Virksomhed / Organisation :
Fonografit
Min faglighed ligger som komponist med stor erfaring i arbejdet med kunstneriske processer med børn i skolealderen. Jeg har skimmet den faglige udmøntning har jeg følgende tre kommentarer.
Den første har at gøre med dette citat:
"Reformen skal først og fremmest ses som en markant kulturændring. Omdrejningspunktet i kulturændringen er netop fokus på elevernes læring - på deres læringsmål og opfølgningen på deres resultater via bla de nationale test"
Teksten beskriver samtidig en ambition om at gå fra "undervisning til læring". Min kommentar: Hvis ambitionen er at fremme læringen, så må det være alt andet end de nationale test, som er målestokken.
De centralt stillede test skal give fokuserer natur på vidensområder som er binære. De kan kun måle på den del af det lærte som der kan svares enten rigtigt eller forkert på. Denne form for viden er måske nødvendig til en vis udstrækning, men for alt hvad der handler om at kunne tage stilling, vurdere, tage chancer, udforske og eksperimentere kommer disse test til kort.
Der ER behov for en kulturændring i folkeskolen, og denne ændring skal gå FRA en situation, hvor udviklingen har været præget af bla. de nationale test, og TIL en situation, hvor skolen bliver et sted, som er mere åbent for det omkringliggende samfund, og hvor der er plads til eksmperimenter, til problembaseret læring og i det hele taget til at elever og lærere tages alvorligt som autonome væsener, med en grundlæggende nysgerrighed overfor tilværelsen.
Dette bringer mig videre til min næste kommentar: Den åbne skole.
I høringsoplægget bliver der spurgt "Hvordan kan vi konkret arbejde med at åbne skolen for det omkringliggende samfund?". Men der gives ikke noget bæredygtigt svar.
Der tales om, at andre institutioner hvis aktiviteter er rettet mod børn og unge skal inddrages, og der tales om at der skal tilbydes flere fag.
Det er der to problemer i. For det første er der for så vidt allerede fag nok i skolen. Problemet er, at der ikke bliver arbejdet nok på tværs af fagene. For det andet vil man "åbne" skolen ved at bløde lidt op på de mure der er til de andre siloer man placerer børn og unge i i forvejen.
Skolen skal åbne sig op overfor miljøer, hvor der bliver arbejdet med virkelige problemstillinger, som er relevante for vores fællesskaber. Vi skal have en porøs folkeskole, som kan gå i samarbejde med iværksætttere, kunstnere, højerer læreanstalter, progressive virksomheder og kommunale instituttioner.
Skolen skal være en motor for at bryde nogle af murene mellem de siloer, vores samfund bliver mere og mere opdelt i, og vi skal koble den energi og nysgerrighed, som børnene har med sig når de starter i skolen til nogle virkelige problemløsende processer, dér hvor det for alvor går løs.
LIge et kort eksempel: AFSNIT I, en innovationsfestival i Hørsholm Kommune, hvor en række gymnasieklasser var inviteret til at arbejde med problemstillinger stillet af forskellige private og offentlige organisationer.
Læs mere her:
http://afsniti.dk/afsnit-u/
Min sidste kommentar har at gøre med selve formen på denne høring.
Min umiddelbare oplevelse er, at Børne- og ungdomsforvaltningen foretrækker at få så få borgere som muligt til at engagere sig. Den såkaldte Faglige udmøntning - og hvad hedder det? et "høringsoplæg"? - har i dén grad brug for et blik fra en person, der ved noget om kommunikation. Teksten er utroligt lang, fuld af gentagelser, uoverskuelig at læse, og så er den formuleret i et sprog, som hægter et flertal af, med en udpræget grad af kancelli-stil, - uden af den grund at være særlig elegant eller præcist skrevet.
