Luftfoto med markering af Middelalderbyens afgrænsning

Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen

Byrums- og trafikplanen for Middelalderbyen skal balancere de mange hensyn og skabe rammer for mindre biltrafik og bedre hverdagsliv.

Høringsfrist:

26. september 2022
Indsendt af:
Max Hochermann
Dato: 4. september 2022
Svarnummer:
90
By:
København K
Postnr.:
1302
Støtter høringssvar nr 57.    
Læs høringssvar fra Max Hochermann
Indsendt af:
Frederik
Dato: 4. september 2022
Svarnummer:
89
By:
København
Postnr.:
1067
God plan. Jeg bor i middelalderbyen og er meget enig med mere grønt, mere plads til cykler og gående, mindre biler - især dem som ikke er EVs.
Læs høringssvar fra Frederik
Indsendt af:
Niels Kongshaug
Dato: 1. september 2022
Svarnummer:
88
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Medlem af Lokaludvalget, Indre By
By:
Copenhagen
Postnr.:
1264
INDRE BY: Jeg foreslår, at der de mindste kuber nedgraves på gadehjørner indenfor de 10 meter gadehjørnet, hvor der er P-forbud.  Mit foto viser pladsforholdene
Læs høringssvar fra Niels Kongshaug
Indsendt af:
Ulrik Abild
Dato: 25. august 2022
Svarnummer:
87
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nationalmuseet
By:
København K
Postnr.:
1471
Der henvises til vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Ulrik Abild
Indsendt af:
Benjamin A. Wendelboe
Dato: 24. august 2022
Svarnummer:
86
By:
København K
Postnr.:
1453
Hvis jeg kunne stole på at Københavns Kommune ville sikre sig at jeg stadig havde et sted at stille min bil indenfor rimelig afstand, at jeg, når det var nødvendigt, kunne køre til døren, for at læsse bagage og børn af og på, og at al den ekstra plads ikke bare skulle gå til at støtte ulækre, kapitalistiske kæde-barer og deres snylter-foretagende, kunne jeg sikkert godt forføres af planen, men sandheden er at jeg ingen tillid har til nogle af disse.. Jeg mener i øvrigt at det er en fejlslutning, at personbilerne er problemet – det er de som udgangspunkt ikke! Den tunge trafik, bestående af alt for store lastbiler og turistbusser er til gengæld pisseirriterende, og de skaber igen og igen utryghed.. Biler i tomgang er også til stor gene, men når Københavns Politi ikke engang selv gider leve op til reglen om 1 minut, bliver det nok svært at få dem til at håndhæve den.. Og med hensyn til plads, så kunne man komme langt, ved at starte med at hæve prisen for at stille en container på offentlig vej, men TMF lader til at have mere travlt med at hjælpe store virksomheder som eksempelvis Jeudan, end med at støtte op om at gøre helt almindelige beboeres liv bedre.. Hvorfor kan vi egentlig ikke bare lade gågaden blive i Køge, hvor de er så glade for den?
Læs høringssvar fra Benjamin A. Wendelboe
Indsendt af:
Henrik C. Nielsen
Dato: 23. august 2022
Svarnummer:
85
By:
København V
Postnr.:
1663
Jeg stemmer helt klart for større fremkommelighed for gående og cyklister. Alt for mange af de biler, der dagligt ses i indre by, er større luksusbiler 'ude fra forstæderne', som 'cruiser' gennem stræderne for at blive set, fremfor at have et reelt ærinde. Varekørsel/levering er også et fænomen, der fylder utroligt meget. Jeg skal ikke kunne sige hvordan man løser det problem, for butikker og beboere er jo nødt til at få leveret deres varer, ligesom et minimum af beboerkørsel (vel?) er påkrævet. Jeg er selv cyklist og har ofte problemer med at komme frem for varevogne og store privatbiler i stræderne. Omvendt må man også sikre de nuværende gågader mod at udvikle sig til rene cykel-cross gader, som det er ved at ske nu. Uvidenhed og dårlig skiltning bevirker en stigende strøm af cykler gennem Købmagergade, Strøget og Fiolstræde. Så bedre nudging og skiltning rettet mod cyklister, koblet med bedre cykelfremkommelighed på de tilladte strækinger er ønskelig.
Læs høringssvar fra Henrik C. Nielsen
Indsendt af:
En bekymret beboer i Indre By
Dato: 22. august 2022
Svarnummer:
84
By:
København K
Postnr.:
1161
Jeg vil gerne byde mit besyv med som beboer i centrum af ét af områderne der er omfattet af Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen.  Det er i forvejen utrolig svært at komme til og fra sin lejlighed på andet end gå-ben eller cykel i Indre by, dels grundet menneskemængderne og byens travlhed (som man må forvente), dels grundet de allerede få parkeringspladser der er til rådighed i et begrænset tidsinterval (da de fleste er prikgader). Dog er det stadig en kæmpe hjælp at man som beboer i Indre By med en almindelig bil har muligheden for komme tæt på sin bopæl i ydertimer, omend bare for at kunne droppe noget større og tungere af tæt på sit hjem. Disse mulighederne er allerede blevet indskrænket gevaldigt, f.eks. ved at lave mere eller mindre samtlige parkeringspladser på Dyrkøb og andre steder i centrum om til el-bils parkering.  Derfor beder jeg beslutningstagerne om at inkludere perspektivet fra den almindelige borger med bopæl i Indre By og ikke blot hvad der rent politisk synes værende en god plan. Det er ikke kun friske unge mennesker der bor i Indre By, det er også børnefamilier, ældre, gangbesværede, handicappede, mm. og som en del af livet har vi, ligesom alle andre, et behov for engang imellem at flytte ind/ud af boligforeningen, købe nye møbler, komme til at købe en anelse for meget i IKEA, lave stor-indkøb til weekenden, som er alt for tungt at slæbe hjem... eller blot være uheldige at komme til skade, vælte på cykel eller andet, som gør det ekstra rart at kunne blive hentet/bragt tæt på sit hjem. Dermed sagt, det er utrolig vigtigt at bevare de sidste parkeringspladser i Indre by. Der er ikke mange af dem i forvejen, men de gør virkelig beboernes liv lettere og skaber mere værdi. end jeg forestiller mig I aner. Under middelalderby-eksperimentet forrig år, hvor bl.a. Skindergade blev lavet til gå-gade med bænke og træer, blev det i højere grad mere utrygt at bevæge sig i bybilledet. Butikkerne skal stadig have deres varer leveret, men på mindre plads og med mindre udsyn - hvilket resulterede i mange cyklister der cyklede på fortov, forstyrrede folk på gå-ben, og hvor begge grupper på den ene eller anden måde måtte springe for livet for ikke at blive mast. Derudover, skabte opstillingen af bænke mere utryghed om natten, da det blev opholdssted for grupper eller sovende hjemløse. Jeg har i de 4 år, jeg har boet i Indre By aldrig oplevet ubehagelige tilråb eller utryghed, når jeg skulle gå hjem til min lejlighed. Men under forsøgsperioden oplevede jeg tilråb og cat-calling 4 gange på den relativt korte forsøgsperiode af fulde grupper der hang ud på bænkene om natten. Det var en befrielse da eksperimentet var ovre, og vi igen kunne komme tilbage til en hverdag med mere plads og rum til trafik, cyklister og forskelligheder. Der er en fremragende kampagne fra Københavns Kommune lige nu rettet mod, at man skal huske at have respekt for beboerne i Indre By. Vi prædiker at den yngre generation skal huske at feste med respekt, hænge ud med respekt osv., og så har beboerne også mere respekt for larm og festglade mennesker i weekenden. Men denne kampagne synes jeg også gælder i dette tilfælde - husk at have respekt for at vi lever i det hver dag. Vi har begrænset mulighed for at tilgå vores lejlighed. Hver dag. Man vænner sig til larmen og menneskemængden... herregud, lige nu står der én musiker med sin forstærker og guitar på strøget og synger af sine lungers fulde kraft... Mandag aften kl. 23. Det vænner man sig til. Hvad man ikke kan vænne sig til er, at få fritaget muligheden for at kunne tilgå sin lejlighed og den lille frihed det nu engang giver. Jeg håber virkelig ikke at I vil lade de resterende mulige parkeringspladser inddrage. Vi har brug for dem. mvh. en bekymret beboer i Indre By
Læs høringssvar fra En bekymret beboer i Indre By
Indsendt af:
Yvonne Erbs
Dato: 22. august 2022
Svarnummer:
83
By:
København
Postnr.:
1173
Jeg har boet i København siden 1978 og byen har ændret sig med meget støj, trafik, skrald på gaderne det er det værste at se så meget snavs på fliserne det er ikke længere en smuk by, men det ville hjælpe at trafikken kom ud af byen og at der kom træer og bænke og vagter der sørgede for at ingen smed skrald og cigaret skodder i gaderne. I Frankrig får man bøder for at smide skrald på gaden.
Læs høringssvar fra Yvonne Erbs
Indsendt af:
Camilla Rosschou
Dato: 21. august 2022
Svarnummer:
82
By:
København K
Postnr.:
1443
Tanken er såmænd sympatisk nok, omend en smule naiv. Hver gang der inddrives p-pladser ved forsøg, renovering af bygninger og andet, er scenariet, at mængden af biler der cirkulerer i området, øges markant, hvilket både forurener og skaber mere trængsel i de små gader. Samtidig har den seneste tids udvikling vist, at færre p-pladser indbyder til mere udeservering og fest i gaderne natten lang til gene for de mennesker, der rent faktisk bor i området. Det er mig en gåde, at man ikke kigger på en model, der begrænser den udefrakommende biltrafik og tager hensyn til de borgere, der bor i området. Under corona, hvor de fleste var hjemme, så vi, hvor få biler der var i middelalderbyen, da det kun var beboernes biler, der var hjemme. Der var masser af ledige p-pladser. Hvis nu man i stedet for at straffe de mennesker, der bor i indre by, begrænsede adgangen i bil for gæster (med undtagelse af gul-plade biler) ville man formentlig opnå et langt bedre resultat. Samtidig med at man undlader at drive almindelige voksne mennesker ud af byen. I dag ser jeg en udvikling, hvor lejlighederne i højere grad bliver indtaget af unge som delelejligheder (hvilket der i sig selv intet galt er i, udover det er trist, hvis man mister diversiteten) og/eller lejligheder til Airbnb udlejning. Skal vi ikke have en by, hvor vi alle kan bo? Det får vi ikke, hvis det bliver fuldstændig umuligt at have en bil som beboer i indre by. Lad os nu flytte perspektivet og se på hvem, der skal "betale" for en grønnere by, som jeg faktisk tror, de fleste - inkl. mig selv - gerne vil have.
Læs høringssvar fra Camilla Rosschou
Indsendt af:
Peter Bindslev
Dato: 21. august 2022
Svarnummer:
81
By:
København
Postnr.:
1154
God plan med mange gode tiltag. Synes dog, at der kan gøres mere for at begrænse adgangen for gennemkørende biler, der primært i aften og nattetimerne skaber utryghed i gaderne. Savner også en inddragelse i planerne af Niels Hemmingsens Gade, der er så slidt, at man kan se brostenene gennem hullerne i vejen, altså de steder, hvor der ikke er lap på lap.
Læs høringssvar fra Peter Bindslev
Indsendt af:
Christian Wagner
Dato: 21. august 2022
Svarnummer:
80
By:
København K
Postnr.:
1303
Jeg synes det er fuldstændig fantastisk! Ros til jer som har lavet planen! Jeg har boet i indre by hele mit liv, og jeg kan ikke andet end at give jer kyshånd på vejen til at fjerne så mange parkeringspladser! Tænk engang, så meget plads som parkering kræver, med fri luft ovenover, hvor er det fedt i får dem væk så de gør gavn til andre! Ignorer dem der kræver parkering på gader. Der skal kun eksistere parkeringsanlæg. Hip hurra for jer!
Læs høringssvar fra Christian Wagner
Indsendt af:
Tommy Philip Ravnkilde
Dato: 21. august 2022
Svarnummer:
79
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1210
Efter 30 år på adressen Knabrostræde 15, kan jeg kun skrive at trafikken i middelalderbyen er stigende. Det er især de forbandet muskel biler som drøner igennem vores lille gade på grund af ensretningen. Det er et støj helvede uden lige. Jeg bor i fredet egendom, som ikke er isoleret på nogen måde for støj, ej heller termo vinduer,. så når bilerne køre igennem Knabrostræde, så er det som bilerne kører igennem vores lejlighed, det samme når folk lige står og snakker på gaden lige ved vores hoveddør, ja så er det som om de står i vores lejlighed. Vores hus ( altså lejet bolig igennem Danmark Lærerforening) er så lyt, at man kan hører, når beboerne har Sex. Snakken på gaden kan vi ikke gøre noget, eller knepperiet, men bil trafikken kan der gøres noget ved. Københavns Kommune lavede et forsøg med at maler stiber på gader og stræder, + træer, for at se om trafikken blev mindre i middelaldrerbyen, Vor herre bevares, hvad havde Københavns Kommune regnet med, der kørte sgu da lige så mange biler igennem middelaldrerbyen, under det latterlige forsøg, som der gjorde før og nu. Det der skal til for at minske trafikken i de små gader og stræder er NUL indkørelse for folk som ikke har adresse i Middelalderbyen. Det er sgu da ikke så svært at lave sådan en ordning. Overtrædes dette forhold/forbud, skal det være muligt for Københavns Politi, at beslaglægge køretøjet/ligesom vanvidskørsel, så slippe vi sgu da for muskel biler, Se mig og hør mig. Lige til sidst, selvfølgelig skal der værer plads ti håndværker biler og skaldebiler osv. det er sgu ikke dem der ødelægger Vores dejlige gamle bydel.  Med venlig hilsen. Tommy Philip Ravnkilde
Læs høringssvar fra Tommy Philip Ravnkilde
Indsendt af:
Christian Skovgaard
Dato: 21. august 2022
Svarnummer:
78
By:
København K
Postnr.:
1150
Det er mig en gåde, hvordan man kan fremsætte forslag som på ingen måde har en forankring i den dagligdag, vi beboere i indre by, lever i.  Det har alle dage været et puslespil, at finde en parkeringsplads i en i forvejen belastet by, og for de af os beboere, som er afhængige af at have en bil, giver det ingen mening, at reducere antallet af parkeringspladser.  I stedet ville det være passende, at udvide antallet af p-pladser og gerne i underjordiske anlæg, så man ikke risikerer, at de festende gæster, ridser og buler vores biler. Hvis KK ønsker at byen, kun skal være for turister og forretningsdrivende, er den nuværende strategi "spot-on", men vi ender med en spøgelsesby i sidste ende, hvis ikke der tages et naturligt hensyn os.
Læs høringssvar fra Christian Skovgaard
Indsendt af:
Louise Kanne
Dato: 21. august 2022
Svarnummer:
77
By:
København K
Postnr.:
1253
Dette høringssvar bliver desværre mere høringsspørgsmål, da jeg synes visionen åbner flere spørgsmål end den udpeger svar. Bylivsplanen fremsætter en sympatisk vision om mere plads til byliv og grønne transportformer i indre by. Visionen skal realiseres ved at nedlægge parkeringspladser, som dels skal omlægges til mere sikre cykelveje, bedre muligheder for cykelparkering, udlejning af offentligt areal til beværtninger og nye grønne lommer i byen. Som beboer i indre by, er jeg klar over, at jeg bor et attraktivt sted, hvor mange har lyst til at komme. Det er på samme tid et privilegie og en udfordring. Jeg oplever at indre by gennem de seneste 10 år, primært er udviklet under hensyn til erhvervsliv og turisme, og at det i stigende grad føles som om at vi der har vores bolig og dagligdag i bydelen lever på tålt ophold. Byen er ikke for os. Derfor ærgrer det mig at blive præsenteret for en vision for fremtiden, som ikke er underbygget af fakta og løsninger for hvordan hverdagen vil blive for os der bor her når visionen er implementeret. Som bilejer i byen savner jeg svar på hvordan Københavns Kommune tænker at skabe de kapacitetsmæssige rammer, der skal sikre at den præsenterede vision kan realiseres, for vi har ikke plads til 750 nye biler i de tilstødende kvarterer. Derudover bekymrer det mig at forslaget kan skabe mere trængsel i form af cirkulerende biltrafik. Dette både som forælder til et barn, der skal kunne komme sikkert rundt i byen men også i form af luftforurening fra cirkulerende biler. Ønsker Københavns Kommune at skabe kapacitet til beboerparkering ved at begrænse offentlig parkering i indre by til alene at være for gulpladebiler, handicappede og beboere? Eller påtænker KK at investere i parkeringshuse, der kan løse den manglende kapacitet? Eller skal der sættes loft på antallet af licenser der udstedes i indre by, så man som tilflytter ved, at man skal forvente x antal års ventetid på en licens? Jeg håber KK vil koble drømmen med virkeligheden og præsentere nogle tal, der kan konkretisere om visionen er baseret på at beboere i indre by i fremtiden skal fravælge at have bil? Om vi skal forvente mere trængsel? Eller om der ligger andre forudsætninger i projektet, som jeg ikke har mulighed for at vurdere på baggrund af det offentiggjorte materiale.
Læs høringssvar fra Louise Kanne
Indsendt af:
Louise G. Gutman
Dato: 19. august 2022
Svarnummer:
76
By:
København K
Postnr.:
1173
Jeg mener, at man allerede har lavet mange gode forbedringer for Indrebyen, som alle er glade for. Men husk på at der er mange ældre beboer, som har en bil og bruger den flittig og på den måde føler sig ikke indelukket og alene. Alt med måde! Vi har alle lov til at være her i indre by, som vi elsker. Så tænk venligst på os alle og ikke kun cyklister (i parantis fodgænger), fordi mange cyklister bryder loven og kører vandvitig og farlig både på gågader og i parker. Venligst Louise G.
Læs høringssvar fra Louise G. Gutman
Indsendt af:
Vibeke Kjærholm Rasmussen
Dato: 15. august 2022
Svarnummer:
75
By:
København
Postnr.:
1552
Forslag: 1) Gør det muligt at dele parkeringslicens for beboere i København og på fr.berg således at vi den vej kan få færre biler i København og på Fr.berg. 2) Tænk ud af økonomi kasserne, og sats de penge der bliver sparet (heriblandt på sundhedsvæsenet) på offentlig transport og gør den samtidig billigere for alle, således at det godt kan betale sig at bruge det offentlige, selvom man har en bil. 3)Byg nu ikke flere p huse på pladser hvor mennesker (børn) har mulighed for udeliv(eksempelvis på Dantes plads). Mvh Vibeke
Læs høringssvar fra Vibeke Kjærholm Rasmussen
Indsendt af:
Christoffer Susé
Dato: 10. august 2022
Svarnummer:
74
Virksomhed / Organisation :
Håndværkerforeningen København
By:
København K
Postnr.:
1302
Høringssvar vedr. byrums- og trafikplan for Middelalderbyen   Vi bakker op om forslaget om at fastholde og udvide antallet af erhvervsparkeringspladser i Middelalderbyen I Håndværkerforeningen København anerkender vi det politiske flertal i København, som ønsker at begrænse personbilers adgang til byen. Det kommer til blandt andet til udtryk i en række tiltag og projekter over hele byen. Fælles for disse tiltag er dog, at der sjældent skelnes mellem erhvervstrafik, som for eksempel håndværkerkørsel og varelevering, og privat bil- og pendlerkørsel, når der tales om ændringer i mobiliteten. Derfor er vi fra Håndværkerforeningens side glade for, at der er i denne plan udtrykkes en forståelse af, at hvis man ønsker en by, der virker, så er det nødvendigt at det lokale erhvervsliv, der servicerer borgere og virksomheder, kan komme frem til kunderne og parkere. Det gælder fx varelevering til butikker (og private borgere), affaldsafhentning og ikke mindst de håndværkere, der hver dag ombygger og vedligeholder de københavnske ejendomme. Fra Håndværkerforeningens side bakker vi derfor op om forslag nr. 45, der foreslår at fastholde og udvide antallet af erhvervsparkeringspladser i Middelalderbyen, samt forslag nr. 46 om, at fastholde antallet af læssepladser. Vi opfordrer samtidig kraftigt Københavns Kommune til at holde fast i denne indsigt, når der fremover skal udarbejdes oplæg til ændring af trafikken i Københavns kommune.   Er forudsætningerne for byrums- og trafikplanen faldet bort? Samtidig må vi dog udtrykke vores bekymring for, om planens helt grundlæggende greb – nedlæggelse af 750 gadeparkeringspladser – vil virke. Særligt taget i betragtning, at den oprindelige plans andet greb, begrænsning af adgangen til bydelen, har vist sig ikke at være lovligt. Her kan man spørge, om forudsætningerne for byrums- og trafikplanen egentlig ikke er faldet bort? Med 300 resterende parkeringspladser i bydelen og fri indkørsel, må det forventes, at søgetrafikken til en parkeringsplads vil stige, da bilisterne må forventes at ville forsøge finde en ledig parkeringsplads inde i Middelalderbyen, inden de begynder at cirkulere på gaderne rundt om bydelen, hvor p-pladserne i forvejen er fyldt op. Denne øgede søgetrafik kan komme til at påvirke mobiliteten negativt på de største gennemgående og mest trafikerede veje i København – H. C. Andersens Boulevard, Stormgade, Kongens Nytorv, Bredgade, Gothersgade og Store Kongensgade – som omkredser Middelalderbyen. Dermed vil gennemførelse af forslaget få negativ indvirkning på trafikafviklingen i hele det centrale København.   Der mangler fortsat en analyse af konsekvenserne for trafikken Fra Håndværkerforeningens side har vi fra start efterlyst en reel analyse af konsekvenserne for trafikafviklingen i nærområdet. En sådan analyse mangler efter vores opfattelse stadig. Forvaltningen henviser i TMUs mødemateriale (28. februar 2022) til et opsamlingsnotat fra ViaTrafik, der angiveligt skulle udgøre denne analyse. Dette opsamlingsnotat gentager en række antagelser fra tidligere notater, som dog primært omhandler trafikale ændringer og konsekvenser inde i Middelalderbyen. Af opsamlingsnotatet fremgår det, at ”trafikken i Middelalderbyen er således hovedsageligt relateret til et specifikt ærinde eller destination i bydelen.” Med andre ord: Ingen kører ind i Middelalderbyen for sjov. I opsamlingsnotatet forudsættes det, at bilister med et ærinde i Middelalderbyen fremover vil køre direkte til et parkeringshus uden for bydelen. Vi kan ikke se, at denne forudsætning bygger på andet end en antagelse, der er foretaget uden egentlig analyse eller videnskabeligt belæg. Der er således tale om et særdeles spinkelt grundlagt for, at kunne vurdere de negativt afledte effekter, som gennemførelsen af forslaget forventeligt må få. Derfor skal vi endnu engang opfordre til, at der bliver udarbejdet en reel konsekvensanalyse for trafikafviklingen i området omkring Middelalderbyen, således man politisk kan træffe et oplyst valg.     Med venlig hilsen   Christoffer Susé Adm. direktør
Læs høringssvar fra Christoffer Susé
Indsendt af:
Susanne Hasman
Dato: 8. august 2022
Svarnummer:
73
By:
København
Postnr.:
1208
Vedr. Byrums- og trafikplan for middelalderbyen. Jeg er imod forslaget, da det vil fjerne en meget stor del af alle parkeringspladser i indre by. Forslaget er for vidtgående, da det vil blive næsten umuligt at finde en parkeringsplads for os bilejere, der bor i indre by.
Læs høringssvar fra Susanne Hasman
Indsendt af:
Caroline
Dato: 6. august 2022
Svarnummer:
72
By:
København K
Postnr.:
1063
Først og fremmest vil jeg tilkendegive min støtte til et godt og spændende forslag. Ift de gader i vælger at undtage fra forslaget, da de anses som trafikfordelingsveje - såsom Bremerholm, er jeg dog uforstående for hvordan de ikke kan indrages i flere af forbedringerne. Mange cyklister og fodgængere passerer Bremerholm på deres vej igennem byen, men den den er bestemt ikke i stil med sine omgivelser med flotte bygninger og små gader. Mit forslag er, at kørebanen smalnes og at der anlægges bredere fortorv med træer eller andet grønt. Dette mener jeg med fordel kan foretages - uden påvirkning af trafikkapacitet. Bremerholm er en meget bred vej, med plads til parkering på selve vejen, men uden et eneste træ. Det at vejen er så bred trods den er enkeltsporet, medfører en del kaos, da folk forsøger at overhale, og forsøger at fordele sig ift drejebaner alt for tidligt ift næste lyskryds.  En mere passende bredde til en ensporet vej, vil tillade gennemkørsel af samme antal biler, samt medføre et mere sammenhængende, roligt og grønt bybillede.
Læs høringssvar fra Caroline
Indsendt af:
Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling
Dato: 4. august 2022
Svarnummer:
71
Virksomhed / Organisation :
Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling
By:
Hillerød
Postnr.:
3400
Til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Tak for det fremsendte materiale om Byrums- og trafikplan for Middelalderbyen, som vi har læst med interesse. Fra administrativ side i Region Hovedstaden mener vi, at det er en flot og ambitiøs plan, der sætter grøn omstilling og bæredygtig mobilitet i fokus. Gennemførsel af planen vil arbejde for mange af de samme målsætninger som Region Hovedstaden prioriterer, herunder særligt styrkelse af kollektiv trafik samt cykel og gang. Vi ser frem til fortsat samarbejde på dette og andre områder med henblik på at forbedre den regionale mobilitet samlet set. Venlig hilsen Birgitte Leolnar Enhedschef for Mobilitet, klima og uddannelse Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden
Læs høringssvar fra Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling
Indsendt af:
Signe Waldorff
Dato: 1. august 2022
Svarnummer:
70
Virksomhed / Organisation :
Johan Borups Højskole
By:
København K
Postnr.:
1220
Jeg synes, det er skønt og visionært, at vi fortsætter bevægelsen mod en stadig grønnere og nogenlunde bilfri by med fokus på grønne arealer og opholdssteder for borgere og besøgende. Dejlig læsning. Jeg er dog enig i et tidligere høringssvar, der nævner, at kanalerne ikke tænkes helt nok ind. Jeg er personligt uforstående overfor de meget restriktive regler for, hvor vi må svømme i havnen. Det ville være dejligt at få set på - også i forhold til kanalen rundt om Slotsholmen. Alternativt skal det være friere i havnen. Men alt i alt - et super oplæg - jeg vil glæde mig til at se arbejdet skride frem over de næste mange år. Det er dejligt også at kommunens visioner flugter de unges, hvor mange er opmærksomme på klima og miljø.
Læs høringssvar fra Signe Waldorff
Indsendt af:
Daniel Nielsen
Dato: 28. juli 2022
Svarnummer:
69
By:
København K
Postnr.:
1468
Jeg er stor modstander af forslaget om en ny byrums -& trafikplan. Som bilejer og beboer i Løngangstræde kæmper jeg dagligt en kamp for at finde en ledig parkeringsplads - at I nu ønsker at fjerne op mod 750 parkeringspladser er fuldstændigt vanvittigt og gør bestemt ikke opgaven nemmere. Jeg cirkulerer 15-30 min. dagligt for at finde en parkeringsplads i indre by. Jeg har en ældre bil og den mængde CO2 jeg hælder ud i atmosfæren ved at cirkulere rundt vil kun blive højere med jeres forslag. Desuden mener jeg, at det er en kæmpe svinestreg overfor bilejerne der bor i København. I forvejen betaler bilejerne en kæmpe pose penge til statskassen hvert år i afgifter - afgifter som vores velfærdssystem er dybt afhængige af, og samtidigt bliver vi konstant frataget muligheder og rettigheder. Jeg synes ærlig talt ikke, at I kan være det bekendt. Vi har masser af grønne og rekreative områder, fodgængere og cyklister bliver allerede tilgodeset. Lad nu indre by være i fred. I ender med at gøre byen uattraktiv for investeringer og mennesker, fordi den bliver alt for besværlig at leve i og drive forretning i. Hvad med håndværkerne der skal udfører opgaver hos os? De kæmper også allerede en brav kamp om at finde et sted at parkere, så de kan passe deres arbejde. Jeres tiltag handler ikke om, at gøre det bedre for os der bor her, den handler om at gøre København til et eller andet statement ude i verden - grøn by osv. Den handler om at rakke ned på bilejerne, den handler om misundelse. Byen skal stadigt være praktisk og beboelig for dens indbyggere. Jeg bor som sagt i Løngangstræde, tæt ved vandkunsten og torvet er skønt som det er. Det generer ikke mig, at der kommer en bil forbi i ny og næ. Os der bor i indre by, var jo klar over at der var trafik, turister, larm m.v. da vi valgte at flytte herind. Hvis I gerne vil have en grøn by, som er dejlig at være i og leve i, kunne I jo starte med at få ryddet op ude foran jeres rådhus, hvor det ærlig talt flyder med skrald konstant. Få låg på skraldespandende i byen. Hvis I en dag magter den opgave, så tror jeg de fleste af os beboere i indre by ville synes det var rigeligt og rimeligt. Hvis forslaget gennemføres, har Københavns kommune da tænkt sig, at give os bilejere med beboerlicens i klækkelig rabat? Til sidst, så er jeg ved at være rigtigt træt af jer populistiske, levebrøds politikere, der sidder på rådhuset og vil ændre den by jeg og mange andre bor i. De fleste af jer bor vel næppe selv i indre by? Og hvor parkerer i? Bag rådhuset med gratis (skattebetalt) p-tilladelse vel sagtens? Jeg er træt! Lad København blive som den er og drop forslaget.
Læs høringssvar fra Daniel Nielsen
Indsendt af:
mette egeskov
Dato: 28. juli 2022
Svarnummer:
68
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det er på mange måder en utrolig visionær kommune vi lever i, vi har fået både metro og et stort forbrændingsanlæg over en kortere årrække og nu en meget detaljeret og omfattende plan for middelalderbyen. Hvor de to første projekter er til gavn for de fleste af kommunens borgere er det mere svært at se med det sidste. Det virkere meget ideologisk at lukke al parkering og ikke være villig til at betale hvad det koster at få etableret nye parkeringskældre. Der er i hvert hjørne af middelalderbyen fine områder der kunne huse underjordisk parkering; både under Tivoli, Kongens Have og Ørstedsparken burde sådanne kunne laves uden store problemer, på den måde vil det være muligt at have en smuk middelalderby med parkering tæt på, til glæde for erhversliv, beboere og besøgende til vores skønne by. Følger parkering ikke med, vil det være fuldstændigt ødelæggende for beboere og erhvervsliv og så ved jeg ikke rigtigt hvorfor det skal laves, da man som udganspunkt bør have sine medmenneskers bedste ve og vel i tanke når man søsætter så omfattende projekter. 
Læs høringssvar fra mette egeskov
Indsendt af:
Ulrik
Dato: 27. juli 2022
Svarnummer:
67
By:
Kbh K
Postnr.:
1200
Der burde være meget mere fokus på sejl-mulighederne i byrums- og traffikplanen. Det er vanskeligt at finde kajplads, der er færre vandarealer at sejle på og meget besværligt/umuligt at parkere en båd for en kort stund. KøbenHAVN's havn forsvinder kort sagt.
Læs høringssvar fra Ulrik
Indsendt af:
Kim Pihl
Dato: 27. juli 2022
Svarnummer:
66
By:
Kbh.K
Postnr.:
1472
Jeg er kørende  sælger og har brug for min bil i det daglige så syntes ikke det er ok at nedlægge så mange P pladser, det er svært nok som der er at finde en plads når man kommer hjem.  Man kunne gøre som i Italien, der er P-pladser som er malet blå forbeholdt beboerne.  Og så lige den Parkeringskælder på Dantes Plads, hvorfor ?? Der er skabt skabt et rigtigt dejligt byrum på pladsen og det skal nu ødelægges :-(  gir ingen mening da man samtidigt vil have færre biler i byen, og der tæt på er Blox  P-hus som ikke er udnyttet.
Læs høringssvar fra Kim Pihl
Indsendt af:
lene Bertung
Dato: 26. juli 2022
Svarnummer:
65
Virksomhed / Organisation :
Holm & Bertung PR Aps
By:
København K
Postnr.:
1457
Jeg må indrømme at Københavns Kommune gør alt hvad de kan for at genere de selvstændige. Jeg har haft firma i midtbyen i 26år og for hvert år bliver det sværere og sværere at få det til at fungere. Jeg har et showroom hvor pressen kommer og låner tøj som de enten selv tager med til foto eller som jeg efterfølgende sender ud med chauffør. Før i tiden kunne kan holde kort ved Gammeltorv 14 og læsse af og på, så nedlagde i de pladser og jeg fik lovning på at man måtte holde kort på Taxapladserne, men der udskriver i rask væk bøder. VI HAR BEHOV FOR BÅDE KORT TID PARKERING OG ALM PARKERING TIL VORES KUNDER. Hvis alt bliver lukket ned forsvinder der arbejdspladser for vi er desværre nødt til at ligge i midt byen for at få stylisterne op. Og konklusionen er jeg må lukke min virksomhed. En by har biler hvis ikke det skal være den gamle by i københavn, alternativt vil folk handle uden for byen og butiks/forretningslivet vil lukke.  personligt syntes jeg i skulle skamme jer!
Læs høringssvar fra lene Bertung
Indsendt af:
Mie
Dato: 24. juli 2022
Svarnummer:
64
By:
København K
Postnr.:
1104
Jeg støtter høringssvar nr. 57 fra Grønnegade Kvarters Beboerforening 
Læs høringssvar fra Mie
Indsendt af:
Thomas Brorholm
Dato: 24. juli 2022
Svarnummer:
63
Virksomhed / Organisation :
DAC
By:
Kbh K
Postnr.:
1169
Kære KK. Jeg vil blot tilkendegive min støtte til det ambitiøse fodgængervenlige forgrønningsprojekt af Middelalderbyen. Jeg bifalder, at trække fokus væk fra bilen og hen mod en gåvenlig opholdsby med flere træer.  Man kunne invende at Skindergade lider en smule under sin smalhed, og at den som fordelingsgade ofte stopper til i morgentrafik og leverancer. Så spørgsmålet er, om man skulle nøjes med en smallere opholdszone i siden af gaden og samtidig fjerne de parkerede biler, der indsnævre gaden til det næsten umulige 1-spor, trods de 2 køreretninger. Man kunne fx arbejder med en breden af 1/2 parkeret bil til forgrønning og ophold og tillade lidt mere plads til morgen distributionen af mennesker, cykler og varer.  Men alt i alt et prisværdigt forgørnnningsprojekt, der føjer behagelig vegetation til de ellers stenede gader. Mvh Thomas Brorholm
Læs høringssvar fra Thomas Brorholm
Indsendt af:
Michael Hansen
Dato: 23. juli 2022
Svarnummer:
62
By:
København V
Postnr.:
1564
Parkeringskælder på Dantes Plads:  hvordan er det muligt at tage så tåkrummende og vanvittig en beslutning, en parkeringskælder i et kvarter der på ingen måde mangler parkeringspladser, i et kvarter hvor cykler i massevis kører mod lille langebro skal der laves indkørsel til denne fadæse af et ugennemtænkt politisk makværk af en parkeringskælder, prisen på dette stykke grund som et privatfirmar har fået nærmest foræret er også en skændsel i sig selv. man forstår at politikerleden forsat vokser i vores samfund, når man først laver en fadæse af dimensioner ved at få ideen om et parkeringshus, på en ensrettet "cykelgade", hvor behovet ikke findes for ny parkeringskælder nærmest ikke findes ( i det at den offentlige parkering altid er nem at finde i området og eller har blox en nærmest uudnyttet p kælder), at i har næsten foræret undergrund + en del af overgrænsen til et privat firma!    idag bruges pladsen af rigtig mange mennesker i området, der kan spises, hygges over en øl, unge mennesker skater osv - det eneste der er brug for på denne plads er noget mere grønt og bedre muligheder for resturationer eller lign kan ligge der så vi får lidt liv i denne gamle del af København, ikke endnu et politisk billisme parkerings selvmål
Læs høringssvar fra Michael Hansen
Indsendt af:
Brian Lindholm
Dato: 23. juli 2022
Svarnummer:
61
By:
københavn
Postnr.:
1171
Der mangler, at blive taget ordentlig stilling til cyklister Biler i indre by er sådan set ikke det store problem. De tager generelt fint hensyn og kører efter forholdene. Cyklister derimod er i dag den klart største gene, da de har invaderet fortove og gågader. Fiolstræde, Købmagergade og øvrige er således overkørt af cyklister der svinger ud og ind imellem fodgængere som konstant er generet og utrygge og der er daglige påkørsler. Der mangler, at blive sat ordentligt ind i forhold til, at få mennesker til, at stå af cyklen på gågaderne og respektere dette frirum for fodgængere. Dette kunne blandt andet gøres ved, at indgangene til gågaderne ikke kan passeres uden, at stige af samt bedre skiltning. Og så uddele bøder med mellemrum så denne cykel kultur kan blive rettet op.
Læs høringssvar fra Brian Lindholm

Sider