Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5

Høring af miljøkonsekvensrapport for mulig ny metrolinje M5

Høringsfrist:

26. september 2024
Indsendt af:
Ursula Sandager
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
661
By:
København K
Postnr.:
1432
Metroen skal graves ned.    Hele strækningen! Her på det dejlige Margretheholm bor mere end 2000 mennesker inkl. flere hundrede børn i alle aldre. og nu er vi i fare for at miste vores største fælles område til en metro der vil skære området over og ødelægge det fuldstændigt.   Margretheholm er et relativt nybygget område og dem er der mange af i København. Men til forskel fra mange andre nybyggede områder fungerer Margretheholm helt fantastisk godt. Fx er der i lokalplanen regler for hvad der må være af hegn og tanken var/er at det skal være et stort åbent område, der lokker folk ud af deres boliger og ind i fællesskabet. Og det virker! Vi bor tæt, rigtig tæt og vi har ingen haver, kun terrasser eller altaner. MEN; her er liv, vi kender hinanden, vi hygger os sammen, vi hjælper hinanden; låner, løfter og lufter hunde for hinanden og vores børn løber frit med legekammerater.   Det specifikke område langs bygningen Udsigten som står til at blive skåret over af en metrolinje er ikke bare et område der ligger ubrugt hen. Det er her vi spiller bold, lufter hunde, går tur, løber, træner sammen og alene, fisker krabber, går i sauna, holder børnefødselsdage og skattejagter, holder spejdermøder og rollespil, solbader, mødes til yoga, fanger insekter, laver mad på bål, tager på picnics og bygger huler mellem træerne. Her er der plads til de helt store armbevægelser uden at man rammer de andre.   Her er der frihed og højt til himlen, en helt unik mulighed for fri leg i byen. Det er alt det vi godt ved er sundt for både børn og voksne. Den slags der forebygger ensomhed og mistrivsel. Vil I have børn der er aktive, kommer udendørs og leger med hinanden? Vil I have voksne der aktivt dyrker fællesskabet? Det kræver plads! For vi er rigtig mange her på Margretheholm og der skal være plads til rigtig mange forskellige aktiviteter. Det er jo derfor at området er planlagt så godt til at begynde med.   Og derfor er det er simpelthen ikke korrekt at sige, at en metro over jorden ikke vil være ødelæggende for områdets beboere!  Det vil være fuldstændig ødelæggende og uigenkaldeligt ændre mulighederne for os der bor her!   Jeg ved at vi er mange der skriver høringssvar og jeg håber inderligt, at I reelt vil lytte til os, også selvom der er penge at spare!   Med venlig hilsen Ursula Sandager
Læs høringssvar fra Ursula Sandager
Indsendt af:
Rasmus Lehn
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
660
By:
Gentofte
Postnr.:
2820
Ønsker metro under jorden da den vil ødelægge stemningen og glæden ved at være udenfor.
Læs høringssvar fra Rasmus Lehn
Indsendt af:
Trine
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
659
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedrørende metrostation på Axel Heides Gade i forbindelse med M5 Jeg vil starte med at understrege, at jeg som beboer på Axel Heides Gade, Islands Brygge, er en hyppig og tilfreds bruger af Københavns offentlige transport, herunder metroen. Jeg værdsætter den fleksibilitet og tilgængelighed, som metroen tilbyder. Jeg har dog kraftige indvendinger mod den nye M5 linjeføring. 1. Trafikalt og samfundsøkonomisk behov Selvom jeg værdsætter metroens bidrag til byen, mener jeg, at en ny station ved Bryggebroen er unødvendig. Metrostationerne i nærområdet dækker allerede trafikbehovet for Islands Brygge. Vi har metrostationer på Islands Brygge, ved Fisketorvet og Havneholmen, og med åbningen af den nye busterminal ved Dybbølsbro er området dækket godt ind med offentlige transport. At tilføje en station ved Bryggebroen vil derfor næppe øge antallet af brugere, men snarere sprede de nuværende brugere ud over flere stationer, hvilket ikke berettiger de store samfundsøkonomiske omkostninger. Analyserne bag beslutningen om M5 og Bryggebroen-stationen er baseret på data, der er flere år gamle og ikke tager højde for de seneste udvidelser af metroen, herunder Cityringen og de nye stationer. Det er derfor på sin plads at revurdere behovet for stationen på Axel Heides Gade ud fra nutidens trafikdata og behov. 2. Miljøpåvirkninger og byggeriets konsekvenser for området Byggeriet af en station på Axel Heides Gade vil medføre væsentlige miljømæssige og trafikale gener for lokalområdet. Etablering af en byggeplads i et allerede tæt trafikeret område vil skabe kaos for både bilister og cyklister. Artillerivej, som allerede er presset af tung trafik, vil blive yderligere belastet, hvilket vil udgøre en stor risiko, især med tanke på de mange skoler og institutioner langs vejen. Derudover vil 60 parkeringspladser blive fjernet, hvilket vil forværre parkeringssituationen for beboerne på Axel Heides Gade. Jeg har ikke set en løsning på hvor vi skal parkere henne i perioden hvor etableringen af metrostationen står på? Miljøvurderingen nævner også, at stationen vil blive meget dyb, grundet at den vil være placeret tæt på havnen. hvilket betyder, at der skal graves store mængder jord væk, hvilket yderligere vil øge tung transport og forurening.  Jeg vil foreslå at se nærmere på områderne Kigkurren eller den Grønne Kile ift. At komme længere væk fra havnen, så stationen ikke skal være så dybt nede samt at antallet af fjernede parkeringspladser kan minimeres.  3. Risici for forurening og bygningsskader Området omkring Axel Heides Gade er tidligere industrijord, som kan være forurenet fra den gamle Sojakagefabrik. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt de nødvendige undersøgelser og forholdsregler er på plads for at håndtere denne potentielt giftige jord, når der graves så dybt. Transport af forurenet jord skal foregå på en måde, der sikrer, at forurening ikke spredes yderligere. Samtidig er risikoen for bygningsskader som følge af vibrationer under byggearbejdet stor. Der bør være klare retningslinjer for, hvordan beboernes ejendomme beskyttes, og hvordan eventuelle skader dokumenteres og udbedres. 4. Støjgener, kompensation og genhusning Endelig er jeg som beboer på Axel Heides Gade stærkt bekymret over de betydelige støjgener, som projektet vil medføre, herunder natlig støj. Det er nødvendigt, at kompensationsordninger tilpasses nutidige forhold og markedsniveau. Bekendtgørelsen om kompensation, der blev fastsat i forbindelse med Cityringen i 2007, er ikke længere dækkende, og der bør sikres, at  kompensation og genhusningsmulighederne for de berørte beboere er rimelige og svarer til markedets priser i dag. Jeg håber, at I vil tage disse bekymringer i betragtning og revidere planerne for en metrostation ved Bryggebroen. Det vil være både samfundsøkonomisk og miljømæssigt forsvarligt at genoverveje denne løsning og muligvis finde en alternativ placering eller undlade at bygge stationen helt. Med venlig hilsen Trine Beboer på Axel Heides Gade, Islands Brygge
Læs høringssvar fra Trine
Indsendt af:
LOUI MATELL
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
658
By:
København K
Postnr.:
1432
Høringssvar vedrørende metrobyggeri i København M5 Jeg skriver for at udtrykke min støtte til det foreslåede metroprojekt, som omfatter 10 stop, hvoraf 7 er under jorden og 3 er placeret over bl.a.. på Margretheholmen hvor jeg bor med min dreng på 8år. Men jeg er uenig i at de 3 stop skal være over jorden som højbane. Jeg vil gerne fremhæve de mange fordele ved at prioritere underjordisk byggeri frem for en højbane på de sidste 3 stop, især i forhold til bevarelsen af grønne områder, biodiversitet, økonomiske investeringer og sikkerhed som er enormt vigtigt faktorer for alle. 1. Bevarelse af grønne områder og biodiversitet København er en by, der værdsætter sine grønne områder, som er essentielle for både livskvalitet og biodiversitet. At bygge metroen under jorden vil beskytte de eksisterende parker og naturområder, som fungerer som kritiske levesteder for både planter og dyr. Højbaneprojektet ved Margretheholmen vil medføre nedlæggelse af grønne områder, hvilket vil have en negativ indvirkning på den lokale biodiversitet og reducere borgerne fra hele København adgang til rekreative områder. 2. Langsigtede investeringsfordele Selvom initialomkostningerne ved at bygge en underjordisk metro kan være højere end en højbane, vil de langsigtede økonomiske fordele være betydelige. En underjordisk løsning vil resultere i lavere vedligeholdelsesomkostninger og mindre behov for reparationer. Derudover vil en effektiv metroforbindelse under jorden kunne tiltrække investeringer i nærområderne, skabe arbejdspladser og øge ejendomsværdierne, hvilket vil have en positiv indvirkning på Københavns økonomi som helhed. 3. Sikkerhed og katastrofeberedskab En underjordisk metro har yderligere fordele i forhold til sikkerhed. Tunnelerne kan fungere som beskyttelse i tilfælde af katastrofer, krig eller andre nødsituationer. De kan tilbyde et sikkert tilflugtssted for borgere og bruges til evakuering, hvilket gør dem til en vigtig del af byens beredskabsplanlægning. Højbaneinfrastruktur, derimod, kan være mere sårbar over for ekstreme vejrfænomener og angreb. Og da højbanen vil løbe langs vandet ved vi at vand  4. Kvalitet af livet i byen Underjordisk metrobyggeri vil også forbedre livskvaliteten i København. Det vil reducere støj- og luftforurening, som ofte er forbundet med overjordiske transportløsninger. Den stille og effektive transport, som en underjordisk metro tilbyder, vil fremme et sundere bymiljø for alle borgere. Højbaneprojekter kan derimod skabe visuelle og støjmæssige forstyrrelser, der påvirker beboelsen i det omkringliggende område. 5. Vejrets påvirkning  Vejr- og naturforhold kan have betydelig indvirkning på en højbane, især når den er placeret tæt på og over havvand. Her er nogle af de vigtigste måder, hvorpå disse faktorer kan slide på en højbane:   Korrosion   Saltvand: Højbaner, der er placeret tæt på havet, er udsat for saltvand og saltluft. Salt kan forårsage korrosion af metaldele, såsom skinner, stolper og bærende strukturer. Korrosion svækker materialerne og kan føre til strukturelle svigt.   Fugt: Høj luftfugtighed, især i kystområder, kan også bidrage til korrosion og nedbrydning af materialer, hvilket forkorter levetiden for de anvendte byggematerialer.   Erosion   Vandstrøm: Erosion kan opstå som følge af, at vand strømmer under eller omkring højbanefundamentet, især i områder med høj vandstand eller stormflod. Dette kan føre til, at jorden under højbaneelementerne bliver destabiliseret, hvilket kan resultere i sænkninger eller skridninger.   Storme og bølger: Kraftige storme kan føre til oversvømmelser og bølger, der kan erodere fundamentet og de omkringliggende områder. Dette kan også medføre, at der opstår skader på selve højbaneinfrastrukturen.   Frost- og varmeeffekter   Frostskader: I kolde klimaer kan vand, der trænger ind i sprækker og revner, fryse og udvide sig, hvilket kan forårsage skader på beton og andre materialer. Dette kan resultere i revner og deformiteter i strukturen.   Temperaturændringer: Store temperaturudsving kan få materialer til at udvide sig og trække sig sammen, hvilket kan føre til revner og slid på samlinger og forbindelser.   Støj- og vibrationspåvirkninger   Vejrforhold: Vind og regn kan påvirke, hvordan lyden bevæger sig omkring højbaneinfrastrukturen. Stærke vinde kan forårsage vibrationer i strukturen, hvilket kan føre til slid over tid.   Trafik: Støjen og vibrationerne fra togene på en højbane kan også forårsage slid på både de strukturelle elementer og de omkringliggende miljøer.   Vegetation og biologisk påvirkning   Vækst af planter: I fugtige kystområder kan vegetation, såsom alger eller mos, vokse på strukturerne, hvilket kan holde på fugt og fremme korrosion. Desuden kan roden af planter, der vokser tæt på fundamentet, forårsage skader ved at bryde ind i strukturen.    Affald og forurening   Havvand: Højbaner tæt på havet kan opleve problemer med forurening fra vandet, der kan transportere affald og kemikalier, som kan nedbryde materialerne og påvirke det omkringliggende miljø negativt. I betragtning af de nævnte faktorer mener jeg, at det er afgørende at prioritere byggeri af metroen under jorden. Dette projekt vil også beskytte vores grønne områder, støtte biodiversiteten, sikre økonomiske fordele og øge sikkerheden for alle borgere.  Jeg håber, at mine synspunkter vil blive taget i betragtning i den videre beslutningsproces. Med venlig hilsen
Læs høringssvar fra LOUI MATELL
Indsendt af:
Anna Nedergaard
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
657
By:
København
Postnr.:
1432
Jeg savner, at miljøkonsekvensrapporten for M5 inddrager de varige effekter og samspillet med andre trafikprojekter i området. Byudviklingen på Refshaleøen vil kræve en større vej med motoriseret trafik, der forbinder den bedre med resten af byen. Det forhold bør som minimum tænkes sammen med metroens placering evt. i en samlet trafikkorridor. En nedgravet løsning ved Margretheholmen af både vej og metro kunne være fordelagtig. Det er en kortsigtet løsning at fokusere på øget trafik på Forlandet/Refshalevej i stedet for at se på mere varige løsninger. Fx vil de smukke omgivelser på Refshalevej kunne opgraderes til at prioritere ”bløde trafikanter”, som vil kunne nyde naturen og det historiske voldanlæg. Jeg er bekymret for, at man isolerer hvert af kommunens store trafikprojekter, hvilket kan føre til manglende overblik og oversete afhængigheder mellem de parallelle projekter. Anlægsfasen af M5 kan fx øge trafikken på Refshalevej, hvilket vil påvirke beboerne på Margretheholmen og de mange bløde trafikanter, der hver dag besøger Refshaleøen, og ikke mindst vil det bidrage til at ødelægge fortidsminder og kulturarv langs Refshalevej. Københavns kommunes vision for en cykelby er helt fraværende i det fremlagte. Jeg er bekymret for de akkumulerede påvirkninger fra de forskellige projekter. Endelig bør der gennemføres mere detaljerede beregninger af mulige støjgener ved ændringerne.
Læs høringssvar fra Anna Nedergaard
Indsendt af:
Philip Douglass
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
656
By:
København K
Postnr.:
1466
Jeg vil udtrykke min opbakning til høringssvar 119, hvor der foreslås at man overvejer at M5 termineres i Hellerup, i stedet for Østerport. Ligeledes høringssvar 224 opfordrer til at overveje sammenkobling til M4 i Nordhavn.  Jeg synes disse forslag er fornuftig fordi, med de nuværende planer, mangler der baneforbindelser til/fra nord der kan konkurrer med den planlagte vejtunnel.
Læs høringssvar fra Philip Douglass
Indsendt af:
Henrik
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
655
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg tog for givet at man med den femte metrolinje i København tog al læren og viden fra de fire første med ind i byggeriet. Men jo mere jeg læser - jo mere kommer jeg i tvivl om hvad planen for M5 egentlig er. Jeg læser om lave dybder, billigere skinnevalg, flere transportgener, øgede grænseværdier for støj osv. Det lyder desværre af et budgetorienteret projekt og harmonerer dårligt med den måde vi som mennesker og samfund har udviklet os. Jeg er hverken uddannet landinspektør eller erfaren håndværker og har derfor (ligesom de fleste på begge sider af bordet) ikke kompetencerne til at vurdere om 9-12 meters tunneldybde er nok til, at vores 125 år gamle huse kan holde til rystelser eller ændringer i grundspejlet. Men det er for mig, som kommende beboer direkte ovenpå linjen, meget bekymrende læsning. Jeg nyder dagligt, hvor stille der er i vores kvarterer omkring Prøvestens Allé, Kongedybs Allé, Sixtusvej, Rialtovej osv. Også selvom Øresundsvej og Backersvej har været gravet op utallige gange de sidste 10 år. Men larmen fra byggeri er til at overskue, fordi man ved den stopper efter en periode. Det er straks mere bekymrende, med den konstante brummen i jorden under os, som potentielt vil komme. Særligt når det lader til at grænseværdierne ikke rummer nogen form for ansvarsstilling ved overtrædelse.  Jeg kan derfor kun tilslutte mig de mange øvrige høringssvar, som foreslår at man drejer ruten, så den i stedet løber under de to store kirkegårde (Sundby Kirkegård og Sundbyøster Kirkegård). Her er ingen bygninger og “beboerne” kan sove ubekymret gennem hvad som helst.  I troen på de bedste beslutninger, Henrik
Læs høringssvar fra Henrik
Indsendt af:
Nicolaj
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
653
By:
Allerød
Postnr.:
3450
Metroen skal under jorden. Jeg elsker at gå ture på de grønne arealer omkring Margretheholmen.
Læs høringssvar fra Nicolaj
Indsendt af:
Simon Lundt Hansen
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
654
By:
Kbh. S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedrørende metro linje M5 – Fokus på konsekvenser og risici for ulykker ved øget trafikal belastning på Islands Brygge, samt de psykiske konsekvenser af støj, støv og vibrationer fra byggepladsen på børn og unge   I forbindelse med etableringen af metro linje M5 er der planlagt betydelige anlægsarbejder, som vil medføre en øget trafikal og psykisk belastning for børn og unge i nærheden af byggeriet på Islands Brygge. Dette høringssvar har til formål at sætte fokus på de potentielle konsekvenser og risici for ulykker, som kan opstå som følge af den markante stigning i trafikmængden, særligt tung trafik, i området. Når Islands Brygge spærres af som led i byggearbejdet, vil en voldsom mængde store, tunge køretøjer færdes i området omkring Artillerivej. Dette skaber en øget risiko for ulykker, ikke mindst fordi området rummer mange institutioner og fritidsaktiviteter, hvor børn og unge færdes.   Antal institutioner og Skolen på Islands Brygge: Islands Brygge huser flere institutioner, herunder børnehaver, vuggestuer, fritidsklubber og andre børnerettede tilbud. På Artillerivej alene ligger der 6-10 børneinstitutioner. Skolen På Islands Brygge, som har to adresser på Artillerivej, går der ca. 1.300 elever. Skolen benyttes også til fritidsaktiviteter efter skoletid, hvilket betyder, at børn og unge færdes i området flere gange i døgnet både om dagen og om aftenen   Andre børne- og ungdomsaktiviteter i området:   Fodboldklubben Hekla har træning og andre aktiviteter på begge sider af Artillerivej, og mange børn og unge benytter faciliteterne både i og uden for skoletiden og ofte transportere de sig selv på cykel.    Spejderhytten, som også ligger på Artillerivej, bruges hyppigt af børn og unge til spejderaktiviteter, hvilket skaber yderligere risiko for kollisioner og uheld, når den tunge trafik er på sit højeste.   Med det voldsomt øgede antal store lastbiler og byggepladskøretøjer, som forventes at køre igennem Artillerivej og omkringliggende gader, er risikoen for trafikulykker markant forhøjet. Smalle vejstrækninger og mange krydsende børn i myldretiden forøger denne fare yderligere. Dette udgør ikke blot en sikkerhedsrisiko for de mange børn og unge i området, men også for områdets beboere generelt. Da det er tiltænkt at Islands Brygge afspærres, vil alle køretøjer skulle benytte Axel Heides Gade og videre af Artillerivej   Psykiske konsekvenser af støj, støv og vibrationer fra byggepladsen på børn og unge Når der opføres store byggeprojekter som metro linje M5, følger der uundgåeligt støj, støv og vibrationer fra byggepladsen på Axel Heides Gade der kan påvirke de omkringliggende beboere, især børn og unge. Når disse gener desuden fortsætter om natten, forværres deres indvirkning yderligere og kan have alvorlige psykiske og udviklingsmæssige konsekvenser for børn.   Støj og dens påvirkning af børns udvikling: Langvarig udsættelse for støj, især i områder, hvor børn bor, går i skole og deltager i fritidsaktiviteter, kan have en negativ indvirkning på deres kognitive udvikling. Forskning viser, at vedvarende støj kan føre til koncentrationsbesvær, dårligere indlæringsevne og hukommelsesproblemer hos børn. Dette skyldes, at børns hjerner stadig er under udvikling, og kontinuerlig støjbelastning forstyrrer deres evne til at fokusere og bearbejde information. Når støjen også fortsætter om natten, kan den desuden forstyrre deres søvn, hvilket er afgørende for hjernens modning og evne til at håndtere stress.   Støv og sundhedsrisici: Støv fra byggepladsen kan være skadeligt for børns helbred, ikke blot fysisk men også mentalt. Børn er mere sårbare over for partikel- og luftforurening, som kan forværre astma og andre luftvejssygdomme, hvilket skaber yderligere stress og bekymringer i deres hverdag. Når børn konstant udsættes for disse helbredsrisici, kan det føre til øget angst og utryghed, da deres velvære er truet   Vibrationer og deres effekt på trivsel: Vibrationer fra byggearbejde kan være både fysisk og mentalt belastende for børn. De konstante vibrationer skaber en følelse af utryghed og uro, hvilket kan påvirke børns følelse af sikkerhed og tryghed i deres hjem og skolemiljø. Når børn oplever en konstant forstyrrelse af deres omgivelser, kan det føre til stresssymptomer, søvnforstyrrelser og i sidste ende påvirke deres psykiske sundhed negativt.   Natligt arbejde og søvnforstyrrelser: Søvn er en af de vigtigste faktorer for børns mentale og fysiske udvikling. Natlige byggearbejder, der forårsager støj og vibrationer, kan i høj grad forstyrre børns søvnrytme. Manglende søvn eller forstyrret søvn kan påvirke børns evne til at koncentrere sig, deres følelsesmæssige stabilitet og deres evne til at lære og udvikle sig. Søvnforstyrrelser over længere tid kan også øge risikoen for angst og depressive symptomer hos børn og unge.   Konklusion: De vedvarende påvirkninger fra byggepladsens støj, støv og vibrationer – især når arbejdet foregår om natten – kan have dybtgående psykiske konsekvenser for børn og unge i området. Disse faktorer kan forstyrre deres søvn, skabe stress og angst, og hæmme deres kognitive og følelsesmæssige udvikling.   Børns trivsel bør prioriteres, og det er derfor vigtigt at tage disse risici i betragtning i planlægningen og gennemførelsen af endnu en metrostationen på Islands Brygge.    Anbefaling: Jeg opfordrer kraftigt til, at planerne om en metrostation på Islands Brygge enten udelades helt eller at stationen placeres et andet sted. Området er allerede betjent af to eksisterende metrostationer, Islands Brygge og Havneholmen, som begge ligger inden for en radius af én kilometer. Dette gør yderligere metroinfrastruktur unødvendig på dette sted. Placeringen af en ny station vil skabe betydelige sikkerhedsrisici, især med den øgede trafik af tunge køretøjer, der er nødvendig for anlægsarbejdet. Samtidig vil den øgede belastning i et område, hvor mange børn og unge færdes dagligt, udgøre en markant risiko for ulykker og have vidtrækkende negative psykiske konsekvenser for børn og unge i nærområdet af byggepladsen.  Ved at udelade eller flytte stationen til et mere egnet sted, kan man undgå den unødvendige risiko for trafikuheld og farlige situationer for områdets beboere, børn og institutioner og sikre et sundt og trygt miljø for de mange børn og unge i området.  Det vil være ubærligt, hvis et barn i værste tilfælde skulle miste livet og have vidtrækkende konsekvenser for alle i lokalområdet og beslutningstagere.  Jeg anbefaler derfor en grundig revurdering af stationens placering og behovet for dens eksistens og en grundig analyse af, hvor mange børn og unge, som dagligt vil være udsat for den øgede risiko forbundet med etableringen af metrostationen på Islands Brygge. Samtidig vil jeg opfordre til, at de psykiske påvirkninger og konsekvenser fra larm og vibrationer med fokus på børn og unge undersøges til bunds.    Hvor mange børn og unge vil dagligt i en lang årrække blive berørt og udsat for de ricisi som er beskrevet ovenfor?   Ovenstående er skrevet på en tlf. og eventuelle fejl bør ses i dette lys.    Simon Lundt Hansen    
Læs høringssvar fra Simon Lundt Hansen
Indsendt af:
Lise Schlichter
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
651
By:
Stenløse
Postnr.:
3660
Grav metro M5 ned, ellers ødelægges Danmarks største selvbyggende havn med 1200 medlemmer.    Som medlem af SK7lynetten gennem mange år, mener jeg at havnens historie er ret unik. Havnen blev startet af gamle B&W arbejdere, som ikke kunne finde havnepladser. De indgik en lejeaftale med Københavns Kommune. Havnen har i 2025 eksisteret i 50 år. Vi er således en selvbygget havn på alle måder, og har aldrig modtaget nogen former for økonomisk støtte. Alt hvad vi ejer har vi selv bekostet og forsøger via vores klub indtægter, at vedligeholde og udvikle vores havn. Ånden lever videre. Havnen i dag har ikke ændret sig meget, når man tænker på de mange år, der er gået. Der er flere bygninger, flere erhvervsdrivende, flere medlemmer og meget mere liv omkring os. Men grundtanken om, at alt hvad der kan laves frivilligt, bliver gjort frivilligt. Det er en fundamental betingelse for vores eksistens. Med etablering af metro over vores havn, er vores tid, som vi ser ud i dag, snart slut. Ikke blot ser vi ind i, at miste 30 procent (ifølge jeres beregninger) af vores havnepladser. Det faktiske tal er 58 procent, hvilket i realiteten betyder, at I decimerer vores medlemsantal, så betragteligt, at vores eksistens ikke længere er til stede.      Kære folkevalgte politiker, bevar vores havn og SK Lynetten, forlang som det mindste at metroen føres under havnen.
Læs høringssvar fra Lise Schlichter
Indsendt af:
Amager Fælleds Venner
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
652
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til miljøkonsekvensrapporten for en ny metrolinje M5 Amager Fælleds Venner arbejder først og fremmest for at bevare naturen på Amager Fælled, men støtter også op om bevarelsen af naturområder andre steder i Danmark. Konkret er vi modstandere af projektet med at etablere en kunstig halvø Lynetteholm midt i et sårbart vandmiljø. Det vil være til stor skade for havmiljøet i Øresund og tilstødende farvande. Derfor mener vi helt grundlæggende, at Lynetteholm skal droppes, og at der derfor ikke er brug for en Metro M5, hvis formål det er at betjene eventuelle kommende beboere på Lynetteholm. Hvis M5 alligevel gennemføres, er det for os afgørende, at linjen ikke medfører yderligere ødelæggelser af københavnske naturområder og parker, som for eksempel på Margretheholmen og Østre Anlæg, der er fredet. Begge områder vil tage skade af den foreslåede linjeføring.  Vi har i forvejen alt for få naturområder i København, og vi oplever konstant, at de nuværende områder bliver indskrænket som følge af den såkaldte byudvikling. Det er nødvendigt, at den udvikling stopper nu.  Vi har noteret os, at den sydlige linjeføring vil komme til at gå under en del af Amager Fælled i en boret tunnel. Det er selvfølgelig bedre, end hvis metroen var ført over jorden, men vi finder det ikke tilstrækkeligt dokumenteret i miljøkonsekvensvurderingen, at en boret tunnel under Amager Fælled ikke vil have negative konsekvenser for dyre- og planteliv. Vi forestiller os, at støjgener og rystelser kan forplante sig til jordoverfladen og forstyrre dyrelivet, og at en boret tunnel kan medføre øget udtørring af Fælleden til skade for floraen over tunnelområdet. Vi er desuden bekymrede for, at byggepladsen ved DR-Byen ikke vil have en tilstrækkelig størrelse, så Fælleden også vil blive taget i brug som oplagringsplads til skade for naturen.  I øvrigt mener vi, at der er behov for en afklaring af finansieringen af den nye metrolinje. Vi har dårlige erfaringer med, at byggeri på byens naturområder bruges til at finansiere metrobyggeri. Det må under ingen omstændigheder ske. Venlig hilsen Ulla Rosenvold pva Amager Fælleds Venner
Læs høringssvar fra Amager Fælleds Venner
Indsendt af:
Michella Lenz
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
650
By:
København K
Postnr.:
1432
Behov for en underjordisk metroløsning af hensyn til børnenes trivsel og naturen på Margretheholmen   Som beboer på Margretheholmen og forælder til 2 små børn, vil jeg gerne udtrykke min bekymring for den foreslåede højbaneløsning til den kommende metrolinje.  Jeg vil kraftigt opfordre til, at metroen i stedet føres under jorden for at beskytte børnenes frie udfoldelser samt de sparsomme grønne områder, som allerede er under pres i vores bydel.   Margretheholmen er et unikt område, hvor børnene trives udenfor, og hvor de dagligt bruger de fælles, grønne arealer til leg, sport og kreativ udfoldelse. Børnene bygger huler i skoven, spiller fodbold på de grønne arealer og bruger timer på at udforske naturen, hvor de kan finde en masse spændende dyr og insekter, heriblandt fredede flagermuse.  Dette frie børneliv er dybt afhængigt af netop de grønne og rolige omgivelser, som en højbane vil ødelægge. Støj og visuelt forstyrrende elementer vil gøre det svært for børnene at finde ro i deres leg og vil uundgåeligt begrænse deres muligheder for at udvikle sig i samspil med naturen. Vi taler i forvejen meget om mistrivsel blandt børn, og her har vi et eksempel på et område, hvor trivslen fungerer – lad os ikke ødelægge det.   En højbane vil også have en betydelig negativ effekt på naturen og biodiversiteten. De grønne områder er få, men de er vigtige, ikke bare for børnene, men for hele lokalsamfundet. Vi ser allerede en tendens i byudviklingen, hvor naturen skubbes længere og længere væk fra beboerne, og det bør være en prioritet at bevare de oaser, som vi stadig har tilbage.   Jeg vil også fremhæve den sundhedsprofil, som Københavns Kommune selv har udarbejdet, og som netop fremmer leg, fysisk aktivitet og fællesskab blandt børn. På Margretheholmen fungerer dette – børnene er aktive og sociale i det fri. Hvis vi fjerner de trygge og inspirerende udendørsarealer, som i dag understøtter deres trivsel, vil vi ødelægge noget unikt, der ikke bare kan genskabes andre steder.   Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre til, at metroen graves ned, så Margretheholmen fortsat kan være et levende og trygt miljø for børnene og naturen. Dette er ikke kun vigtigt for os, der bor her nu, men også for fremtidige generationer. Lad os bevare de steder, hvor børnelivet og naturen fungerer i harmoni – og lad os inspirere resten af byen til at følge trop.  
Læs høringssvar fra Michella Lenz
Indsendt af:
Frank Petersen
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
649
Virksomhed / Organisation :
S/K LYNETTEN
By:
København K
Postnr.:
1432
Miljøkonsekvens M5. Hej mit navn er Frank Petersen og jeg er havnefoged i S/K Lynetten. Jeg skriver for at udtrykke min dybeste bekymring og modstand mod planerne om at anlægge en højbane, der vil krydse Margrethe Holmen Havnen. Der skrives at det er 30% af Havnens bådpladser det går ud over i miljøkonsekvensen , det passer ikke det er omkring 400 bådpladser. Eller med andre ord ca 60% af havnens bådpladser det vil gå ud over. Margrethe Holm Havnen er en perle midt i København, som både lokalbefolkningen og besøgende sætter stor pris på. En højbane, der skærer gennem havnen, vil ikke blot påvirke den æstetiske værdi af området, men også have konsekvenser for det miljø, som havnen udgør. Havnen spiller en vigtig rolle i byens liv og kultur, og det vil være ærgerligt at miste den unikke karakter, som området har. Jeg opfordrer derfor Metroselskabet til at genoverveje projektet og finde alternative løsninger, der ikke vil gå på kompromis med havnens værdier. Jeg opfordrer til at man graver den ned i stedet. Tak for jeres opmærksomhed. Jeg håber, at I vil tage min indsigelse i betragtning. Med venlig hilsen, Frank Petersen Havnefoged S/K Lynetten
Læs høringssvar fra Frank Petersen
Indsendt af:
Mikkel Egelund Nielsen
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
648
By:
København K
Postnr.:
1432
Metro under jorden – af hensyn til vores børn og naturen   Jeg skriver som beboer på Margretheholmen og forælder til to børn, for at udtrykke min stærke bekymring over planerne om at anlægge en højbane her i området. Vi er virkelig glade for at bo her, men jeg må være ærlig og sige, at hvis højbanen bliver en realitet, vil det formentlig tvinge os til at flytte væk. Vi kan simpelthen ikke forestille os at lade vores børn vokse op og lege under en støjende højbane, og hele byggeperioden vil gøre det umuligt for dem at bruge de grønne områder, som er en stor del af deres dagligdag. Da vi for 8 år siden flyttede til København, var det netop på grund af Margretheholmens grønne områder og faciliteter, at vi forelskede os i området. Til at starte med, troede vi at en bopæl i København skulle være for en kort periode, og at vi ville flytte ud af byen, inden børnene skulle starte i skole. Vi er dog blevet så glade for området og er stadig bosat på skønne Margretheholmen - nu med børn i den lokale skole og vi kunne ikke tænke os et bedre sted at bo og lade vores børn vokse op.    Vores børn tilbringer timer udendørs hver dag. De bygger huler i skoven, spiller fodbold på boldbanerne, fanger krabber ved badebroen og finder insekter rundt omkring på de grønne arealer – områder, der vil blive ødelagt og forsvinde, hvis der kommer en højbane. Den ro og frihed, børnene og vi sammen som familie oplever i naturen, vil forsvinde under konstant byggelarm og sidenhen den evige støj fra metroen, der suser forbi. Det er præcis den type miljøforringelse, som får familier til at overveje at forlade byen.   Derudover er de grønne områder ikke bare rekreative for os – de har også en rig biodiversitet. Der er flagermus og andre arter, som vil lide under en højbane. At reducere den sparsomme natur, vi har tilbage, vil være en uoprettelig skade, både for miljøet og for vores børns mulighed for at opleve naturen tæt på deres hjem.   Jeg ved, at Københavns Kommune gør en stor indsats for at fremme børns trivsel og udeliv, og her på Margretheholmen er vi et skoleeksempel på, at det kan lade sig gøre. Børnene her trives uden skærme, de leger udenfor og er en del af et stærkt fællesskab. Hvis vi fjerner de arealer, hvor det hele foregår, vil vi miste den hverdag, der fungerer så godt for dem, og som mange andre steder er svære at skabe.   Af alle disse grunde opfordrer jeg til at vælge en underjordisk metroløsning. Det vil sikre, at vores børn kan fortsætte med at lege trygt i naturen, og at vi kan blive boende i et område, som vi holder af. Det er en beslutning, der ikke kun handler om transport, men også om børns trivsel og vores fælles ansvar for at bevare naturen.    
Læs høringssvar fra Mikkel Egelund Nielsen
Indsendt af:
Lars Ole Vallebo
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
647
By:
København k
Postnr.:
1432
Hermed fremsendes høringssvar angående projektet for etablering af metrolinjen M5.   Til Borgerrepræsentationen   Først og fremmest vil jeg gerne anerkende de involverede parter for at de efter bedste evne forsøger at undersøge forholdene i forbindelse med projektets etablering. Dog er det også bekymrende at kunne konstatere, at mange væsentlige forhold udelades eller underdrives i forbindelse med det udarbejdede materiale som skal ligge til grund for beslutningen, hvori der bl.a. ligger forslag om etablering af en højbane som skal strække sig fra Prags Boulevard, forbi Kløvermarken, over Margreteholmen og videre ud til Refshalvøen. Jeg skriver dette høringssvar da jeg ønsker at udtrykke min stærke bekymring over denne løsning og opfordre til, at de involverede parter genovervejer projektets udformning.   Negative konsekvenser for beboere og miljøet Der bliver i udbudsmaterialet anvist forslag omkring etablering af en højbane, hvilket beskrives som den på papiret billigste løsning. Men som det umiddelbart kan konstateres af udbudsmaterialet vil en højbane skulle placeres gennem eller tæt ved grønne områder såsom Kløvermarken, Margretheholmen og Refshalvøen. Områder der er med til at give Nordøstamager, Refshalvøen og de omkringliggende områder netop den unikke oplevelse og de åndehuller som både Københavnere og turister glædeligt opsøger igennem alle årets 365 dage.   En højbane langs den foreslåede rute må forventes at have markant negativ indflydelse på de nærliggende områder. Kløvermarken bliver eksempelvis dagligt benyttet af store dele af de omkringliggende områders børn og unge til at dyrke sport og foreningsaktiviteter. Efter et hurtigt besøg en tilfældig eftermiddag eller weekend vil det hurtigt stå klart, hvilket unikt samlingspunkt Kløvermarken er. Derfor bør det heller ikke tage mange øjeblikke at forestille sig de vidtrækkende konsekvenser en højbane vil medføre. Selvom højbanen ikke skal køre direkte gennem Kløvermarken, er det vanskeligt at forestille sig, at en højbane ikke vil påvirke Kløvermarken og dens omkringliggende aktiviteter negativt. Dernæst er der Margretheholmen. Et unikt sted tæt på hjertet af København, hvor både såvel børnefamilier som unge og pensionister i forening har mulighed for at nyde den rolige og unikke natur. Alle der besøger Margretheholmen siger samstemmende at dens natur er noget helt særligt, og dette gælder også ligeledes for de mange turister der hver dag besøger området. De beskriver bl.a., at de besøger området for at opleve det unikke syn som man får fra toppen af CopenHill, men ligeledes også for at kunne opleve den unikke atmosfære, roen og idyllen som områdes natur tilbyder. Afslutningsvis er der Refshalvøen – et sted som de seneste år, er blevet stadig mere populært med alt fra de bevaringsværdige B&W Haller, til havneområdet og festivalpladserne hvor der årligt afholdes Distortion og CopenHell mv. En metrohøjbane risikerer at ødelægge området ved at introducerer et industrielt og mekaniseret element i landskabet, hvilket må formodes at mindske Refshaleøens appel som turistdestination.   Dertil skal der tages højde beboernes sundhed og velvære. Alene på Margretheholmen er der 34 lejlighedsopgange med op imod 850 beboere som vil få direkte udsigt til højbanebyggeriet herunder det forventede øgede støjniveau som et højbanebyggeri må formodes at skabe. Dertil er der slet ikke talt de øvrige beboere på Margretheholmen eller kolonihaverne ved Forlandet med. Disse beboere vil alle blive direkte påvirket af etableringen, og et hurtigt tilbageblik i medieaktiverne fra Københavns nuværende metrolinjers etablering tegner ikke lovende såfremt der vælges en højbane.   I stedet for en højbane opfordrer jeg til, at der i stedet vedtages etablering af en underjordisk løsning, som i højere grad kan sikre både byens infrastrukturbehov men samtidig også at de eksisterende miljøer og områder kan bevares.   Jeg håber derfor, at Borgerrepræsentationen vil tage hensyn til de mange borgere, foreninger og besøgende som bliver berørt af denne beslutning, og finde en løsning der på bæredygtig vis kan integreres i områdets nuværende kvaliteter.   Med venlig hilsen Lars Ole Vallebo Margretheholmsvej 56, 5, tv 1432 København K
Læs høringssvar fra Lars Ole Vallebo
Indsendt af:
Flora Helene Krøyer
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
646
Vedhæftede filer: 2
By:
København K
Postnr.:
1432
Hej   Jeg er rigtig ked af at høre at der måske kommer en metro højbane hen over Margretheholmen. Jeg synes at der er forkert at I bygger den oppe. Dem der bor i lejlighederne kommer til at få en metrohøjbane i deres "baghave". Det er her at børn tager hen og spiller fodbold efter skole. Det er her at vi lufter vores hunde. Det er her at vi har vores bistader, og blomster. Det er det eneste stykke skov og natur vi har. Det er her vi plukker æbler, blommer og brombær til at bage kage. Det er her vi går med vores familie når vi holder fødselsdag og går på opdagelse. Det er her vi går tur og leger gemmeleg i skoven. Og vores havn bliver ødelagt. Ved havnen fanger vi krabber og laver krabbeløb. Og vores elskede båd (Rulle) skal så langt væk at det bliver sjældent at vi kan sejle. Og vi plejer at sejle ud på Reffen for at spise pizza og bade når det er godt vejr. Så derfor synes jeg at i skal bygge den nede.    Mvh Flora HK
Læs høringssvar fra Flora Helene Krøyer
Indsendt af:
Rebecca Harboe
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
645
By:
København K
Postnr.:
1432
En metro er en genial løsning i storbyer, - men det mest geniale ved den er, at den kan graves ned i jorden. Ligesom kloaksystemer og parkeringsanlæg bør vi udnytte den plads, vi kan skabe under jorden, så vi kan bevare de grønne områder og vandmiljø, så dyreliv, mennesker, børn og kæledyr kan nyde godt af det. Erfaringerne fra blandt andet Ørestad har ganske vist ført til mere velovervejede arkitektoniske udformninger af højbaner, eksempelvis slankere og højere søjler i stedet for dæmninger, der begrænser bevægelsesfriheden. I forhold til Margretheholm og Lynettehavnen er det ikke så meget bybilledet, der vil blive påvirket af en højbanemetro; det er snarere det naturskønne område, der trues. Her findes et grønt åndehul med høje træer og vildt buskads, hvor ræveunger bor, og hvor børn bygger huler. I sensommeren skal man passe på ikke at træde på de små frøer og tudser, der er ved at finde deres vej til vandhullet. Det er noget så unikt som en oase midt i en hovedstad. Den store naturgrund bag ”Udsigten” er en del af et enestående beboelsesområde, der tilbyder stilhed fra byens pulserende lyde og trafikstøj - kun 10 minutters cykeltur fra Kgs. Nytorv. Det er en sjældenhed ikke at kunne høre andet end frøer kvække, børns latter fra fodboldbanen eller en hund, der gøer i det fjerne. Lyden fra en metrohøjbane passer simpelthen ikke ind i dette naturlige lydtæppe. Desuden kunne det være en god idé at inkludere et stop ved Operaen. På grund af dens placering er der begrænsede muligheder for at nå derhen med kollektiv trafik, hvilket får størstedelen af gæsterne til at tage bilen. Dette skaber en betydelig trafikbelastning før og efter forestillinger, som kunne undgås med bedre transportmuligheder.
Læs høringssvar fra Rebecca Harboe
Indsendt af:
Jette Michelsen
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
644
By:
København K
Postnr.:
1432
Byen har behov for at udvikle sig, og jeg er en varm støtte af metro og kollektiv trafik. Også af en M5. Men København bør bevare sin blå-grønne bynatur, dèr hvor der stadig er grønne og blå oaser. Dette er derfor en stærk opfordring til vores politikere for at muliggøre en tunnelløsning i området bag Margretheholm og under Lynettehavnen. Og en opfordring til at sige nej til en højbane, der er en kortsigtet og lidet gennemtænkt løsning. Vi skal ikke gentage fortidens fadæser: Vi ved alle i dag, at Bispebuen var en fejltagelse, der vil blive dyr at rette op på. Der er ikke nogen positive eksempler på højbaner. Tværtimod støjer højbanen f.eks. ved Øresund og skærer tværs igennem beboelser. Og det bliver dyrt at rette op på efterfølgende. En højbane bag Margretheholm vil ødelægge et enestående område, der allerede er beboet af 2000 mennesker, herunder 500 børn. Margretheholms og Lynettehavnens blågrønne omgivelser er til glæde for masser af københavnere. Men også indenlandske og udenlandske turister søger hertil. En højbane vil skære gennem de grønne områder og ødelægge sammenhængskraften. Københavns Kommune har udlagt Margretheholm til bebyggelse for flere tusind mennesker for  mere end 10 år siden. Københavns Kommune har også sat gang i bygning af sociale institutioner i området. Planen om en larmende og uskøn højbaneløsning hænger dårligt sammen hermed. Der er behov for, at Københavns Kommune tænker mere sammenhængende og langsigtet. Metroselskabet taler om at give området omkring Margretheholm tilbage til byen, når M5 er installeret. Men dette er en illusion: Hvem vil gå tur i et område der er gennemskåret af en højbane? Hvem vil lade sine børn lege under en højbane? Hvem vil have udsigt til en højbane lige foran vinduerne? Og når der snart skal bo unge autister i en ny social institution på Margretheholm, så vil det næppe give den nødvendige ro at placere en larmende højbane midt i området. Lynettehavnen som et rekreativt blåt område vil blive hakket midt over af en højbane, og det vil fremover kun være motorbåde – ikke sejlbåde – der kan ligge i havnen. Havnens charme med masser af småbåde og lokale ildsjæle vil forsvinde. Der vil uden tvivl blive argumenteret med, at en højbane er billigere end en tunnelløsning. Men set i forhold til de kæmpestore beløb som forventes anvendt på bygningen af Lynetteholm er en tunnelløsning ikke det der får læsset til at tippe. Så dette er en appel til vores politikere om at tænke langsigtet, bevare den blå-grønne bynatur omkring Margretheholm – og grave metro 5 ned i en tunnel.
Læs høringssvar fra Jette Michelsen
Indsendt af:
Birgit Petersen
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
643
By:
Vordingborg
Postnr.:
4760
Som gæst i området, ønsker jeg at Metro M5 skal graves ned med følgende argumenter:   1. Bevarelse af livskvalitet for de omkring 3000 beboere på Margretheholm. 2. Beskyttelse af flagermusenes grønne og rekreative områder. 3. Bevarelse af Danmarks største selvbyggende havn Margretheholm Havn ( med ca 1200 medlemmer) som et rekreativt område. 4. Reduktion af støj- og vibrationsgener under og efter anlægsfasen. 5. Forebyggelse af visuelle forstyrrelser i bybilledet. 6. Beskyttelse af biodiversitet og det lokale miljø. 7. Forbedring af ejendomsværdier ved at undgå en højbane. 8. Bevarelse af områdets æstetiske og historiske karakter. 9. Sikring af en bæredygtig byudvikling i overensstemmelse med kommunens planstrategi. 10. Forebyggelse af ødelæggelse af børns legemiljøer og daglige aktiviteter. 11. Beskyttelse af Margretheholms Havn mod opfyldning og forringelse. 12. Undgåelse af gentagelse af fejl fra Amager og Ørestad. 13. Opnåelse af en langsigtet økonomisk investering gennem en tunnel. 14. Forbedring af mulighederne for fremtidig byudvikling ved at undgå en højbane. 15. Reduktion af risikoen for ulykker og trafikgener under anlægsfasen. 16. Bevarelse af områder, der er essentielle for børnefamilier i byen. 17. Beskyttelse mod en opsplitning af byrum, som en højbane vil forårsage. 18. Fastholdelse af Margretheholm som et attraktivt og familievenligt område. 19. Forebyggelse af langvarige og omfattende anlægsarbejder. 20. Beskyttelse af havnemiljøet og beboernes livskvalitet mod forstyrrelser.  
Læs høringssvar fra Birgit Petersen
Indsendt af:
Alexander Kolmos Allerslev
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
642
By:
København V
Postnr.:
1651
Til rette vedkommende   Nærværende høringssvar vedrører forslaget om en ny metrostation ved Københavns Hovedbanegård. Planerne om anlæggelse af en ny metrostation i Reventlowsgade virker ganske uhensigtsmæssig, uforståelig og forkerte på alle tænkelige måder. Der har tidligere været skitseret et forslag om en placering af en ny metrostation ved Københavns Hovedbanegård i Bernstorffsgade. Dette ville være den helt rette placering i alle tænkelige henseender.  Følgende fordele ved en placering i Bernstorffsgade kan blandt andet nævnes: - Ingen nævneværdige menneskelige konsekvenser i forbindelse med anlægsarbejdet og den efterfølgende drift. En placering i Reventlowsgade vil derimod have enorme konsekvenser for beboere og borgers trivsel, sundhed og liv mange år. Allerede nu er mange beboere i området ved den skitserede mulige ny metrostation i Reventlowsgade dybt berørte og bekymrede for deres fremtid. - Bedre infrastrukturelt flow internt i og omkring Hovedbanegårdens nærmiljø. En placering i Reventlowsgade vil derimod skabe endnu større trængsel i området, hvor der allerede ligger en metrostation som betjener M3/M4 og belaste bagindgangene til Hovedbanegården og Tietgensbroen yderligere - disse er i forvejen hårdt belastet af den eksisterende trafik.  - Større nærhed til store arbejdspladser, attraktioner og det nye by- og boligområde Postbyen.   Metroselskabets argumenter mod forslaget om en metrostation i Bernstorffsgade, er, som jeg har forstået og hørt det, følgende: - Det vil skabe store og omfattende forberedende ledningsarbejder- og omlægninger, som muligvis har en større økonomisk konsekvens end en stationsplacering i Reventlowsgade. Men som det pt. foreligger, skal der forud for anlæggelsen af i mulig metrostation i Reventlowsgade pågå forberedende ledningsarbejder og -omlægninger i to et halvt år forud for det egentlige anlægsarbejde af metrostationen i Reventlowsgade. Altså må det forventes at de økonomiske konsekvenser nærmer sig samme niveau som ved ledningsarbejder og -omlægninger i Bernstorffsgade. Herudover virker det voldsomt hvis økonomiske hensyn skal vægte højere og gå forud for menneskers trivsel, sundhed og liv. - Busterminalen beliggende i Bernstorffsgade skal flyttes. I stedet for at tænke i en midlertidig placering og en omdirigering af bustrafik under anlægsfasen, burde der tænkes i en helt ny permanent placering af busterminal som pt. ligger i Bernstorffsgade. Her kunne man med fordel medtage busholdepladserne på Tietgensbroen, og dermed gentænke en helt ny og bedre busterminalløsning ved Københavns Hovedbanegård. En oplagt mulighed for en ny permanent placering af én samlet busterminal kunne være i området foran den oprindelige hovedindgang til Hovedbanegården - det område som vender ud mod Vesterbrogade, og som pt. fremstår relativt kedeligt og glemt. En sådan placering ville være med til at skabe langt bedre flow internt i Hovedbanegården  - Omstigningstiden mellem M3/M4 og M5 nævnes som en udfordring. Pt. findes der allerede metrostationer hvor der er længere afstand mellem stationerne. Blandt andet kan metrostationerne ved Kongens Nytorv og Frederiksberg nævnes, samt stationerne ved Nordhavn for henholdsvis metro og S-tog. En mulig løsning for at reducere omstigningstiden mellem M3/M4 og M5 ved en stationsplacering i Bernstorffsgade, kunne være at etablere et rullende fortov, ligesom stationerne ved Nordhavn. Omvendt vil en stationsplacering i Bernstorffsgade give kortere afstand til andre togspor på Københavns Hovedbanegård, herunder regional- og intercitytog.    Altså lader det ikke til der er gode argumenter mod en placering af en ny metrostation ved Københavns Hovedbanegård i Bernstorffsgade. Tværtimod, så giver det nogle oplagte muligheder for forbedringer af mange forskellige aspekter, herunder udviklingsmuligheder, trafikale gevinster og en væsentlig reduktion af menneskelige gener, omkostninger og konsekvenser.  Jeg skal indtrængende bede beslutningstagere om at genoverveje placeringen af en metrostation ved Københavns Hovedbanegård i Bernstorffsgade - her vil ingen mennesker blive berørt, og slet ikke borgere som allerede har gennemlevet et metrobyggeri.   Hvis en placering af en ny metrostation ved Københavns Hovedbanegård i Reventlowsgade, mod forventning, alligevel fastholdes, vil det som minimum være rimeligt og fair, at Metroselskabet tilbyder at købe lejligheder til markedspris fra de beboere, som ikke ønsker at bo op af en byggeplads i op til 10 år! Salgsprisen skal udregnes af uvildige ejendomsmæglere, og denne skal fastsættes i et scenarie, som tager højde for normale omstændigheder, hvor udsigten til et kæmpe anlægsprojekt ikke medtages i værdiansættelsen. Muligheden for salg af lejligheder til Metroselskabet eller erstatning for tabt fortjeneste bør allerede indtræde nu, da blot forslagene om et muligt metrobyggeri allerede nu har indvirkning på lejlighedernes værdi og mulighed for salg. Altså påvirkes borgernes privatøkonomiske forhold og fremtidsplaner allerede nu i væsentlig grad af planerne og udsigterne til et nyt metrobyggeri, dette er noget jeg håber beslutningstagerne er bevidste om. I forhold til kompensation, vil jeg bemærke, at det ikke kun er støjgener der skal være udslagsgivende for hvor meget og hvornår der udbetales kompensation. Andre gener såsom støjhegn som forringer dagslys i lavtliggende boliger bør medtages. Der bør være et særligt fokus på stuelejligheder, da disse boliger vil blive voldsomt belastet af ikke kun støj og vibrationer, men også kraftige forringelser af dagslysforhold og udsyn.   Slutteligt vil jeg nævne, at Metroselskabets opførsel i forbindelse med de udførelsen af de geotekniske forundersøgelser, er meget bekymrende. På borgermøder nævner Metroselskabet at de ønsker et godt "naboskab", men der blev ikke givet nogle former for varsel om, at der skulle pågå støjende og vibrerende arbejder, samt at parkeringspladser inddrages til bygge- og arbejdspladser. Sådanne oplevelser er ikke befordrende for det "gode samarbejde og naboskab".   Jeg håber mit høringssvar vil blive læst og taget i betragtning.
Læs høringssvar fra Alexander Kolmos Allerslev
Indsendt af:
Olivia Petri
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
641
By:
København K
Postnr.:
1302
Jeg elsker at gå ture og nyde de grønne arealer på Margretheholmen. Et frirum i en travl storby - især for os hvor turismen og trafikken for alvor har sat sit præg. Offentlig transport er essentiel for at byen kan hænge sammen, men at metroen bygges under jorden er vigtigt for alle os der holder af København!
Læs høringssvar fra Olivia Petri
Indsendt af:
Louise Busch
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
640
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Metroen skal føres under jorden og ikke som en højbane langs forlandet.  Vi har kolonihave på den sidste havegang som ligger direkte ud til Forlandet.  En højbane vil larme og spolere den mulighed der er tilbage for at kunne finde lidt fred og lidt ro i kolonihave og hus. Det gælder både under etableringsfasen af metroen og når metroen kommer i drift. Desuden vil vi få en udsigt direkte ud på en højbane. Det ønsker vi selvfølgelig ikke.  En væsentlig årsag til køb af kolonihaven er en voldsom støjpåvirkning fra FælledParken fra maj til oktober måned. Bor i lille lejlighed op til parken. Det er ikke den enkelte soundbox eller det enkelte offentligt godkendte store arrangement. Det er det samlede billede. Det er mængden. Derfor en kolonihave den del af året.  En mulighed for at have en plet med lidt fred og lidt ro. En mangelvare i 2024 i Kbh. Og et stort grunlæggende menneskeligt behov. En forudsætning for at kunne fungere, få nattesøvn, kunne trives og kunne arbejde. Der er i forvejen riiigeligt med støj i kolonihaven fra diverse musik arrangementer fra bl. A. refshaleøen, gocardbanen mv ( også mængden her og ikke det enkelte arrangement) og så selvfølgelig også fra meget og tung trafik på Forlandet og på Kløvermarksvej.  Håber der bliver taget en god og klog beslutning om at metroen skal føres under jorden også langs Forlandet. Og der derved lægges vægt på de menneskelige grundlæggende basale behov og at de mennesker det vedrører respekteres og imødekommes.  TAK og med venlige hilsner
Læs høringssvar fra Louise Busch
Indsendt af:
Heine Kongshøj
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
639
By:
København S
Postnr.:
2300
Undertegnede har været beboer på Islands Brygge siden 1999 (kun afbrudt af 6 år i Sydhavn) og jeg har fulgt den spændende udvikling i området gennem denne tid. Som borger centralt i København kommer jeg rundt i trafikken på alle måder. Både som fodgænger, cyklist og som bruger af den offentlige trafik. Jeg mener, at der ikke er et behov for en metrolinje (M5) fra Københavns Hovedbanegård til Bryggebroen/Axel Heides Gade. I 2024 er der åbnet både en ny metrostation ved Fisketorvet og en busterminal ved Dybbølsbro. Desuden er området allerede er godt dækket af offentlig transport, herunder tre metrostationer inden for én kilometer af den foreslåede nye station ved Bryggebroen. En ny station på Axel Heides Gade vil blot flytte passagerer fra de eksisterende stationer uden at tiltrække flere brugere. Miljøkonsekvensrapporten bygger på forældede data, og der bør udarbejdes en opdateret behovsanalyse baseret på de aktuelle forhold i 2024. Økonomisk set, er der allerede udarbejdet analyser, som viser at M5 nærmer sig at koste 30 mia. kr. En udgift, der slet ikke forventes at blive samfundsøkonomisk rentabel. Trafik og miljø: Byggeriet af en metrostration ved Bryggebroen vil medføre flere problemer for trafik, miljø og sikkerhed. Byggeriet vil kræve en afspærring af Islands Brygge i minimum 4 år, hvilket vil lede trafikken til den allerede overbelastede Artillerivej, hvor flere skoler og institutioner ligger. Nedlæggelsen af ca. 60 parkeringspladser vil skabe mere unødvendig bilkørsel, og området vil blive yderligere presset af tung lastbiltrafik. Det vil være mere hensigtsmæssigt at undlade stationen, hvilket vil gøre M5-linjen kortere, billigere og mere miljøvenlig. Alternativt kan man flytte stationen til et mindre beboet område med mere plads, som fx Den Grønne Kile, for at reducere de trafikale og miljømæssige gener. Islands Brygge station bliver flittigt brugt selvom den ikke lige tæt op og ned af beboelse. Jordforurening og påvirkning af bygninger. Hvad angår mulig forurening er jeg stærkt bekymret over byggeriet af en metrostation ved Bryggebroen, da området har forurenet jord fra den tidligere Sojakagefabrik. Er risikoen ved at grave dybt i giftig jord er tilstrækkeligt analyseret? Uanset, bør der bør træffes foranstaltninger for transport af den forurenede jord for at forhindre yderligere forurening. Støvet fra den jord, der fjernes kan sprede sig overalt i forbindelse med transport. Byggeriet vil ligge meget tæt på beboede ejendomme og der er høje risici for bygningsskader som følge af vibrationer fra byggeriet, særligt for en bygning på sydsiden af Axel Heides Gade. Vibrationerne, som forventes hele døgnet,  vil forringe komforten for personer i nærliggende bygninger. Erfaringer fra tidligere metrobyggerier viser, at det kan være svært at få anerkendt skader forårsaget af anlægsarbejde. Der opfordres derfor til, at disse risici tages meget alvorligt, og at der træffes foranstaltninger for at minimere skader. P-Pladser: Det fremgår, at ca. 60 parkeringspladser ved Axel Heides Gade vil blive nedlagt under byggeperioden. Vi er mange beboere i området, som er afhængige af daglig pendling til og fra abejdspladeser. Kan vi  forvente, at der skabes andre parkeringspladser i nærheden til os? Kan parkeringspladser ved Sundhedsstyrelsen på Erik Eriksens Gade, stilles til rådighed af  kommunen, når de nedlægger de 60 pladser. Det bør, i anlægsperioden, kun være beboere med parkeringslicens og virksomhedskøretøjer, der kan parkere i området. Efter byggeriets afslutning og metroens åbning skal parkeringspladserne i området desuden genetableres. Støj, kompensation og evt mulighed for genhusning. Som beboer med bolig meget tæt på den foreslåede byggeplads er jeg meget bekymret over om mine rettigheder, i forhold til  kompensation og genhusning. I forhold til rapporten om byggeprojektet forventes det at byggepladsen ved Bryggebroen  vil medføre flere støjgener grundet projektets omfang. Byggeriet vil medføre betydelig støj dag og nat, især da stationen skal ligge tæt på boligbyggerier med over 100 lejligheder. Miljøvurderingen anerkender de store støjgener, men der er ikke planlagt støjreducerende foranstaltninger, hvilket bør revurderes. Jeg vil gerne påpege, at reglerne for kompensation og genhusning bør opdateres, da de nuværende satser, som er baseret på lovgivning fra 2007, ikke er tidssvarende. Beboerne skal have kompensation på nutidigt markedsniveau, da byggeriet vil gøre det vanskeligt at sælge eller udleje boliger i området. Der er ikke skitseret konkrete tiltag for en fair kompensation og mulighed for genhusning for den enkelte beboer. Byggeriet vil skabe markante økonomiske konsekvenser for beboerne og disse omkostninger bør indgå i det samlede budget for metroprojektet. Afslutningvis vil jeg, som borger, håbe: - at I vil tage ovenstående betragtninger alvorligt i den videre beslutningsproces. - at der tages størst muligt hensyn til beboere, arbejdspladser og trafiksikkerhed ved de nødvendige trafikomlægninger. Jeg beder jer politikere om nøje at overveje, om der overhovedet er et reelt trafikalt behov for en ny station ved Bryggebroen, i lyset af de betydelige omkostninger – både økonomisk og for de berørte beboere, bygninger samt trafiksikkerheden under den lange byggeperiode. Er de nuværende oplysninger og analyser tilstrækkelige til at træffe en milliardinvestering på nuværende grundlag? Er M5's nuværende udformning en økonomisk og miljømæssig forsvarlig løsning, eller findes der alternativer, der vil være mere fordelagtige?
Læs høringssvar fra Heine Kongshøj
Indsendt af:
Laura Mønsted Krohn
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
638
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi ønsker som familie at udtrykke en alvorlig bekymring over det foreslåede metroprojekt, der skal placeres under det efterhånden 100 år gamle villakvarter, hvor vi bor. Dette høringssvar fokuserer på driftsfasens støjgener og strukturel integritet af husene i området, samt uoverensstemmelser i miljøkonsekvensrapportens konklusioner. En af vores største bekymringer er at miljøkonsekvensrapporten tager afsæt i og argumentere ud fra en vejledning fra Miljøstyrelsen fra 1997, som vi derfor på ingen måde mener er tidssvarende og ej heller kan forholdes til støjgener gældende for en metro.   De primære bekymringer er: Støj og sundhedsmæssige påvirkninger Det er efter anlæggelsen af Cityringen set at beboere klager over støjgener de ellers var lovet ikke ville være når metroen først var i drift i form af gentagne støj og vibrationer fra togpassage. Vi vil mene at netop denne situation eksemplificerer vores bekymring, særligt da M5 planlægges i blot 12-15 meters dybde. I miljøkonsekvensrapportens hævdes det, at støj fra metroen i driftsfasen vil holde sig inden for den vejledende grænseværdi på 64 dB, og at den derfor ikke forventes at have sundhedsmæssig indvirkning. Denne grænseværdi stammer tilbage fra 1997 og er udarbejdet på et tidspunkt hvor jernbaner holdt sig over jorden. Rapporten argumenterer desuden for, at de gennemsnitlige støjniveauer er acceptable, men ignorerer de støjspidser, der opstår ved togpassage. I vores optik er det ikke den gennemsnitlige støj der er til gene, men de udsving der måtte komme ved gentagen togpassage. Et gennemsnit er altså ikke retvisende for støjgener i dette tilfælde, og det er derfor uvist hvor stor gene det giver anledning til i driftsfasen af metroen.  Miljøkonsekvensrapporten hævder, at støjen i driftsfasen vil være inden for den vejledende grænseværdi på 64 dB og dermed ikke forventes at have nogen sundhedsmæssig indvirkning. Dog fremhæves det i rapporten, at støj fra metroen kan overstige denne værdi. Samtidig fremhæves det  i rapportens vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser, at forskningen viser, at støjniveauer over 64 dB kan have alvorlige helbredsmæssige påvirkninger som søvnforstyrrelser og forhøjet stressniveau. Det understreges, at støjgener i nattetimerne skal tages særligt alvorligt ved lavere grænseværdier, hvor støjtoppe vil være færre men af samme styrke som i dagtimerne, et gennemsnit vil derfor heller ikke her være retvisende for den egentlig gene. Vejledningen fra Miljøstyrelsen (1997) angiver muligheder for at afskærme støj, men modsat de gamle jernbaner har metroen længere forløb under jorden, hvilket gør det umuligt at skærme sig mod den støj, driften må medføre. I samme vejledning præsenteres krav til minimum afstand på 25 meter mellem jernbane og beboelsesområder netop af hensyn til støjgener og gener fra vibration. Dette kan måske ikke oversættes direkte til metroens underjordiske forløb, men giver anledning til stor bekymring, når M5 planlægges at føres kun 12-15 meter under jorden, altså halvdelen af den angivne minimums afstand fra vejledningen fra Miljøstyrelsen.  Strukturel integritet og vibrationer: Grundejerforeningen består af 100 år gamle villaer, og da byggeplanerne angiver, at metrotunnelen vil blive anlagt i en dybde på blot 12-15 meter under kvarteret, rejser det alvorlige bekymringer om de langsigtede konsekvenser for bygningernes strukturelle integritet. Grundet husenes alder, vil selv små jordforskydninger og vibrationer på længere sigt kunne resultere i revner og skade på fundamenterne. Særligt den foreslåede dybde på 12-15 ser vi som en risikofaktor, da selv mindre vibrationer over tid kan føre til strukturskader. Vibrationer under driften forventes ifølge rapporten at være ubetydelige, men erfaringer fra andre metroprojekter, såsom Cityringen, har vist, at der kan være mærkbare vibrationer og strukturlyd i bygninger over metrotunnelen. Dette er særligt problematisk, da den lave dybde under vores bolig øger risikoen for, at selv mindre vibrationer kan føre til strukturskader over tid.   Modsigelser i miljøkonsekvensrapporten: Støj vs. sundhedsmæssige påvirkninger: Rapporten hævder, at støjen i driftsfasen ikke vil have sundhedsmæssige konsekvenser, men anerkender samtidig, at støjniveauer flere steder kan overstige 64 dB. Denne modsigelse skaber tvivl om, hvorvidt de reelle støjpåvirkninger er blevet korrekt vurderet og igen er denne baseret på en vejledning fra 1997 omhandlende jernbaner. Kompensation under anlægsfasen:  Rapporten tilbyder kompensation til naboer for støjgener under anlægsfasen, når støjen overstiger 55 dB om natten og 60 dB om aftenen. Dette viser, at Metroselskabet anerkender støjens generende natur under anlægsfasen, men tilsvarende afhjælpning er ikke nævnt for støjen i driftsfasen, selvom generne fra konstant støj stadig vil være til stede og må forventes at være af permanent karakter. Samtidig vil kompensation for gener i driftsfasen i ringe grad give mulighed for at afhjælpe de permanente støjgener (ved togpassage), derfor handler det ikke kun om os, der bor her nu, men også for de fremtidige beboere og generationer i villakvarteret.   Forslag til alternativ rute: Vi vil gerne foreslå en alternativ rute for metroen, hvor den i stedet følger den trafikerede vej (Kastrupvej) under el-værket, byggelegepladsen og derefter gennem parken (den gamle kirkegård). Fordelene ved denne rute inkluderer: Markant mindre påvirkning på beboelsesområder: Ved at undgå at bygge under private boliger reduceres risikoen for skader på ejendomme og forstyrrelse af beboernes dagligdag. I stedet kan metroen føres under mindre bebyggede områder, såsom en byggelegeplads og en park, hvor påvirkningen på menneskers livskvalitet vil være minimal. Vi håber at vores bekymringer og forslag vil blive taget i betragtning. Det er nødvendigt at balancere behovet for infrastrukturudvikling men samtidig sikre hensynet til beboernes sikkerhed og livskvalitet, både i byggefasen, men særligt i fremtiden og driftsfasen, hvor gener fra en eventuelt bygget metro vil være permanente.     Vi er villige til at deltage i en yderligere dialog for at finde en løsning, der opfylder både byens og borgernes behov.  
Læs høringssvar fra Laura Mønsted Krohn
Indsendt af:
Karin Hansen
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
637
By:
København S
Postnr.:
2300
Som mangeårig beboer i Grundejerforeningen Dyveke, er jeg meget foruroliget over at blive bekendt med, at man fra Københavns kommunes side påtænker at lade en ny metrolinje opføre under et gammelt villa/boligkvarter med de støj-og vibrationsmæssige gener, det måtte medføre for beboerne og for de gamle huses fundamenter.   Det er velkendt at andre beboere, blandt andet omkring Marmorkirken og Olufsvej, har været meget generede af de støj-og vibrationsproblemer, der har ledsaget metrobyggeriet samt også efterfølgende ifm støj og vibrationer fra driften af metroen. Man bør i sådanne sager tage ved lære af de erfaringer man har gjort sig i tidligere byggesager, så man ikke gentager samme fejl.   Det er vigtigt for beboerne i vores kvarter at kunne bevare den ro og fredfyldthed, der karakteriserer vores område og som bidrager til stor glæde og livskvalitet for beboere, ældre som børn, og andre borgere, der besøger vores kvarter.   Jeg vil derfor anbefale at man - såfremt man vælger at fastholde udvidelsen af metrolinjen - i planlægningen af metrolinje M5 byggeriet tager højde for følgende: Metroen ikke placeres under bebyggelse men i stedet under eksempelvis parkeringspladser Metroen placeres 30-35 meter under jorden ligesom de nuværende metrolinjer og ikke kun 9-12 meter som planlagt Metroen etableres med støjdæmpende skinner
Læs høringssvar fra Karin Hansen
Indsendt af:
Morten Andersen
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
636
By:
Allerød
Postnr.:
3450
Jeg ønsler i høj grad, at den kommende metro ved Magretheholmen bliver udført under jorden. Vi finder stor glæde ved at besøge de grønne arealer og bruge dem til gåture med hund og venner, samt boldspil med børnene. Bh Morten.
Læs høringssvar fra Morten Andersen
Indsendt af:
Thomas Bo Christensen
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
635
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1701
Indsigelse mod ny Metrostation i Reventlowsgade   Området er endelig ved at komme ovenpå igen, efter at have været ramt af gener i forbindelse med bygning af metro M3 + M4 siden 2010.    Som beboer i området er det for mig uanstændigt at byde os beboere i området gener i form af bygning af M5 i yderligere 8-10 år, når det også har været oppe at vende, at bygge ny metrostation i Bernstorffsgade. Hvor metro kan føres uden væsentlige og årelange gener for borgerne her.    Så som beboer i området er det hvad jeg og mange andre her foretrækker.    Er dette helt umuligt, støtter jeg høringssvar 463 indsendt af Gårdlauget i Stampesgadekarreen   Med venlig hilsen Thomas Bo Christensen  Beboer i Stampesgade Kareen
Læs høringssvar fra Thomas Bo Christensen
Indsendt af:
Ann-Christin Struwe-Voscul
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
634
By:
KØBENHAVN K
Postnr.:
1432
Høringssvar vedrørende metro i form af en højbane på Margretheholm Som beboer og ejer af en lejlighed på Margretheholm skriver jeg for at udtrykke mine bekymringer i forbindelse med planerne om at bygge en højbane i vores område. Selvom jeg forstår behovet for at forbedre den offentlige transport, har jeg svært ved at se, hvorfor man vil placere en højbane få meter fra vores haver og gennem vores lille, men værdifulde, natur. Nedenfor uddyber jeg mine bekymringer. Støj i byggefasen Ifølge Miljøkonsekvensrapporten vil vi på Margretheholm blive voldsomt påvirket under byggefasen, hvis der vælges en højbane. Byggeperioden strækker sig over flere år, herunder op til tre år med nattearbejde eller arbejde i dagtimerne med høje støjniveauer. Byggepladsen vil ligge tæt på vores lejligheder, netop på den side, hvor vi har soveværelser og børneværelser. Dette vil være en voldsom forstyrrelse i vores dagligdag, og det vil være særligt belastende for børnefamilier. Haven, hvor børnene leger, hundeluftere går tur, og naboer mødes til hyggesnak, vil ikke længere kunne bruges på samme måde. Den sociale sammenhængskraft og livskvaliteten i området vil blive alvorligt forringet. Støj i driftsfasen I dag har Margretheholm et lavt niveau af baggrundsstøj, hvilket er en af grundene til, at mange af os har valgt at bosætte os her. Ifølge Danmarks Støjkort i Miljøkonsekvensrapporten (side 186) vil en højbane dog medføre et støjniveau, der kun lige overholder grænseværdierne (side 209). Dette vil forringe vores livskvalitet markant, både under byggeriet og efter metroen er i drift. Desuden er der en risiko for, at støjen fra togene, især fra slid på skinnerne, kan være værre end forventet – noget jeg bemærker, når jeg cykler gennem Nordhavn. Bynatur, biodiversitet og visuelle konsekvenser En højbane vil også have store konsekvenser for det lille naturområde, vi har her på Margretheholm. Selvom Danmark har underskrevet Kunming-Montreal-aftalen, som stiller krav om at beskytte natur og biodiversitet, bliver det alligevel vurderet som acceptabelt at fælde de smukke træer i vores baghave. Disse træer er levesteder for flagermus og ræve, og deres fældning vil være et tab for biodiversiteten. Det nævnes i rapporten, at der ikke er padder i området, men flere indberetninger på arter.dk viser, at de faktisk findes her. For os beboere vil det være en sorgens dag, når disse træer bliver fældet. De bidrager til en rolig og naturrig atmosfære, som giver os et frirum fra det hektiske liv i byen. At erstatte dette grønne område med en betonhøjbane vil ikke kun skade naturen, men også fjerne den visuelle og følelsesmæssige værdi, der gør Margretheholm til noget særligt. Afsluttende bemærkninger Konsekvenserne af en højbane vil være store, både for os beboere og for den natur, der omgiver os. Det vil forringe livskvaliteten og værdien af vores boliger og ødelægge det naturlige miljø, som vi sætter stor pris på. Jeg opfordrer derfor til, at man genovervejer løsningen med en højbane. En metro hører under jorden Med venlig hilsen, Ann-Christin
Læs høringssvar fra Ann-Christin Struwe-Voscul
Indsendt af:
Kenny Thillemann
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
633
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg skriver som medlem på 10. år,  af Sejlklubben Lynetten. Vi holder til på Margretheholm Havn.   Vores historie er ret unik. Havnen blev startet af gamle B&W arbejdere, som ikke kunne finde havnepladser. De indgik en lejeaftale med Københavns Kommune. Havnen har eksisteret i 50 år, 2025 Vi er således en selvbygget havn på alle måder, og har aldrig modtaget nogen former for økonomisk støtte. Alt hvad vi ejer har vi selv bekostet og forsøger via vores klub indtægter, at vedligeholde og udvikle vores havn. Ånden lever videre. Havnen i dag har ikke ændret sig meget, når man tænker på de mange år, der er gået. Der er flere bygninger, flere erhvervsdrivende, flere medlemmer og meget mere liv omkring os. Men grundtanken om, at alt hvad der kan laves frivilligt, bliver gjort frivilligt. Det er en fundamental betingelse for vores eksistens. Med etablering af metro over vores havn, er vores tid, som vi ser ud i dag, snart slut. Ikke blot ser vi ind i, at miste 30 procent (ifølge jeres beregninger) af vores havnepladser. Det faktiske tal er 58 procent, hvilket i realiteten betyder, at I decimerer vores medlemsantal, så betragteligt, at vores eksistens ikke længere er til stede. Vi er samtidig stillet i udsigt, at vi også står overfor en ret kraftig stigning i en eventuel lejeaftale med By & Havn. Er man utilfreds, kan man jo bare flytte sin båd. Men spørgsmålet er så bare, hvor synes I, at vi skal flytte os hen? Alle, som i ALLE, andre havne indenfor rimelig afstand, har enten lukket for ventelister, eller vanvittig lange udsigter til ledige bådpladser. Personligt har jeg ventet i ca. 8 år på en bådplads i Margretheholm Havn, og vidste jeg hvad jeg ved i dag, er jeg slet ikke sikker på, at jeg turde, med henblik på at miste både indskud og havneplads. Jeg forstår I har travlt, men at I har så travlt, at I helt glemmer at behandle os med respekt, er så uforståeligt og uacceptabelt, at det skriger til himmelen.  Eller som Refshaleøens Ejendomsselskab A/S skriver,: "Videreudvikling af Refshaleøen skal ske i respekt for stedets levende kulturhistorie, Så Refshaleøens særlige håndværksmæssige, kreative og kulturelle kvaliteter bæres med videre i den blandede byudvikling, som kommer."   Alt andet end en nedgravet løsning vil derfor være totalt ødelæggende for os.   Med venlig hilsen Kenny Thillemann
Læs høringssvar fra Kenny Thillemann
Indsendt af:
Carles Pellicer-Nàcher
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
632
By:
København K
Postnr.:
1432
Kære politikere,   For 10 år siden flyttede vi til Margretheholm og har siden set området udvikle sig til noget helt unikt. Med fantastiske steder som Copenhill, Reffen, CC Contemporary og Noma er dette kvarter blevet et særligt sted, hvor vi – ligesom mange andre – har etableret vores familie. Det er et område, vi elsker og værdsætter dybt.   Vi støtter naturligvis idéen om at fremme byens udvikling med en ny metrolinje, men vi vil indtrængende bede jer om at genoverveje planerne om at bygge en højbane. Vi mener, at metroen bør føres under jorden for at bevare den unikke atmosfære, vi har her til gavn af hele København.   Hvis metroen bygges som en højbane, vil det ændre området drastisk og ødelægge mange af de ting, der gør det specielt for os og andre beboere. Vi vil miste de små, simple glæder som at nyde is og lege ved vandet. Det rolige pusterum, vi har skabt os efter en travl dag, vil forsvinde. Området, som i dag er et inspirerende samspil mellem cirkulær økonomi (som Copenhill repræsenterer), natur og byliv, vil ikke længere være den model, som arkitektur studerende fra hele verden rejser hertil for at opleve:   https://dac.dk/en/knowledgebase/architecture/magretheholm-2/   https://aho.brage.unit.no/aho-xmlui/handle/11250/2587706?locale-attribute=en   https://projekter.aau.dk/projekter/files/239463835/AleksanderBorgPedersen.pdf   https://www.wonderfulcopenhagen.com/wonderful-copenhagen/international-press/press-kit-harbour/saunas-and-hot-tubs-water   https://www.nordschleswiger.dk/de/spuren-durch-hauptstadt-daenemark-kultur/rad-entlang-cotes-damar   Byggearbejdet på overfladen vil medføre langvarige gener i form af støj og kemisk forurening, som vi allerede oplever fra Copenhill, Lynetteholm og den nye sorteringsstation. Sammen med den kommende institution for børn, boligtilbud til mennesker med autisme og rekonstruktionen af Refshalevej, vil I overbelaste området. Det vil ikke kun ødelægge dets økonomiske og sociale potentiale, men også gøre livet her uudholdeligt for tusindvis af københavnere.   Desuden er jorden i området stærkt forurenet med PFAS. Hvis de grønne områder bliver revet op, og den forurenede jord udsættes for regn og vind, risikerer vi at skabe en alvorlig sundhedsrisiko både for beboerne og for miljøet.   Vi beder jer derfor om at genoverveje jeres planer og lade metroen gå under jorden, hvor den hører hjemme. Det vil beskytte vores elskede område og sikre, at det fortsat kan være et sted, hvor både natur, byliv og fællesskab trives side om side.   Med venlig hilsen, Carles Pellicer-Nàcher
Læs høringssvar fra Carles Pellicer-Nàcher

Sider