Høringssvar vedrørende Ny budgetmodel for dagtilbud - høring nr. 2

Høringssvar fra bestyrelsen i A Klynge D: 

I A klynge D har vi besluttet at komme med nogle kommentarer til de enkelte modeller. Vi ønsker ikke at pege på én enkel model som den rigtige løsning. 

Generelt oplever vi at det er meget svært at gennemskue de reelle konsekvenser for klyngen og hver enkel institution i hver model. Vi ser umiddelbart både fordele og ulemper ved alle tre modeller. 

Vi hæfter os ved at den største ændring på tværs af alle tre modeller er ændring  i grundpakken hvor måden man opgør sociale normeringer på ændres. Vi kunne godt ønske os at det var mere tydeligt, hvilke tanker der ligger bag den nye måde at opgøre de sociale normeringer på. Vi kan frygt, at den nye måde at beregne dette på kan skabe mere ulighed end lighed. 

• Model 1: 

Model 1 virker til at give god økonomisk forudsigelighed idet der er tale om en grundbevilling. Hvilket umiddelbart synes positivt. Vi hæfter os dog ved at pladsprisen samtidig falder betragteligt og at dette kan resultere i stor økonomisk usikkerhed ud over grundbevillingen. 

Hvis normeringen ændrer sig i løbet af et år vil man vel derved komme til at stå i en udfordring i forhold til om man har økonomi til at tage børn ind som man ikke havde forventet. 

Model 1 virker til at være positiv for de institutioner som har stabilt børnetal, mens de institutioner som kæmper med at få pladserne fyldt op fortsat vil have store udfordringer. 

Hvis ønsket er at komme nogle skævheder til livs, vil vi opfordre til at der er fokus på om man med model 1 kan risikere at etablere nogle nye skævheder og man derved ikke kommer det egentlige problem til livs. 

• Model 2:

Model 2 virker umiddelbart til at lægge sig mest op af den nuværende budgetmodel. Vi hæfter os dog ved, at der vil blive skabt noget mere gennemsigtighed i budgettet da der ikke vil være lige så mange puljer. Model 2 synes umiddelbart som den bedste løsning for de mindre institutioner. 

• Model 3:

I denne model ser det ud til at institutioner som har børn med særlige vanskeligheder får nogle flere økonomiske midler, hvilket er positivt, men det anbefales at der er opmærksomhed på om det kan risikere at skabe udfordringer for de øvrige børn. 

Vi hæfter os ved at institutioner med flere matrikler vil blive ramt idet der ikke er en grundbevilling for hvert hus. Hvilke tanker lægger bag dette? Hvad er incitamentet for at gøre dette? Er det fordi man finder det uhensigtsmæssigt med flere små matrikler?