København Nv 8/1-2015 og igen d. 6/4-2015.
Kære Politikere.
Jeg har ikke ændret holdning siden jeg skrev nedstående høringssvar, ej heller har mine følelser ændret sig eller dog- Det har de jo rent faktisk. Jeg er rasende over den såkaldte høringsrunde og ”lytte til forældrene og andre relevante personer” process som den forrige høringsrunde viste sig at være. For lyttet det blev der i hvert fald ikke gjort. Hverken for vores eller mange andres vedkommende. For vores del der blev der stillet et fremragende, realistisk og fremtids holdbart alternativ op som løsning på fremtidens fritidsordning . Dette alternativ blev udarbejdet af relevante , kompetente og ikke mindst nærværende fagfolk som kender vores børn her i lokal området. Som bla tæller Lederne fra de nu værende fritidstilbud der i fællesskab sendte deres bekymringer og ønsker ind i forhold til hvorledes et fremtidigt fritidstilbud ville fungere optimalt. Forældre har skrevet ind med deres høringssvar ligeså har forældrerådet , men intet har hjulpet. I har ikke lyttet til flertallet, i valgte blankt at ignorere vores ”stemmer” og det er vores børns fremtid det kommer til at gå ud over. Så jeg håber nu inderligt at der vil blive lyttet lokalt. At det alternativ som blev stillet op fra ” vores” side af vil være det som i ser som værende det rette.
Jeg vælger derfor at indsende det samme høring svar som i sidste ”høringsrunde” for som skrevet før så er der intet der har ændret sig. Ikke andet end at min lyst til at tage min datter ud af folkeskolen er vokset og at til troen til jer politikere nu er ikke eksisterende. Men måske lytter i denne gang?
Jeg skriver dette brev/ svar som bekymret forælder, som bekymret medforælder og som bekymret medborger.
Da min nu 9 årige datter skulle starte i skole, tilbage i 2012, var jeg ikke et øjeblik i tvivl. Jeg ville have hende i den lokale folkeskole. Jeg ønskede at hun kom i en skole der repræsenterede vores kvarter. Hvor børn fra stort set alle samfundets lag var repræsenterede. En skole der rummede de mange forskellige kulturelle og etniske forskelligheder som vores kvarter er præget af.
Valget faldt på Tagensbo skole, som en stor skole i rivende udvikling og som dermed også rummede/rummer en masse problematikker .
Til skolen hørte der 3 fritidsstibud- Sfoén Uglen, Fritidshjemmet Globen samt Ringertoften som er min datters fritidshjem.
Efter at have besøgt de 3 fritidstilbud var der ingen tvivl om hvad jeg følte var det rette for min datter, min datter som jeg kender, og som I politikere ikke kender som andet end et tal i statistikken i jeres økonomiske kaos. Jeg fravalgte meget bevidst sfoén på skolen . Dette såkaldte frie valg planlægger i nu at tage fra mig og mine medforældre.
Ringertoftens integrerede institution rummer det hele. Nærværende, empatiske, hylende morsomme, alvorlige , kreative og seriøse ansatte som alle og enhver er knus dejlige.
Personale som kender det enkelte barn, rummer det enkelte barns behov og uden omsvøb er der for det enkelte barn.
En fremragende legeplads med stor bål plads hvor ungerne rister skum fidusser under hytte taget i silende regnvejr og kommer dejligt glade og beskidte hjem, velduftende af bål og ikke mindst velvære.
En , ja noget nedslidt men skøn legeplads med en masse træer til klatring, en oase der er velkommen her i storbyen.
Struktur på Ringertoften måden:
Deres årlige efterårsferie koloni ned til strand og hav er noget alle, voksne som børn ser frem til hele året. En tur hvor børn og voksne knytter endnu tættere bånd.
Det årlige loppemarked som indrager vuggestue, børnehave og ikke mindst de ældste fritidshjems børn som er kasserere og ”benhårde ” forhandlere.
Sommerfesten der ligesom de andre tiltag forbinder vuggestue, børnehave og fritidshjem.
Tiltag hvor alle forældre og børn mødes. Tiltag der gør at stort set alle kender hinanden på det ene eller andet plan. Genkendelige ansigter. Socialisering på et rart og trygt plan
Igennem årene har fritidshjemmet på egen hånd haft mange skønne tiltag. Der har været kulturelt projekt hvor hvert barn har arbejdet med deres familie mæssige baggrund. Mindre Svømmehals grupper som i nogle uger har brugt en ugentlig dag på at tage til Bellahøj badet , værksted, lave sære skum figurer, teater forestilling , utallige skov ture og meget andet.
Det skal siges at på trods af den famøse folkeskole reform med de længere skole dage, som jo med hånden på hjertet ,hele tiden har været start skuddet til jeres afvikling af fritidshjemmene så er det lykkedes personalet at bibeholde disse mangfoldige events.
Konsekvenserne af denne reform mærkedes hurtigt. Den skønne og super rare morgen stund min datter havde , når hun blev afleveret i børnehaven for at spise morgenmad og efterfølgende fulgtes med de andre skole børn og en voksen hen til skolen er noget hun savner. Hun taler stadigvæk om de små snakke man havde med de andre og med den genkendelige voksne.
Et par gange derefter er hun blevet afleveret over på skolens sfo, men det gik jeg hurtigt væk fra. Mange børn, personale som manglede hænder, larm og uro det var det man mødte om morgenen. Heldigvis har jeg muligheden for at fravælge dette kaos som i min optik ikke er den optimale start på dagen. Og som min datter selv har frabedt sig. Det er dog ikke alle der har denne mulighed. Ringertoften har struktur på en fri måde.
Spontanitet og fri leg:
Det som der dog også har været og heldigvis stadigvæk er plads til er at når børnene kommer hen på frit efter mange timer med fastlagt struktur i skolen og efter en rar tulle tur på 10 min, hvor hjernen lige får luft, legeaftaler bliver lavet, og der bliver fyret en masse sludder og snak af på kryds og tværs, så er det helt ok at de blot er til. Ingen tvungne fælles aktiviteter andet end når de sidder og hygger med deres eftermiddags mad. Hvis de vil ud på legepladsen så går de ud, hvis de vil spille bordfodbold så gør de det. De har rum og mulighed for at udfolde sig via deres frie og spontane leg.
Jeg elsker det faktum at når jeg henter min datter, så ved jeg aldrig helt hvor hun er, men det bekymrer mig ikke for det ved de glade børn med blussende kinder og det ved det personale man møder.
Hej Isabellas mor/ Sandra! Isabella er ude, i værkstedet, i dukke krogen o.s.v
Isabella! Du er hentet!
Nå hvor er han sød . Gucci, gucci på kinderne ( når jeg har hendes lillebror med )
Personale som har overskud og tid til en sludder om løst og fast og alvorlig snak.
At man kan komme ud på legepladsen og finde ens datter i sit tylskørt i fuld gang med at forsøge at fælde/wrestle en pædagog sammen med mange andre energiske og sprudlende børn.
At komme ned i deres hyggelige cafe` og se børn på tværs af køn og alder, sidde i dyb koncentration med diverse krea ting og spil.
De har også et skønt samarbejde med degnestavnens bemandede legeplads og deres personale, Niels som den kaldes i lokale folke munde som ligger klods op af fritidshjemmet og som derfor tit og ofte bliver brugt.
Nærvær:
En altid rummende og nærværende personale gruppe, som udelukkende har den mulighed fordi det er en mindre institution.
En oase hvor mit eget og de andre børn kender personalet og føler tryghed ved dem alle. Hvor ingen af børnene føler sig overset, hvor de kan tage en voksen i hånden og trække dem til side fordi de den pågældende dag har et behov for en snak. Sådan noget kan ikke skemalægges og sådan noget vil en stor institution ikke kunne rumme.
En institution som kender børnene og de respektive forældre.
En institution som rummer de børn der måske ikke klarer sig så godt socialt i skolen, men som blomstrer op når de rammer deres fritidshjem og får lov til at udfolde sig i trygge, rare og frie rammer.
Nøgle ordene i fritidshjem giver sig selv. Nøgleord der rummer så ufatteligt meget og som i er ved at udradere.
Jeg kunne fortsætte i uendelighed, men stopper nu med en klar og tydelig bøn om at I Politikere lytter til os bekymrede forældre, os forældre som er vores børns stemmer nu og i den nærliggende fremtid. Besøg vores institution, føl den, mærk den og se hvad det er i vil udradere.
Sandra.T.Blumensaadt. Mor til 2 børn i Den Integrerede Institution Ringertoften
Præstelængen 3, 4.tv. 2400 Kbh Nv
