheder. Selvom den lille børnehave vi flyttede vores ældste datter til i 2012 (Rosenborg Frihavn afd I) fremstod med snævre fysiske rammer og måske ikke helt up to date, så gik der ikke lang tid, før vi erfarede, at den nærhed, tryhed og omsorg der blev tilbudt her, aldrig kan matches i den store institution.

Vores datter havde siden sin børnehavestart udviklet en udtalt generthed og fik pludselig problemer med at tisse i bukserne (hun havde ellers været renlig siden hun var 2 år). Efter 14 dage i den nye (lille) børnehave løb hun glad ud og åbnede døren, når vi fik gæster og hun havde ikke flere uheld. Jeg spurgte hende til det, og hun svarede "i den nye børnehave er der kun ét toilet, så jeg ved altid, hvor jeg skal gå hen. Og jeg kender alle de voksne, så jeg er slet ikke bange for at spørge om hjælp". Det vi voksne ser som kvalitet, er ikke altid det afgørende for det lille barn. For små børn er forudsigelighed, nærhed og tryghed meget vigtigere end imponerende fysiske rammer.

Hvis man har brug for mere end mine anekdotiske personlige erfaringer til at underbygge en politisk beslutning kan jeg anbefale  rapporten "Pædagogsik kvalitet i store og små daginstitutioner" udarbejde af Grethe Krag-Müller, lektor og Charlotte Ringsmose, professer og psykolog - begge ved institut for uddannelse og Pædagogik (DPU) (rapporten kan ikke vedhæftes pga. filstørrelse. Men den er offentlig tilgængelig på Ebog_-_Paedagogisk_kvalitet_i_store_og_smaa_daginstitutioner_-_feb_2015_-_web.pdf (au.dk)).

Forskerne konkluderer, at der ikke bør være mere end 50 - 70 børn i en daginstitution. I forbindelse med udgivelsen af rapporten, udtalte den ene forfatter, at den stigende tendens til større og større institutioner "er dybt bekymrende og uhensigtsmæssigt både for barnet og for samfundet. Jeg håber virkelig, at kommunerne tager vores undersøgelse til sig" (Jyllands Posten den 2. marts 2015).  

Der er ingen, der kan bygge på et skrøbeligt fundament, og årene i vuggestue og børnhave er måske de vigtigste i et barns liv. Det ville klæde politikerne at gå forrest med denne forståelse og vedtage en budgetmodel, der sikrer de små instituioners overlevelse i Københavns Kommune. Det vil også i længden være den "billigste" løsning, da en tryg start på livet vil give færre problemer - og kommunale støttetimer - senere i livet.

Endelig opfordres kommunen til at tage med i sine overvejelser, at de små institutioner varetager en vigtig opgave med at rumme og inkludere børn med særlige behov. Hvis de små institutioner reelt afvikles ved model 1 eller 3, vil der skulle oprettee nye enheder til denne (støt stigende) børnegruppe.