Høringssvar vedrørende Folkeskolereform - faglig udmøntning

Til Børne- og Ungdomsforvaltningen Høringssvar om folkeskolereformens faglige udmøntning Handicaprådet takker for det tilsendte materiale om folkeskolereformens faglige udmøntning. Folkeskolereformen er ikke den eneste store forandring, som folkeskolen skal implementere. Det er vedtaget, at man i folkeskolen skal arbejde mod øget inklusion af elever med særlige behov, hvor folkeskolen skal rumme elever med en større spændvidde i deres behov for støtte. Handicaprådet mener, det er særdeles vigtigt, at folkeskolereformens faglige udmøntning tænkes sammen med dette sideløbende projekt. Handicaprådet vil gerne opfordre til, at det specificeres, hvordan den kulturændring, der ønskes i folkeskolen, også inddrager og understøtter børn med særlige behov og ønsket om øget inklusion. Det drejer sig i særligt om følgende temaer: Faste rammer i den åbne skole ”Den åbne skole” bygger på gode intentioner om, at variation skaber større motivation og grundlag for øget læring hos eleverne. Handicaprådet mener dog, at det bør fremgå, hvordan en skole med flydende læringsformer og – arenaer, kan rumme elever med udtalt behov for struktur og regelmæssighed, som det gælder for børn med diagnoser såsom autisme og ADHD. Det er særligt denne målgruppe der i højere grad skal rummes i almenskolen fremover. Handicaprådet finder særligt afsnittet omkring skoledagens opbygning i bilag 1 bekymrende. Her nævnes det, at pauser skal nytænkes, således, at der kan være dage uden pauser og dage med mange pauser. Der henvises til, at dette er med hensyn til, at reformen tager udgangspunkt i færre pauser pr. dag end den traditionelle model. Handicaprådet gør opmærksom på, at erfaringerne fra inklusionsarbejdet peger på, at faste rammer og forudsigelighed i skoledagen er nøglen til succes for mange børn med særlige behov. Derudover er pauserne nødvendige pusterum for børn med særlige behov, der udtrættes hurtigere og ikke kan holde trit med de øvrige børns tempo uden jævnlige pauser. Motion med plads til forskelligheder Handicaprådet er grundlæggende rigtig positiv over for ideen om at få mere bevægelse ind i børnenes hverdag. Det er dog vigtigt, at børn og unge med handicap får mulighed for at deltage i særlig tilrettelagt motion, der matcher deres funktionsevner. Det kunne overvejes, om ikke elever med visse typer handicap vil have gavn af at modtage deres fysioterapeutiske træning i nogle af disse motionstimer. Det er afgørende, at et tilbud om fysioterapi ikke erstatter al motion, da samværet med kammeraterne i netop motionstimerne er vigtigt for at opretholde og skabe gode sociale relationer mellem børnene. Fritidshjem og lektiehjælp Handicaprådet bifalder ideen om, at lektiehjælp skal være tilgængeligt for alle børn. Lektiehjælpen forslås placeret i fritidshjemmene. Det er ikke alle børn, der går på fritidshjem efter skole, så det er afgørende for Handicaprådet, at der også tilbydes lektiehjælp til disse børn og unge. Endvidere bør man sikre, at fritidshjemmene bliver tilgængelige for alle grupper. Særligt når de får en større rolle med den nye reform. Derudover er det afgørende at pointere, at den børnegruppe, der har diagnoser såsom autisme og ADHD, har behov for, at lektiehjælpen gives af personale, der er uddannet til at undervise børn med særlige behov. Dette behov må ikke kompromitteres, og det bør kraftigt overvejes, om så ikke lektiehjælpen bør ydes på skolerne. I det mindste bør lektiehjælpen ydes som et samarbejde mellem skole og fritidsordningerne. Folkeskolereformen og specialskolerne Endelig savner Handicaprådet en generel beskrivelse af reformens konsekvenser for specialskoler og specialklasserækker i forbindelse med den faglige udmøntning af folkeskolereformen. Man kunne med svare på følgende spørgsmål: - Hvordan mulighederne er for at søge dispensation for kravet om længere skoledage. Kan specialskolerne forvente reglen at få kompensation herfor? Og tildeles dispensationen for den enkelte elev eller for en hel klasse af gangen? - Hvilke læringsmål arbejdes der med for de børn, der ikke meningsfyldt kan tage nationale test, afgangsprøver eller lignende. Det er afgørende, at disse elever ikke glemmes i jagten på entydige og simple målbare resultater. - Hvordan tænkes kravet om øget samarbejde med frivillige at spille ind på specialskolernes hverdag. Skal der involveres frivillig arbejdskraft i børnenes lektielæsningstilbud? Og hvis det er tilfældet, hvordan sikres det, at de voksne har de rette kompetencer til at varetage børnenes særlige behov? På vegne af Handicaprådet, Med venlig hilsen Janne Sander