Høringssvar vedrørende Folkeskolereform - faglig udmøntning

Høringssvar vedr. faglig udmøntning af folkeskolereformen Som skolebestyrelse ved Hyltebjerg skole ser vi frem til at være med i arbejdet med at virkeliggøre den københavnske model for udmøntning af folkeskolereformen. Overordnet er der tre punkter, hvor vi ser problemer med at føre reformen ud i livet som det er skitseret i nærværende dokument. Forældrene som ressource: Forældrenes rolle fremhæves og der er et ønske om at inddrage forældrene som ressource. Som det også hedder i jeres oplæg, vil der være tale om en stor kulturændring, men vi vil advare mod, at man baserer for meget på en intensivering af forældrenes engagement i skolen. Vores skole skulle ellers umiddelbart være et sted, hvor det kunne lykkes. Sociologisk set er distriktet et smørhul og skolen er en af byens absolut mest velfungerende med engagerede forældre, som i stort tal møder op til de årlige forældremøder og generelt er positivt indstillede over for skolen, men erfaringen viser også, at en stor gruppe af forældre oplever, at de har nok at se til i forvejen. Som skolebestyrelse vil vi, gerne sammen med skolens ledelse og personale, forsøge at opmuntre til i højere grad at inddrage forældrenes ressourcer, men vi forestiller os, at der er tale om en kulturændring, som det vil tage år at opbygge. I paragraf 6 stk. 2 er samarbejdet mellem skole og hjem samt forældres ansvar i hjemmet fremhævet som to selvstændige punkter. Vi noterer med tilfredshed, at der under afsnittet ”. Opsummering af forslag til udmøntning af lovgivningen i København” er ideer til, hvordan skolebestyrelsens arbejde kan styrkes. I den forbindelse efterlyser vi mere konkret vejledning i, hvordan vi bedst er fødselshjælpere i forhold til en langsigtet ændring af forældre-kulturen. Repræsentanter fra fritidsområdet i bestyrelsen Det foreslås i udkastet til nye styringsvedtægter (stk.4), at der søges dispensation så repræsentanter fra fritidsområdet kan få plads i skolebestyrelsen. I bestyrelsen ved Hyltebjerg skole har vi drøftet denne mulighed, men vi ønsker ikke at benytte os af en sådan mulighed. Der er i forvejen en livlig debat på vores møder, for også med den nuværende sammensætning er der mange stemmer, som skal høres i debatterne. At udvide denne kreds med to repræsentanter fra fritidsområdet frygter vi vil mindske fokusset på skolens kerneområder jf. københavnske pejlemærker på skoleområdet. Samarbejde med lokalsamfundets kultur, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv Som skole i Københavns kommune ser vi gode muligheder for at samarbejde med kulturinstitutioner i kommunen, sådan som det er gjort mulig gennem budget 2014. Tanken om et samarbejde med lokalsamfundets foreningsliv, er vi mere tøvende over for. Nok er bydelen hjemsted for flere foreninger, men det er typisk mindre foreninger, som ikke har ressourcer til et systematiseret samarbejde med skolen. I skoledistriktet er der fx en stor fodboldklub, men her har man svært ved at finde den tilstrækkelige mængde af trænere. På den baggrund virker det usandsynligt, om skolen skulle kunne tiltrække ressourcer fra for eksempel denne klub. Vi frygter, at et sådant samarbejde vil tage mere end det vil give skolen. Der åbnes op for at skolens leder i begrænset omfang kan ansætte personer fra foreninger til at løse relevante undervisningsopgaver eller udføre støttende undervisning. Her ser vi hellere ressourcerne brugt på at styrke pejlemærkerne på det københavnske skoleområde. Succesfuld implementering Vi har i vores høringssvar fremhævet tre punkter, hvor vi synes det var relevant, at vi som høringspart bidrog. Overordnet har vi en forventning om, at kommunen skaffer de fornødne ressourcer og giver skolen de rammer, som er nødvendige for at implementeringen kan blive en succes – det gælder både arbejdspladser til lærerne som børnenes fysiske rammer, som gør det muligt eksempelvis at opfylde intentionerne i reformen om mere afvekslende undervisning. Konkret er vi bekymrede for, hvordan implementeringen af reformen skal spille sammen med det antal lokaler skolen råder over. Skolen har et mindre antal små undervisningslokaler, som bruges til undervisning af børn med særlige behov. Skal disse inddrages til mødelokaler og lærerarbejdspladser i forbindelse med reformen, vil et velfungerende og vigtigt arbejde på skolen kunne blive ødelagt. Vi forstår, at skolens lærere er bekymrede for, hvilken mulighed de vil få for indflydelse i fremtiden, når Pædagogisk Råd bliver erstattet af MED-udvalg (bilag 6), ligesom flere lærere frygter, at der vil undervisningens kvalitet vil komme under pres, når de skal undervise flere timer om ugen. Skal Hyltebjerg skole styrkes på skolens kerneområder jf. københavnske pejlemærker på skoleområdet kræver det, at der skaffes de fornødne ressourcer, som kan gøre de fornemme intentioner til virkeligheden på vores københavnske folkeskole. Skolebestyrelsen ved Hyltebjerg skole januar 2014