Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5

Oprettet: 26. september 2024
Svarnummer:
802

Indsendt af

Edin Kalic

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Her i Grundejerforeningen Øresund er vi undrende over Miljøkonsekvensvurderingerne og utrygge over fremtiden med den kommende M5. Rapporten viser beregningerne af, at der ingen overskridelser af grænseværdierne for vibrationskomfort forventes at være fra drift.

Det er den undersøgelse af 4300 bygningsenheder, som maksimalt vil kunne opleve en komfortbelastning på under 70 dB[KB] omtalt i Miljøkonsekvensvurderingen s. 234.  

Hvad beror den vibrationsmodel på og hvad er beregningerne bagved dette datasæt?

Hvad er parametrene i modellen?

Hvor godt kendskab er der til de geologiske forhold, inden M5 udrulningen?

Selv med aktindsigten giver dette ikke mere klarhed over, grund for det worst-case-scenarie, som bliver præsenteret i Miljøkonsekvensvurderingen. for ubrugelige eller upålidelige. Dette fører til om vurderingerne i rapporten er pålidelige eller gennemskuelige, når det ikke fremgår tydeligt, hvilke data eller hvilke beregninger de bygger på? Og hvad er konsekvenserne, hvis de ikke er?

Desuden har vi i Grundejerforeningen Øresund, haft besøg af Metroselskabet. Der skal nemlig foretages prøveboringer i vores lokalmiljø, både ift. grundvand samt geologiske forhold. Det undrede udsendte medarbejder, såvel som beboerne her, at der ikke skulle graves dybere end 12 meter. Det der ydermere undrer mig er, at prøveboringerne bliver foretaget efter at Miljøkonsekvensvurderingen er sendt ud. Igen; er vurderingerne i rapporten pålidelige eller gennemskuelige, når det ikke fremgår tydeligt, hvilke data eller hvilke beregninger de bygger på? Og hvad er konsekvenserne, hvis de ikke er? Medarbejderen havde også et kort med af linjeføringen, som ikke stemmer overens med det interaktive GIS-kort som præsenteres på Metroselskabets egen hjemmeside. Indtil videre er vi blevet forelagt 3 forskellige udgaver af, hvor tunnellerne skal anlægges. Er nabo-borgere af alle tre udgaver mon blevet orienteret, eller hvilken linjeføring ligger til grund herfor? Og hvilken linjeføring er valgt?