Københavns Kommune får ny høringsportal

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.

Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5

Høring af miljøkonsekvensrapport for mulig ny metrolinje M5

Høringsfrist:

26. september 2024

Indsendt af:

Zoé Stangerup

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

811

By:

København K

Postnr.:

1432

Hej, Jeg er studerende og har boet i studiebolig på Margretheholm i over fire år nu, hvilket jeg har været og stadig er utrolig glad for. Margretheholm er naturskønt, fredeligt og roligt med store græsarealer, vilde blomster, biodiversitet, en hyggelig og aktiv lystbådehavn, miniskov, stille kroge samt læ for trafikstøj - elementer, som jeg selv ser som ret ideelle, og som vi netop kun har brug for flere af rundt omkring i byen. I en travl hverdag finder jeg det utrolig værdifuldt at kunne komme hjem til kvarteret og gå en tur i de grønne og blå omgivelser og mærke roen herude. Margretheholms omgivelser, som de er nu, står nemlig i kontrast til mange steder i København og føles meget mindre hektiske og travle. Siden jeg hørte om de mulige planer vedr. opførelsen af en kommende M5-metrolinje over jorden igennem Margretheholm, har jeg været skeptisk og bekymret over denne løsning. Jeg mener nemlig, at en overjordisk metro vil ødelægge rigtig meget af lige netop dét, som jeg selv og mange andre beboere herude holder meget af ved Margretheholm. En højbaneløsning vil skære direkte igennem og ødelægge meget af det dejlige, grønne område bag bygningen 'Udsigten', som rigtig mange af os herude bruger til fredfyldte gåture, fodbold, hundeluftning eller afslapning ved havnen. En fremtidig overjordisk metro, som det også kan høres i Ørestaden og det nordlige Nordhavn, vil støje næsten konstant og dermed stå i kraftig kontrast til - og ødelægge - Margretheholms rolige omgivelser. Jeg er selv ret lydfølsom og sætter netop pris på at kunne få ro herude i området. Hos mine forældre, som bor et sted i København, hvor M3-linjen kører direkte nedenunder, kan metroen høres rigtig ofte, hvilket er forstyrrende - jeg mener kun, at en højbanemetro vil gøre støjen værre. Jeg kan desværre ikke se, at jeg vil kunne opnå samme ro ved at skulle opholde mig i området tæt ved en potentiel højbane, og jeg tænker at en højbane potentielt både vil kunne skade beboernes mentale helbred i hverdagen og vores muligheder for at benytte området fremover. Desuden vil en højbaneløsning på M5 praktisk set indskrænke Margretheholm Havn, en hyggelig gammel lystbådehavn, som jeg selv og min familie ofte benytter, samt tilføje et konstant stressende element til havnen. Jeg håber meget, at det vil være muligt at anlægge en kommende M5-linje under jorden igennem Margretheholm, da dette mest muligt vil bevare områdets karakter, biodiversitet, fred og ro samt beboernes og sejlernes livskvalitet. Mvh Zoé S.

Indsendt af:

Angelina Jabelin

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

810

Vedhæftede filer: 1

By:

København K

Postnr.:

1432

Høringssvar vedlagt.

Indsendt af:

Pernille Lyngsie

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

809

By:

København K

Postnr.:

1432

Til Københavns Kommune, Vi er en familie der bor på Margretheholmen, som er meget bekymrede over planerne om mulig opførsel af mertolinjen M5 som højbane i området. En højbane vil ødelægge området for de mange familier der bor herude, da den vil placeres hen over rekreative grønne områder og legepladser, samt give støjgener dag og nat. Støjgner ind i lejlighederne og støjgener når man opholder sig udenfor. Ved de metroløsninger med højbane der er lavet andre steder i København døjer beboer med støjgener samt ikke indbydende byrum omkring højbanen. Det vil være rigtig synd at ødelægge den grønne oase vi har herunde, hvor så mange mennesker færdes hver eneste dag - når der gås tur med hunden, børnene kravler i træer og bygger huler, der spilles fodboldt på græsplænerne - ved ikke at grave metroen ned under jorden. Metroen skal køre i rigtig mange år, også træf den rigtig beslutning fra starten og pas på beboerne på Margretheholmen. Mbh Pernille og familie

Indsendt af:

Susanne Nilsson

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

808

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg undre mig over at det er M5 som prioriteres og ikke ny en linjeføring som vil gavne langt flere mennesker. Der er områder i København, som vil have langt større udbytte af en ny metro linje. Forstår heller ikke hvorfor der ikke tænkes større omkring M5 og bruger Sundbyvester Plads som stop. Denne er i forvejen knudepunkt for passergerer fra Tårnby og Dragør. Har til møder spurgt til om der har været dialog med Tårnby og Dragør og har fået svaret Nej. Sundbyvester plads har plads til cykler og der en ingen skole som bliver generet af byggeri. Ved at lægge stoppet ved Sundbyøster plads, er der forsat behov for busser som køre på Amagerbrogade. M5 løser ikke de store problemer der er med fylde M2 toge fra lufthavnen. Hovedsageligt turister med kufferter, Det blev oplyst på infomøde at en del af disse forventes at skifte på Lergravsparken, men ift til væksten af turisme, ser jeg ingen ændring. Mine naboer omkring Lergravsparken, har ytret sig her om deres bekymringer omkring de gener det vil bliver for os som kommer til at bo ovenpå M5 og jeg tilslutter mig fuldt disse. Set i lyset af den øgede trafik i København og alle de gener det giver, vil det være ønskeligt at en ny metro linje bliver lagt der hvor den kan aflaste mest. Dette vil også give en langt bedre økonomi og en sundere by.

Indsendt af:

Thomas Warburg

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

807

Virksomhed / Organisation :

SF-Vesterbro

By:

København V

Postnr.:

1671

Høringssvar SF Vesterbro ”Metroprojektet er nært forbundet med udviklingen af Lynetteholm og Refshaleøen, og projekterne påvirker hinanden i den forstand, at byudviklingen genererer passagerer til metroen og også påvirker den øvrige trafik i området.” Ovenstående citat fra Miljøkonsekvensrapporten om M5 illustrerer ret tydeligt den demokratisk yderst problematiske proces omkring hele planlægningen af infrastruktur og byudvikling, som Københavns Kommune har rodet sig ud i. Uden en samlet plan for udvikling af Hovedstadsområdet, uden definitivt besluttede byggeplaner for Refshaleøen, Kløvermarken endsige Lynetteholmen, uden endelige beslutninger og analyser angående den såkaldte Østre Ringvej, uden hensyntagen til de fundamentalt ændrede demografiske prognoser , uden overblik over de økonomiske konsekvenser og uden referencescenarier som inddrager alternative infrastrukturløsninger lanceres endnu et infrastrukturelt megaprojekt. Miljømæssigt betænkeligt, økonomisk svært gennemskueligt og anlægsbelastende for mange beboere, hvoraf nogle for anden gang kan se frem til 10 års byggeaktivitet umiddelbart uden for vinduerne. De planlagte nye boligområder og de store infrastruktur-projekter er vævet sammen i en beslutningsmæssig så tæt proces, at det tilsyneladende næsten er umuligt at stoppe op og tænke os om. På trods af at vi idag er en del klogere end for 6 år siden. Det er derfor nødvendigt at løfte blikket over det omfangsrige specifikt/tekniske indhold i Miljøkonsekvensrapporten, hvis et høringssvar skal give mening. Der synes at være gået selvsving i de københavnske politikeres Metro-løfter og selvom mange er glade for den eksisterende Metro, bør man måske ikke lade begejstringen blokere for rationel tænkning. Vi foreslår, at hele Metroprojektet stilles i bero indtil væsentlige aspekter om Københavns fremtid er afklaret og indtil der byggeteknisk er udviklet løsninger, som ikke giver en ekstrabelastning på knap 500.000 tons CO2e i anlægsfasen. Vi foreslår, at der udarbejdes planer omfattende hele Hovedstadsområdet med henblik på en balanceret fordeling af byggeri, infrastruktur og erhverv. Det forekommer irrationelt, at hver kommune kæmper for sig. Vi foreslår, at der udarbejdes realistiske prognoser baseret på de nyeste demografiske data. Vi foreslår, at der lyttes til arkitekter og byplanlæggere, som påpeger nødvendigheden af en nytænkning af byggeri som sådan og derfor også problematiserer infrastruktur-projekter som M5. Vi foreslår en tænkepause omkring den fremtidige størrelse og struktur af København, som en grøn og socialt ansvarlig by med plads til alle. I mellemtiden kan vi passende begynde med at realisere de konkrete planer for København som en attraktiv og fremtidsorienteret cykelby med en omfattende reduktion af privatbilismen.

Indsendt af:

Edin Kalic

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

806

By:

København S

Postnr.:

2300

Selvom jeg er for metroen i København, mener jeg at det ikke er rimeligt, at anlægge en ny metrolinje vel vidende, at de planlagte driftsforhold vil forringe livskvaliteten for naboerne i sådan en grad, at de muligvis ikke kan blive boende. Der findes ikke klarhed over de forventede driftsstøjgener fra M5 og derfor har Københavns Kommune samt Staten ansvaret for at Miljøkonsekvensvurderingen og de bagvedliggende beregninger samt undersøgelser har det bedste datasæt grundlag inden etableringsfasen men henblik på at nedbringen støjbelastningen for naboerne. Den afgørelsen, som aktindsigt i beregninger af grænseværdier - M5, fremgår det, at bagvedliggende beregninger for vibrationskomfort samt strukturlyd i driftsfasen er baseret på en digital vibrationsmodel udviklet af COWI. Hvodan kan man anlægge metrolinjen vel vidende om at det datasæt man har som danner grundlag for en ny metrolinje med en placering på kun 12 meters dybte under beboernes huse, er baseret på en COWI model der ikke danner grundlag for det virkelig driftsforhold ?

Indsendt af:

Thomas Kofod

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

805

By:

København

Postnr.:

1432

Jeg er for udvidelser af metro linjerne - det binder byen sammen og gør det nemt og hurtigt at komme hurtigt rundt på tværs af broer og bydele. Området ved Magretheholmen og ud mod Refshaleøen er kun i sin spæde start. Det er nye bydele der er ved at tage form. Derfor virker en højbane tillokkende, da der i nogens øjne ikke bor så mange endnu. Men sådan bliver det ikke ved med at være. Områderne er i hastig udvikling. Og spørg jer selv, og man kunne tænke sig en ny højbane til at skære igennem Nørrebro, Vesterbro eller andre gamle bydele? Nej vel. Man drømmer om at nedlægge Bispeengbuen, anlægge park og fjerne trafik foran Tivoli. Hvorfor vil man så anlægge en højbane, som ødelægger rekreative områder. I et område der i fremtiden kommer til at være en central del af København. Det skal stoppes nu - vi kan ikke lave det om senere. At argumentere for at man kan skabe rekreative arealer under eller omkring en højbane, er at stikke blår i øjnene på sig selv. Med en højbane ødelægges nogle af de tilbageværende grønne åndehuller der er så få tilbage af i byen. Hvis vi vil skabe en by som er rar at være i, er vi nød til at værne om disse områder, mens det er muligt. Metroer hører til under jorden.

Indsendt af:

Ellen og Jonathan

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

804

By:

København K

Postnr.:

1432

Kære Københavns Kommune, Vi er vokset op på Margretheholmen og elsker at bo hvor vi gør. Vi elsker vores hjem og de grønne områder, hvor vi er sammen med vores venner hver dag. Vi synes, det er forfærdeligt, at vores fodboldbane, skoven og havnen skal ødelægges, fordi der skal være en metro. Metroen er vigtig, men hvorfor vil I ødelægge vores område ved at lave den over jorden? Margretheholmen er vores fælles have, hvor vi spiller fodbold med vores venner, klatrer i træerne, bygger hule, fisker og fanger krabber i havnen. Det er et sted, hvor vi er trygge og glade. Hvis metroen bliver bygget over jorden, vil det ødelægge alt det. Vi kan godt li metroen og vi bruger den også tit, men vi synes, at den lige så godt kunne graves ned, så vores fodboldbane, skoven og havnen kan få lov at være her. Vi håber, at I vil tænke på os børn og vores fremtid, når I træffer jeres beslutning. Hilsen, Ellen, 13 år og Jonathan, 8 år

Indsendt af:

Carsten Barner Nielsen

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

803

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Kinderæg APS

By:

København

Postnr.:

2300

1 x .PDF vedhæftet

Læs høringssvar fra Carsten Barner Nielsen

Indsendt af:

Edin Kalic

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

802

By:

København S

Postnr.:

2300

Her i Grundejerforeningen Øresund er vi undrende over Miljøkonsekvensvurderingerne og utrygge over fremtiden med den kommende M5. Rapporten viser beregningerne af, at der ingen overskridelser af grænseværdierne for vibrationskomfort forventes at være fra drift. Det er den undersøgelse af 4300 bygningsenheder, som maksimalt vil kunne opleve en komfortbelastning på under 70 dB[KB] omtalt i Miljøkonsekvensvurderingen s. 234. Hvad beror den vibrationsmodel på og hvad er beregningerne bagved dette datasæt? Hvad er parametrene i modellen? Hvor godt kendskab er der til de geologiske forhold, inden M5 udrulningen? Selv med aktindsigten giver dette ikke mere klarhed over, grund for det worst-case-scenarie, som bliver præsenteret i Miljøkonsekvensvurderingen. for ubrugelige eller upålidelige. Dette fører til om vurderingerne i rapporten er pålidelige eller gennemskuelige, når det ikke fremgår tydeligt, hvilke data eller hvilke beregninger de bygger på? Og hvad er konsekvenserne, hvis de ikke er? Desuden har vi i Grundejerforeningen Øresund, haft besøg af Metroselskabet. Der skal nemlig foretages prøveboringer i vores lokalmiljø, både ift. grundvand samt geologiske forhold. Det undrede udsendte medarbejder, såvel som beboerne her, at der ikke skulle graves dybere end 12 meter. Det der ydermere undrer mig er, at prøveboringerne bliver foretaget efter at Miljøkonsekvensvurderingen er sendt ud. Igen; er vurderingerne i rapporten pålidelige eller gennemskuelige, når det ikke fremgår tydeligt, hvilke data eller hvilke beregninger de bygger på? Og hvad er konsekvenserne, hvis de ikke er? Medarbejderen havde også et kort med af linjeføringen, som ikke stemmer overens med det interaktive GIS-kort som præsenteres på Metroselskabets egen hjemmeside. Indtil videre er vi blevet forelagt 3 forskellige udgaver af, hvor tunnellerne skal anlægges. Er nabo-borgere af alle tre udgaver mon blevet orienteret, eller hvilken linjeføring ligger til grund herfor? Og hvilken linjeføring er valgt?

Indsendt af:

Torhild Johannesen

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

801

By:

København K

Postnr.:

1432

Til Københavns Kommune Høringssvar vedrørende Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5 Som beboer i området Margretheholm vil linjeføringen af den planlagte Metrolinje M5 få stor påvirkning på min dagligdag, hjem og liv. Jeg ønsker derfor klart at udtrykke, at den eneste rigtige mulighed er en tunnelløsning for denne nye metrolinje. Nedenfor følger nogle nærmere aspekter, jeg ønsker, at I tager med i jeres vurdering. Børnenes frirum Jeg er mor til tre børn i skolealder, som sammen med de utrolig mange andre børn fra Margretheholm går på folkeskolen Christianshavns Skole. For mine børn og deres klassekammerater, både fra Margretheholm, området på Christianshavn og Amager, er Margretheholm et yndet opholdssted. Her mødes børnene til fri leg på de store grønne og trafikfrie områder efter skoletid. Derudover holdes mange af klassens arrangementer for børn fra hele oplandet til Margretholm her i vores område, fordi det er unikt at have så gode friområder i et tætbefolket byområde midt i København. En metro som højbane ville ødelægge dette miljø fuldstændig og tage den mulighed fra børnene ikke bare på Margretheholm, men også Christianshavn og Amager. Bynatur For mig som voksen er den bynatur, som findes på Margretheholm også betydningfuld for min livskvalitet. Jeg ser det som unikt at have dette område så tæt på byen, hvor man kan se vilde fugle flyve ind fra Øresund, ræven leve i krattet og årstiderne skifte. Denne bynatur er under stort pres fra flere sider. Ud over en ny metrolinje er der også planlagt udbygning af vejnet, udbygning af Refshaleøen og anlægning af Lynetteholm. Der er generelt stort pres på bynaturen i København og det er nemt at tage naturen, men umuligt at få den tilbage. Lad de få områder der er tilbage forblive natur og ikke lagt under en højbane. Hjem og trivsel En metro som højbane igennem Margretheholm vil have betydelige negative konsekvenser for mit og mine naboers hjem og dagligdag. En højbane, som den foreligger i dette forslag, vil køre tæt på vores boliger og have betydelige støjgener, gener ved indsyn fra metro samt gener ved udsyn fra vores boliger. Vi er mange, der har terrasse ud til fredelige grønne områder med gamle træer, der dækker for industrianlæg der ellers ligger tæt på. Dette vil alt forsvinde og blive erstattet af metro. Med venlig hilsen Torhild Johannesen

Indsendt af:

Karl Vogt-Nielsen

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

800

By:

København S

Postnr.:

2300

Metrolinjen M5 er knyttet til etableringen af Lynetteholmen og betjening med kollektiv trafik af boliger og erhverv her. Imidlertid planlægges M5 bygget og sat i drift årtier før Lynetteholm er udbygget, nemlig i 2070. M5 planlægges i drift ca. 2035. Der er således ikke passergrundlag for en trafikløsning af denne karakter, som har enorme negative påvirkninger af mange borgere i mange år. Også klimamæssigt er det langt mere belastende end andre løsninger. Derfor forekommer det useriøst, at der overhovedet ikke er gennemført en vurdering af andre kollektive løsninger som vil kunne være et højklasset tilbud til beboerne på Østamager mm. Det kunne være letbane eller BRT løsninger. Ligeledes er det useriøst, at der ikke ses på andre løsninger, der kan imødekomme det stigende pres på havnesnittet. Således har alene en busrute som 5C en passertransport der udgør en betragtelig del af passagermængden over havnesnittet og også her kan flere buslinjer, BRT eller letbaner være alternativer til en ny metro. Men det bliver ikke undersøgt. Hele processen med M5 peger på, at man ikke ønsker andre løsninger og ikke vil undersøge andre løsninger for at undgå en diskussion heraf Hertil kommer at befolkningsvæksten i København er raslet ned og hele grundlaget for Lynetteholm bliver mere og mere udhulet, så det er sandsynligt, at der aldrig kommer boliger og erhverv som planlagt på Lynetteholm. Eller projektet bliver politisk stoppet længe inden da. Jeg mener, at en Miljøvurderingsrapport jf EU-regler skal undersøge alternative løsninger og skal vurdere transportbehovet på den lange bane. Men der gør man ikke. Derfor bør hele planlægningen starte forfra med reelle vurderinger af transportbehovet og vurdering af forskellige løsningsmuligheder på dette behov. Med Miljørapporten her tager man skyklapper på, og kaster en masse borgere i København ud i – vil det nok vise sig – helt overflødige gener. Det er hasarderet og hovedløst at gå i gang med et så voldsomt byggeri på så løst et grundlag, som tilmed smuldrer. Miljøvurderingsrapporten er en skamplet på langtidsplanlægning. Til selve rapportens indhold vil jeg især protestere over støj- og vibrationsafsnittene, som er totalt uforståelige at tolke for borgerne. Der benyttes forskellige støjbegreber, der gøres ikke opmærksom på definitioner heraf og hvorledes de forskellige tal skal forstås. Det burde ikke være muligt at acceptere en Miljøvurderingsrapport med indhold, som ikke kan afkodes af de mange borgere, som bliver ramt af støj og vibrationer. Alle afsnit om dette bør populariseres så det er forståeligt og så borgere kan gennemskue konsekvenserne for dem selv. På borgermøder kunne man fra bygherrer ikke svare på spørgsmål herom. Det var vel for indviklet for dem selv.

Indsendt af:

Karen Eriksen

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

799

Vedhæftede filer: 1

By:

København S

Postnr.:

2300

Venligst se vedhæftede dokument.

Indsendt af:

Gudmundur Hreidarsson

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

798

By:

København

Postnr.:

2300

Som beboer på Prøvestens Allé 10 tæt på Lergravsparken, vil jeg gerne indgive dette høringssvar som supplement til høringssvaret fra Grundejerforeningen Øresund, der dækker vores område. Jeg støtter fuldt ud foreningens bekymringer vedrørende støj, vibrationer, og påvirkningen af vores nærmiljø under og efter anlæggelsen af M5. Jeg ønsker dog at præcisere nogle forhold, der har særlig betydning for beboerne i vores ejendom. 1. Støj og vibrationer i driftsfasen Jeg finder det stærkt bekymrende, at miljøkonsekvensrapporten ikke tilstrækkeligt vurderer risikoen for vibrations- og støjgener i driftsfasen, selvom erfaringer fra M3 Cityringen viser, at mange beboere oplever generende støj og vibrationer. Som det er nævnt i grundejerforeningens svar, har beboere ved Olufsvej på Østerbro udtrykt betydelige gener fra driften af Cityringen. Dette er relevant for vores situation, da M5-linjen planlægges til at ligge få meter under vores bygning. Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at rapporten opdateres med en mere grundig vurdering af vibrations- og støjforhold, der tager højde for erfaringerne fra M3, og sikrer at grænseværdierne sænkes for at beskytte beboerne mod gener. 2. Præcisering af linjeføring under Prøvestens Allé Linjeføringen for M5 er endnu ikke beskrevet med tilstrækkelig præcision i rapporten. Vi bor i etagebyggeri, og det er afgørende for os at vide præcis, hvor tunnelrørene vil blive anlagt i forhold til vores bygning. Dette er nødvendigt for, at vi som ejendom kan vurdere potentielle risici for bygningsskader og forberede eventuelle tiltag for at beskytte vores ejendom. Jeg støtter grundejerforeningens opfordring til, at den konkrete linjeføring, herunder dybde og bredde af tunnelen, beskrives mere detaljeret for alle berørte ejendomme. 3. Behov for yderligere støjbeskrivelser Som ikke-teknisk ekspert er det vanskeligt at afkode de tekniske oplysninger om støjniveauer i rapporten. Der bruges forskellige støjmålinger (gennemsnitstal, peak-værdier m.m.), hvilket gør det uklart, hvad vi som beboere kan forvente at blive udsat for i byggefasen og driftsfasen. Jeg opfordrer derfor til, at rapporten suppleres med mere klare og brugervenlige beskrivelser af, hvilke støjgener vi reelt kan forvente, samt hvor længe og hvor ofte de vil forekomme. 4. Sundhedsmæssige og sociale konsekvenser Jeg vil også gerne fremhæve, at miljørapporten ikke forholder sig til de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser af langvarig eksponering for støj og vibrationer, hverken i bygge- eller driftsfasen. Som beboer tæt på metroarbejdet vil dette have en direkte påvirkning på vores livskvalitet og helbred, hvilket bør undersøges nærmere. Afslutningsvis ønsker jeg at tilslutte mig Grundejerforeningen Øresunds opfordring til en klar og grundig redegørelse af de kumulative påvirkninger fra de mange byggeprojekter i området, herunder lastbiltrafikken, som allerede nu belaster vores nærområde. Vi forventer, at Metroselskabet og Københavns Kommune vil tage vores bekymringer alvorligt og sikre, at vi som beboere ikke lider unødvendigt under de kommende års anlægsarbejde og den efterfølgende drift af M5.

Læs høringssvar fra Gudmundur Hreidarsson

Indsendt af:

Sonja Thomsen

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

797

By:

København K

Postnr.:

1432

Kære beslutningstagere i Københavns Kommune, Jeg skriver som beboer på Margretheholmen for at udtrykke min støtte til etableringen af metrolinje M5, men med et vigtigt forbehold. Jeg mener, at metroen bør graves ned i stedet for at blive etableret som en højbane henover vores grønne arealer. Margretheholmen er et område, der er kendetegnet ved sine grønne områder, som er essentielle for både voksne, børn, dyr og planter. København er en unik storby netop fordi vi ofte har været gode til at indtænkte grønne åndehuller - det princip må vi ikke lade fare i en tid med så massive klimaforandringer som nu. En højbane vil have negative konsekvenser for vores lokalsamfund, men også for Københav, herunder: Miljøpåvirkning: De grønne arealer er hjemsted for mange planter og dyr, som vil blive forstyrret af en højbane. Præcis som man har erfaret med højbanen i Ørestaden så afgives der partikelforurening og støjforurening, så påvirker dyr og planter. Støj og visuel forurening: En højbane vil ligeledes medføre øget støj for os beboere og ændre det visuelle landskab, hvilket vil påvirke livskvaliteten for beboerne. Vi ser tydeligt i Ørestaden af højbanen er blevet en mur der deler amager og Ørestaden - de to bydele er aldrig vokset sammen og trods utallige forsøg på at skabe opholdssteder og miljø under banen, så er der ingen mennesker der bruger arealerne. De er ikke hyggelige, for det larmer og der er sort støv på bænke og græs. Sikkerhed: På Margretheholmen bor der fortrinsvist børnefamilier - noget som Københavns Kommune har gjort meget for at tiltrække og fastholde. En højbane kan dog udgøre en sikkerhedsrisiko, især for børn, der leger i området - og det er faktisk en vigtig overvejelse, når man vælger om man skal bosætte sig i området eller ej. Margretheholms havn: Planerne om at fylde Margretheholms havn op i forbindelse med etableringen af højbanen vil have yderligere negative konsekvenser. Havnen er et vigtigt rekreativt område for beboere fra store dele af Amager og indre by, og en opfyldning vil reducere de tilgængelige grønne og blå områder, som er vigtige for vores trivsel og for København som grøn hovedstad. Jeg opfordrer derfor kommunen til kraftigt at overveje en nedgravet løsning for metrolinje M5. Dette vil bevare vores grønne områder og sikre, at Margretheholmen forbliver et attraktivt og trygt sted at bo for Københavns børnefamilier. Tak for jeres opmærksomhed.

Indsendt af:

Pernille Rønde Østergaard

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

796

By:

København K

Postnr.:

1432

Høringssvar vedrørende opførelse af metroforbindelse til Margretheholmen Til relevante myndigheder, Jeg ønsker hermed at udtrykke min modstand mod opførelsen af en metroforbindelse til Margretheholmen af flere væsentlige grunde: Manglende nedgravning af metroen: Det er bekymrende, at den foreslåede metrostrækning ikke vil blive gravet ned. En overfladisk konstruktion vil have betydelige visuelle og støjmæssige konsekvenser for de omkringliggende områder, hvilket ikke alene vil påvirke beboernes dagligdag, men også forringe bydelens æstetiske og historiske udtryk. Metroens linjeføring gennem Christianshavn og Christiania: Den planlagte linje vil passere gennem Christianshavn og Christiania, som er nogle af de mest historisk vigtige og kulturelt unikke områder i vi har i København. Disse bydele rummer en række fredede bygninger og historiske steder, som i høj grad vil blive påvirket af en så stor infrastrukturforandring. Det er afgørende at beskytte disse områder, ikke blot for nuværende borgere, men også for fremtidige generationer. Det er vores pligt som borgere på Christianshavn at verne om og bevare så meget vi kan af bydelens særpræg og karakterisk landskabs arkitektoniske og historiske udsende Med den nuværende linjeføring af projektet gennem bydelen er det uundgåeligt at en stor del af bydelens unika vil gå til Bydelens størrelse og metroens dominans: Christianshavn er en relativt lille bydel, og et metroprojekt af denne størrelse til Magretheholmen vil uundgåeligt dominere hele området. En sådan udvikling kan ødelægge bydelens karakter og charme. De miljømæssige, sociale og æstetiske konsekvenser af dette projekt vil være uoprettelige, og der vil være en betydelig risiko for, at bydelens oprindelige kvaliteter bliver kompromitteret. Afslutningsvis opfordrer jeg til, at der tages hensyn til både de historiske og sociale aspekter af de berørte områder, og at projektet enten revurderes eller tilpasses med større omtanke for de unikke karakteristika, som Christianshavn, Christiania og Margretheholmen udgør. Med venlig hilsen Pernille Rønde Østergaard Magretheholmsvej 40, 6.tv 1432 København K

Læs høringssvar fra Pernille Rønde Østergaard

Indsendt af:

Hans Arne Christensen

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

795

By:

København V

Postnr.:

1702

Nej tak til endnu 10 år med metrobyggeri på Reventlowsgade/Stampesgade. Jeg vil henstille til, at byggepladsen vedr. M5 placeres ved Bernstorffsgade. Her er så godt som ingen boliger tæt på, og trafikken kan afvikles på anden vis. At det som oplyst på høringsmøde ”bliver teknisk kompliceret med en placering af station i Bernstorffsgade” er en dårlig undskyldning for at denne placering åbenbart på et tidligt tidspunkt i forløbet er forkastet. En placering i Bernstorffsgade vil være tættere på Tivoli, Postbyen, Danske Bank Domicil, fjernbusholdeplads etc. Forslaget om placering af byggeplads på Reventlowsgade er helt urimelig og uhensigtsmæssig. Her er et tæt boligområde, med mennesker som hele døgnet skal bebo området. Beboerne her har allerede holdt for med metrobyggeri i 10 år (M3/M4) og kan ikke holde til at blive stavnsbundet 10 år mere. Beboerne ved fra egne oplevelser at så stor en byggeplads, tæt på beboelse, betyder væsentlige sundhedsrisici og nedsat livskvalitet. At leve med støj, møg og helt urimelige adgangsforhold, dårlig lysindfald, forringede mulighed for at vedligeholde sin ejendom og nedsat sikkerhed i 10 år mere, er helt uacceptabelt. Byrderne må fordeles, og byggepladsen denne gang placeres uden tæt beboelse som nabo. Derfor vil en placering i Bernstorffsgade være det åbenlyse valg og på lang sigt en bedre løsning.

Læs høringssvar fra Hans Arne Christensen

Indsendt af:

Anna H Langlet

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

794

By:

København k

Postnr.:

1428

Kære Københavns Kommune og politikere. Når vi overvejer fremtiden for København, er det afgørende, at vi træffer den rigtige beslutning. En metrohøjbane gennem området omkring Margretheholm vil være en fejltagelse af flere årsager! Først og fremmest vil støjen fra skinnerne forstyrre det fredelige miljø, som mange beboere sætter pris på. Derudover vil de værdifulde grønne områder, som jeg og mange andre nyder at besøge, blive ødelagt, og naturen vil lide under det. Havnen, som er en perle i området, og som jeg ofte besøger med min familie for at nyde naturen, roen, det særlige leben, skal beskyttes mod sådanne indgreb. Jeg ønsker, at børnene i området skal kunne lege frit og trygt, og at beboerne skal kunne nyde roen i deres hjem uden konstant larm og uro. Disse overvejelser er delt af mange, både unge og gamle, som benytter Margretheholmen til rekreative formål. Det er derfor essentielt, at vi (beslutningstagere og beboere i Københavns Kommune) vælger den bedste løsning og ikke blot den billigste! Lad os tage hensyn til det, der virkelig betyder noget for fællesskabet og for dem af os, der bruger områdets faciliteter. Vh Anna

Indsendt af:

M. H. Faber

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

793

By:

København

Postnr.:

1432

Jeg ønsker at indgive et høringssvar vedrørende miljøkonsekvensrapporten for den kommende M5-linje i København, med fokus på to centrale punkter: 1. Underjordisk føring ved Margretheholm Det foreslås, at metroen på strækningen bag Margretheholm, hvor der er grønne og maritime rekreative arealer, føres under jorden. Dette er efter min opfattelse den eneste acceptable løsning for at beskytte disse unikke områder. Erfaringer fra andre dele af byen, som langs Amager Strand og Amager Fælled, viser, hvordan metrolinjer kan afskære bydele fra værdifulde naturområder og skabe barriereeffekter, der forringer både adgangen til naturen og oplevelsen af byen. Det er tydeligt, at en højbaneløsning kan medføre lavere anlægsomkostninger, men som en by, der stræber efter at være blandt verdens mest bæredygtige, bør vi også overveje de langsigtede konsekvenser. En højbane kan have store miljømæssige og æstetiske omkostninger, og på lang sigt vil en underjordisk føring sikre en højere livskvalitet og bedre byrum for både beboere og besøgende. 2. Placering af station ved Sundbyøster Plads Jeg anbefaler kraftigt, at metrostationen ved Sundbyøster Plads ikke placeres direkte på den nyligt anlagte plads, men i stedet under Sundby Idrætshal 1, som ved samme lejlighed kan opdateres. Dette ville være en unik mulighed for at forbedre en eksisterende, nedslidt idrætshal, ved at placere publikumsorienterede funktioner i bunden. Disse funktioner vil kunne bidrage til byliv og tryghed på pladsen. Ved at bygge en ny idrætshal på første sal, som man har gjort med Sundby Idrætshal 2, vil området få et markant løft, samtidig med at den nyligt anlagte Sundbyøster Plads bevares som et attraktivt og rekreativt byrum. En god reference for dette kan findes ved metrostationen Frederiksberg Allé, hvor metrostationens arkitektur og integration med det omkringliggende byrum skaber en naturlig overgang fra stationen til gadeplanet. Jeg håber, at disse forslag vil blive overvejet i den videre planlægning, så vi både sikrer en bæredygtig byudvikling og forbedrer livskvaliteten for de berørte områdets beboere.

Indsendt af:

Jan Kyrsting

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

792

By:

København S

Postnr.:

2300

Som direkte involveret beboer og grundejer er det mig magtpåliggende at sikre os, naboer og grundejere at have sikkerhed for, at arbejdet med anlæggelsen af Metrolinje M5 fra Sundbyøster Plads til DR-byen Metrostation kommer til at foregå i respekt for beboerne, så boringerne og det øvrige arbejde ikke foregår om natten og ikke medfører gener i form af støj og rystelser og skader på bygninger. Det bekymrer også, at det er planen, at Metrotunnelen bliver anlagt i en lav dybde, hvilket forventeligt giver støjgener og rystelser også ved selve driften af Metrolinjen M5. Sporene fra tidligere Metrobyggeri skræmmer desværre.

Indsendt af:

Signe Hansen

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

791

By:

København K

Postnr.:

1432

Kære beslutningstagere En metro hører hjemme under jorden - det er det, der er det smarte ved den. På den måde generer den mindst muligt, og overfladen kan bruges til andre fornuftige ting, såsom grønne byrum til mennesker, natur eller boliger. Det vidste de for over 150 siden, da de anlagde metroen i London, men i København synes beslutningstagerne stadig ikke at have forstået det - til trods for klokkeklare eksempler på, hvor ødelæggende en højbane kan være og hvordan den skærer gennem landskabet og skaber døde zoner i områder, der burde være fulde af liv. Derfor gør det også ondt at læse om planerne om, at M5 kan byde på endnu mere højbane. I sig selv en lille tragedie, men endnu værre i de fremlagte planer, fordi den ikke alene skal ligge tæt på et velfungerende beboelsesområde - Udsigten med 2000 beboere - men også skal ødelægge en stærkt begrænset ressource, nemlig grøn bynatur - noget, københavnerne tørster efter, og som er svært at finde plads til. En øde græsplane under en højbane er IKKE en erstatning for den natur, vi har bag Udsigten nu. Var vi ikke blevet klogere? Havde vi ikke lært noget af tidligere fejl? København vil gerne brande sig på at være grøn og tilbagelænet - antitesen til støjende, betonagtige storbyer. Men dette klinger totalt hult, hvis vi begår endnu en fejl og ødelægger natur, beboerliv og et helt unikt havnemiljø med en grim og menneskefjendsk højbaneløsning. Første parket til havet bør være til livsnyderi, ikke beton og støj.

Indsendt af:

K.Jensen

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

790

By:

Kbh K

Postnr.:

1552

Høringssvar til miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 Til Københavns Kommune og Trafikstyrelsen Som engageret borger og aktiv tilhÆnger af bevarelsen af Københavns grønne områder, skriver jeg hermed et kritisk høringssvar til miljøkonsekvensrapporten vedrørende den foreslåede metrolinje M5. Dette projekt, der foreslår etablering af en højbane over Margretheholm, rejses betydelige bekymringer vedrørende dets indvirkning på både det lokale miljø og beboernes trivsel. Natur, Vegetation og Biodiversitet Det fremgår klart af miljøkonsekvensrapporten, at projektet vil have en negativ påvirkning på naturen, herunder ødelæggelse af vigtige naturområder, fjernelse af levesteder for padder og fugle, samt fældning af store gamle træer. I særdeleshed er Margretheholm, Østre Anlæg og Prøvestenen områder, der huser en rig biodiversitet, herunder arter beskyttet under Bilag IV, såsom flagermus. Det er kritisk at bemærke, at den nuværende registrering og kortlægning af flagermus og andre vigtige arter er utilstrækkelig. Den anvendte metode, som angivet i rapporten, synes ikke at være tilstrækkelig robust til at kunne påvise omfanget af flagermusbestande i de nævnte områder. Det er ikke blot uacceptabelt, men direkte farligt for vores miljø at basere beslutninger om omfattende arealinddragelse på så utilstrækkelige data. Indvirkninger på Menneskers Trivsel Højbaneprojektet vil ikke kun skade flora og fauna; det vil også have betydelige sociale konsekvenser for beboerne i de berørte områder. Oprettelsen af en højbane vil ødelægge det eksisterende grønne område, som mange familier og enkeltpersoner bruger til rekreation og social interaktion. Tab af grønne områder påvirker ikke blot livskvaliteten, men kan også føre til stigende niveauer af stress og reduceret fysisk aktivitet blandt beboerne. Desuden vil den øgede trafik og støj forbundet med en højbane have en direkte negativ indvirkning på den daglige trivsel for de mennesker, der bor i nærheden. Det er uacceptabelt at prioritere transportløsninger, der vil have en så skadelig indflydelse på beboernes livskvalitet. Sammenligning med Andre Bydele Det er bemærkelsesværdigt, at andre områder langs den foreslåede metrolinje M5 også har fremhævet lignende bekymringer. Bydelene, som er berørt af projektet, har i stigende grad gjort opmærksom på de negative konsekvenser af arealinddragelse, ikke kun for biodiversiteten, men også for de sociale og kulturelle aspekter af deres lokalsamfund. Den negative påvirkning af naturen og den menneskelige trivsel er et tema, der går igen i de forskellige høringssvar fra byens mange kvarterer. Afværgeforanstaltninger Selvom rapporten nævner muligheden for afværgeforanstaltninger, som flytning af hule stammer og etablering af nye habitater for flagermus, er der grund til at være skeptisk over for disse forslag. Tidligere erfaringer har vist, at sådanne foranstaltninger ofte ikke lever op til forventningerne og kan være utilstrækkelige i praksis. Det er derfor nødvendigt, at de foreslåede afværgeforanstaltninger er underbygget af solide, evidensbaserede planer, der sikrer, at biodiversiteten ikke blot opretholdes, men faktisk styrkes. Konklusion I lyset af ovenstående argumenter, opfordrer jeg hermed til, at der tages et skridt tilbage i planlægningsprocessen for metrolinje M5. Det er essentielt, at der tages hensyn til både naturens integritet og menneskers trivsel, før der træffes beslutninger om yderligere arealinddragelse og udvikling. Jeg anmoder om, at der i stedet for en højbane over Margretheholm overvejes alternative løsninger, som ikke vil have en så destruktiv indvirkning på vores grønne områder, biodiversitet og lokalsamfundets trivsel. Jeg ser frem til, at mine bekymringer bliver taget alvorligt, og at der vil blive lyttet til borgernes ønsker om en bæredygtig og livsvenlig fremtid for København. V. hilsen K. Jensen

Indsendt af:

Kasper Magnussen

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

789

By:

København S

Postnr.:

2300

Linjeføring, vibrationer og støj. Vi vil gerne præcist have at vide hvor linjeføringen kommer til at gå, hvor bred bliver den og hvor dybt ligger den? Hvad er den præcise rute? Vi kan se i høringsmaterialet at den formentligt kommer til at ligge under vores hus (prøvestens alle 10). Det må forventes at faktorer som dybde, bredde og rute kommer til at have indflydelse på hvor mange gener der kan komme i både driftsfasen og anlægsfasen. Kort og beskrivelser i høringsmaterialet er meget upræcist i den henseende. Da der er mange gener for beboere over M3 linjen, er vi urolige for konsekvenserne i driftsfasen hos os og vores naboer, dette gælder både for vibrationer og støj. Lastbiltrafik i anlægsfasen. Det fremstår meget uklart hvor lastbiler fra byggeriet af Amager Syd kommer til at køre. Et kort i høringsmaterialet viser at de vil køre ad Kastrupvej og ned ad Øresundsvej, det vil sige at der ved lergravsparken kommer dobbelt lastbiltrafik altså både fra anlæg ved lergravsparken og anlæg ved Amager syd. Dette virker meget uhensigtsmæssigt.

Indsendt af:

Finn Breddam

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

788

Vedhæftede filer: 1

By:

KØBENHAVN K

Postnr.:

1441

Hermed et høringssvar vedr. M5, med fokus på rengøringsmetroen gennem Nordøstamager knyttet til Nordlig løsning, og på problemer mht. fremtidige vejanlæg på begge sider af Margretheholm. Samt argumenter for en 100% tunnelløsning gennem Østhavn.

Indsendt af:

Helena Ahlström

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

787

By:

København

Postnr.:

2300

Det er meget vigtigt at metrolinjen M5 bliver gravet ned, så at vi ikke får en ny situation som den på Amager, hvor byen føles delt op, og alle kan høre støjet fra togene.

Indsendt af:

Thomas Ravn

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

786

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

A/B Stampesgade 4

By:

København

Postnr.:

1702

Høringssvar som pdf

Indsendt af:

Anna Sophie Wiese

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

785

By:

København K

Postnr.:

1432

Metroen er vigtig for København og en central hjørnesten i byudviklingen. At Lynetteholmen og Refshaleøen, der kommer til at være hjem for tusindvis af københavnere skal kobles på metronettet er både selvindlysende og nødvendigt. Men vi skal lære af vores historie, og vi må ikke begå den samme fejl, som de politikere der valgte at skære Amager Strand-kvarteret over: At skabe et åbent sår i landskabet. Margretheholmen er en lille perle for børnefamilier i København. Her man lykkes med det, som mange andre nybyggede områder har svært ved: At skabe et fantastisk liv mellem husene. Ungerne løber på kryds og tværs, naboer mødes på plænerne. Her er boldklub, spejdergruppe og liv på havnen. De sammenhængende grønne områder er en stor del af vores hverdag, og udover at danne ramme om aktiviteter i hverdagen, er de levesteder for en lang række dyrearter, herunder bl.a. frøer, tudser, flagermus og blåfugle (sommerfugle). En højbane vil være ødelæggende for dette liv, og det vil være med til at reducere Margretheholmen endnu til nybyggeri, hvor man bare bor for at være tæt livet inde i byen. Ved en tunnelløsning tilvælges muligheden for grønne arealer og lystbådehavn som et aktiv i bynært område, hvilket ikke findes på samme måder andre steder i København. For os som børnefamilie, er det netop dé kvaliteter, der holder os i byen. I lyset af den globale sikkerhedssituation virker det desuden absurd at tænke på, at man vil foretage så stor en anlægsinvestering, der er så sårbar overfor angreb – lige klods op af ARC’s energianlæg, der forsyner tusindvis af husstande med strøm og varme. En nedgravet metro vil kunne sikre byens infrastruktur i krisetider og levere beskyttelsesrum til borgerne i området.

Indsendt af:

Kjeld Kristian Lykke

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

784

By:

København Ø

Postnr.:

2100

1. Borgervenlig linjeføring udbedes Generelt virker det som om Metroselskabet er ret ligeglad med hensyntagen til naboerne til metrolinjerne. Vi på Olufsvej protesterede i sin tid kraftigt over, at linjeføringen for Cityringen (M3) absolut skulle gå under nogle af Østerbros mest skrøbelige huse, nemlig Olufsvej og Brumleby. Vi foreslog, at man i stedet lagde linjeføringen under Øster Allé og Parkens P-areal subsidiært under Østerbrogade, og at man accepterede 30 sekunder længere kørselstid M3 rundt. Men Nej! Nu ser vi den hensynsløse planlægning gentaget for M5´ vedkommende. Hvorfor er f. eks. linjeføringen mellem Amagerbrogade S og Lergravsparken ikke ført under kirkegården? Og hvorfor skal linjeføringen absolut gå under villakvarteret omkring Rialtovej og Luganovej, hvor bygningernes utidssvarende fundamenter og manglende isolering mod grunden nok skal give anledning til permanent forplantning af strukturlyd og vibrationer i boligerne. Vi på Olufsvej bad i sin tid også om at få sænket Trianglen Station med 5-8 meter, så man kom ned i kridtlaget og dermed mindske strukturlyds-emissionen. På møder herom slog Metroselskabets repræsentanter blot ud med armene og sagde: "Det tager vi til sin tid". Resultatet er i dag vedvarende metrostøj i vore hjem. Fra toppen af tunnelrørene under Olufsvej er der ca. 20 meter til jordoverfladen. At M5 opererer med en dybde på 8-15 meter virker ikke ansvarligt. M5 skal, hvis den overhovedet skal bygges, anlægges meget dybere, uanset komplikationerne hermed. Rådgivnings- og ingeniørfirmaet Rambøll udarbejdede allerede i 2019/2020 (M3 åbnede i september 2019) tre rapporter med 8 forslag til, hvad man kunne forsøge at gøre for at reducere metrostøjen. På trods af, at man har maset på, så er kun et af forslagene reelt blevet afprøvet, nemlig smøring af skinnerne. Vi mente, at det havde en omend beskeden effekt. Metroselskabet mente det ikke og dermed basta! Rapporterne viser i øvrigt, at den realiserede konstruktion af Cityringen (M3) kun er den tredje bedste løsning i forhold anlæggets evne til at dæmpe støj og vibrationer fra metrokørslen. Bl.a. fordi Metroselskabet i den forbindelse ikke har anvendt de bedste cementblokke (kaldet LVT HA) under skinnelegemet, hvilket ellers kunne have reduceret metrostøjen betragteligt (se nærmere herom i de nævnte Rambøll-rapporter). Med udgangspunkt i de beskæmmende erfaringer omkring anlæggelsen af Cityringen skal naboer og andre berørte og ansvarlige omkring M5 fra starten være oppe på dupperne og hele tiden kikke Metroselskabet i kortene, inden toget bogstaveligt talt bare kører der ud ad. Konklusionen må være, at Metroselskabet som en stor offentlig virksomhed må skifte holdning og fremover føle sig forpligtet til at anvende Best Technology. 2. Grænseværdier for strukturlyd Metroselskabet anvender en tåle-støjgrænse på 40 decibel. Andre lande er mere hensynsfulde over for borgerne. F. eks. har Norge en tåle-grænseværdi på 32 decibel og Tyskland en på 35 decibel. Metroselskabets grænseværdi på de 40 decibel er taget fra en værdi for støj i eksternt, overjordisk miljø. Men den støj vi hele tiden udsættes for, er jo underjordisk støj fra metrotogene. Der er således behov for, at Metroselskabet tage et initiativ til, at få udarbejdet støj- og vibrationsregler for underjordisk metrokørsel. I de senere år er der lavet mange undersøgelser af støj og trafikstøjs sundhedsfarlige påvirkninger. Studierne viser, at støj er mere sundhedsfarlig end tidligere antaget. Den sundhedsfaglige dimension bør indgå afgørende ved anlæg af M5. Husk på, at metrotogene kører døgnet rundt og skal gøre det i over 100 år. Den første undergrundsbane blev taget i brug i London i 1863. Siden er der kommet metroer til overalt i verden. Så der er erfaringer nok at trække på angående metrokørsel og sikre det bedste af det bedste. 3. Metroselskabets økonomi og folkeafstemning omkring realiseringen af M5 Ser man på Metroselskabets økonomiske situation, så ser den ikke godt ud. Metroselskabet har en gæld på 38 mia. kr., og med for lidt grundsalg til at medfinansiere metrobyggeriet og, nok så alvorligt, svigtende billetindtægter, så bør projektet med M5 sparkes til hjørne. Københavns Kommunes andel af Metroselskabets gæld er 31 mia. kr. Skal M5 alligevel gennemtrumfes, så bør københavnerne gennem en folkeafstemning spørges, om man er villig til at lægge ryg til en kraftig gældsforøgelse med anlæggelse af M5. Per Tempora vil M5 koste 30 mia. kr., heraf skal borgerne i Københavns Kommune hæfte for de 15. mia. kr. Men som alle ved, er der ingen anlægsbudgetter, der holder; se bare til sygehusbyggerierne. Spørgsmålet er også, om der er behov for en metrolinje M5.

Læs høringssvar fra Kjeld Kristian Lykke

Indsendt af:

Viktor

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

783

Vedhæftede filer: 1

By:

København S

Postnr.:

2300

Vil gerne foreslå at man undersøger muligheden for at planlægge en afgrening efter Bryggebroen st., så man i fremtiden vil kunne have en linje der betjener den vestlige side af Amagerfælled og herefter drejer langs motorvejen mod lufthavnen. Her kan den "overtage" de nuværende stationer. Dette vil give en aflastning til M2, der i dag er meget fyldt. Samtidig vil det give mulighed for at regionaltog kan køre direkte mellem Lufthavnen og Kbh H/ Kbh Syd. Kombinere man det med en letbane på Amagerbrogade ud mod Tårnby, vil Amager være godt dækket ind med offentlig transport og på lige fod med resten af København. Derudover vil linjen give mulighed for byudvikling langs havnen og Amager Fælled og dermed binde Ørestad og Sydhavn sammen. F.eks kunne området ved Selinevej, hvor City Golf Copenhagen er i dag, være et bindeled mellem de to bydele.

Indsendt af:

Bent Andersen

Dato: 26. september 2024

Svarnummer:

782

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Bemærkninger til miljøvurderingen for metro M5. Jeg forholder mig kun til den østlige strækning fra Prøvestenen over Lynetteholm til Østerport. Denne strækning burde Københavns Kommune udskyde indtil kommunens planafdeling har fået styr på den overordnede planlægning af den nødvendige infrastruktur både lokalt, bymæssigt og regional for at byudvikle Østhavnen. Den har hidtil være manglende og er stadig præget af en ad hoc tilgang – at det skal være nødvendigt med en fuld miljøvurdering til 37 mio. kr. for at bede Folketinget om en anlægslov for en 600 meter kommunevej på Refshalevej siger meget om den hidtidige forsømmelighed. Så et moratorium hvor planlægningen kommer på plads er tiltrængt. Ordforklaring: Metro M5-øst: strækningen fra Prøvestenen over Lynetteholm til Østerport Østhavnen: bebyggelsen på Lynetteholm, Refshaleøen og Kløverparken Manglende koordinering med andre store anlægsprojekter projekter og eksisterende kritisk infrastruktur Anlægsprojekter Ud over metro M5-øst er der omkring Østhavnen også Østlig Ringvej og stormflodssikringen af København af større anlægsprojekter. De er alle en forudsætning for den ønskede byudvikling af området med 90.000 indbyggere og nok lige så mange arbejdspladser - så der ikke kun skal gå får på Lynetteholm. Problemet er at der mangler en overordnet planlægning der koordinerer disse tre projekter både i tid og rum. Hvert projekt behandles som om det foregår i på et ”jomfrueligt” areal, hvor der ikke tages hensyn til de andre projekter. Det betyder at den der kommer først selv laver det optimale projekt, mens efterfølgerne må tilpasse sig. Det er selvfølgelig teknisk muligt, men det bliver mere besværligt, mere ressource krævende dyrere og tidskrævende. Koblingen mellem KVC-en og tilslutningen af Østlig Ringvej sammen med stormflodssikringen et godt eksempel på denne fordyrende kompleksitet med tre anlæg på en gang. Linjeføringen af metro M5-øst på Lynetteholm synes ikke at være på at være koordineret i forhold til tilslutningsanlægget til Østlig Ringvej på Lynetteholm. Det mest kritiske er nok samspillet i forhold til højvandsporten i Kronløbet. Her skal der være plads på begge sidder på land (hidtil har det ikke været indarbejdet i By & Havns byggeplaner), og specielt i forhold til at Østlig Ringvej, der skal dykke ned under Kronløbet i forhold til den ønskede maksimale sejldybde i Kronløbet. Østlig Ringvej skal arbejde med en væsentlig lavere hældning på længdeprofilet i forhold til hvad metro M5-øst kan. Med den hidtidige dimensionering af Østlig Ringvej med to spor uden nødspor i hver retning skal længdeprofilet af sikkerhedsmæssige grunde være meget lavt. Derfor må Østlig Ringvej komme først og metro M5-øst efterfølgende tilpasse sig da metroen har større fleksibilitet. En afklaring af Østlig Ringvej kan næppe forventes før miljøvurdering af den er klar og økonomien til dimensioneringen er afklaret (her er der nok tale om 5. mia. ekstra for at få en funktionel dimentionering). Kritisk infrastruktur Det er meget sigende at miljøvurderingen overhovedet ikke omtaler BIOFOS og HOFORs udløbsledninger i til Øresund. Der placeres tilmed en metrostation (Lys) oven på U4 (udløbsledningen for det rensede spildevand og overløb fra Renseanlæg Lynetten). Renseanlæg Lynetten er kritisk infrastruktur. Selv hvis Renseanlæg Lynetten flyttes skal det nuværende være funktionelt frem til mindst 2048. Den optimerede linjeføring for metro M5-øst under Kronløbet krydser U4 (overløb fra Pumpestation Strandvænget), der løber nede i kalken, hvor metro M5-øst dykker ned i kalken – umiddelbart ser det ud til at de kommer tæt på hinanden. U4 har omkring 40 overløb om året af kun mekanisk filteret spildevand. Det vist en problemstilling skal arbejdes med før der kan vedtages en anlægslov i enkeltheder. Jeg kan se at HOFOR i deres høringssvar har brokket sig over U2, der krydses omkring Prøvestenen. Det er virkelig bekymrende at miljøvurderingen er udarbejdet uden kendskab til disse udløbsledninger – for hvad kan der ellers være af ukendte-kendte rundt om i metroprojektet? Scope 3 udledninger og Lynetteholm I 2021 på COP26 i Glasgow blev de indirekte emissioner fra projekter skrevet ind i Drivhusgasprotokollen – det skete 5 måneder efter anlægsloven for Lynetteholm blev vedtaget. Ifølge Transportministeren var formålet med Lynetteholm kun at lave et jorddepot på tværs af Kongedybet (”der kunne jo gå får”). Forudsætningen for byudviklingen af Østhavnen med 90.000 indbyggere og ca. do. arbejdspladser er anlægget af Østlig Ringvej (nord) og metro M5 (øst), derfor bør den CO2-udledningen fra hele byudviklingen af området medfører vel medtages i miljøvurdering af disse to projekter. Man kan selvfølgelig argumentere med at det ville være blevet bygget et andet sted i Hovedstadsregionen, men så må forskellen på, at bygge på ren højjord i forhold til at bygge på forurenet jord i vandkanten eller på nyt opfyld ude i Øresund vel skulle medregnes i metro M5-projektet som en scope 3 udledning. På Prøvestenen vil en midlertidige og permanente arealbeslaglæggelse presse de nuværende arealkrævende aktiviteter, der er knyttet til bygge- og anlægs aktiviteter i København. En del virksomheder vil nok finde det hensigtsmæssigt at flytte disse aktiviteter ud af byen. Det vil betyde længere transportafstande for sømaterialer, beton, asfalt og byggeaffald til genanvendelse frem og tilbage. Dette ekstra transportarbejde burde vel også som en scope-3 emission i projektet. Man kan så diskutere, hvordan dette CO2-bidrag skal fordeles mellem metro M5 og Østlig Ringvej projekterne, men halv-halv er nok ikke urimeligt. Svanemølleforkastningen I forbindelse med Svanemølleforkastningen er der åbenbart flere steder målt en del forurening i trykvandet (noget overraskende). Jeg har ikke kunnet noget i miljøvurderingen om hvordan det bliver håndteres i anlægs- og senere i driftsfasen.

Søgefelt

Del

Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5

Høringsfrist:

Sider