Oprettet: 7. juli 2022
Svarnummer:
56

Indsendt af

Steen Iben Rasmussen

Postnr.

1165

By

København

Høringssvar

By-rums og trafikplanen er drevet af et ideologisk men desværre også meget virkelighedsfjernt tankegods, hvor fjernelse af mindst 70% af parkeringspladserne i området gør det umuligt for os beboere at opretholde en normal tilværelse. Man ønsker at presse os til kun at anvende kollektiv trafik, men det er jo ikke realistisk, og enormt bagstræberisk. Vi anvender allerede nu kollektiv trafik i den udstrækning det overhovedet er muligt, da parkering i nærheden af bopæl er en illussion. Søgning efter en parkeringsplads kan i forvejen godt kan tage en halv times tid. I får en smuk, hel død by ud af dette initiativ, og de borgere som for alvor bidrager til den kommunale skattekasse jager I ud af byen. Kig til Lyon, som også har en bilfri middelalderby. Alle beboere der er sikret egen parkeringsplads lige udenfor den bilfri zone, og så er det jo til at leve med. Men i Kbh. kommune etablerer man ikke sådanne løsninger for borgerne. Strategien her er bare at gøre det så uudholdeligt som muligt, det er der ikke meget vision over.