Luftfoto med markering af Middelalderbyens afgrænsning

Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen

Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen skal balancere de mange hensyn og skabe rammer for mindre biltrafik og bedre hverdagsliv.

Høringsfrist:

26. september 2022
Indsendt af:
C. T. Høj
Dato: 22. juli 2022
Svarnummer:
60
By:
København
Postnr.:
1208
Min læsning er: Kbh K bliver fremover et område, der skal besøges, men ikke bebos - af andre end mennesker, der udelukkende kan klare sig med cykel og offentlig transport. At nedlægge over halvdelen af de (i forvejen få) eksisterende p-pladser i et ryk, virker skudt helt over målet. Og mere udeservering er en trist erstatning for mindre trafikstøj. Man kan kun håbe (men ikke af planen se), og der vil blive gjort plads til flere biler på den normale p-licens i de eksisterende P-huse (fx Israls plads), eller om der fremover også som oftest vil være "ingen ledige pladser". 
Læs høringssvar fra C. T. Høj
Indsendt af:
Lise Frandsen
Dato: 20. juli 2022
Svarnummer:
59
Virksomhed / Organisation :
Frandsen Optik
By:
København V
Postnr.:
1552
Jeg er selvstændig optiker og driver en butik i Vester Voldgade hvor kunder med specielle synsudfordringer kommer til os.  Det er forståligt at man har ønsker en mere grøn by og der skal også tænkes grønt, men udgangspunktet med bare at fjerne p pladser for de mennesker, pontintielt handlende, folk der også gerne vil besøge og trakteres i deres storby, den finder jeg at for lidt visiomær og kun positivt for de beboere der bor i Københavns middelalder by. Man ved i dag at mange af de pladser der dagligt er optaget, er biler som tilhører beboere i byen og som ofte ikke er ude at køre i flere dage. Det kunne være interessant at man tilbød underjordiske P-huse til Københavnerne. Der kunne man for en årlig afgift parkere sin bil så længe man ville i disse p-huse. Parkering på gaden vil kræve time parkering for både beboere og udefrakommende.  Udefrakommende som ofte bor i provinsen med knap så mange mulighed for offentlig trafikløsning, folk der har flere møder på en dag hvor en bil er en nødvendighed, handicappede hvor en bil er nødvendig, en familie med klapvogn og oppak..... København bør være tilgængelig for udefrakommende så vi ikke skaber en Dybrovnik, som bliver en skal med kun souvenierbutikker mm. da det simpelthen bliver for besværligt at besøge vores storby. Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af at biler ud af byen løser alt. Det er ikke ordentlig gennmetænkt hvis også vores by skal have liv og menneskelig diversitet
Læs høringssvar fra Lise Frandsen
Indsendt af:
Hanne V. Moltke, Formand
Dato: 11. juli 2022
Svarnummer:
58
Virksomhed / Organisation :
Andelsboligforeningen Sankt Peder
By:
København K
Postnr.:
1453
Vi har i andelsboligforeningen Sankt Peder drøftet byrums- og trafikplan for Middelalderbyen og er meget positive overfor de forslag, der er fremsat. Vi er selv afhængige af at bruge bil - fx i forhold til kørsel med børn og i sommerhus - men har fundet os godt tilrette med diverse delebilsordninger og midlertidig billeje. Vi er meget positive over udsigten til at få færre parkerede biler i området. Naturligvis skal handicapkøretøjer og håndværkerbiler kunne komme frem og have mulighed for at parkere - måske skal de endda tilgodeses mere end for nuværende. Men ellers støtter vi tankerne om, at P-huse skal dække en stor del af det øvrige behov - som vi godt kan se er til stede hos dem, der er afhængige af at have en bil forholdsvis tæt på bopælen.  Vi ønsker ikke området "tivoliseret", men kunne ønske os cykelgader og også mulighed for cykelparkering, ikke mindst for dem, der er afhængige af ladcykler og cykler til transport af ting. Vi er også positive overfor ideerne med mere grønt i Middelalderbyen. Og for ideerne om at brolægning afdækkes eller genetableres - meget gerne med de flade brosten, der med held er lagt mange steder. Mange hilsner Andelsboligforeningen Sankt Peder  
Læs høringssvar fra Hanne V. Moltke, Formand
Indsendt af:
Grønnegade Kvarters Beboerforening
Dato: 10. juli 2022
Svarnummer:
57
Virksomhed / Organisation :
gkbf.dk
By:
København K
Postnr.:
1104
I Ny Adelgade ønsker ejeren af værtshuset Palæ Bar og cocktailbaren Bar Deco, der ligger side om side, at parkeringspladserne nedlægges til fordel for udeservering. Udover at rykke værtshuset og cocktailbaren ud på gaden, så vil ejeren gerne bruge Ny Adelgade til koncerter, festivaler, markeder m.m. - med værtshuset og cocktailbaren som arrangør, naturligvis.     En lukket gade er kort sagt lig stor profit for værtshus - og barejeren. Vedkommende har endvidere opnået politisk (SF) støtte til sit projekt, fordi det indebærer nedlæggelse af p-pladser og opsætning af et par plantekasser. For beboerne vil realiseringen af projektet imidlertid have katastrofale konsekvenser.  Som det allerede er tilfældet pt. med den udvidede udeservering (ligesom i 2020), så betyder nedlæggelsen af p-pladser til fordel for et værtshus og en bars udeservering: infernalsk larm, der dag og nat konstant overskrider gældende grænseværdier beboere, der ikke kan opholde sig i eget hjem eller sove om natten kraftig stigning i mængden af affald, urin og opkast i porte og gårde utryghed for gadens beboere  Grønnegade Kvarters Beboerforening (GKBF) hører enstemmigt fra medlemmerne, at de frygter, at den planlagte nedlæggelse af p-pladserne i Ny Adelgade vil gøre den udvidede udeservering (jf. Covid 19 særtilladelse) permanent. Udover at mange beboere er afhængige af en bil, så kan de ikke leve under de gældende vilkår, hvor nattesøvn ofte først er muligt kl. 3 om natten og hvor det første, man træder i om morgenen, er glasskår og opkast ved ens hoveddør.    Hvad angår høringssvar nr. 45, bemærker vi, at Birgitte Muncks holdninger ligger meget fjernt fra øvrige beboeres og fra de tilbagemeldinger, vi modtager som beboerforening. Birgitte Muncks holdninger er ej heller i overensstemmelse med, hvad Københavns Kommune og Københavns Politi har konstateret ved deres talrige tilsyn med værtshuset og cocktailbaren.    Grønnegade Kvarters Beboerforeninger anmoder Københavns Kommune om at sikre tålelige vilkår for beboelse i Middelalderbyen og derfor: bevare p-pladser med beboerlicens IKKE nedlægge p-pladser til fordel for udeservering
Læs høringssvar fra Grønnegade Kvarters Beboerforening
Indsendt af:
Steen Iben Rasmussen
Dato: 7. juli 2022
Svarnummer:
56
By:
København
Postnr.:
1165
By-rums og trafikplanen er drevet af et ideologisk men desværre også meget virkelighedsfjernt tankegods, hvor fjernelse af mindst 70% af parkeringspladserne i området gør det umuligt for os beboere at opretholde en normal tilværelse. Man ønsker at presse os til kun at anvende kollektiv trafik, men det er jo ikke realistisk, og enormt bagstræberisk. Vi anvender allerede nu kollektiv trafik i den udstrækning det overhovedet er muligt, da parkering i nærheden af bopæl er en illussion. Søgning efter en parkeringsplads kan i forvejen godt kan tage en halv times tid. I får en smuk, hel død by ud af dette initiativ, og de borgere som for alvor bidrager til den kommunale skattekasse jager I ud af byen. Kig til Lyon, som også har en bilfri middelalderby. Alle beboere der er sikret egen parkeringsplads lige udenfor den bilfri zone, og så er det jo til at leve med. Men i Kbh. kommune etablerer man ikke sådanne løsninger for borgerne. Strategien her er bare at gøre det så uudholdeligt som muligt, det er der ikke meget vision over.     
Læs høringssvar fra Steen Iben Rasmussen
Indsendt af:
Jacob Lønfeldt
Dato: 7. juli 2022
Svarnummer:
55
By:
København K
Postnr.:
1165
Det lyder fantastisk at få bedre forhold for fodgængere og cyklister i Middelalderbyen, og at få reduceret udefrakommende biltrafik. Jeg synes hele middelalderbyen burde gøres bilfri hurtigst muligt, således at kun strengt nødvendig varelevering og beboerkørsel er tilladt. Det ser man med succes mange andre steder i Europa, hvor fx Rom og Pisa har centrale middelalderbydele helt lukket for uvedkommende trafik. I planen er jeg særligt glad for at se Nørregade få bredere fortorv og bedre forhold for cyklister. Det er i dag en livsfarlig vej at færdes på, hvilket er særligt problematisk for de mange skolebørn, som hver dag sætter livet på spil, når de bl.a. går til og fra Skt. Petri Skoles lokaler i Nørregade og Larslejstræde. Jeg synes dog, at det er uklart i planen hvad Nørregades nye status som "cykelgade" betyder i praksis. Det lyder som om der stadig vil være biltrafik? Jeg håber denne biltrafik vil blive reduceret til det absolut nødvendigste, dvs. varelevering og strengt nødvendig beboerkørsel, og at det ikke fortsat vil være muligt for udefrakommende bilister at race op og ned af gaden for sjov, hvilket man ofte ser i nattetimerne torsdag-lørdag.  Samlet set en god plan for Middelalderbyen, der med fordel kan gøres endnu strammere for udefrakommende trafik!
Læs høringssvar fra Jacob Lønfeldt
Indsendt af:
Martin Boberg
Dato: 7. juli 2022
Svarnummer:
54
Virksomhed / Organisation :
Diction ApS
By:
København K
Postnr.:
1457
Vores virksomhed (Diction ApS) med 12 medarbejdere har kontor på Gammeltorv 6. 1457 Kbh K. Vi kan se at i vores område bliver der nedlagt 600 parkeringspladser, hvilket er en katastrofe. Skulle planen mod vores forvetning blive gennemført er vi i Diction kommet frem til at vores kontor ikke længere vil være funktionsdygtigt hverken for kunder eller medarbejdere, og konsekvensen er at vi bliver tvunget til at flytte ud af Københavns Kommune for at overleve og i stedet flytte til eksempelvis Frederiksberg Kommune. Der må bestemt være tale om en fejl når I har angivet nedlæggelse af 600 parkeringspladser, I mener måske 60 pladser? I givet fald at der ikke er tale om en fejl så anser vi det for at være en skandale af dimensioner som ikke kun vedrører vores virksomhed, men også resten af Københavns gæster og generelt beboer som øjeblikkeligt burde få indblik i denne skandale gennem medierne.   Mvh Martin Boberg, Diction ApS
Læs høringssvar fra Martin Boberg
Indsendt af:
Berit Norup
Dato: 6. juli 2022
Svarnummer:
53
By:
Copenhagen
Postnr.:
1130
Som udgangspunkt er jeg med på en  by med mindre trafik problemer og bedre forhold for cyklister og fodgængere.  Men som beboer i indre by er det i girvejen neget svært at finde parkeringsplads til en bil man ikke Jan undvære ift job m m.  Det er næsyennumuligt, hvis man vælger at arbejde hjemme en dag da der er betaling mellem 9-17 i hverdage. Fletning af yderligere parkeringspladser er ikke en brugbar løsning for beboeren. Der må findes løsninger gor beboerenne, hvis man skal lukke noget.  Biler der ikke hører til i byen kan forbydes eller der kan laves restriktioner.  Så nej herfra 
Læs høringssvar fra Berit Norup
Indsendt af:
Hans Eggers
Dato: 6. juli 2022
Svarnummer:
52
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
By:
København K
Postnr.:
1157
Til Lise Laurberg, Tak for at bede beboerne om deres mening i indre by, således at vi alle kan trives i den dejlige gamle københavnske middelalderby.   Jeg har to forslag, som du venligst bedes tage stilling til: Som beboer og familie på 4 personer (Far, Mor og 2 børn), er det en nødvendighed, at vi har en bil til kørsel mellem arbejde og div. børne sportsaktiviteter. Der er nu kun én offentlig parkeringsplads tilbage i vores gade, Klosterstræde. Før var der 9 stk. Jeg vil derfor bede dig om at overveje, at man ikke lukker offentlige parkerings pladser for beboere og ”gulplade biler”, da de har et ærinde i middelalder byen. Evt. kunne man også overveje at lukke for de bilister, med ”op- og nedgående stolper” (samme system som på Holmen), som ikke har et ærinde i middelalderbyen.   Der kører alt for mange lastvognstog (se vedlagte) og biltrafik gennem den lille 2,2m brede Klosterstræde gade, i stedet for den store Gammel/Nytov vej, hvor de store Mova busser godt må gennemkøre. Kan du venligst også tage dette med i dine overvejelser, hvorfor man har valgt at køre den tunge lastbil trafik gennem den lille Klosterstræde gade?   Mvh, Hans Eggers  
Læs høringssvar fra Hans Eggers
Indsendt af:
Camilla Nielsen
Dato: 6. juli 2022
Svarnummer:
51
By:
København K
Postnr.:
1101
Jeg har boet i Middelalderbyen i snart 30 år. Det har aldrig været beboernes biler der har været et problem, men i stigende grad den trafik der kommer udefra af leverandører, handlende og besøgende m. fl. der giver udfordringer. Over de sidste 3 år er der blevet nedlagt rigtig mange p-pladser og det er her udfordringerne for beboerne først rigtig begynder. Jeg er enig i at byen skal være attraktiv at bo i, både for unge, børnefamilier og ældre, men på nuværende tidspunkt virker det som om at der kun bliver taget hensyn til restauranter, barer og natklubber.  Det er dem der skaber alt kaosset med larm, støj, skrald og ikke mindst usikkerhed. Hvis disse lukkede senest kl. 2 ville byen se helt anderledes og mere attraktiv ud. Jeg er meget forundret over at der slet ikke tages hensyn til os der bor i byen fra den stigende larm og den mængde affald der bliver skabt hver evige eneste dag. Og nu også mht at fratage os de sidste få p-pladser der er tilbage. I bør hellere fokusere på at få forretningslivet om dagen i gang igen, i stedet for kun at fokusere på nattelivet.  Lige nu har kommunen fjernet et meget højt antal p-pladser så der kan være udeservering. Uden at tage hensyn til at der ikke er skabt nogle alternativer for p-pladser for os der har brug for bil i dagligdagen. Der er andre steder man bør fokusere på når det kommer til unødvendig parkering. F.eks, på Kgs Nytorv holder der konstant kæmpe turistbusser, der både forstyrrer udsigten af torvet, larmer og forstyrrer. Kun så turister kan blive sat af i byens midte. Ville det ikke være muligt at afsætte dem et sted hvor busser i den grad ikke forstyrrer et meget centralt sted, som f.eks over ved skuespilhuset hvor der i forvejen er meget mere plads og færre beboere. Turisterne kan nok finde ud af at gå et par hundere m ekstra for at komme ind til Kgs. Nytorv.  Inden at der nedlægges 750 p-pladser bør der uden tvivl igangsættes en plan for hvor de 750 pladser så kan genetableres til byens beboere. I både Adelgade og Gothersgade er der jo de seneste par år blevet nedlagt et tårnhøjt antal p-pladser ved at nedlægge hele to kæmpstore p-huse og i stedet oprettet hoteller. Hvorfor indgår det ikke en byggeplan at der ved lov SKAL bygges en p-kælder når man laver disse kæmpe projekter? Jeg ville også støtte et evt. forslag om at hvis man som beboer i indre by havde en særlov til at parkere mens udefrakommende ikke har. Jeg har ikke noget i mod at skulle gå en lille afstand over til min bolig, så længe jeg ved at der er parketing når jeg kommer hjem fra arbejde.  Mvh Camilla Nielsen
Læs høringssvar fra Camilla Nielsen
Indsendt af:
Mark Kaa Andersen
Dato: 5. juli 2022
Svarnummer:
50
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
PROARK
By:
København
Postnr.:
2100
Hej, Vi ejer og repræsenterer bl.a. Grønnegade 28 og 36 og Pilestræde 48. Vi kan se i jeres forslag for Byrums og Trafikplan for Middelalderbyen 2022, at vores tre ejendomme vil blive påvirket at de potentielle ændringer. Det vi vil have specificeret er følgende: Pilestræde 48: Hvor høje bliver de forslået træer på gaden og hvor tætte på vinduerne kommer de. Gaden er i forvejen meget smal. Grønnegade 28 og 36: Der står at der opfordres til at facadebeplante, men hvad er definationen hertil og hvem skal betale for det og hvordan tænkes det at se ud?
Læs høringssvar fra Mark Kaa Andersen
Indsendt af:
Christian Leander
Dato: 5. juli 2022
Svarnummer:
49
By:
København K
Postnr.:
1169
Hej, Vil I ikke godt snart tage hensyn til beboere, som er gode skatteborgere, med egen bil. Vi har skiftet til elbil, eftersom der stort set ikke var nogen pladser, ej heller i perioder i P-huse. Det nytter ikke noget at nedlægge p-pladser - og SLET ikke at omdanne til "gågader". Jeres seneste eksperiment med træer og striber var en katastrofe - unge pissede i de hvide plastposer - og striberne i vejen var så ualmindelig grimt lavet. Der var kaos i gaderne Vi bor i Middelalderbyen, omgivet af barer som har natbevilling. Vi har brug for nattesøvn, ikke mere larm og støj, tak!  Christian Leander & familie
Læs høringssvar fra Christian Leander
Indsendt af:
Metroselskabet I/S
Dato: 5. juli 2022
Svarnummer:
48
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet I/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedlagte bilag.
Læs høringssvar fra Metroselskabet I/S
Indsendt af:
Jan Braskhøj
Dato: 4. juli 2022
Svarnummer:
47
By:
København K
Postnr.:
1204
Det er meget fint at fredeliggøre Middelalderbyen og prioritere gående og cyklende. Det vil en nedlæggemse af parkeringspladser også fremme.  Det er dog samtidig vigtigt, at det der fortsat er en rimelig chance for, at vi kan parkere vores biler indenfor en vis afstand. Muligheden for at bruge eksisterende parkeringshuse bør derfor udbygges i samme omfang. Parkeringe på Israels Plads er et godt eksempel på en god mulighed, men med de foreslåede nedlæggelser skal den mulighed udbygges kraftigt i de andre nære parkeringshuse.  Det er også meget vigtigt, at de nedlagte parkerringspladser i Middelalderbyen, ikke bruges til udeservering, der i aftentimerne bringer endnu mere støj og larm, en det der allerede er mere end rigeligt af. 
Læs høringssvar fra Jan Braskhøj
Indsendt af:
Jørgen Pedersen
Dato: 4. juli 2022
Svarnummer:
46
By:
København K
Postnr.:
1123
Byen skal i højere grad gøres attraktiv at bo i, både for unge, børnefamilier og ældre. Byen skal gøres grønnere - restauranters/cafeers udendørsarealer skal ikke opvarmes året rundt med gasvarmere. Det er ej heller grønt at holde natklubber og barer åbne til kl. 5 om morgenen - man kan sagtens nå at more sig langt tidligere på aftenen.  Beboerne i indre by har et naturligt behov for en god nats søvn, det burde stå øverst på listen over menneskerettigheder for at kunne fungere i dagtimerne. Uden beboere i alle aldre,  vil byen blive uinteressant, også for turister, og dø ud. Rengøring at byens fællesarealer,  især fortove, bør effektiviseret. Beboere skal naturligvis kunne eje en bil og kunne parkere i rimelig afstand fra deres bolig. Den megen trafik i byen skyldes IKKE beboerne, men udefra kommende trafik
Læs høringssvar fra Jørgen Pedersen
Indsendt af:
Birgitte Munck
Dato: 4. juli 2022
Svarnummer:
45
Virksomhed / Organisation :
Privat beboer
By:
København
Postnr.:
1104
Høringssvar: min mand og jeg bor i Ny Adelgade, som er en lille gade, bruges kun til gennemkørsel, ofte af alt for hurtigtkørende privatbiler. Det sidste års tid er der kommet flere og flere børn til i gaden, såvel egne som børnebørn, derfor taler vi her om et betydeligt sikkerhedsbehov, også for de ældre gangbesværede. I øjeblikket syder og blomstrer gaden, fordi, det er blevet muligt med udendørsservering. De grønne fingre hos vores forretningsdrivende er kommet i sving, til stor glæde for os beboere, andre der bare besøger gaden samt de mange turister.man samles,taler mere sammen og kommer idet hele taget hinanden mere ved. Trods restauranter og værtshuse, er man ikke plaget af støj, og de forskellige indehavere er yderst ansvarlige og samarbejdsvillige. Takket være blandt andet dem, er der skabt et fantastisk miljø i gaden. Det er vigtigt at bevare det gode, grønne og socialt fine miljø der er mulighed for i så lille en gade som Ny Adelgade. En af forudsætningerne herfor er, at gaden lukkes af for gennemkørende med undtagelse af varelevering, postudbringning, renovation og pølsevogne der kører til parkering. Håber på forståelse og handling. Med venlig hilsen Birgitte Munck og Niels Thygesen.
Læs høringssvar fra Birgitte Munck
Indsendt af:
Daniel Vesti Knuttel
Dato: 4. juli 2022
Svarnummer:
44
Virksomhed / Organisation :
Nordic Hospitality Partners Denmark A/S
By:
København K
Postnr.:
1202
Til rette vedkommende.  Min kommentar vedrører byrummet på Gammel Strand. Jeg selv driver virksomehed på Gammel Strand og er desuden i dialog med beboere og naboer. Fælles for mange er, at byrummets potentiale langt fra er indfriet. Vi var sat en attraktiv plads i sigte, til ophold og færden for fodgængere, samt en 'sivevej' til relevant trafik of logistik.  Resultatet pt. er desværre en ureguleret zone, med mangel på træer og infrastruktur til at navigere alt fra kørende, fodgængere og besøgende hos de erhvervsdrivende. Gammel Strand bruges i al for høj grad som parkeringsplads og gennemfart.  Med forhåbning om en hyggelig, afslappende og sikker Plads der kan tiltrække Københavnere og turister. De bedste Hilsner
Læs høringssvar fra Daniel Vesti Knuttel
Indsendt af:
Baste A. Christiansen
Dato: 4. juli 2022
Svarnummer:
43
By:
København K
Postnr.:
1159
Middelalderbyen lider under for meget biltrafikk. Dette går ut over både beboere, erhvervsdrivende og besøkende, og det forringer opplevelsen av å oppholde seg i området. Å begrense antallet parkeringsplasser kan hjelpe noe på situasjonen, men det er ikke det primære problemet. Det handler om gjennomgangstrafikken. Spesielt i området Skindergade, ned Klosterstræde, Hyskenstræde og Naboløs (og i sirkel rundt Gammel Strand, Nybrogade, etc.) er problemet med overdreven gjennomgangstrafikk særlig påtrengende. Problemet tiltar i siste halvdel av uken (torsdag-lørdag) og er særlig skjemmende kvelds- og nattestid. 1. Et fornuftig tiltak vil derfor være å stenge nevnte gater for gjennomgangstrafikk untatt beboerkørsel, vareleveringer og annen nyttetrafikk (taxa etc.) 2. Et minimumstiltak vil være å stenge nevnte gater for all biltrafikk mellom kl 22 og 06 hver dag. 3. Et absolutt minimumstiltak vil være å konsekvent og langt mer hyppig enn i dag håndheve trafikkloven i nevnte gater og sterkt begrense vanvidskørsel fra såkalte muskelbiler gjennom økte politikontroller.   B. Christiansen 
Læs høringssvar fra Baste A. Christiansen
Indsendt af:
Tove Stensgaard
Dato: 2. juli 2022
Svarnummer:
42
By:
København K
Postnr.:
1112
Jeg er yderst bekymret for forslag om nedlæggelse af endnu flere P-Pladser i middelalderbyen. Er man dårligt gående er det meget svært at komme til/fra sin bil - især med indkøb mv - under nuværende forhold, og det bliver jo langt fra nemmere med forslaget. Det virker faktisk som om Kommunen med den nuværende trafikborgmester gerne så, at borgere, der er i en alder og tilstand, hvor bil er nødvendigt, til at flytte ud af byen. Men vi bor der altså !
Læs høringssvar fra Tove Stensgaard
Indsendt af:
gunnar kjems
Dato: 1. juli 2022
Svarnummer:
41
Virksomhed / Organisation :
18359553
By:
København K
Postnr.:
1173
Nedlæggelse af parkeringspladser vil forringe tilværelsen for alle beboere i området, især de gangbesværede !
Læs høringssvar fra gunnar kjems
Indsendt af:
Mette Stendell Jensen
Dato: 1. juli 2022
Svarnummer:
40
Virksomhed / Organisation :
Ezanza Massage
By:
København K
Postnr.:
1165
Herfra synes vi at det er en virkelig god idé. Den tunge trafik langs Nørregade samt bilernes fart tager oplevelsen af middelalderbyen fra både cyklister og fodgængere. Hvis det stod til os, skulle gaden kun være åben for leverandører osv i et vist tidsrum, så der er plads tl de bløde trafikanter, og så man kan nyde det historiske bygninger København K.
Læs høringssvar fra Mette Stendell Jensen
Indsendt af:
Lotte Hyldahl
Dato: 1. juli 2022
Svarnummer:
39
Virksomhed / Organisation :
&SHUFL ApS
By:
København K
Postnr.:
1220
Som erhvervsdrivende i indre by ved Frederiksholms Kanal vil det være katastrofalt, at man fjerner hovedparten af de allerede få parkeringspladser i indre by. I forvejen er det meget vanskeligt for vores kunder, medarbejdere og leverandører at komme til og fra, og ved en reduktion vil vi blive nødsaget til at flytte, hvilket vil være en økonomisk katastrofe for vores virksomhed. Indre by får svær ved at fungere med færre p-pladser end der er i dag. Lav hellere først en langsigtet plan med p-huse, inden I fjerner pladserne. Vi ender med en død indre by, hvis bilerne fjernes mere end tilfældet er i dag.
Læs høringssvar fra Lotte Hyldahl
Indsendt af:
Lulla Forchhammer
Dato: 1. juli 2022
Svarnummer:
38
Virksomhed / Organisation :
Advokatfirmaet F&F I/S
By:
København K
Postnr.:
1159
Vi støtter helt op om forslaget, men har et særligt ønske om, at der gøres plads til cykelparkering på gaden. Vi ønsker at skabe en smuk gård, hvor ejendommenes beboere og brugere, kan opholde sig, i bedste romerske stil, men som det er nu, er hele gården fyldt op med cykler. Både vores og gæsters. Derfor et ønske om, at parkeringspladser til cykler tænkes med ind i forslaget. Med venlig hilsen Lulla Forchhammer
Læs høringssvar fra Lulla Forchhammer
Indsendt af:
Kraks Fond
Dato: 30. juni 2022
Svarnummer:
37
Virksomhed / Organisation :
Kraks Fond & Ove K. Invest A/S
By:
København K.
Postnr.:
1101
For os som virksomhed i Ny Østergade, er det stærkt problematisk at der igen nedlægges P-pladser. Dét gør det vanskeligt for både vores medarbejdere, kunder og leverabdører at kunne fungere. Gennemføres planen, vil vi flytte vores virksomhed ud af København og i stedet oprette nyt domicil i en forstadskommune.  Dermed går Københavs Kommune glip af både skatteindtægter og forbrug hos de øvrige erhvervsdrivende.   
Læs høringssvar fra Kraks Fond
Indsendt af:
Kira Høg Kampmann
Dato: 30. juni 2022
Svarnummer:
36
By:
København K
Postnr.:
1157
Tak for at høre os.  Det er jo en kompleks sag, hvor flere elementer skal tilgodeses. Der er beboere, butikker, kontorer, besøgende. Den tidligere testperiode var for vores gadeområder noget af et kaos. Men fint, at der tænkes i videreudvikling.  Her er vores ideer: Tiltag om mere grønt i byen, behøver ikke være på bekostning af mindre kørsel og færre P- pladser. Der kan meget gerne plantes flere træer.  Det er vigtigt for både beboere og erhvervsfolk at kunne komme til i bil og have muligheden for at læsse af og på. evt med korte P-tider som en mulighed på 1-3 timer. dertil kunne det blive en indkørsel tilladt zone for kun beboere og erhvervsfolk med adresse i området eller leverings errinder. Dette begrænser dem, der måtte komme udenbys fra og ikke har et direkte bil afhængigt errinde i indre by. Nummer plade scanner er et udemærket forslag ( set fra svar fra en anden borger) Kender ikke de statistiske tal for dette, men kunne være interessant, hvis man kunne reducere en trediedel alene på et sådant tiltag.  Nørregade er ofte meget trængt med turistbusser. Disse kunne med stor fordel rykkes ud af indre by. 
Læs høringssvar fra Kira Høg Kampmann
Indsendt af:
Henrik Sørensen
Dato: 30. juni 2022
Svarnummer:
35
Virksomhed / Organisation :
RDLA Restaurant
By:
København K
Postnr.:
1169
Som Erhvervsdrivende midt i det kaos som ”testen” af det som vi vil kalde en nedlukning af middelalderbyen, eller hvis vi skal bruge det som det officielt blev kaldt – Byrumsforsøg i Middelalderbyen i 2021, er vi nødt til at sige at der må være nogen der virkelig ønsker at det skal være umuligt og drive erhverv, samt ønsker at middelalderbyen skal være det nye in-sted for larm osv. Da man i 2021 lavede Byrumsforsøg i Middelalderbyen – Og der blev sat træer op i store poser, samtidig blev der sat bænke osv op! Alt dette for og fjerne p-pladser – Resultat - disse blev brugt stort set hele natten. Træerne blev brugt som toiletter – bænkene på og holde små spontane fester, til stor gene for dem som bor i området. Som erhvervsdrivende havde vi problemer med og få varer leveret, da der bevist var sat store beton bjælker op på mange hjørner, så dem der skulle levere varer ikke kunne komme rundt. Feks. Blev der sat en betonblok op på hjørnet af Lille Kannikestræde og Skindergade, så der ikke kunne komme store vogne rundt. Og da samtidig blev lukket så meget af, at trafikken blev flere dobbelte i disse gader, da trafikken blev tvunget fra Skindergade ned af Lille Kannikestræde og til højre eller venstre af Store Kannikestræde! gav dette store problemer med bakkende biler, da flere bilister nærmest gik i panik, da de så der var på vej til og kører direkte ned til Rundetårn. For os er det ikke for eller i mod, men det nytter ikke noget og gøre noget og lukke denne del af byen ned for biler osv, bare fordi man har en romantisk forestilling om at det kunne være så fantastisk og have et område uden biler. For den store konsekvens af dette, vil være at man dræber de små butikker og restauranter.  Man er simpelthen nødt til at have en plan der sørger for at alle kan være der – og det kunne feks være flere underjordiske p-huse. For når det kan lade sige gøre og lave et fantastisk Metro net under jorden, kan det vel også lade sig gøre og lave en langtidsplan for dette, og få lavet den rigtige løsning
Læs høringssvar fra Henrik Sørensen
Indsendt af:
Lars Oskan-Henriksen
Dato: 30. juni 2022
Svarnummer:
34
By:
København K
Postnr.:
1106
Byrumsforsøget med træer, bænke, multitrafikgader og nedlæggelse af parkeringspladser var en fantastisk periode at være borger i i indre by. Det gav helt nye muligheder for at bruge byen og viste, ligesom det er tilfældet i stræderne, at forskellig trafik kan sameksistere, når der tages hensyn til de svageste (fodgængere) først og der skabes et hierarki blandt trafikanter, således at fokus er på de bløde og ikke som i det mest af den øvrige by, de hårde (bilerne). Hvis (og det håber jeg meget) forsøget gøres permanent, fordrer det lukning af et stort antal P-pladser, fordi det samtidig vil mindske incitamentet til at køre ind i en del af byen, hvor det er vanskeligt at parkere. Det er godt, for det betyder også, at vi, som beboere, må vænne os til enten at undvære bil (det gør jeg selv uden nævneværdige problemer) eller at parkere et andet sted og så tage kollektiv transport eller cykel hen til bilen, hvor den er parkeret, hvis man skal på længere ture, som fordrer bilen. Jeg tror på, at når der skabes en anden infrastruktur med et andet fokus end på biler, vil det også medføre en adfærdsændring blandt borgerne. Jeg fandt de udpegede gader i Byrumsforsøget velvalgte. dog har jeg et ønske om at der også ses på Antonigade. Der er rigelige parkeringsmuligheder med et parkeringsanlæg med adgang fra Kristen Bernikowsgade og udkørsel i Antonigade, samt et anlæg i Silkegade. Til gengæld er Antonigade et cykelvirvar, hvor det næsten er umuligt at kæmpe sig frem ad fortovet i dagtimerne pga. parkerede cykler i de for få stativer. Jeg foreslår at man nedlægger de sidste to parkeringspladser i Antonigade og laver dem om til cykelparkeringspladser. De to pladser gør ingen forskel for bilister, men det øgede antal cykelpladser vil både forbedre gangtrafikken i gaden og adgangen til butikker og boliger i gaden, som i dag er indespærrede bag en palisade af parkerede cykler.  Ved omlægning af Lille Kongensgade bør træerne stå på Magasinsiden af gaden, så man dels skjuler den ret grimme og ligegyldige facade på denne side og samtidig lader indsynet være frit til de smukke 1700-tals facader på modsatte side af gaden.  Man bør desuden overveje at lade "strædernes" forløb forlænge henover Amagertorv og ad Store Kirkestræde, Nikolaj Plads og over i Lille Kongensgade, så man får skabt et samlet forløb helt til Kongens Nytorv. Tilsvarende kunne man forlænge multitrafikgaden henover krydset Gåsegade/Hestemøllestræde og lade strædet fortsætte ad Farvergade helt til Regnbuepladsen og Vester Voldgade. På den måde ville man få et fuldt parallelt strøg hele vejen fra Vester Voldgade til Kongens Nytorv.  I forbindelse med den fremlagte plan, hylder jeg muligheden for mere fortovsservering og dermed mere udeliv i gaderne.    Lars Oskan-Henriksen
Læs høringssvar fra Lars Oskan-Henriksen
Indsendt af:
Søren Jørgensen
Dato: 30. juni 2022
Svarnummer:
33
By:
København K
Postnr.:
1165
Nørregade er fyldt med mennesker det meste af døgnet. Der ligger barer og restauranter, hvilket hiver masser af liv. Desværre er Nørregade også meget traffikeret, og der bliver ofte kørt alt for stærkt til fare for fodgængere og cyklister. Det ville derfor være oplagt at begrænse trafikken i Nørregade til beboer- og varekørsel og - under alle omstændigheder - at etablere fartbegrænsende foranstaltninger. 
Læs høringssvar fra Søren Jørgensen
Indsendt af:
Peter Durup
Dato: 29. juni 2022
Svarnummer:
32
By:
København
Postnr.:
1112
Først mange tak for at I vil høre på os der bor i indre by. Jeg er meget enig i at der er alt for mange biler i indre by. Men det ændrer altså ikke det faktum at rigtig mange af os der bor her faktisk er afhængige af et køretøj. Jeg bor i Pilestræde. Her må jeg ikke holde på hverdage mellem 10-17 selvom jeg betaler beboerlicens .Der skal være plads til at handlende kan komme til byen og betale i dyre domme for at parkere. Det harmonerer ikke rigtigt med at vi skal have bilerne ud af byen ? Der er gode offentlige transpportmuligheder til indre by. Hvis folk ønsker at komme til indre by ville det være på sin plads at De tager off. transport. Det er ikke fair at det skal gå ud over os der bor her. Så bilerne udefra skal ud af byen. Håndværkere og fragtbiler skal selvfølgelig have mulighed for at parkere og læsse af. Hvis det er ambitionerne at det skal være en smuk og fin middelalder by så skulle Københavns kommune begynde at rydde op i alle de larmende beværtninger som sviner den smukke by til fra torsdag aften til søndag morgen. Det er desværre stukket fuldstændigt af. Jeg har boet i Pilestræde i mange år og må desværre konstatere at indre by ikke er hvad det har været. Der er flere udeserveringssteder end nogensinde som både blokerer fortov og ikke mindst parkeringspladser. Der er kommet så mange barer med 10 shots for 100 kr.Klubber og diskoteker der spiller musik for åbne døre hele natten.  Det er simpelthen så ucharmerende at det findes i en Middelalderby.   København er vist den eneste hovedstad der har åbningstider til 7-8 om morgenen. Det skaber utryghed,vold og hærværk. Der indsættes specielle rengøringshold ind fredag,lørdag og søndag morgen for at rydde gaderne for pis,bræk,knuste flasker og andre klamme efterladenskaber.(Undskyld det grimme ordvalg med det matcher meget godt forholdende).Tænker ikke det er helt billigt,hvem betaler ? Jeg vil slutte af med at rose jeres initiativ og forslag og er meget forventningsfuld. Men husk nu at vores smukke Middelalderby osse er et sted hvor vi lever vores liv og ikke et sted hvor at folk bare skal komme og feste som var det en Roskildefestival og efterlade byen fuldstændigt ramponeret.Så en bøn til kommunen er at der strammes gevaldigt op på ovennævnte.   Tak for ordet,   Venlig hilsen Peter            
Læs høringssvar fra Peter Durup
Indsendt af:
Henrik Ringgaard Diget
Dato: 29. juni 2022
Svarnummer:
31
By:
København
Postnr.:
1114
Vildt fedt! med nedlæg gerne flere p-pladser. Luke også gerne for al trafik, om end ikke andet så bare på de mindre gader (udover et par timer om dagen så vare kan leveres) :) 
Læs høringssvar fra Henrik Ringgaard Diget

Sider