Folkeskolereform - faglig udmøntning

Høring – Udmøntning af Folkeskolereformen i København Til Københavns Kommune, B&U Udvalget. Vanløse 21 jan 2014, Forældrebestyrelsen på Kirkebjerg Fritidshjem har modtaget 2013-022739 ”Faglig udmøntning” og giver hermed vores høringssvar. Indledende vil vi understrege, at der på nuværende tidspunkt ligger meget få konkrete forslag til udmøntningerne – men derimod flere hensigtserklæringer. Dette vanskeliggør et konkret høringssvar, dog har vi nedenstående 1. "Mulighed for færre timer - med mere personale i klassen" I oplægget fra udvalget står der bl.a. at den åbne skole skal; ”flytte fokus fra undervisning til elevernes læring (..) Vi undrer os over, at ”læring” ses så entydigt som resultat af flere undervisningstimer. Den dannelsestænkning som har sat dét at skabe kreativt tænkende og sociale individer højest er tilsyneladende væk. Det er derfor vores klare anbefaling at man udnytter den dispensation der fremgår af lovforslaget til at skabe færre timer med mere personale i klassen. Den kortere tid i skolen kan så med fordel bruges på gennemtænkte og forberedte emner. Dermed får børnene en kortere skoledag og dermed mulighed for at være længere i fritidstilbuddene. Endvidere kan man ved at benytte fritidsordningernes pædagogisk kvalificerede personale styrke den sociale og kulturelle undervisning i skolen. På den måde kan Københavns Kommune også leve op til målsætningen om at fastholde personalet fra fritidsordningerne. 2. Udnyt de eksisterende pædagogiske ressourcer i fritidsordningerne Det bekymrer os endvidere at man overvejer at inddrage ikke-pædagogisk personale (og frivillige?) i undervisningen. Vi vil derimod anbefale, at man i højere grad inddrager og ind tænker de fritidsordninger, der allerede er tilknyttet skolerne – og som netop allerede arbejder med at styrke ”børnenes personlige og sociale udvikling” Disse medarbejdere kender børnene – og især efter den stigende inklusion i folkeskolen, har flere og flere elever brug for dette kendskab. Denne socialpædagogiske indsats som allerede finder sted, bliver der i høj grad brug for i implementeringen af folkeskolereformen. Ellers vil det direkte skade indlæringen for især de ”inkluderede” børn. På denne måde ville man kunne bruge lokaler, erfaring, kendskab – og ikke mindst pædagogisk uddannet personale. Lad de enkelte fritidstilbud byde ind med netop deres fysiske og faglige muligheder indenfor alt fra sport, kultur, værksteder (gerne i samarbejde med erhvervsskolerne), bevægelse, natur osv. Lad fritidstilbuddene blive en stærk del af skolernes såkaldte ressourcecentre. 3. Stemmeret til alle fritidstilbud Vi har forstået at kommunalbestyrelsen fremover har mulighed for at træffe beslutninger om, hvordan en skolebestyrelse skal sammensættes. Her foreslår forvaltningen så at ”KKFO lederen skal deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret” For det første undrer det os at det er KKFO lederen der er selvvalgt til at sidde i bestyrelsen – og at han/hun ikke har stemmeret. ”Der søges om dispensation til at der vælges en leder fra et lokalt fritidshjem som repræsentant uden stemmeret” Vores forslag vil være, at der søges om dispensation, således at ALLE fritidstilbud tilknyttet en skole kan være repræsenteret. Og at det bliver MED stemmeret. 4. Udvidelse af forældre samarbejde: I forhold til udvidelsen af forældresamarbejdet kan dette med fordel også indgå i samarbejdet mellem fritidsordning og skole. Især omkring lektiehjælp, hvis dette skal være en del af arbejdet i fritidsordningen. –

Skolereform

Vanløse, 22. januar 2014 Høring - Folkeskolereform - faglig udmøntning Høringssvar fra forældrebestyrelsen for klynge Van4 Vi ser denne folkeskolereform som et skridt mod at tilføre skolerne (mere) pædagogik. Hvilke overvejelser og tanker er der blevet gjort for pædagogikken og de pædagogiske kræfter, der er tilbage på fritidsinstitutionerne? Nu der bliver mindre tid til fritidsliv for skoleelever, er vi interesseret i at få baggrunden og de dertil hørende overvejelser om perspektivet på elevernes hele dannelse og ikke kun uddannelse. Traditionelt set og groft skåret kan man sige, at skolen står for læring og fritidstilbudene skal lære børnene sociale kompetencer. I denne forbindelse synes vi, at man skal genoverveje hvad de nationale læringsmål skal indeholde. Kan målene indeholde selvdannelsesmål som at blive refleksiv, at lære sig selv at kende, lære at aflæse situationer, lære at indgå i forskellige fællesskaber og andre sociale kompetencer mv? I denne forbindelse mener vi, at det vil være relevant at inddrage pædagogerne, da det bl.a. er deres spidskompetence at vide noget om det. Vi mener, at de skal inddrages i hele processen, at opstille, udføre og evaluere målene. Vi mener, at man på denne måde bedre kan sikre børnenes dannelse til hele mennesker! Hvor skal pædagoger, der lægger timer på skolerne, høres? Hvis der er konflikter og /eller uoverensstemmelser eller pædagogerne er utilfredse med arbejdsrelaterede ting vedrørende skoletiden, hvor går de hen? Hvem skal tage sig af det? Nærmeste leder er på fritidshjemmet, herefter klyngelederen. De indgår ikke i MED-strukturen, da de ikke er ansat på skolen, men vi tænker, at det må være skolens ledelse, der er de nærmeste til at tage sig af ting, der vedrører skolen, eller? Vi undrer os over, at radikale kultur- og strukturændringer, som beskrevet tager tid, skal implementeres på relativ kort tid. Herunder skal interessenter tage ejerskab, men interessenterne er ikke blevet hørt undervejs og har derfor svært ved at påtage sig ejerskabets med lyst, men istedet påtager sig det med frygt. Vi håber på at alle interessenter, lærere, pædagoger, andre faggrupper, forældre og børnene, bliver inddraget ligeværdigt gennem resten af processen! Pædagogernes rolle som understøttende i undervisningen er utilstrækkeligt forklaret! Kan pædagogerne med særlig kompetence stå for undervisning? Kan pædagoger stå med ansvar/eneansvar/hovedansvar? Hvad får pædagoger i løn for skoletimer? Hvor mange forberedelsestimer får pædagoger? Hvordan kan pædagoger være ligeværdige samarbejdspartnere, både i forhold til lærere, andre faggrupper og forældre, når deres rolle er ubeskrevet? Det kunne vi godt tænke os nogle eksempler på. Den fremtidige folkeskole i København (bilag 1) "...det bedste afsæt for elevernes læring skal samtidig være omdrejningspunktet for samarbejdet mellem medarbejderne – lærere, pædagoger og andre faggrupper. Tanken er her, at der fremover skal være en højere grad af fælles vidensdeling, refleksion og ideudvikling i teamet..." (Side 9) Dette er et fantastisk udgangspunkt, som desværre ikke spejles gennem resten af teksten. Omtalen af pædagoger og andre faggrupper er IKKE ligestillet med lærerne. Kunne der i stedet stå skolens medarbejdere, da det refererer til ovenstående, implicit lærere, pædagoger og andre faggrupper? Den åbne skole (bilag 2) Ideen med at tilbyde valgfag på nærliggende skoler med specifikke ressourcer er på papiret fin, men er der blevet tænkt på transporttid? Eks. På katrinedalsskole har 4. årgang hjemkundskab på en nærliggende skole. Årgangen skal have 3 lektioner om ugen, men da der er ca. 20 min. gang til og 20 min. gang fra skolen får børnene 1 lektion mindre end det, der står på skemaet. 1 lektion om ugen går til gåtur i nærmiljøet! Det kan ikke være økonomisk rentabelt? Hvordan undgår man for meget spild tid? Vi ønsker at få uddybet, konkretiseret og få eksempler på kreativ undervisning. Kan man tænke fagene på tværs? Kan børnene lære matematik i håndarbejde og engelsk i hjemkundskab? Nye rammer for skolebestyrelser og fornyet skole-hjem samarbejde (bilag 3) Skolebestyrelser får fremadrettet vidde beføjelser og stor magt. Vi synes, at der mangler flere retningslinjer/rammer, som de skal arbejde i. Kunne man overveje at opstille flere retningslinjer/rammer for skolebestyrelsers arbejde? Kan forældrene have et råd under skolebestyrelsen? Rådet kunne "fodre" skolebestyrelsen med forslag som er diskuteret i rådet, ønsker og hvad der rør sig i forældregruppen. Lærerne har møder hvor de har mulighed for at diskutere forskellige ting, som de ønsker taget op i skolebestyrelsen. Ledelsen har møder, hvor de har samme mulighed. Eleverne har elevråd. Hvilke muligheder har forældrene? Gennem hele folkeskolereformen står der, at det er vigtigt at forældrene inddrages, at forældrene er en ligeværdig samarbejdspartner mv. Eksempler på dette ville påskønnes! Vi undrer os over og ønsker en forklaring på, at erhvervsliv/foreningsliv kan tilbydes 2 pladser i skolebestyrelsen med stemmeret, når pædagogerne/institutionerne ikke kan deltage med mere end 1 og denne er uden stemmeret. Forvaltningen foreslår at KKFO-ledere skal deltage i skolebestyrelsen uden stemmeret. Hvad med fritidshjemmenes pædagogiske ledere/klyngeledere? Hvem skal afgøre hvem, der skal sidde i skolebestyrelsen og repræsentere de omkringliggende fritidshjem? Har KKFO'er mere ret til en plads i skolebestyrelsen end fritidshjem? Skolebestyrelsen skal fremadrettet sætte rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse. Det skal efter førstkommende valg ligge på skolen, men inden foregå på fritidshjemmene. Kan fritidshjemmene inddrages i processen og få indflydelse på, selv bestemme, retningslinjerne, mens det ligger hos fritidshjemmene? Hvordan inddrages og høres pædagogerne? Kan rammerne blive så brede at fritidshjemmene selv kan fylde dem ud? Lektiehjælp, hvordan skal det forstås? Får børnene hjælp til at lave lektier, så de er lektiefri hjemme? ELLER får børnene hjælp til at spørge ind til hjælp igen? (Hjælp til at gå tilbage til læreren og spørge om hjælp). Nye valgfag (bilag 4) Se ovenstående under den åbne skole. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse (bilag 5) Se ovenstående under skolebestyrelsen. Pædagogisk Råd og Fælles pædagogisk Råd (bilag 6) Hvis Pædagogisk Råd og /eller Fælles Pædagogisk Råd bestod, kunne pædagogerne deltage, høres og have stemmeret her? Konsekvensændringer af styrelsesvedtægten for folkeskolen i København (bilag 8) MED-aftalen er indgået med forvaltning og faglige organisationer. MEN er pædagogerne inkluderet? Har man overvejet hvor pædagogerne skal høre til? Har man kun få timer, som pædagogerne vil have i skolen, og har et problem her, hvor går man hen med sin frustration? Hvem skal tage sig af det? Hvem har tiden til at tage sig af det? Gennem hele skolereformen har vi svært ved at se en anerkendelse af pædagogernes kompetencer. Det er ærgerligt, da vi mener, at de kan bidrage med meget i hele denne proces, både i planlægning og gennemførelse, men det er svært hvis de ikke ligestilles med lærerne både i det daglige og i de forskellige udvalg hvor der træffes beslutninger. På vegne af forældrebestyrelsen for klynge Van4 og i samarbejde med forældrerådet i Valhal Chili Brandorff

Høringssvar vedr. faglig udmøntning af folkeskolereformen Som skolebestyrelse ved Hyltebjerg skole ser vi frem til at være med i arbejdet med at virkeliggøre den københavnske model for udmøntning af folkeskolereformen. Overordnet er der tre punkter, hvor vi ser problemer med at føre reformen ud i livet som det er skitseret i nærværende dokument. Forældrene som ressource: Forældrenes rolle fremhæves og der er et ønske om at inddrage forældrene som ressource. Som det også hedder i jeres oplæg, vil der være tale om en stor kulturændring, men vi vil advare mod, at man baserer for meget på en intensivering af forældrenes engagement i skolen. Vores skole skulle ellers umiddelbart være et sted, hvor det kunne lykkes. Sociologisk set er distriktet et smørhul og skolen er en af byens absolut mest velfungerende med engagerede forældre, som i stort tal møder op til de årlige forældremøder og generelt er positivt indstillede over for skolen, men erfaringen viser også, at en stor gruppe af forældre oplever, at de har nok at se til i forvejen. Som skolebestyrelse vil vi, gerne sammen med skolens ledelse og personale, forsøge at opmuntre til i højere grad at inddrage forældrenes ressourcer, men vi forestiller os, at der er tale om en kulturændring, som det vil tage år at opbygge. I paragraf 6 stk. 2 er samarbejdet mellem skole og hjem samt forældres ansvar i hjemmet fremhævet som to selvstændige punkter. Vi noterer med tilfredshed, at der under afsnittet ”. Opsummering af forslag til udmøntning af lovgivningen i København” er ideer til, hvordan skolebestyrelsens arbejde kan styrkes. I den forbindelse efterlyser vi mere konkret vejledning i, hvordan vi bedst er fødselshjælpere i forhold til en langsigtet ændring af forældre-kulturen. Repræsentanter fra fritidsområdet i bestyrelsen Det foreslås i udkastet til nye styringsvedtægter (stk.4), at der søges dispensation så repræsentanter fra fritidsområdet kan få plads i skolebestyrelsen. I bestyrelsen ved Hyltebjerg skole har vi drøftet denne mulighed, men vi ønsker ikke at benytte os af en sådan mulighed. Der er i forvejen en livlig debat på vores møder, for også med den nuværende sammensætning er der mange stemmer, som skal høres i debatterne. At udvide denne kreds med to repræsentanter fra fritidsområdet frygter vi vil mindske fokusset på skolens kerneområder jf. københavnske pejlemærker på skoleområdet. Samarbejde med lokalsamfundets kultur, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv Som skole i Københavns kommune ser vi gode muligheder for at samarbejde med kulturinstitutioner i kommunen, sådan som det er gjort mulig gennem budget 2014. Tanken om et samarbejde med lokalsamfundets foreningsliv, er vi mere tøvende over for. Nok er bydelen hjemsted for flere foreninger, men det er typisk mindre foreninger, som ikke har ressourcer til et systematiseret samarbejde med skolen. I skoledistriktet er der fx en stor fodboldklub, men her har man svært ved at finde den tilstrækkelige mængde af trænere. På den baggrund virker det usandsynligt, om skolen skulle kunne tiltrække ressourcer fra for eksempel denne klub. Vi frygter, at et sådant samarbejde vil tage mere end det vil give skolen. Der åbnes op for at skolens leder i begrænset omfang kan ansætte personer fra foreninger til at løse relevante undervisningsopgaver eller udføre støttende undervisning. Her ser vi hellere ressourcerne brugt på at styrke pejlemærkerne på det københavnske skoleområde. Succesfuld implementering Vi har i vores høringssvar fremhævet tre punkter, hvor vi synes det var relevant, at vi som høringspart bidrog. Overordnet har vi en forventning om, at kommunen skaffer de fornødne ressourcer og giver skolen de rammer, som er nødvendige for at implementeringen kan blive en succes – det gælder både arbejdspladser til lærerne som børnenes fysiske rammer, som gør det muligt eksempelvis at opfylde intentionerne i reformen om mere afvekslende undervisning. Konkret er vi bekymrede for, hvordan implementeringen af reformen skal spille sammen med det antal lokaler skolen råder over. Skolen har et mindre antal små undervisningslokaler, som bruges til undervisning af børn med særlige behov. Skal disse inddrages til mødelokaler og lærerarbejdspladser i forbindelse med reformen, vil et velfungerende og vigtigt arbejde på skolen kunne blive ødelagt. Vi forstår, at skolens lærere er bekymrede for, hvilken mulighed de vil få for indflydelse i fremtiden, når Pædagogisk Råd bliver erstattet af MED-udvalg (bilag 6), ligesom flere lærere frygter, at der vil undervisningens kvalitet vil komme under pres, når de skal undervise flere timer om ugen. Skal Hyltebjerg skole styrkes på skolens kerneområder jf. københavnske pejlemærker på skoleområdet kræver det, at der skaffes de fornødne ressourcer, som kan gøre de fornemme intentioner til virkeligheden på vores københavnske folkeskole. Skolebestyrelsen ved Hyltebjerg skole januar 2014