Høringssvar vedrørende Organisering af Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 8. april 2015
Svarnummer:
32

Indsendt af

Marie Sørensen

Postnr.

2200

By

Kbh N

Høringssvar

Som mor til et barn, der om kort tid skal starte i fritidshjem på Sankt Stefans Fritidscenter, ser jeg med stor bekymring på planerne om at lave et stort fritidstilbud på/tættere på skolen, og dermed lukke Sankt Stefans. Vi har bevidst valgt et fritidshjem, der ikke fysisk er placeret på skolen, for at give vores barn et pusterum fra skolens lokaler, som de i forvejen skal tilbringe al for lang tid i. Samtidig er vores barn sensitivt, hvilket bliver imødekommet på bedste vis på Sankt Stefans, både ift. stueopdeling og pædagogisk overskud. Der er brug for pauser, mindre børnegrupper/stueopdeling og ikke mindst nogle fysisk anderledes rammer, end det der kan tilbydes ved en stor institution på skolen. Og så virker det fuldstændigt håbløst at skulle samle SÅ mange børn på skolen, der ikke har lokalerne til det. Som der står: "Forvaltningen vurderer, at det kan være vanskeligt at gennemføre de nødvendige bygningsmæssige ændringer ved eller på skolen. En nærmere undersøgelse vil afdække, hvilke muligheder der er for at foretage de bygningsmæssige ændringer, der kan understøtte de foreslåede strukturelle ændringer. En alternativ løsning er at placere den samlede fritidsinstitution på flere matrikler på og så tæt på skolen som muligt" Jamen hvad har I så tænkt jer? Skurvogne?? Blot for at få dem tættere på skolen? Så lad dog børnene blive hvor de er i stedet for at kaste dem rundt til andre lokaler, der slet ikke er beregnet til at huse fritidshjem! Bevar Sankt Stefans Fritidscenter! Bevar et hus med en stor tradition og dygtige pædagoger. Bevar et fantastisk fritidshjem, klub og ikke mindst en fantastisk børnehave, som vi nu ikke ved om vi skal lade vores yngste starte i, hvis det hele bliver lukket. - Marie Sørensen