Folkeskolereform - faglig udmøntning

Høringsfrist:

24. januar 2014
Indsendt af:
Anette Dybdal Fenger
Dato: 24. januar 2014
Svarnummer:
46
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen på Vesterbro Ny Skole
By:
KBH V
Postnr.:
1762
Læs høringssvar fra Anette Dybdal Fenger
Indsendt af:
Line Michan
Dato: 24. januar 2014
Svarnummer:
45
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Husum skole
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Se vedhæftet høringssvar fra Husum Skole
Læs høringssvar fra Line Michan
Indsendt af:
Skolebestyrelsen
Dato: 24. januar 2014
Svarnummer:
44
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Kirkebjerg Skole
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen
Indsendt af:
Pia Groth
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
43
Virksomhed / Organisation :
Forældrebestyrelsen på Kirkebjerg Fritidshjem
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høring – Udmøntning af Folkeskolereformen i København Til Københavns Kommune, B&U Udvalget. Vanløse 21 jan 2014, Forældrebestyrelsen på Kirkebjerg Fritidshjem har modtaget 2013-022739 ”Faglig udmøntning” og giver hermed vores høringssvar. Indledende vil vi understrege, at der på nuværende tidspunkt ligger meget få konkrete forslag til udmøntningerne – men derimod flere hensigtserklæringer. Dette vanskeliggør et konkret høringssvar, dog har vi nedenstående 1. "Mulighed for færre timer - med mere personale i klassen" I oplægget fra udvalget står der bl.a. at den åbne skole skal; ”flytte fokus fra undervisning til elevernes læring (..) Vi undrer os over, at ”læring” ses så entydigt som resultat af flere undervisningstimer. Den dannelsestænkning som har sat dét at skabe kreativt tænkende og sociale individer højest er tilsyneladende væk. Det er derfor vores klare anbefaling at man udnytter den dispensation der fremgår af lovforslaget til at skabe færre timer med mere personale i klassen. Den kortere tid i skolen kan så med fordel bruges på gennemtænkte og forberedte emner. Dermed får børnene en kortere skoledag og dermed mulighed for at være længere i fritidstilbuddene. Endvidere kan man ved at benytte fritidsordningernes pædagogisk kvalificerede personale styrke den sociale og kulturelle undervisning i skolen. På den måde kan Københavns Kommune også leve op til målsætningen om at fastholde personalet fra fritidsordningerne. 2. Udnyt de eksisterende pædagogiske ressourcer i fritidsordningerne Det bekymrer os endvidere at man overvejer at inddrage ikke-pædagogisk personale (og frivillige?) i undervisningen. Vi vil derimod anbefale, at man i højere grad inddrager og ind tænker de fritidsordninger, der allerede er tilknyttet skolerne – og som netop allerede arbejder med at styrke ”børnenes personlige og sociale udvikling” Disse medarbejdere kender børnene – og især efter den stigende inklusion i folkeskolen, har flere og flere elever brug for dette kendskab. Denne socialpædagogiske indsats som allerede finder sted, bliver der i høj grad brug for i implementeringen af folkeskolereformen. Ellers vil det direkte skade indlæringen for især de ”inkluderede” børn. På denne måde ville man kunne bruge lokaler, erfaring, kendskab – og ikke mindst pædagogisk uddannet personale. Lad de enkelte fritidstilbud byde ind med netop deres fysiske og faglige muligheder indenfor alt fra sport, kultur, værksteder (gerne i samarbejde med erhvervsskolerne), bevægelse, natur osv. Lad fritidstilbuddene blive en stærk del af skolernes såkaldte ressourcecentre. 3. Stemmeret til alle fritidstilbud Vi har forstået at kommunalbestyrelsen fremover har mulighed for at træffe beslutninger om, hvordan en skolebestyrelse skal sammensættes. Her foreslår forvaltningen så at ”KKFO lederen skal deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret” For det første undrer det os at det er KKFO lederen der er selvvalgt til at sidde i bestyrelsen – og at han/hun ikke har stemmeret. ”Der søges om dispensation til at der vælges en leder fra et lokalt fritidshjem som repræsentant uden stemmeret” Vores forslag vil være, at der søges om dispensation, således at ALLE fritidstilbud tilknyttet en skole kan være repræsenteret. Og at det bliver MED stemmeret. 4. Udvidelse af forældre samarbejde: I forhold til udvidelsen af forældresamarbejdet kan dette med fordel også indgå i samarbejdet mellem fritidsordning og skole. Især omkring lektiehjælp, hvis dette skal være en del af arbejdet i fritidsordningen. –
Læs høringssvar fra Pia Groth
Indsendt af:
Pia Groth
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
42
Virksomhed / Organisation :
Forældrebestyrelsen på Kirkebjerg Fritidshjem
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høring – Udmøntning af Folkeskolereformen i København Til Københavns Kommune, B&U Udvalget. Vanløse 21 jan 2014, Forældrebestyrelsen på Kirkebjerg Fritidshjem har modtaget 2013-022739 ”Faglig udmøntning” og giver hermed vores høringssvar. Indledende vil vi understrege, at der på nuværende tidspunkt ligger meget få konkrete forslag til udmøntningerne – men derimod flere hensigtserklæringer. Dette vanskeliggør et konkret høringssvar, dog har vi nedenstående 1. "Mulighed for færre timer - med mere personale i klassen" I oplægget fra udvalget står der bl.a. at den åbne skole skal; ”flytte fokus fra undervisning til elevernes læring (..) Vi undrer os over, at ”læring” ses så entydigt som resultat af flere undervisningstimer. Den dannelsestænkning som har sat dét at skabe kreativt tænkende og sociale individer højest er tilsyneladende væk. Det er derfor vores klare anbefaling at man udnytter den dispensation der fremgår af lovforslaget til at skabe færre timer med mere personale i klassen. Den kortere tid i skolen kan så med fordel bruges på gennemtænkte og forberedte emner. Dermed får børnene en kortere skoledag og dermed mulighed for at være længere i fritidstilbuddene. Endvidere kan man ved at benytte fritidsordningernes pædagogisk kvalificerede personale styrke den sociale og kulturelle undervisning i skolen. På den måde kan Københavns Kommune også leve op til målsætningen om at fastholde personalet fra fritidsordningerne. 2. Udnyt de eksisterende pædagogiske ressourcer i fritidsordningerne Det bekymrer os endvidere at man overvejer at inddrage ikke-pædagogisk personale (og frivillige?) i undervisningen. Vi vil derimod anbefale, at man i højere grad inddrager og ind tænker de fritidsordninger, der allerede er tilknyttet skolerne – og som netop allerede arbejder med at styrke ”børnenes personlige og sociale udvikling” Disse medarbejdere kender børnene – og især efter den stigende inklusion i folkeskolen, har flere og flere elever brug for dette kendskab. Denne socialpædagogiske indsats som allerede finder sted, bliver der i høj grad brug for i implementeringen af folkeskolereformen. Ellers vil det direkte skade indlæringen for især de ”inkluderede” børn. På denne måde ville man kunne bruge lokaler, erfaring, kendskab – og ikke mindst pædagogisk uddannet personale. Lad de enkelte fritidstilbud byde ind med netop deres fysiske og faglige muligheder indenfor alt fra sport, kultur, værksteder (gerne i samarbejde med erhvervsskolerne), bevægelse, natur osv. Lad fritidstilbuddene blive en stærk del af skolernes såkaldte ressourcecentre. 3. Stemmeret til alle fritidstilbud Vi har forstået at kommunalbestyrelsen fremover har mulighed for at træffe beslutninger om, hvordan en skolebestyrelse skal sammensættes. Her foreslår forvaltningen så at ”KKFO lederen skal deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret” For det første undrer det os at det er KKFO lederen der er selvvalgt til at sidde i bestyrelsen – og at han/hun ikke har stemmeret. ”Der søges om dispensation til at der vælges en leder fra et lokalt fritidshjem som repræsentant uden stemmeret” Vores forslag vil være, at der søges om dispensation, således at ALLE fritidstilbud tilknyttet en skole kan være repræsenteret. Og at det bliver MED stemmeret. 4. Udvidelse af forældre samarbejde: I forhold til udvidelsen af forældresamarbejdet kan dette med fordel også indgå i samarbejdet mellem fritidsordning og skole. Især omkring lektiehjælp, hvis dette skal være en del af arbejdet i fritidsordningen. –
Læs høringssvar fra Pia Groth
Indsendt af:
Christina Hartmann Nielsen
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
41
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen på Sønderbro Skole
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed vedlagt høringssvar fra skolebstyrelsen på Sønderbro Skole
Læs høringssvar fra Christina Hartmann Nielsen
Indsendt af:
Rikke Juul Hornbøll
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
40
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen Skolen på Islands Brygge
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Rikke Juul Hornbøll
Indsendt af:
Maria Bælum
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
39
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Engskolen
By:
København V
Postnr.:
1671
Læs høringssvar fra Maria Bælum
Indsendt af:
Morten Leer
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
38
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen på Frederiksgård Skole
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Skolebestyrelsen på Frederiksgård Skole har på SB møde d. 14/1-14 drøftet folkeskolereformen og høringsmaterialet, og har i denne anledning vedhæftet et høringssvar. På vegne af skolebestyrelsen Morten Leer Skoleleder Frederiksgård Skole
Læs høringssvar fra Morten Leer
Indsendt af:
Ulla Mathiesen
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
37
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den int. inst. ved Katrinedals Skole
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Skolereform
Læs høringssvar fra Ulla Mathiesen
Indsendt af:
Trine Kongstad
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
36
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Charlottegården
By:
Købehavn NV
Postnr.:
2400
Høringssvar vedhæftet i PDF-fil.
Læs høringssvar fra Trine Kongstad
Indsendt af:
Puk Sønderskov Sørensen
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
35
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Klynge IB8
By:
København K
Postnr.:
1422
Læs høringssvar fra Puk Sønderskov Sørensen
Indsendt af:
Nørrebro Park Skole
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
34
Vedhæftede filer: 1
By:
Nørrebro
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Nørrebro Park Skole
Indsendt af:
Peter Andreasen
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
33
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Den Classenske Legatskole
By:
København V
Postnr.:
1552
Høringssvar fra skolebestyrelsen på Den Classenske Legatskole ved formand Jesper Mølgård
Læs høringssvar fra Peter Andreasen
Indsendt af:
Nyboder Skole
Dato: 23. januar 2014
Svarnummer:
32
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
1350
Læs høringssvar fra Nyboder Skole
Indsendt af:
Chili Brandorff
Dato: 22. januar 2014
Svarnummer:
31
Virksomhed / Organisation :
klynge Van4
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vanløse, 22. januar 2014 Høring - Folkeskolereform - faglig udmøntning Høringssvar fra forældrebestyrelsen for klynge Van4 Vi ser denne folkeskolereform som et skridt mod at tilføre skolerne (mere) pædagogik. Hvilke overvejelser og tanker er der blevet gjort for pædagogikken og de pædagogiske kræfter, der er tilbage på fritidsinstitutionerne? Nu der bliver mindre tid til fritidsliv for skoleelever, er vi interesseret i at få baggrunden og de dertil hørende overvejelser om perspektivet på elevernes hele dannelse og ikke kun uddannelse. Traditionelt set og groft skåret kan man sige, at skolen står for læring og fritidstilbudene skal lære børnene sociale kompetencer. I denne forbindelse synes vi, at man skal genoverveje hvad de nationale læringsmål skal indeholde. Kan målene indeholde selvdannelsesmål som at blive refleksiv, at lære sig selv at kende, lære at aflæse situationer, lære at indgå i forskellige fællesskaber og andre sociale kompetencer mv? I denne forbindelse mener vi, at det vil være relevant at inddrage pædagogerne, da det bl.a. er deres spidskompetence at vide noget om det. Vi mener, at de skal inddrages i hele processen, at opstille, udføre og evaluere målene. Vi mener, at man på denne måde bedre kan sikre børnenes dannelse til hele mennesker! Hvor skal pædagoger, der lægger timer på skolerne, høres? Hvis der er konflikter og /eller uoverensstemmelser eller pædagogerne er utilfredse med arbejdsrelaterede ting vedrørende skoletiden, hvor går de hen? Hvem skal tage sig af det? Nærmeste leder er på fritidshjemmet, herefter klyngelederen. De indgår ikke i MED-strukturen, da de ikke er ansat på skolen, men vi tænker, at det må være skolens ledelse, der er de nærmeste til at tage sig af ting, der vedrører skolen, eller? Vi undrer os over, at radikale kultur- og strukturændringer, som beskrevet tager tid, skal implementeres på relativ kort tid. Herunder skal interessenter tage ejerskab, men interessenterne er ikke blevet hørt undervejs og har derfor svært ved at påtage sig ejerskabets med lyst, men istedet påtager sig det med frygt. Vi håber på at alle interessenter, lærere, pædagoger, andre faggrupper, forældre og børnene, bliver inddraget ligeværdigt gennem resten af processen! Pædagogernes rolle som understøttende i undervisningen er utilstrækkeligt forklaret! Kan pædagogerne med særlig kompetence stå for undervisning? Kan pædagoger stå med ansvar/eneansvar/hovedansvar? Hvad får pædagoger i løn for skoletimer? Hvor mange forberedelsestimer får pædagoger? Hvordan kan pædagoger være ligeværdige samarbejdspartnere, både i forhold til lærere, andre faggrupper og forældre, når deres rolle er ubeskrevet? Det kunne vi godt tænke os nogle eksempler på. Den fremtidige folkeskole i København (bilag 1) "...det bedste afsæt for elevernes læring skal samtidig være omdrejningspunktet for samarbejdet mellem medarbejderne – lærere, pædagoger og andre faggrupper. Tanken er her, at der fremover skal være en højere grad af fælles vidensdeling, refleksion og ideudvikling i teamet..." (Side 9) Dette er et fantastisk udgangspunkt, som desværre ikke spejles gennem resten af teksten. Omtalen af pædagoger og andre faggrupper er IKKE ligestillet med lærerne. Kunne der i stedet stå skolens medarbejdere, da det refererer til ovenstående, implicit lærere, pædagoger og andre faggrupper? Den åbne skole (bilag 2) Ideen med at tilbyde valgfag på nærliggende skoler med specifikke ressourcer er på papiret fin, men er der blevet tænkt på transporttid? Eks. På katrinedalsskole har 4. årgang hjemkundskab på en nærliggende skole. Årgangen skal have 3 lektioner om ugen, men da der er ca. 20 min. gang til og 20 min. gang fra skolen får børnene 1 lektion mindre end det, der står på skemaet. 1 lektion om ugen går til gåtur i nærmiljøet! Det kan ikke være økonomisk rentabelt? Hvordan undgår man for meget spild tid? Vi ønsker at få uddybet, konkretiseret og få eksempler på kreativ undervisning. Kan man tænke fagene på tværs? Kan børnene lære matematik i håndarbejde og engelsk i hjemkundskab? Nye rammer for skolebestyrelser og fornyet skole-hjem samarbejde (bilag 3) Skolebestyrelser får fremadrettet vidde beføjelser og stor magt. Vi synes, at der mangler flere retningslinjer/rammer, som de skal arbejde i. Kunne man overveje at opstille flere retningslinjer/rammer for skolebestyrelsers arbejde? Kan forældrene have et råd under skolebestyrelsen? Rådet kunne "fodre" skolebestyrelsen med forslag som er diskuteret i rådet, ønsker og hvad der rør sig i forældregruppen. Lærerne har møder hvor de har mulighed for at diskutere forskellige ting, som de ønsker taget op i skolebestyrelsen. Ledelsen har møder, hvor de har samme mulighed. Eleverne har elevråd. Hvilke muligheder har forældrene? Gennem hele folkeskolereformen står der, at det er vigtigt at forældrene inddrages, at forældrene er en ligeværdig samarbejdspartner mv. Eksempler på dette ville påskønnes! Vi undrer os over og ønsker en forklaring på, at erhvervsliv/foreningsliv kan tilbydes 2 pladser i skolebestyrelsen med stemmeret, når pædagogerne/institutionerne ikke kan deltage med mere end 1 og denne er uden stemmeret. Forvaltningen foreslår at KKFO-ledere skal deltage i skolebestyrelsen uden stemmeret. Hvad med fritidshjemmenes pædagogiske ledere/klyngeledere? Hvem skal afgøre hvem, der skal sidde i skolebestyrelsen og repræsentere de omkringliggende fritidshjem? Har KKFO'er mere ret til en plads i skolebestyrelsen end fritidshjem? Skolebestyrelsen skal fremadrettet sætte rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse. Det skal efter førstkommende valg ligge på skolen, men inden foregå på fritidshjemmene. Kan fritidshjemmene inddrages i processen og få indflydelse på, selv bestemme, retningslinjerne, mens det ligger hos fritidshjemmene? Hvordan inddrages og høres pædagogerne? Kan rammerne blive så brede at fritidshjemmene selv kan fylde dem ud? Lektiehjælp, hvordan skal det forstås? Får børnene hjælp til at lave lektier, så de er lektiefri hjemme? ELLER får børnene hjælp til at spørge ind til hjælp igen? (Hjælp til at gå tilbage til læreren og spørge om hjælp). Nye valgfag (bilag 4) Se ovenstående under den åbne skole. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse (bilag 5) Se ovenstående under skolebestyrelsen. Pædagogisk Råd og Fælles pædagogisk Råd (bilag 6) Hvis Pædagogisk Råd og /eller Fælles Pædagogisk Råd bestod, kunne pædagogerne deltage, høres og have stemmeret her? Konsekvensændringer af styrelsesvedtægten for folkeskolen i København (bilag 8) MED-aftalen er indgået med forvaltning og faglige organisationer. MEN er pædagogerne inkluderet? Har man overvejet hvor pædagogerne skal høre til? Har man kun få timer, som pædagogerne vil have i skolen, og har et problem her, hvor går man hen med sin frustration? Hvem skal tage sig af det? Hvem har tiden til at tage sig af det? Gennem hele skolereformen har vi svært ved at se en anerkendelse af pædagogernes kompetencer. Det er ærgerligt, da vi mener, at de kan bidrage med meget i hele denne proces, både i planlægning og gennemførelse, men det er svært hvis de ikke ligestilles med lærerne både i det daglige og i de forskellige udvalg hvor der træffes beslutninger. På vegne af forældrebestyrelsen for klynge Van4 og i samarbejde med forældrerådet i Valhal Chili Brandorff
Læs høringssvar fra Chili Brandorff
Indsendt af:
Ledelse og Personale Galaksen
Dato: 22. januar 2014
Svarnummer:
30
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar i forbindelse med folkeskolereformen i Københavns kommune. På baggrund af det udsendte materiale omkring folkeskolereformen skrives dette høringssvar. Fritidshuset Galaksen er et specialfritidshjem for børn og unge med lettere generelle indlæringsvanskelligheder, autismespektrumsforstyrrelser, herunder infantil autisme og atypisk autisme, og ADHD, tilknyttet specialskolen Frederiksgårdsskole. Vi er bekymrede for konsekvenserne for børnenes fritidstilbud i forbindelse med folkeskolereformen i Københavns kommune. I denne er der ikke tildelt økonomiske ressourcer til specialskolerne, hvorfor de ikke har mulighed for at tilkøbe pædagogisk fagligt indhold, som der ellers bliver lagt op til. Derudover vil Københavns kommunes fritidstilbud på specialområdet blive skåret i budgettet, i Galaksens tilfælde 2,8 årsværk eller 6000 timer, hvorfor der i realiteten er tale om en regulær sparerunde, med de konsekvenser dette indebærer – nedskæringer. Disse nedskæringer har den konsekvens, at der vil være færre pædagogiske hænder i den tid børnene er på institutionen, hvilket gør det svært at opretholde det pædagogisk faglige indhold, som børnene/de unge har behov for. Endvidere har de manglende tildelte økonomiske ressourcer også den konsekvens, at der ikke vil være det tilsigtede pædagogisk faglige indhold i skoledagen, hvorfor argumentet for at implementer skolereformen på specialområdet, i vores øjne, falder til jorden, medmindre det endegyldige argument herfor er at spare penge, og ikke som det bliver fremlagt, at give folkeskolen et kvalitetsløft. Med vores børne/ungegruppe i mente, er vi bekymrede for de længere skoledage som de nu bliver stillet overfor. På Galaksen oplever vi ofte at vores børn og unge har svært ved at overskue, og gennemføre, den nuværende skoledag. Dags dato har vi flere særaftaler med børn/unge, som afslutter skoledagen, og ankommer Galaksen, 11.30. Hvordan skal disse børn/unges behov imødekommes, når vi pr 1/8 først har åbningstid fra 13.30? Vi er derfor betænkelige ved, hvordan de vil håndtere en endnu længere skoledag. Særligt med tanke på at det pædagogisk faglige indhold i børnenes hverdag ikke bliver tilsvarende større. Nogle pædagoger, dog ikke på specialområdet, vil i fremtiden indgå i det pædagogiske arbejde på skolerne. Nogle vil opleve at skifte arbejdssted fra fritidsinstitution til en dagsinstitution, og nogle vil opleve at de fremadrettet får fysisk arbejdssted på mere end et sted. Det kan for eksempel være på 0-6 års området og på en fritidsinstitution. Specielt situationen hvor man oplever flere fysiske arbejdssteder, er vi bekymrede for. I den situation vil det være svært at opretholde et godt arbejdsmiljø for den enkelte pædagog, da man ikke vil opleve at have et særligt tilhørsforhold til arbejdsstederne. I forlængelse af dette frygter vi at man kommer til at varetage ikke-pædagogisk faglige arbejdsopgaver. Endvidere er vi bekymrede for om man ved flere arbejdssteder vil kunne opretholde det faglige niveau, og kontinuitet, blandt pædagogerne og om det vil betyde at flere søger væk fra området. Vi forholder os undrende til, at man kan komme i en situation, hvor man skal indgå i det pædagogiske arbejde på skolen uden, endnu, at kende arbejdstidsreglerne. Man kan altså komme i en situation, hvor man skal foretage et valg uden at være bekendt med konsekvenserne af dette, hvilket vi heller ikke mener er med til opretholde et godt arbejdsmiljø. Dette er en konkret problemstilling for de pædagoger, med kommende flere arbejdssteder, med nuværende arbejde på fritidshjem, i skoleferieperioder. Hvor skal de lægge deres arbejdstimer for at opretholde deres stilling? Vi er enige i, at den danske folkeskole skal opkvalificeres. Vi er dog uenige i måden det bliver gjort. Vi mener godt, at man kan opkvalificere folkeskolen i dens eksisterende form uden en forlænget skoledag og uden at forringe fritidshjemskulturen. I folkeskolens nuværende form er der ”Stærkt samarbejde”, og vi mener at man bør opkvalificere dette gode tiltag, frem for hele folkeskolens form. På vegne af ledelse og medarbejdere i Fritidshuset Galaksen.
Læs høringssvar fra Ledelse og Personale Galaksen
Indsendt af:
Emil Mohr
Dato: 22. januar 2014
Svarnummer:
29
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Fritidshuset Galaksen
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar i forbindelse med folkeskolereformen i Københavns kommune. På baggrund af det udsendte materiale omkring folkeskolereformen skrives dette høringssvar. Fritidshuset Galaksen er et specialfritidshjem for børn og unge med lettere generelle indlæringsvanskelligheder, autismespektrumsforstyrrelser, herunder infantil autisme og atypisk autisme, og ADHD, tilknyttet specialskolen Frederiksgårdsskole. Vi er bekymrede for konsekvenserne for børnenes fritidstilbud i forbindelse med folkeskolereformen i Københavns kommune. I denne er der ikke tildelt økonomiske ressourcer til specialskolerne, hvorfor de ikke har mulighed for at tilkøbe pædagogisk fagligt indhold, som der ellers bliver lagt op til. Derudover vil Københavns kommunes fritidstilbud på specialområdet blive skåret i budgettet, i Galaksens tilfælde 2,8 årsværk eller 6000 timer, hvorfor der i realiteten er tale om en regulær sparerunde, med de konsekvenser dette indebærer – nedskæringer. Disse nedskæringer har den konsekvens, at der vil være færre pædagogiske hænder i den tid børnene er på institutionen, hvilket gør det svært at opretholde det pædagogisk faglige indhold, som børnene/de unge har behov for. Endvidere har de manglende tildelte økonomiske ressourcer også den konsekvens, at der ikke vil være det tilsigtede pædagogisk faglige indhold i skoledagen, hvorfor argumentet for at implementer skolereformen på specialområdet, i vores øjne, falder til jorden, medmindre det endegyldige argument herfor er at spare penge, og ikke som det bliver fremlagt, at give folkeskolen et kvalitetsløft. Med vores børne/ungegruppe i mente, er vi bekymrede for de længere skoledage som de nu bliver stillet overfor. På Galaksen oplever vi ofte at vores børn og unge har svært ved at overskue, og gennemføre, den nuværende skoledag. Dags dato har vi flere særaftaler med børn/unge, som afslutter skoledagen, og ankommer Galaksen, 11.30. Hvordan skal disse børn/unges behov imødekommes, når vi pr 1/8 først har åbningstid fra 13.30? Vi er derfor betænkelige ved, hvordan de vil håndtere en endnu længere skoledag. Særligt med tanke på at det pædagogisk faglige indhold i børnenes hverdag ikke bliver tilsvarende større. Nogle pædagoger, dog ikke på specialområdet, vil i fremtiden indgå i det pædagogiske arbejde på skolerne. Nogle vil opleve at skifte arbejdssted fra fritidsinstitution til en dagsinstitution, og nogle vil opleve at de fremadrettet får fysisk arbejdssted på mere end et sted. Det kan for eksempel være på 0-6 års området og på en fritidsinstitution. Specielt situationen hvor man oplever flere fysiske arbejdssteder, er vi bekymrede for. I den situation vil det være svært at opretholde et godt arbejdsmiljø for den enkelte pædagog, da man ikke vil opleve at have et særligt tilhørsforhold til arbejdsstederne. I forlængelse af dette frygter vi at man kommer til at varetage ikke-pædagogisk faglige arbejdsopgaver. Endvidere er vi bekymrede for om man ved flere arbejdssteder vil kunne opretholde det faglige niveau, og kontinuitet, blandt pædagogerne og om det vil betyde at flere søger væk fra området. Vi forholder os undrende til, at man kan komme i en situation, hvor man skal indgå i det pædagogiske arbejde på skolen uden, endnu, at kende arbejdstidsreglerne. Man kan altså komme i en situation, hvor man skal foretage et valg uden at være bekendt med konsekvenserne af dette, hvilket vi heller ikke mener er med til opretholde et godt arbejdsmiljø. Dette er en konkret problemstilling for de pædagoger, med kommende flere arbejdssteder, med nuværende arbejde på fritidshjem, i skoleferieperioder. Hvor skal de lægge deres arbejdstimer for at opretholde deres stilling? Vi er enige i, at den danske folkeskole skal opkvalificeres. Vi er dog uenige i måden det bliver gjort. Vi mener godt, at man kan opkvalificere folkeskolen i dens eksisterende form uden en forlænget skoledag og uden at forringe fritidshjemskulturen. I folkeskolens nuværende form er der ”Stærkt samarbejde”, og vi mener at man bør opkvalificere dette gode tiltag, frem for hele folkeskolens form. På vegne af ledelse og medarbejdere i Fritidshuset Galaksen.
Læs høringssvar fra Emil Mohr
Indsendt af:
Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
Dato: 22. januar 2014
Svarnummer:
28
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1306
Se vedhæftede pdf
Læs høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden
Indsendt af:
Mia Bjørnø
Dato: 22. januar 2014
Svarnummer:
27
Virksomhed / Organisation :
Handicaprådet
By:
København
Postnr.:
1592
Til Børne- og Ungdomsforvaltningen Høringssvar om folkeskolereformens faglige udmøntning Handicaprådet takker for det tilsendte materiale om folkeskolereformens faglige udmøntning. Folkeskolereformen er ikke den eneste store forandring, som folkeskolen skal implementere. Det er vedtaget, at man i folkeskolen skal arbejde mod øget inklusion af elever med særlige behov, hvor folkeskolen skal rumme elever med en større spændvidde i deres behov for støtte. Handicaprådet mener, det er særdeles vigtigt, at folkeskolereformens faglige udmøntning tænkes sammen med dette sideløbende projekt. Handicaprådet vil gerne opfordre til, at det specificeres, hvordan den kulturændring, der ønskes i folkeskolen, også inddrager og understøtter børn med særlige behov og ønsket om øget inklusion. Det drejer sig i særligt om følgende temaer: Faste rammer i den åbne skole ”Den åbne skole” bygger på gode intentioner om, at variation skaber større motivation og grundlag for øget læring hos eleverne. Handicaprådet mener dog, at det bør fremgå, hvordan en skole med flydende læringsformer og – arenaer, kan rumme elever med udtalt behov for struktur og regelmæssighed, som det gælder for børn med diagnoser såsom autisme og ADHD. Det er særligt denne målgruppe der i højere grad skal rummes i almenskolen fremover. Handicaprådet finder særligt afsnittet omkring skoledagens opbygning i bilag 1 bekymrende. Her nævnes det, at pauser skal nytænkes, således, at der kan være dage uden pauser og dage med mange pauser. Der henvises til, at dette er med hensyn til, at reformen tager udgangspunkt i færre pauser pr. dag end den traditionelle model. Handicaprådet gør opmærksom på, at erfaringerne fra inklusionsarbejdet peger på, at faste rammer og forudsigelighed i skoledagen er nøglen til succes for mange børn med særlige behov. Derudover er pauserne nødvendige pusterum for børn med særlige behov, der udtrættes hurtigere og ikke kan holde trit med de øvrige børns tempo uden jævnlige pauser. Motion med plads til forskelligheder Handicaprådet er grundlæggende rigtig positiv over for ideen om at få mere bevægelse ind i børnenes hverdag. Det er dog vigtigt, at børn og unge med handicap får mulighed for at deltage i særlig tilrettelagt motion, der matcher deres funktionsevner. Det kunne overvejes, om ikke elever med visse typer handicap vil have gavn af at modtage deres fysioterapeutiske træning i nogle af disse motionstimer. Det er afgørende, at et tilbud om fysioterapi ikke erstatter al motion, da samværet med kammeraterne i netop motionstimerne er vigtigt for at opretholde og skabe gode sociale relationer mellem børnene. Fritidshjem og lektiehjælp Handicaprådet bifalder ideen om, at lektiehjælp skal være tilgængeligt for alle børn. Lektiehjælpen forslås placeret i fritidshjemmene. Det er ikke alle børn, der går på fritidshjem efter skole, så det er afgørende for Handicaprådet, at der også tilbydes lektiehjælp til disse børn og unge. Endvidere bør man sikre, at fritidshjemmene bliver tilgængelige for alle grupper. Særligt når de får en større rolle med den nye reform. Derudover er det afgørende at pointere, at den børnegruppe, der har diagnoser såsom autisme og ADHD, har behov for, at lektiehjælpen gives af personale, der er uddannet til at undervise børn med særlige behov. Dette behov må ikke kompromitteres, og det bør kraftigt overvejes, om så ikke lektiehjælpen bør ydes på skolerne. I det mindste bør lektiehjælpen ydes som et samarbejde mellem skole og fritidsordningerne. Folkeskolereformen og specialskolerne Endelig savner Handicaprådet en generel beskrivelse af reformens konsekvenser for specialskoler og specialklasserækker i forbindelse med den faglige udmøntning af folkeskolereformen. Man kunne med svare på følgende spørgsmål: - Hvordan mulighederne er for at søge dispensation for kravet om længere skoledage. Kan specialskolerne forvente reglen at få kompensation herfor? Og tildeles dispensationen for den enkelte elev eller for en hel klasse af gangen? - Hvilke læringsmål arbejdes der med for de børn, der ikke meningsfyldt kan tage nationale test, afgangsprøver eller lignende. Det er afgørende, at disse elever ikke glemmes i jagten på entydige og simple målbare resultater. - Hvordan tænkes kravet om øget samarbejde med frivillige at spille ind på specialskolernes hverdag. Skal der involveres frivillig arbejdskraft i børnenes lektielæsningstilbud? Og hvis det er tilfældet, hvordan sikres det, at de voksne har de rette kompetencer til at varetage børnenes særlige behov? På vegne af Handicaprådet, Med venlig hilsen Janne Sander
Læs høringssvar fra Mia Bjørnø
Indsendt af:
Kim Christensen
Dato: 22. januar 2014
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Kim Christensen
Indsendt af:
Niels Hannibal
Dato: 22. januar 2014
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Skolen ved Sundet
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Niels Hannibal
Indsendt af:
Forældrebestyrelsen
Dato: 22. januar 2014
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Fritidshuset Galaksen
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Fritidshuset Galaksen Vendsysselvej 18 2720 Vanløse Telefon 38869480 22. januar 2014 Høringssvar – Udmøntning af folkeskolereformen Forældrebestyrelsen, ved special Fritidshuset Galaksen, har på sit bestyrelsesmøde d. 14. januar 2014 drøftet B&U -udvalgets forslag til udmøntning af folkeskolereformen, benævnt ”Folkeskolereformen – faglig udmøntning”. Vi forholder os udelukkende til de udfordringer og problemstillinger, vi mener udmøntning af reformen, vil have på vores børn. Børnegruppen i Galaksen er primært visiteret på baggrund af "lettere mental retardering" - men for hovedpartens vedkommende gør diagnoser som ADD, ADHD, atypisk autisme, infantil autisme mm. sig ligeledes gældende. Disse komplekse vanskeligheder fordrer øget voksenstøtte og hjælp i hverdagen. Som vi læser og forstår oplægget, skal vores børn, som i forvejen har en stresset, konfliktfyldt og krævende hverdag, gå længere tid i skole – uden flere voksenressourcer. Tværtimod vil der med den nye reform blive sparet på pædagogressourcerne svarende til 2, 8 årsværk på Galaksen. Trods den øgede mængde af undervisningslektioner, bliver der ikke tilført flere pædagogressourcer til specialskolen. Dette opleves for os som alarmerende og som en forringelse af de ressourcer, der samlet set afsættes til vores børn og unge. • På nuværende tidspunkt stiller Galaksen ”pædagogtimer” til rådighed i det man må betegne som den ”reelle” skoletid, og i de situationer hvor det vurderes, at en elev eller en klasse har brug for ”aflastning”. Ressourcen der bruges hertil, er udover det fritidshjemmet i forvejen tilbyder i form af ”samtænkning” og stærkt samarbejde. Dette vil ikke længere, i samme omfang, være en mulighed – grundet fritidshjemmets kortereåbningstid og besparelserne på pædagogområdet. • Endvidere opleves fritidshjemsdelen for mange af vores børn som et ”frirum”. Et sted hvor der er tid og mulighed for blot at ”være”. Et sted hvor der er tid og overskud til at blive set og hørt – på en anden måde end i skoleregi. Set i lyset af dette er vi som forældrebestyrelse bekymrede for, at pædagogernes arbejde ikke anerkendes og på sigt ikke vil tiltrække kvalificeret personale, da fokus udelukkende lægges på ønsket om en forøgelse af fagligheden i skolen. Børnegruppen i Galaksen har ikke nødvendigvis brug for flere undervisningslektioner – men derimod brug for den ro, støtte, forståelse og individuel opmærksomhed, som udelukkende kan finde sted, når der er voksenressourcer nok tilstede. Efter vores overbevisning vil vi som forældre, og i særdeleshed vores børn og unge, opleve en forringelse af en i forvejen presset og kaotisk hverdag, når udmøntningen af reformen bliver en realitet. Vi er af den overbevisning, at et sådan tiltag vil afstedkomme uoverskuelige og vidtrækkende konsekvenser for vores børn og unge. Vi er direkte bekymrede for vores børns og unges udvikling og trivsel. Vi ser på ingen måde tiltaget som en del af barnets/ den unges tarv. Vores børns og unges komplekse problemstillinger bliver ikke mindre af en skolereform, der giver dem længere skoletid, kortere tid på fritidshjemmet og samlet set færre voksenressourcer - hvorfor vi i den grad oplever forslaget som et overgreb på vores børn og unge og deres udvikling. På vegne af forældrebestyrelsen ved Galaksen Pernille Bajrami
Læs høringssvar fra Forældrebestyrelsen
Indsendt af:
Skolebestyrelsen
Dato: 22. januar 2014
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Lundehusskolen
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Skolebestyrelsen
Indsendt af:
Mads Ulldal
Dato: 22. januar 2014
Svarnummer:
22
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Gasværksvejens Skole
By:
København V
Postnr.:
1656
Høringssvar vedr. folkeskoereformen - Faglig udmøntning
Læs høringssvar fra Mads Ulldal
Indsendt af:
Kst. skoleleder Alice Jacobsen
Dato: 22. januar 2014
Svarnummer:
21
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Utterslev Skole
By:
København NV
Postnr.:
2400
Utterslev skoles skolebestyrelse og ledelsen har gennemgået høringsmaterialet på SB-møde den 21.1.14 og vedhæfter hermed vores høringssvar.
Læs høringssvar fra Kst. skoleleder Alice Jacobsen
Indsendt af:
Morten Nielsen
Dato: 21. januar 2014
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Guldberg Skole
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Morten Nielsen
Indsendt af:
Else Marie Nygaard
Dato: 21. januar 2014
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Hyltebjerg skole
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Høringssvar vedr. faglig udmøntning af folkeskolereformen Som skolebestyrelse ved Hyltebjerg skole ser vi frem til at være med i arbejdet med at virkeliggøre den københavnske model for udmøntning af folkeskolereformen. Overordnet er der tre punkter, hvor vi ser problemer med at føre reformen ud i livet som det er skitseret i nærværende dokument. Forældrene som ressource: Forældrenes rolle fremhæves og der er et ønske om at inddrage forældrene som ressource. Som det også hedder i jeres oplæg, vil der være tale om en stor kulturændring, men vi vil advare mod, at man baserer for meget på en intensivering af forældrenes engagement i skolen. Vores skole skulle ellers umiddelbart være et sted, hvor det kunne lykkes. Sociologisk set er distriktet et smørhul og skolen er en af byens absolut mest velfungerende med engagerede forældre, som i stort tal møder op til de årlige forældremøder og generelt er positivt indstillede over for skolen, men erfaringen viser også, at en stor gruppe af forældre oplever, at de har nok at se til i forvejen. Som skolebestyrelse vil vi, gerne sammen med skolens ledelse og personale, forsøge at opmuntre til i højere grad at inddrage forældrenes ressourcer, men vi forestiller os, at der er tale om en kulturændring, som det vil tage år at opbygge. I paragraf 6 stk. 2 er samarbejdet mellem skole og hjem samt forældres ansvar i hjemmet fremhævet som to selvstændige punkter. Vi noterer med tilfredshed, at der under afsnittet ”. Opsummering af forslag til udmøntning af lovgivningen i København” er ideer til, hvordan skolebestyrelsens arbejde kan styrkes. I den forbindelse efterlyser vi mere konkret vejledning i, hvordan vi bedst er fødselshjælpere i forhold til en langsigtet ændring af forældre-kulturen. Repræsentanter fra fritidsområdet i bestyrelsen Det foreslås i udkastet til nye styringsvedtægter (stk.4), at der søges dispensation så repræsentanter fra fritidsområdet kan få plads i skolebestyrelsen. I bestyrelsen ved Hyltebjerg skole har vi drøftet denne mulighed, men vi ønsker ikke at benytte os af en sådan mulighed. Der er i forvejen en livlig debat på vores møder, for også med den nuværende sammensætning er der mange stemmer, som skal høres i debatterne. At udvide denne kreds med to repræsentanter fra fritidsområdet frygter vi vil mindske fokusset på skolens kerneområder jf. københavnske pejlemærker på skoleområdet. Samarbejde med lokalsamfundets kultur, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv Som skole i Københavns kommune ser vi gode muligheder for at samarbejde med kulturinstitutioner i kommunen, sådan som det er gjort mulig gennem budget 2014. Tanken om et samarbejde med lokalsamfundets foreningsliv, er vi mere tøvende over for. Nok er bydelen hjemsted for flere foreninger, men det er typisk mindre foreninger, som ikke har ressourcer til et systematiseret samarbejde med skolen. I skoledistriktet er der fx en stor fodboldklub, men her har man svært ved at finde den tilstrækkelige mængde af trænere. På den baggrund virker det usandsynligt, om skolen skulle kunne tiltrække ressourcer fra for eksempel denne klub. Vi frygter, at et sådant samarbejde vil tage mere end det vil give skolen. Der åbnes op for at skolens leder i begrænset omfang kan ansætte personer fra foreninger til at løse relevante undervisningsopgaver eller udføre støttende undervisning. Her ser vi hellere ressourcerne brugt på at styrke pejlemærkerne på det københavnske skoleområde. Succesfuld implementering Vi har i vores høringssvar fremhævet tre punkter, hvor vi synes det var relevant, at vi som høringspart bidrog. Overordnet har vi en forventning om, at kommunen skaffer de fornødne ressourcer og giver skolen de rammer, som er nødvendige for at implementeringen kan blive en succes – det gælder både arbejdspladser til lærerne som børnenes fysiske rammer, som gør det muligt eksempelvis at opfylde intentionerne i reformen om mere afvekslende undervisning. Konkret er vi bekymrede for, hvordan implementeringen af reformen skal spille sammen med det antal lokaler skolen råder over. Skolen har et mindre antal små undervisningslokaler, som bruges til undervisning af børn med særlige behov. Skal disse inddrages til mødelokaler og lærerarbejdspladser i forbindelse med reformen, vil et velfungerende og vigtigt arbejde på skolen kunne blive ødelagt. Vi forstår, at skolens lærere er bekymrede for, hvilken mulighed de vil få for indflydelse i fremtiden, når Pædagogisk Råd bliver erstattet af MED-udvalg (bilag 6), ligesom flere lærere frygter, at der vil undervisningens kvalitet vil komme under pres, når de skal undervise flere timer om ugen. Skal Hyltebjerg skole styrkes på skolens kerneområder jf. københavnske pejlemærker på skoleområdet kræver det, at der skaffes de fornødne ressourcer, som kan gøre de fornemme intentioner til virkeligheden på vores københavnske folkeskole. Skolebestyrelsen ved Hyltebjerg skole januar 2014
Læs høringssvar fra Else Marie Nygaard
Indsendt af:
SKK
Dato: 21. januar 2014
Svarnummer:
18
Virksomhed / Organisation :
SKK
By:
København
Postnr.:
Bydækkende
Efter drøftelser i SKK har vi følgende høringssvar. SKK mener det er præmaturt at have eksterne medlemmer i skolebestyrelserne allerede i fase 1 af reformen. Angående læringsmål. SKK bakker fuldt og helt om om "Læringsmål" som styrende for planlægning og udførelse af undervisningen, men det er bekymrende at teksten vidner om forvirring omkring dette begreb. Der sker en sammenblanding af den løbende evaluering af elevernes læring, og dialogen med eleven om denne - og lærernes planlægningsniveau. OG der sker en udvanding af forståelsen af undervisningsdifferentiering i praksis. Der skal rettes op på disse misopfattelser, da der ellers kan skabes forvirring i den gensidige forventningsafstemning - både eleverne og lærerne imellem og i skole/hjem samarbejdet. SKK vil gerne understrge, at Læringsmål - jævnfør Bodil Nielsens definition, er mål som sættes fx. på klasse/årgangs niveau - af lærerne - på baggrund af (de nye) fælles mål. Herefter formuleres der elevmål (for grupper af elever) som er tilpasset elevforudsætningerne. Helt enkle opgaver for nogen - mere komplekse for andre - alle rette mod samme mål. Dette er undervisningsdifferentiering i praksis. SKKs anbefaling er at testen læses igennem med ovenstående for øje, med fokus på at skelne imellem lærningsmålsfastsættelsen som en del af forberedelsen - og på elevinddragelsen, som er en del af den løbende evaluering.
Læs høringssvar fra SKK
Indsendt af:
Lene Rønje
Dato: 21. januar 2014
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rådmandsgades Skole
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedhæftet høringssvaret fra skolebestyrelsen ved Rådmandsgades Skole
Læs høringssvar fra Lene Rønje

Sider