Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5

Høring af miljøkonsekvensrapport for mulig ny metrolinje M5

Høringsfrist:

26. september 2024
Indsendt af:
Jan Pedersen
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
691
By:
Nr. alslev
Postnr.:
4840
som besøgende på reffen og især Magretheholm havn tilslutter jeg mig høringssvar nr 666   Refshaleøen er et blomstrende kulturelt og grønt åndehul midt i København. I midten af dette åndehul ligger en af Danmark største lystbådehavne.   Det burde være åbenlyst, at beholde og udvikle dette område som kulturinstitution, ikke fylde det halvt op med jord, bygge skæmmende højbaner tværs igennem, eller lukke sejlbådene inde bag broer.   Uagtet, at der endnu ikke ligger endelige godkendelser på byggeplanerne for Lynetteholmen, og man derfor kunne spørge sig selv, hvorfor en metrobeslutning skal hastes igennem allerede nu, så er det ubegribeligt, hvorfor By & Havn, Metroselskabet og Københavns Kommune ikke snart begynder at se området og havnen som en attraktion til bevarelse og udvikling fremfor afvikling.    Det var derfor en glædelig nyhed, at partierne bag budget aftalen for København 2025, vil undersøge muligheden for at grave en ny kanal mellem krudtløbet og Margretheholm Havn: https://www.magasinetkbh.dk/indhold/ny-kanal-pa-vej-syd-refshaleoen?fbclid=IwY2xjawFhTWBleHRuA2FlbQIxMQABHQTVUHGSR2CtrXuc2vEZ0hubgFWNTKGxpyQz-JGvB5tVI1nyOgyGhhBKwA_aem_bVaK2tjSGSsf20_hQvdgWw   Det kunne netop være første spadestik til at integrere Margrethehoim i et nyt blåt byrum til gavn og glæde - ikke alene for de eksisterende beboere og besøgende i området, men også - og ikke mindst - for de mange planlagte beboere på Lynettehoimen.   Med det blik på, så er det faktisk næsten gratis, at skabe Københavns - eller måske Danmarks - største marina et stenkast fra Kongens Nytorv. En marina, der allerede har aktivitet året rundt med fællesskab, historie og kulturhistorie. En marina der allerede har etableret sejlerskole for både børn og voksne, dykkerklub, værft, restaurant og klubhuse. En marina der allerede i dag tiltrækker mange sejlende turister, men som har potentiale til langt mere. En marina, der kunne blive et både kulturelt og vandsportsligt mødested for langt flere end det er i dag.    Man kan altid bygge en havn. Men at fylde den med liv og aktivitet er ubetaleligt.   Så derfor: - Selvfølgelig skal en kommende metro føres under jorden   - Selvfølgelig skal der graves en kanal til krudtløbet  - Selvfølgelig skal Margretheholms Havn både udvides og fornyes   Og selvfølgelig skal det ske med respekt for havnens historie og eksisterende fællesskab.   Grib den dog. Få nyt om høringer  Abonnér
Læs høringssvar fra Jan Pedersen
Indsendt af:
Laura Olsen
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
690
By:
København S
Postnr.:
2300
Et oplagt alternativ til ruten fra Bryggebroen og til DR Byen er at lade den gå fra til det nordlige Islands Brygge og videre til Islands Brygge station, hvor KUA og en mængde større arbejdspladser som Deloitte, KL og HK er placeret. Således bliver fælleden og det i forvejen højt belastede knudepunkt ved Frøsiloen upåvirket.   
Læs høringssvar fra Laura Olsen
Indsendt af:
Dorte berg
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
689
By:
København K
Postnr.:
1432
Høringssvar vedr. metro som tunnelløsning. Vi er en familie på 3 som bor på Margretheholm, og det har vi gjort det i 6 år. For os giver det livskvalitet, at vi har natur, sammenhold, plads til aktivitet og fysisk udfoldelse blandt meget andet for både vores søn på 9 år og os. Margretheholmen var et godt alternativt til at flytte ud af byen da vi skulle købe bolig, og blev en familie. Et sted vi skulle slå os ned og bo i mange år. Det har vi ikke fortrudt. Skulle det ende med en metro over jorden, er vi ikke sikre mere. Og så ender det med en bolig udenfor byen alligevel. Det har vi ikke lyst til.  Når man færdes i vores område er det tydeligt at det ikke kun bliver brugt af os der bor på Margretheholm, men også københavnere fra hele byen. Her summer af liv, og Margretheholms grønne og rekreative områder bliver brugt og nydt af mange.  Dertil kommer at en højbaneløsning harmoneret dårligt med Københavns kommunes priotering i forhold til grønne områder og ønsket om at børnefamilier skal blive boende i Københavns kommune.  København skal udvikles og en metro er ikke en dårlig ide, men den skal under jorden. Mvh. Dorte Berg  
Læs høringssvar fra Dorte berg
Indsendt af:
Rune Jacobsen
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
688
By:
København K
Postnr.:
1432
At etablere metrolinjen M5 på dæmning og højbane, i stedet for som boret tunnel, har kun én eneste fordel: Det koster færre penge.   Til gengæld er listen over negative konsekvenser ved terrænløsningerne ekstremt tungtvejende: Væsentlige gener i anlægsfasen. Væsentlige gener i driftsfasen. Ødelæggelse af industrikulturarvsmiljøet på Refshaleøen. Forringelse af mulighederne for sammenhængende byudvikling på Refshaleøen. Opfyldning af Margretheholm Havn. Nedlæggelse og opdeling af friarealer og grønne områder ved Margretheholm Nedlæggelse af Københavns Gokart Bane. Barriereeffekter og usammenhængende bymiljøer langs hele dæmnings- og højbanestrækningen.   Det er i øvrigt almindeligt kendt i anlægsbranchen, at argumentet om, at én anlægsmetode udleder mindre CO2 end en anden metode gør, som oftest bruges som et belejligt og kontekstisoleret argument for at gennemføre økonomiske besparelser.   Husk i den forbindelse på, at både den økonomiske og den klimarelaterede besparelse skal fordeles over metroanlæggets lange levetid, og at ulemperne ved terrænløsningerne ikke nedskrives årligt.   Med andre ord: Hvis Metroselskabet bygger et ar i byen nu, for at opnå en kortsigtet besparelse, så skal københavnerne leve med fejltagelsen for evigt, for den kan aldrig gøres om. Prøv at spørge folk i Sundby, om de tit går ud på fælleden, eller om folk i Tårnby er glade for støjskærmene i deres baghaver og russervinduerne? Tænk, hvilken by og hvilket liv man kunne have haft, hvis M1 og M2 ikke var blevet anlagt på dæmning og i terræn.   Metroen er fantastisk for København – men kun, hvis den bliver bygget rigtigt. Hvis metroen bliver bygget forkert, så ødelægger den byen, den skulle forbedre. Så: M5 skal etableres underjordisk.  
Læs høringssvar fra Rune Jacobsen
Indsendt af:
Søren Agerskov/Liselotte Tvede
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
687
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Hermed skal vi anbefale, at linieføringen for Metrolinie M5 til Lynetteholmen udføres som tunnel hele vejen, idet denne løsning vil være mere miljøvenlig og giver en bedre udnyttelse af jordarealerne end en højbaneløsning. Ved en tunnelløsning bevarer man Margretheholmens lystbådehavn, der er en af landets allerstørste. Den udgør allerede nu et rekreativt område så at sige lige uden for døren i det nye boligområde. En højbane vil ødelægge halvdelen af havnens område og dermed fjerne en del af den rekreative værdi ved Lynetteholmen. En højbane vil medføre etableringen af områder, der på grund af støj, naboskab til boliger m.v. skal friholdes for anden bebyggelse. Dermed indskrænkes det areal, der kan indvindes til boliger og andre nytteformål. Ved at anlægge Metrolinie M5 underjordisk nedbringes miljøbelastningen ganske betragteligt, og det bliver muligt at udlægge langt større områder af Lynetteholmen til boliger, hvilket igen giver en langt bedre udnyttelse af området. Selvom en underjordisk linieføring er dyrere at anlægge end en højbane, er dette udelukkende tilfældet set fra en kortsigtet betragtning. Ved at anlægge linien underjordisk kan en langt større del af området bebygges. Desuden kan omkostningern reduceres, hvis man allerede nu indtænker Metroen ved opfyldningen af Øresund, ved at der allerede nu udføres de nødvendige tunnelarbejder, uden at det senere er nødvendigt at skulle foretage boring eller udgravning til banen.  
Læs høringssvar fra Søren Agerskov/Liselotte Tvede
Indsendt af:
Djawed Kimouche
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
686
Virksomhed / Organisation :
Sundbyøster Skole
By:
København
Postnr.:
2300
Kære Københavns Kommune Jeg skriver på vegne af eleverne i endnu en 6. klasse på Sundbyøster Skole. Nedenstående er, hvad de har skrevet ang. et metrobyggeri ved Sundbyøster Plads og legepladsen. Hej Jeg syntes at det er en dårlig ide at bygge en metro på sundbyøsterplads. Det er en dårlig ide fordi alle på sundbyøsterskole kommer ikke til at kunne koncentrere sig i timerne, på grund af larmen. Os børn kommer heller ikke til at kunne lege på isbjørne legepladsen. Og jeg forstår bare heller ikke hvorfor i lige har gjort Sundbyøsterplads så pæn, og så ødelægger i den bare lige efter for at bygge en metro, hvorfor kan i ikke bare være glade for at der er en bus. Jeg håber bare heller ikke at i ødelægger den natur der er på isbjørne legepladsen, der er bare så mange børn der godt kan lide at lege der. For eksempel den nye gynge der kom op at hænge for ikke så lang tid siden. Der er bare også så mange der har gode minder og har leget på isbjørne legepladsen siden de var helt små. Det bliver også meget besværligt at komme hen til bussen når der er afspærring især for barnevogne, man er jo nødt til at gå hele vejen rundt om Rema 1000. Det bliver også svært for dem der kommer fra den anden side af Amagerbrogade. Men tak for at jeg fik chancen for at kunne skrive til jer Venlig hilsen Rigmor 6.V Kære kommune Jeg synes, det er noget lort, at I vil bygge en metrostation i stedet for vores legepladsen der er alt for mange minder og der er flere af os der elsker isbjørnelegepladsen, det havde også været synd for alle skoleeleverne, da de skal høre på larmen, det er også dumt at lave den, når der er en busstation lige ved siden af. Kære KBH-kommune Jeg forstår ikke hvorfor i vil fjerne isbjørnelegepladsen, der er så mange børn der har gode minder på den legeplads så jeg håber I vil tænke over, hvad der vil ske, hvis i fjerner den gode legeplads. Jeg syntes også det er en dårlig ide for de klasser der ligger lige ud til den kommende byggeplads, og er det ikke også lidt dumt at ødelægge den helt nye plads.   Hej   jeg vil  gerne dele min mening om jeres ide om at bygge en metro. På sundbyøsterplads jeg syntes at det er fint i gerne vil bygge den der, men det gøre det meget svære for os alle i undervisningen. Jeg tror de fleste på skolen vil forsætte med at bruge den samme legeplads, nu når vi har haft den i rigtig lang tid. Der er mange minder og mange børn der bruger legepladsen, og jeg tror heller ikke de folk der bor i nærheden er særlig glade for alt den støj der kommer til at være der. Der er allerede et bus stop sted og nu vil i gerne bygge en metro, jeg syntes at det ville være synd for alle børnene og jeg håber i kunne få tid til at læse min klage. Venlige hilsen  en elev fra 6.v Kærer KBH kommune Jeg synes ikke at i skal bygge på den legeplads, hvor jeg har rigtigt mange minder, Jeg skal have en lille bror hvor jeg synes at han skal lege, Der er også mange dyr der bor på isbjørne legepladsen der dør, hvis i bygger der, Jeg synes bare, det er en dårlig ide, men det bestemmer i 100 procent.   Hej Jeg går på suø og vil hade hvis mit sidste år på skolen bliver dårlig fordi det larmer. Det er så tæt på 2 skoler og vil gøre ingen glade og vil også ødelægge et sted som alle brug lige meget alder. jeg tror ikke at vi har brug for den lige der. jeg tror at det er noget lort at i skal larme for alle som går på skolen nu. det tag alt for meget tid at bygge  en metrolinje i kan gøre det et sted hvor det ikke gør noget til flere skoler. jeg synes, at hvis i vælger at gøre det, skal det ikke være inde for skoletiderne så vi kan få et sted uden larm i flere år det vil også være slemt for Lidl og derfor siger vi nej.
Læs høringssvar fra Djawed Kimouche
Indsendt af:
Michel Müller
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
685
By:
Frederiksberg
Postnr.:
2000
Min oplevelse er at Margretheholms Havn udgør et godt udgangspunkt for sejlads. Ventelisten til bådplads taler sit eget sprog. Plads til alle der venter ville være en havn som kunne være en halv gange større. Det er et sted som fungerer socialt, både for kernegruppen af bådejere, men også besøgende og det er åbent overfor sine omgivelser. Et særkende for havnen er den grønne signatur med alleen i nord langs Refshalevej, den grønne vestende og træerne mod syd ved boligerne. Få havne har noget tilsvarende, det giver mange gæsteanløb og havnen ligger godt i forhold til besøg i København. Brugerne har let ved at komme frem, også med havnebus eller bus fra Christanshavn. Løsningen for en Metro til det nye byområde, Refshaleøen og Lynetteholm SKAL være en tunnel under boligblokkene og det fredede anlæg Quintus og havneområdet. En driftsikker Metro ligger naturligvis under jorden. Ingen beboere er interesseret i fremtidige 20-, 50- eller 100-årshændelser med sne og blæst hvor man ikke kan komme til og fra sin bolig fordi metroen, som vi kender det i dag, aflyses og alene kører i tunnel-systemet. Dels kan havnen bevare de nuværende bådpladser, det være sig på land og i vandet. Dels kan beboerne bevare de omgivelser de købte bolig i. Og de fremtidige beboere på Refshaleøen og Lynetteholmen får muligheden for sejlsport i deres nærhed. Der er 2 kvaliteter som skal fremhæves. Her er ro fra byens larm og her er lysforhold som gør at beboerne syd for havnen og sejlerne kan opleve en stjernehimmel uden lysforurening fra byen. På Møn bryster man sig over mørket, i Hovedstaden skal man finde det som en del af arkitekturen I byggerier som Solbjerg Have på Frederiksberg eller Herstedvesters gårdhaver: Resultatet af dette: ro og natur. Som nabo til den "åbne" metro Vanløse-Fasanvej kender jeg støjniveauet. Margretheholmshavn og de nuværende og fremtidige boliger har ingen interesse i støjen fra de kørende tog hverken fra en åben banegrav eller højbane. Her passer flimrende lys fra tog i højbane og højttaler-udkald ikke ind. Ingen i miljøet er interesserede i at pege dem ud som ikke længere har en bådplads, som ekskluderes når en banelinie dukker op i vores havnebassin, eller i lav højde føres henover vores havnebassin. Det vil betyde at de mange bådpladser på de vestlige bådebroer fjernes eller kun kan anløbes af små fartøjer der kan komme under konstruktionen. Når Refshaleøens Ejendomsselskab holder værksteds møder fremhæves en række dogmer som skal sætte rammen for udvikling af Refshaleøen. "Med respekt for den eksisterende kultur og en videreførsel af de bedste ting fra Københavns bydele" siger man. Lystbådehavnen indgik i prospekter for de eksisterende boligbyggerier, jeg vil mene at havnen fortsat er Københavns oprindelse og fremtid. Havnen er opstået på stedet, der er ingen grund til at tvinge den ud af sit eget bassin med dæmning eller bro. Med andre ord. Man er vante til mange mennesker i området, tænk Reffen og diverse festivals. Men hold venligst trafikken under jorden så både boliger og havn fortsat trives.
Læs høringssvar fra Michel Müller
Indsendt af:
Lone Jeppesen/Philipp A. Ostrowicz
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
684
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. M5   De gamle villaer i kvarteret (Rialtovej, Sixtusvej og Luganovej) er bygget i en tid, hvor fundamenter og bygningsmaterialer ikke var forberedt på moderne infrastrukturelle udfordringer som en metro. Husene har utidssvarende fundamenter og er ofte opført med fuldmurede vægge, hvilket gør dem særligt sårbare over for svingninger og vibrationer fra metroen, som vil ligge i kun 8-15 meters dybde. Erfaringerne fra andre villakvarterer, såsom Olufsvej på Østerbro, viser tydeligt, at metrobyggeri kan medføre store problemer. Der er her opstået sagsanlæg grundet sætningsskader og revner i husene, og nogle af skaderne er blevet tilskrevet dræningsarbejde eller selve graveprocessen. Disse problemer er opstået som følge af både gravearbejdet og sænkning af grundvandet. Kommunen kan tage ved lære af disse erfaringer, og det er uforståeligt, hvorfor man vil gentage en rute, der allerede har vist sig problematisk i et lignende kvarter. Der bør foretages grundige undersøgelser af, hvor mange ejendomme, der vil blive påvirket af støj og vibrationer på den foreslåede rute gennem Rialtovej, Sixtusvej og Luganovej, og det er afgørende at vælge en løsning, som er til mindst gene for flest mulige borgere.   Et oplagt alternativ er at flytte metroen til at gå under Bredegrund og parken ved den gamle Sundbyøster kirkegård. Her er der langt færre boliger og ejendomme, og det vil derfor være en mindre forstyrrende løsning for områdets beboere. En forskydning af ruten mod øst kunne reducere antallet af påvirkede ejendomme med op til 20%, og det ville mindske risikoen for skader på gamle bygninger. Det bør undersøges, om denne løsning kan realiseres, da den ville skåne flere beboere og sikre, at færre huse udsættes for de potentielle skader og gener, som metroen kan medføre.   Mvh Lone Jeppesen og Philipp A. Ostrowicz
Læs høringssvar fra Lone Jeppesen/Philipp A. Ostrowicz
Indsendt af:
Henrik Bo Hansen
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
683
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Grundejerforeningen Artillerivej Syd
By:
Valby
Postnr.:
2500
På vegne af Grundejerforeningen Artillerivej Syd indsender jeg hermed høringssvar vedrørende Miljøkonsekvensrapporten for Metrolinje M5, specifikt i relation til stationen ved Bryggebroen.
Læs høringssvar fra Henrik Bo Hansen
Indsendt af:
Bo Sandberg, fmd.
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
682
Virksomhed / Organisation :
Københavnertunnelgruppen
By:
Kbh K
Postnr.:
1215
Københavnertunnelgruppen blev dannet i 2005 og siden da har vi arbejdet for en trafikal bypass-operation i form af en østlig ringvej, der på én gang øger fremkommeligheden, mindsker trængslen i byen og muliggør byudvikling på bl.a. Refshaleøen og Lynetteholm. Det er vigtigt for Københavnertunnelgruppen at betragte den samlede trafikbetjening af byen og dens udviklingsområder holistisk. Derfor anser vi både den østlige ringvej og en ambitiøs metroudbygning som nødvendige forudsætninger for en videreudvikling af vores hovedstad, hvilket da heldigvis også er nogle af hovedlinjerne i Kommuneplan 2024, som ligeledes er i høring for tiden. Konkret anbefaler vi den store, sydlige løsning med 10 stationer fra København H via Amagerbrogade, Lynetteholm mv. til Østerport. Populært sagt er det vigtigt med en ambitiøs løsning, når først boremaskinerne er i jorden. M5 Syd løser derudover udfordringen med det overbelastede havnesnit omkring Christianshavn med den foreslåede aflastning omkring Kalvebod/Bryggebroen. Den nordlige løsning er i vores optik en for lille "discount" model. Når det drejer sig om metroudbygning, er det også værd at bemærke sig, at jo mere forgrenet og udbygget metroen bliver, jo mere øges også værdien af de eksisterende stationer og linjer. Derfor ser vi i Københavnertunnelgruppen også gerne endnu mere metro i fremtiden. Bl.a. burde Rigshospitalet, kommunens største arbejdsplads og et sted med mange - ofte dårligt gående - besøgende og patienter blive bedre metrobetjent end i dag. Med venlig hilsen Bo Sandberg, fmd. Pva. Foreningen Københavnertunnelgruppen, www.havnetunnel.nu kbhtunnel@hotmail.com, tlf. 28503819
Læs høringssvar fra Bo Sandberg, fmd.
Indsendt af:
Islands Brygges Lokalråd
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
681
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Islands Brygges Lokalråd
By:
København S
Postnr.:
2300
vedlagt høringssvar fra Islands Brygges Lokalråd til Miljøkonsekvensrapporten for metro M5.
Læs høringssvar fra Islands Brygges Lokalråd
Indsendt af:
H/F Strandlyst
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
680
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Haveforening beliggende langs Forlandet
By:
københavn S
Postnr.:
2300
Høringssvar af miljøkonsekvens rapport for mulig ny metrolinje M5  Haveforeningen Strandlyst støtter overordnet ideen om en udvidelse af metroen, da offentlig transport er afgørende for at reducere trængsel, fremme bæredygtige transportløsninger og lette presset på byens infrastruktur.  HF Strandlyst har indsamlet 219 underskrifter, som er for at metrolinjen bliver anlagt i tunnel. Haveforeningen Strandlyst vil i den grad blive berørt af anlægget af en mulig ny metrolinje M5. Her skal blot nævnes gener fra anlægsstøj, øget lastbiltrafik omkring mulige byggepladser og ikke mindst linjeføringen i tunnel eller på en højbane.  Der skal ikke herske tvivl om, at vi i HF Strandlyst ønsker en metro, der er nedgravet i tunnel. Vi er af den opfattelse, at de i miljørapporten anførte CO2 argumenter omkring anlægsfasen, tunnel versus højbane, virker noget "søgt" henset til de langsigtede miljømæssige konsekvenser udviklingen af området, den nye bydel medfører. Udvidelse af metroen bør tage hensyn til miljøet, både under byggeprocessen og i den efterfølgende drift for at minimere støj-, luft- og jordforurening, særligt gældende for det rekreative område som haveforeningen Strandlyst langs Forlandet udgør. Afslutningsvis vil vi gerne understrege vigtigheden af at tænke haveforeningens bekymringer og behov ind i projektet, så vi kan sikre, at den nye metrostrækning bliver til gavn for alle.    På vegne af haveforeningen Strandlyst vil vi gerne med denne indsigelse fra 219 personer tilkendegive, at vi ønsker en metro i tunnel under jorden. vedhæftet 219 underskrifter Med venlig hilsen Bestyrelsen Haveforeningen Strandlyst Strandgang 9 b 2300 København S.
Læs høringssvar fra H/F Strandlyst
Indsendt af:
Cecilie Teirlynck
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
679
By:
Kbh
Postnr.:
1432
Kære beslutningstagere, Jeg skriver dette høringssvar som beboer på Margretheholm for at opfordre til, at metroen anlægges i en tunnel frem for på en højbane. En højbane vil forringe livskvaliteten for områdets beboere markant, både under og efter anlægsfasen på grund af øget støj, vibrationer og visuelle forstyrrelser. En underjordisk løsning vil derimod sikre, at Margretheholms ro, æstetik og rekreative områder bevares. Margretheholm Havn og de omkringliggende grønne områder er centrale for beboernes daglige liv, især for børns leg og udendørsaktiviteter. En tunnel vil beskytte disse områder og sikre, at de forbliver tilgængelige, mens en højbane vil være skadelig for både havnen og de rekreative muligheder. En underjordisk metro understøtter desuden Københavns Kommunes strategi for bæredygtig byudvikling ved at bevare bynaturen og fremme biodiversitet. Det vil også sikre ejendomsværdierne og muligheden for fremtidig udvikling uden de begrænsninger, en højbane ville medføre. Erfaringer fra Ørestad og Amager viser tydeligt, at metroprojekter over jorden ofte har negative konsekvenser for sammenhængskraften og områdets rekreative værdi. Ved at vælge en tunnelløsning på Margretheholm kan vi undgå gentagelse af disse fejl og sikre en fremtidssikret løsning for både beboere og miljø. Med venlig hilsen, Cecilie Teirlynck
Læs høringssvar fra Cecilie Teirlynck
Indsendt af:
Vilhelm Chr. Iversen
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
678
By:
Kbh. s
Postnr.:
2300
Jeg tilslutter mig fuldt ud nedenstående: Vores historie er ret unik. Havnen blev startet af gamle B&W arbejdere, som ikke kunne finde havnepladser. De indgik en lejeaftale med Københavns Kommune. Havnen har eksisteret i 50 år, 2025 Vi er således en selvbygget havn på alle måder, og har aldrig modtaget nogen former for økonomisk støtte. Alt hvad vi ejer har vi selv bekostet og forsøger via vores klub indtægter, at vedligeholde og udvikle vores havn. Ånden lever videre. Havnen i dag har ikke ændret sig meget, når man tænker på de mange år, der er gået. Der er flere bygninger, flere erhvervsdrivende, flere medlemmer og meget mere liv omkring os. Men grundtanken om, at alt hvad der kan laves frivilligt, bliver gjort frivilligt. Det er en fundamental betingelse for vores eksistens. Med etablering af metro over vores havn, er vores tid, som vi ser ud i dag, snart slut. Ikke blot ser vi ind i, at miste 30 procent (ifølge jeres beregninger) af vores havnepladser. Det faktiske tal er 58 procent, hvilket i realiteten betyder, at I decimerer vores medlemsantal, så betragteligt, at vores eksistens ikke længere er til stede. Vi er samtidig stillet i udsigt, at vi også står overfor en ret kraftig stigning i en eventuel lejeaftale med By & Havn. Er man utilfreds, kan man jo bare flytte sin båd. Men spørgsmålet er så bare, hvor synes I, at vi skal flytte os hen? Alle, som i ALLE, andre havne indenfor rimelig afstand, har enten lukket for ventelister, eller vanvittig lange udsigter til ledige bådpladser. Personligt har jeg ventet i ca. 8 år på en bådplads i Margretheholm Havn, og vidste jeg hvad jeg ved i dag, er jeg slet ikke sikker på, at jeg turde, med henblik på at miste både indskud og havneplads. Jeg forstår I har travlt, men at I har så travlt, at I helt glemmer at behandle os med respekt, er så uforståeligt og uacceptabelt, at det skriger til himmelen.  Eller som Refshaleøens Ejendomsselskab A/S skriver,: "Videreudvikling af Refshaleøen skal ske i respekt for stedets levende kulturhistorie, Så Refshaleøens særlige håndværksmæssige, kreative og kulturelle kvaliteter bæres med videre i den blandede byudvikling, som kommer."   Alt andet end en nedgravet løsning vil derfor være totalt ødelæggende for os.
Læs høringssvar fra Vilhelm Chr. Iversen
Indsendt af:
Mads Andersen
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
677
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til Københavns Kommune vedr. metroens nye linjeføring på Amager Vi skriver som beboere i det historiske villakvarter Valhal, beliggende tæt op ad Sundby Kirkegård. Vi har stor bekymring over den foreslåede metrostrækning, der vil føre linjen under bevaringsværdige og over 100 år gamle huse i kvarteret. Husene er bygget med fuldmurede ydervægge og har fundamenter, der ikke er tidssvarende i forhold til de moderne byggeteknikker. Denne konstruktionsmetode gør dem særligt udsatte for skader som følge af vibrationer og støj fra den planlagte metro. Risikoen for revner og strukturelle skader er meget høj, og den daglige larm fra metroens tog kan få alvorlige konsekvenser for beboernes livskvalitet. Der er flere grunde til, at metroens nuværende linjeføring bør revurderes: 1. Forældede grænseværdier for støj og vibrationer De støj- og vibrationsgrænseværdier, som Metroselskabet følger, er fra 1997 – en tid, hvor København endnu ikke havde en metro. Disse grænseværdier tillader op til 22-25 dB døgnet rundt, hvilket er hørbart og mærkbart for beboerne. Dette kan især være problematisk, da vibrations- og støjmålingerne baseres på gennemsnit over 10 sekunder. Et metrotog passerer en bygning på 2-3 sekunder, hvilket betyder, at støjen i kort tid kan være op til 3-5 gange højere end tilladt, uden at grænseværdierne formelt overskrides. Dette er ikke en tidssvarende metode, og det er urimeligt at pålægge beboere sådanne forhold i dag. 2. Metroens dybde og risiko for skader på bygninger Planen om at føre metroen i en dybde på blot 8-15 meter under beboelsesområder rejser alvorlige spørgsmål. De tidligere metrolinjer i København ligger langt dybere, og alligevel har der været store udfordringer med støj og vibrationer – særligt med Cityringen, hvor 500 borgere allerede har klaget over generne siden åbningen. Når metroselskabet har haft problemer med en dybere metrostrækning, hvordan kan de så være sikre på, at en linje placeret tættere på jordoverfladen ikke vil forårsage endnu større problemer? 3. Alternative ruter med færre gener for beboerne En mere hensynsfuld løsning ville være at ændre linjeføringen, så metroen føres under Kastrupvej og den gamle kirkegård, der nu fungerer som park. Der er færre beboelsesejendomme i dette område, og risikoen for at beskadige historiske huse vil blive reduceret markant. En forskydning af linjen mod øst, under legepladsen Bredegrund og parken ved Sundbyøster Kirkegård, vil have langt mindre indvirkning på boligerne og kunne mindske generne for både beboere og miljø. 4. Overfladiske besparelser bør ikke gå forud for beboernes ve og vel Det er blevet nævnt, at en dybere placering af metroen vil medføre øgede CO2-udledninger under byggeprocessen. Selvom dette er et vigtigt hensyn, skal vi også huske, at metroen forventes at have en levetid på 80-90 år. Et kortvarigt peak i CO2-udledninger vil have meget begrænset betydning sammenlignet med de potentielt alvorlige konsekvenser, som støj og vibrationer vil have på beboernes livskvalitet i årtier fremover. Ligeledes bør økonomiske besparelser, fx ved at forkorte tunnelstrækningen, ikke have forrang over beboernes trivsel og sikkerhed. 5. Erfaringer fra andre dele af byen Vi har allerede erfaringer fra lignende situationer i København, fx Olufsvej på Østerbro, hvor metroens nærhed har givet anledning til skader på gamle huse. Det er svært at forstå, hvorfor man vil gentage disse problemer i et andet historisk kvarter, når vi ved, at de gamle huse er særligt udsatte for skader fra vibrationer og støj. Vi opfordrer Københavns Kommune til at tage hensyn til de eksisterende beboere og bygninger i de gamle kvarterer på Amager. Det vil være langt mere bæredygtigt og respektfuldt over for byens historiske arv at tilpasse linjeføringen og flytte den under Kastrupvej, legepladsen og den gamle kirkegård. Det vil minimere risikoen for skader på husene og sikre, at metroens fremtidige drift ikke forringer livskvaliteten for de mange beboere i området. Med venlig hilsen, Louise Jansen og Mads Andersen Rialtovej 3 st, 2300 København S
Læs høringssvar fra Mads Andersen
Indsendt af:
Morten Holm
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
676
By:
København K
Postnr.:
1428
Kære beslutningstagere, Jeg ønsker at udtrykke min støtte til etableringen af Metroens M5-linje. Dog må jeg samtidig understrege vigtigheden af at vælge den mest hensigtsmæssige løsning for Margretheholm - og dermed København. Lad ikke en højbane ødelægge dette unikke åndehul i København K, men grav metroen ned belært af fortidens fejl, når det kommer til permanent intrastruktur. At det overhovedet kan foreslås at etablere en højbane gennem dette område - et indgreb, der vil strangulere 25.000 m2 grøn bynatur - strider imod alt det, jeg bilder mig ind, at politikerne på Københavns Rådhus arbejder for. Nemlig en hovedstad med færre trafikale støjgener, mere grønt og med plads og rum til at børnefamilier kan trives. Jeg bor ikke selv på Margretheholm, men dog på Christianshavn. Da jeg var på barsel med min søn, var dette område vores absolutte yndlingsdestination på de daglige gåture. Tænk sig, at man blot 10 minutters gang fra Torvegades pulserende liv og rå byæstetik kan traske rundt i vild natur, møde flagermus, skrubtudser, små frøer og vinbjergsnegle, alt imens man nyder stilheden. Fra skovområdet langs den sydlige del af bygningen Udsigten, fortsatte vi altid op til græsplænen, hvor områdets børn spillede fodbold. Vi gik langs Margretheholm Havn og kiggede på alle bådene. Måske kiggede fiskehejren forbi, og jeg fortalte min søn om denne og pegede og sagde lyde, mens den fløj hen over himlen. Og så skete der noget magisk: Vi kunne gå her og have en ægte naturoplevelse, som kun ville kunne matches få steder på Sjælland. Men så drejede vi til venstre for enden af græsplænen og havde retning mod Refshalevej. Her kunne vi pludselig skimte Marmorkirkens bladguldsbelagte kuppeltag, der tårnede sig op over Frederiksstaden, og fra at have været "på landet" mentalt var vi nu med ét tilbage, der hvor postnummeret egentlig sagde, vi var, nemlig i København K. At man vil ødelægge dette unikke område og dermed fratage fremtidige generationer muligheden for at nyde dette unikke rekreative område midt i byen, er for mig en komplet gåde. Jeg kender ingen eksempler på, at en højbanemetro har gjort noget godt for et byområde. Det eneste, det gør, er at tage et område, som folk flytter til, og gøre det til et område, som folk flytter fra. Det er Ørestad et fint eksempel på. Jeg hører politikere tale for at nedgrave Bispeengbuen, fjerne biler fra Vesterbrogade, overdække Amagermotorvejen omkring Fields, og endda også overdække noget af metrolinjen mod Lufthavnen. Hvordan disse initiativer kan eksistere, samtidig med at der ligger planer for at gentage selvsamme fejl i området omkring Margretheholm, giver mig en følelse i kroppen, jeg dårligt kan forklare. Måske gør det mig mest af alt bare ked af det. Særligt når jeg også tænker på, at en højbanemetro på Margretheholm modsat andre steder i København, hvor en sådan findes, ikke bliver etableret langs en allerede trafikeret vej, men vil gå midt igennem og de facto smadre et fristed, hvor folk - som min søn og jeg - gør ophold og kniber sig i armen over, at denne grønne stribe ikke alene findes. Men at den findes så tæt på det øvrige centrum, at familielivet i København er værd at leve for rigtig mange mennesker: Ikke kun for dem, der bor derude, men også alle os, der lægger turen forbi og for en stund glemmer alt om sirenestøj, hvinende busbremser, tid og sted, mens vi tager nye generationer med på opdagelse i områdets unikke bynatur. Med venlig hilsen Morten Holm
Læs høringssvar fra Morten Holm
Indsendt af:
Casper Andersen
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
675
By:
København S
Postnr.:
2300
Denne plan duer helt oplagt ikke, hverken ud fra et ingeniørfagligt synspunkt eller ud fra en rimelighedsbetragtning, og fremstår nærmest naiv eller endnu værre kynisk. At anlægge en metrolinje kun 10-15 m under jorden i et næsten hundrede år gammelt beboelseskvarter med svagt funderede huse, og under anvendelse af forældede og irrelevante referencemålinger som kvalifikation, vil være en skandale og vil utvivlsomt forringe livsvilkårene for beboerne væsentligt. Der må investeres mere, så linjen lægges langt dybere og under langt større hensyntagen til kvarterets beboere. 
Læs høringssvar fra Casper Andersen
Indsendt af:
Emilia
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
674
By:
København K
Postnr.:
1432
    Mit navn er Emilia, og jeg er født og opvokset i København. I skrivende stund er jeg 19 år gammel, ung kvinde, aktivt medlem af den københavnske ungdom og vigtigst af alt: beboer på Margretheholmen.  Som 8-årlig flyttede min familie og jeg fra en lille lejlighed på Amager til et af Margretheholmens nye rækkehuse. Jeg husker tydeligt hvordan mit først indtryk af Margretheholmen var, for mit nye værelsesvindue vendte ud mod en byggeplads og de høje lyde fra det daværende byggeri af Udsigten og resten af lejlighederne, forstyrrede mine lege og lektielæsning. Derudover satte området dengang begrænsninger for mine lege med kammerater og mig selv: jeg måtte ikke lege tæt ved havnen, for der var ingen mennesker/naboer i sigte, hvis jeg nu skulle falde i, jeg måtte ikke nærme mig byggepladsen for der kunne jeg fare vild, og jeg måtte ikke gå mod Refshaleøen, som dengang bare var en grå tom plads.    I takt med at jeg voksede i alderen, voksede Margretheholmen også; nye rækkehuse blev bygget, et stort lejlighedskompleks med nye legekammerater kom til. Langsomt  blev frygten for havnen udskiftet med en Sauna, byggepladsen blev til et grønt areal med trampoliner, og de høje lyde fra byggemaskiner blev forvandlet til legende børn og stilhed.   Lad ikke Margretheholmen permanent blive til larm fra maskiner, udskift ikke de grønne områder samt havnen til byggerier. Hvis området på Margretheholmen erstattes af en overjordisk metro, vil det ødelægge området både for unge, børn og ældre.         I takt med at jeg voksede i alderen, voksede Margretheholmen også; nye rækkehuse blev bygget, et stort lejlighedskompleks med nye legekammerater kom til. Langsomt  blev frygten for havnen udskiftet med en Sauna, byggepladsen blev til et grønt areal med trampoliner, og de høje lyde fra byggemaskiner blev forvandlet til legende børn og stilhed.
Læs høringssvar fra Emilia
Indsendt af:
Søren Bjerregaard Kjær
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
673
By:
København K
Postnr.:
1432
Høringssvar med ønske om en tunnel mellem Prags Boulevard og Refshaleøen Anlæg Miljøkonsekvensrapport for M5 beskriver den kommende Metroudbygning i København. Og Metro er en god ting for byen. Både nu og i forhold til den fremtidige byudvikling. Faktisk er det helt nødvendigt. For Metroen er et fantastisk transportmiddel der kan mindske CO2 udledningen i byen. Og CO2 udledningen er også central i vurderingen af miljøkonsekvenserne. For en højbane eller viadukt mellem Prags Boulevard og Refshaleøen vurderes til at have betragtelig mindre CO2 udledning end en tunnelløsningen på strækningen. Med dette høringssvar vil jeg på det kraftigste opfordre politikere og beslutningstagere til ikke at stirre sig blinde på CO2 og Økonomi i vurderingen af løsningen. For en tunnelløsning er også er dyrere end en højbane-løsning. Det vigtige i den forbindelse er ikke kun at vurdere CO2 og økonomiske omkostninger af de to modeller op mod hinanden. Det vigtige er at vurdere en højbane/viaduktløsning op mod det tab, som det uden tvivl vil påføre området. København er en by i udvikling. Og vi viser stolt byen frem som en grøn by. Men de grønne åndehuller er der meget få af. Især dem, hvor der rent faktisk er stille. En gåtur på Margretheholmens område vil på de fleste af årets dage være en fredfyldt oplevelse – hvor det næsten virker som om, at der er længere ind til centrum af byen, end der i virkeligheden er. Området omkring Margretheholmen vil blive påvirket i væsentlig grad hvis løsningen opføres som viadukt/højbane. Også i højere grad end det fremgår af miljøkonsekvensrapporten. I anlægsfasen vil der ikke være støjisolering ved opfyldning af havnen. Og byggeriet af enten højbane eller viadukt vil også have en betydelig lydmæssig påvirkning. Det samme vil der være i driftfasen. Hele 25000 m2 friareal vil blive inddraget i anlægsfasen og ’de fremtidige udviklingsmuligheder på begge sider af banen vil være begrænsede’ som der står i rapporten. Derfor vil området i både anlægs- og driftfase i praksis betyde, at området ikke længere vil være den oase, som det er nu. I tillæg til det, vil havnen også ændre karakter i en grad så væsentlig, at det heller ikke vil være det sted, folk i området vil søge til. Resultatet vil altså i praksis være at to yderst sjældne rekreative områder i vores by i praksis forsvinder. Og det vil være yderst beklageligt og vil ikke stå mål med besparelserne på CO2 og i økonomi, som man opnår ved højbane/viaduktløsning frem for tunnelløsningen. Dertil kommer, at der i rapporten bliver konstateret, at det ikke er så slemt at de rekreative områder påvirkes i den grad de gør, fordi det bl.a. bliver konstateret, at påvirkningen i anlægsfasen ’af det grønne friareal vurderes at være moderat, da der er andre nærrekreative arealer i lokalområdet’. Det er nødvendigt at stille et væsentligt spørgsmålstegn til, hvilke andre ’nærrekreative arealer’ i lokalområdet, det egentlig handler om? Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at området allerede er under væsentligt pres fra anlæggelsen af Lynetteholmen, der allerede har visuel betydning men ikke mindst også støjmæssigt og luftforureningsmæssigt. Apropos støj bliver det også vurderet at støj ikke får så væsentlig en betydning hvis der anlægges en højbane/viadukt. Også her er det nødvendigt ikke at se isoleret på metrobyggeriet men på den øvrige stigende støj, der allerede på nuværende tidspunkt er kommet til i forbindelse med anlæggelsen af lynetteholmen. Vi ved i øvrigt fra nyeste forskning at støj og luftforurening begge påvirker fertiliteten betydeligt. Og det er min klare bekymring, at det ved anlæggelsen af højbane/viadukt så tæt på eksisterende byggeri vil øge denne risiko. Både i anlægs og i driftfasen – og især fordi der i miljøkonsekvensrapporten udelukkende vurder støjen isoleret set på byggeriet, men ikke samlet i forhold til den øvrige støj og luftforurening, som Lynetteholmen allerede medfører i området. Lad det herfor være klart og tydeligt, at der er behov for en tunnelløsning mellem Prags Boulevard og Refshaleøen Anlæg.
Læs høringssvar fra Søren Bjerregaard Kjær
Indsendt af:
Helene
Dato: 26. september 2024
Svarnummer:
672
Vedhæftede filer: 1
By:
KBH V
Postnr.:
1651
  Det forelagte høringsmateriale vidner om en forhastet proces, hvor valide data mørkelægges, hvor vigtige aspekter af et metrobyggeri så som hensynet til de københavnske borgeres ve og vel bevidst forties og gode argumenter for en anden placering ignoreres. Der bør ikke foretages bindende beslutninger om en kommende metroudvidelse på nuværende datagrundlag fra høringsmaterialet, da det hverken belyser alle aspekter af et metrobyggeri eller er funderet i valid, uafhængig data.  Der bør afventes yderligere kvalitative undersøgelser af tidligere metrobyggeriers påvirkning på Københavns borgere samt gentænkes en ny Nabobekendtgørelse for erstatnings- og kompensationformer. Der bør etableres en uafhængig ombudsinstitution og gentænkes en placering af metrostationen ved Københavns Hovedbanegård, ved Bernstorffsgade, væk fra borgernes hjem og lige der, hvor der reelt er behov for den. At det skal være nemmere og hurtigere at komme frem i byen end cyklen formår må aldrig være et argument for at tilsidesætte borgernes velbefindende.   Se vedlagte for en uddybning af mit høringssvar.
Læs høringssvar fra Helene
Indsendt af:
Steven Rønhild
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
671
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2300
Efter at have deltaget i de to borgermøder onsdag d. 21/08-2024 og tirsdag d. 27/08-2024, samt kigget på kortet over den nye M5 linje har jeg to forslag til at forbedre linjen - se vedlagte tegning i bilag:   1.     Flyt stationen ved Sundbyøster Plads til Filipsparken Fordele: a)     Forøg passagerantallet: Amager Hospital (stor arbejdsplads) ligger lige ved siden af Filipsparken samt flere etageejendomme. b)    Forbind hospitaler: Hvis M5 gøres til en ring, vil Rigshospitalet og Amager Hospital ligge på samme linje, hvilket vil gøre det nemt for folk at komme til hospitalerne. Dette vil øge passagerantallet. c)     Reducer transporttid: Banen er væsentlig mere lige til Filipsparken end Sundbyøster Plads, hvorfor rejsetiden vil være kortere. d)    Minimer risikoen for kompensation til husejere: Ved at lade banen følge vejnettet (Grønjordsvej, Peder Lykkes Vej, og Elbagade) ligger der ikke huse ovenpå banen, hvorfor evt. kompensationer til husejere vil blive mindre (se den gule linje mellem DR byen og Filipsparken på tegningen i bilaget). e)  ​Genbrug trafikalt knudepunkt: Der holder lige så mange busser ved Filipsparken som ved Sundbyøster Plads. Taxaer vil have nemmere ved at sætte folk af eller samle folk op ved Filipsparken, idet der er veje på alle sider af parken. Dette er ikke tilfældet på Sundbyøster Plads.   f)      Bedre lokalitet: Filipsparken er en større plads end Sundbyøster Plads, hvor sidstnævnte i dag fungerer som en fin forlængelse af legeområdet for Sundbyøster Skole. Legeområdet vil blive ødelagt ved at lave pladsen om til en metrostation.   2.     Flyt stationen ved Lergravsparken til Amager Strand Fordele: a)     Forbind Amager kyst til kyst / Rejs tværs over Amager hurtigere end nogensinde: De to mest populære områder (Islands Brygge og Amager Strandpark) forbindes af en metrolinje, hvor det kun tager tre stop at hoppe imellem dem. Det bliver nemt og hurtigt at rejse tværs over Amager mellem de to kultursteder, hvilket vil øge passagerantallet, og gøre begge steder endnu mere attraktive – især også hvis M5 gøres til en ring, så indre by også nemmere kan benytte disse lokaliteter. M5 kan brandes som ”Kystlinjen”, idet den overvejende følger kystlinjen rundt på Amager, eller som ”Kulturlinjen”, idet den stopper ved en række kulturelle steder: Islands Brygge, DR Koncerthuset (DR Byen), Amager Strand, Refshaleøen etc. b)    Aflast M2 - hurtigere ankomst til Hovedbanegården: Allerede ved tredje stop fra Lufthavnen får vi splittet passagererne i dem, som skal til Hovedbanegården og videre (tag M5 vest over DR byen), og dem, der skal til indre by (fortsætter med M2 mod nord). Herved kommer passagererne hurtigere til Hovedbanegården og skal ikke vente til femte stop (Lergravsparken) for at skifte. Trykket ind mod indre by tages af tidligere.  c)     Minimer risikoen for kompensation til husejere: Ved at lade banen følge vejnettet (Italiensvej, og Amager Strandvej) ligger der ikke huse ovenpå banen, hvorfor evt. kompensationer til husejere vil blive mindre. (se den gule linje mellem Filipsparken og v/Prags Boulevard Øst på tegningen i bilaget). d)    Reducer transporttid: Da banen omkring Amager Strand (se den gule linje på tegningen i bilag) består stort set kun af lige linjer, bliver rejsetiden kortere.
Læs høringssvar fra Steven Rønhild
Indsendt af:
Helene
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
670
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
E/F Reventlowsgade 26-30
By:
KBH V
Postnr.:
1651
Hermed indgives høringsvar fra bestyrelsen for Ejerforeningen Reventlowsgade 26-30 på vegne af over 100 borgere ved Københavns Hovedbanegård. Se vedlagte dokument. 
Læs høringssvar fra Helene
Indsendt af:
Mia B. R. Nielsen
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
669
By:
København V
Postnr.:
1702
Skal man græde eller le eller bare blande sig helt uden om denne gang? Tage tyren ved hornene og håbe at man slipper med livet i behold! M5 er allerede sat i gang, inden høringsperioden er slut! Kæmp for alt, hvad du har kært/lært eller ta’ benene på nakken. Når man læser høringssvarene tegner der sig et tydeligt billede af at bydelene er adskilt og hver har deres eget område at passe på, ifbm. M5 Det kan betyde at der ikke er nogen fælles gennemslagskraft og krav, overfor de involverede partner ifht. at være borger i København og blive hørt!  Nogle af os er gamle i gårde omkring et Metrobyggeri og andre skal først til at skal opleve det på egen hånd. Omkring Hovedbanen er vi først lige ved at nå hen til et sted som minder os om en tid fra før metrobyggeriet gik i gang. Som vi sagde dengang er det ikke fordi vi ikke ønsker metro til døren og som binder byen sammen, men alt det der følger med et sådan stort anlagt byggeri lige midt i gaden, lige op ad husene, lige ind af vinduerne, lige midt om natten, lige midt i morgenmaden og aftensmaden, lige midt i weekenden, i ferierne osv. Støj, møg, rystelser konstant og ofte over grænseværdierne, ingen reel mulighed for at klage, blive hørt eller taget seriøst. Alt dette som ingen ved eller kender til, før det pågår udenfor der, hvor du har valgt at bo med din familie.  Derfor dette Opråb: Lad BERNSTORFFSGADE komme i spil, lad hele området omkring Hovedbanen gå fri, denne gang og lyt til ALLE, der bliver berørt og involveret af byggeriet M5! Forbered nye borger, som ikke har prøvet det før, giv os gunstige betingelser fra start af, behandle os med respekt og ligeværd igennem hele processen. Til Københavns Kommune, Metroselskabet mfl. brug nu venligst de erfaringer i allerede har fået fra os, ifbm. styringen af Metro-byggeriet. Lad ikke de “historiske” akter i arkiverne gå tabt, hver gang der startes op. Lyt til os og udvis gerne rettidig omhu, så det ikke kommer til at handle om, hvad der er nemmeste, hurtigst, billigst og prestigefyldt. Lige en undring: Hvor er Vesterbro Lokaludvalg’s høringssvar?     
Læs høringssvar fra Mia B. R. Nielsen
Indsendt af:
Marie Louise Meyland
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
668
By:
København K
Postnr.:
1432
Metroen bør være under jorden. Vi valgte for 11 år siden at bosætte os på Margretheholm med vores to børn. Vi havde boet i flere år boet på Vesterbro, men vi manglede direkte udgang til grønne arealer, lys, luft og ro i vores hverdag. Vi ønskede samtidig at bo tæt på vores arbejdspladser og har ikke fortrudt et sekund, at vores hjem blev på Margretheholm. Vi bruger til hverdag de grønne områder og nyder den stilhed, der findes så tæt på byen. Vi er derfor dybt bekymret for den radikale ændring, det vil betyde for hele vores nærmiljø og hverdagsliv, hvis en metroforbindelse blev anlagt over jorden. Vi håber derfor at metroen vil blive placeret under jorden. 
Læs høringssvar fra Marie Louise Meyland
Indsendt af:
Charlotte
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
667
By:
København S
Postnr.:
2300
Som borger i Københavns kommune vil jeg udtrykke min bekymring vedrørende stationen “v/Bryggebroen” på den potentielt kommende M5 linje. Reelt behov? Min første bekymring går på om der reelt er et behov for metrostationen “v/Bryggebroen”. Der findes allerede to metrostationer (Islands Brygge og Havneholmen) samt en s-togs station (Dybbølsbro) inden for kort gå afstand. Dertil vil beboerne i den sydligste del af Islands Brygge få nem adgang til metrostationen Enghave Brygge når den planlagt cykelbro bygges. Ifølge Islands Brygge Sogn (Islands Brygges Sogn bliver delt i to | Islandsbryggessogn.dk) bor der cirka 18.000 mennesker i sognet. Det beskrives i Miljøkonsekvensvurderingen at der forventes 7.000 daglige påstigninger. Antallet af påstigninger virker til at være et meget højt tal, når man tager antallet af beboere i betragtning (hvoraf en del vil bo tættere på andre metrostationer) og den begrænsede mængde erhverv. Islands Brygge nyder netop godt af at ligge meget centralt, der vil derfor være en stor del af beboerne, som vil foretrække at benytte andre former for transport middel fx cykel eller s-tog (som nemt tilgås via Dybbølsbro station). For nyligt har det været oppe i medierne, at langt færre benytter metroen end hvad prognoserne forudså. Jeg mener på baggrund af dette samt ovenstående, at det bør genovervejes om den foreslåede station opfylder et reelt behov (Nye passagertal for den københavnske metro lander langt under prognosen | Ingeniøren; Halvtomme tog til 25 milliarder: Metro har langt færre passagerer end forventet | København | DR). Bekymring påvirkning på trafikken omkring "v/ Bryggebroen"​  Der har i den seneste periode været meget fokus på mængden af lastbiler som kører på Artillerivej i forbindelse med Lynetteholm byggeriet til stor gene for beboere op til Artillerivej, samt den store mænge af børnefamilier som skal aflevere børn på Skolen på Islands Brygge og de mange daginstitutioner der ligger langs Artillerivej. Under metrobyggeriet, vil man øge antallet af lastbiler der kommer til at kører af Artillerivej betragteligt. Axel Heides gade er allerede en meget befærdet vej, da mange cykelister benytter vejen når cykler over Amagerfælled og Bryggebroen i begge retninger. Herudover er der mange forældre og børn som har behov for at krydse Axel Heides gade for at transportere sig til daginstitutionerne og de to afdelinger af Skolen på Islands Brygge. Ved at tilføje en høj mængde lastbiler og anden trafik fra en metrobyggeplads, vil man blot tilføje endnu mere trafik til en meget befærdet vej, med høj risiko for ulykker.   Bekymring ang. tidligere brugte kompensationsmodel (jf. Nabopakkebekendtgørelsen). Af Miljøkonsekvensvurderingen fremgår det hvordan man forventer at byggeriet vil støje og påvirke naboerne til byggeriet i dag-, aften- og nattetimerne i de forskellige stadier af byggeriet. Selvom denne høring ikke direkte behandler kompensationsmodellen bør det overvejes, om man som en del af en eventuel beslutning om at bygge M5 skal have et krav om at naboerne kompenseres tilstrækkeligt. Med den tidligere brugte kompensationsmodel mener jeg ikke at naboerne til byggeriet kompenseres tilstrækkeligt af flere årsager: 1. Tidligere beløb er af så lille karakter, at det ikke vil være muligt at finde en anden bolig i nærområdet for kompensationen. Især børnefamilier, som har børn i skoler og institutioner i området, er afhængige af at kunne blive boende inden for en kort radius af deres nuværende bolig. 2. I den nuværende model kompenseres naboerne larm i aften- og nattetimerne. Dagsintervallet svare stort set til al den tid et normalt barn er vågen. Det vil sige at der ikke kompenseres for at man fx ikke kan benytte ejendommenes legepladserne eller opholde sig på altanerne pga. støj. Derudover har børnefamilier en del  dage hvor man er hjemme pga. fx sygdom, lukkedage i institutionerne, ferie m.m. hvor man må forventes at børnene har behov for at sove middagslur etc. 3. Den nuværende model bygger på et forældet syn på hvornår man er hjemme. Som nævnt ovenfor kompenseres naboerne ikke for støj i dagtimerne. Især siden Corona epidemien er vi mange som har fået en mere fleksibel hverdag, hvor vi arbejder hjemme fra flere gange om ugen og/eller kan have behov for at arbejde hjemmefra på skæve tidspunkter af døgnet. Men som beboer kompenseres man ikke for den gene, som larm vil have i dagstiden.
Læs høringssvar fra Charlotte
Indsendt af:
Jonas Rugaard
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
666
By:
København
Postnr.:
1452
Refshaleøen er et blomstrende kulturelt og grønt åndehul midt i København. I midten af dette åndehul ligger en af Danmark største lystbådehavne.   Det burde være åbenlyst, at beholde og udvikle dette område som kulturinstitution, ikke fylde det halvt op med jord, bygge skæmmende højbaner tværs igennem, eller lukke sejlbådene inde bag broer.   Uagtet, at der endnu ikke ligger endelige godkendelser på byggeplanerne for Lynetteholmen, og man derfor kunne spørge sig selv, hvorfor en metrobeslutning skal hastes igennem allerede nu, så er det ubegribeligt, hvorfor By & Havn, Metroselskabet og Københavns Kommune ikke snart begynder at se området og havnen som en attraktion til bevarelse og udvikling fremfor afvikling.    Det var derfor en glædelig nyhed, at partierne bag budget aftalen for København 2025, vil undersøge muligheden for at grave en ny kanal mellem krudtløbet og Margretheholm Havn: https://www.magasinetkbh.dk/indhold/ny-kanal-pa-vej-syd-refshaleoen?fbclid=IwY2xjawFhTWBleHRuA2FlbQIxMQABHQTVUHGSR2CtrXuc2vEZ0hubgFWNTKGxpyQz-JGvB5tVI1nyOgyGhhBKwA_aem_bVaK2tjSGSsf20_hQvdgWw   Det kunne netop være første spadestik til at integrere Margrethehoim i et nyt blåt byrum til gavn og glæde - ikke alene for de eksisterende beboere og besøgende i området, men også - og ikke mindst - for de mange planlagte beboere på Lynettehoimen.   Med det blik på, så er det faktisk næsten gratis, at skabe Københavns - eller måske Danmarks - største marina et stenkast fra Kongens Nytorv. En marina, der allerede har aktivitet året rundt med fællesskab, historie og kulturhistorie. En marina der allerede har etableret sejlerskole for både børn og voksne, dykkerklub, værft, restaurant og klubhuse. En marina der allerede i dag tiltrækker mange sejlende turister, men som har potentiale til langt mere. En marina, der kunne blive et både kulturelt og vandsportsligt mødested for langt flere end det er i dag.    Man kan altid bygge en havn. Men at fylde den med liv og aktivitet er ubetaleligt.   Så derfor: - Selvfølgelig skal en kommende metro føres under jorden   - Selvfølgelig skal der graves en kanal til krudtløbet  - Selvfølgelig skal Margretheholms Havn både udvides og fornyes   Og selvfølgelig skal det ske med respekt for havnens historie og eksisterende fællesskab.   Grib den dog.
Læs høringssvar fra Jonas Rugaard
Indsendt af:
Birgitte Odgaard Nielsen
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
665
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metrogruppen ved København H
By:
København V
Postnr.:
1651
Metro-borgergruppen ved København H har følgende kommentarer til den foreliggende Miljøkonsekvensrapport. Metro-borgergruppen repræsenterer mere end 600 beboere og består af 7 beboerforeninger. Vi føler, at vi står med ryggen mod muren: 10 års voldsom byggebelastning bogstaveligt talt få meter fra vore hjem under anlægget af M3/M4 og nu yderligere 10 års støj, vibrations- og støvhelvede ved anlægget af M5. 20-tyve- år sammenlagt Det kan ikke være meningen. Der findes alternativer! Vedhæftet vores høringssvar.
Læs høringssvar fra Birgitte Odgaard Nielsen
Indsendt af:
Stina Kjær Madsen
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
664
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1651
I spørger: Er vi på linje med den nye M5? Svarer hertil er klart nej. Jeg tilslutter mig derfor det høringssvar, som Metro-borgergruppen ved København H (vedhæftet) har udformet i fælleskab.   Derudover vil jeg supplere med følgende bemærkninger: I planlægningen af processen synes der slet ikke at være taget højde for de svære ulemper, man påtænker at udsætte beboerne for i en lang årrække – igen vel at mærke for nogle beboeres vedkommende. Den del bør der lægges væsentlig vægt på i en beslutningsproces. Jeg håber, at der i den sammenhæng er tale om reel høring, som kan rykke på vilkår og ikke bare en skueproces. Af respekt for de mennesker, der bor på og omkring Reventlowsgade og særligt dem, der allerede i en årerække har været plaget af byggeriet af M3 og M4 bør man kraftigt genoverveje en alternativ placering til M5. M5 kunne ligge ved Bernstorffsgade, ved Postbyen eller ved busterminalen og komme en masse mennesker til gode der. Det bør kunne undersøges, før man træffer en endelig beslutning, når det har så store konsekvenser for mange beboere med den nu påtænkte placering. Hvis man ikke lytter til beboernes opråb i høringsprocessen og fortsætter med planlægning af M5 ved Reventlowsgade, er det mindste man kan gøre at sikre reel medindflydelse for beboerens i planlægningsprocessen jf. det fælles høringssvar, så man i årene med byggeriet kan opretholde en normal hverdag med tilgængelighed til egen lejlighed på normale vilkår og til de grønne gårdmiljøer i baggårdene. Fx kunne man holde Stampesgade fri, så der er adgang til gårdene og derudover vil tilgængelighed til M3 og M4 også for alle borgere være på normal vis. Med venlig hilsen Stina Kjær Madsen
Læs høringssvar fra Stina Kjær Madsen
Indsendt af:
Anna
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
663
By:
København K
Postnr.:
1432
Et grønt område i byen som vi har her på Margretheholm, er noget helt unikt. Vi har ubeskrivelig stor gavn af vores grønne område bag ved Udsigten. Mine børn er vokset op på Margretheholm, med adgang til frisk luft og naturskønt grønt område Det er en fast del af vores liv og hverdag i nu 12 år. Hvis det bliver ødelagt af at metroen bliver ført lige skråt igennem vores grønne baghave, så vil vi og alle vores naboer ikke længere kunne bruge området til leg, boldspil, fælles arragementer, gåture, gemmeleg i skoven, picnic og meget mere.  Vi vil heller ikke kunne komme direkte ned til vandet. Derudover vil det påvirke vores natur- og dyreliv i en negativ retning. Pas på vores grønne åndehul, og lav metroen som en tunnel. 
Læs høringssvar fra Anna
Indsendt af:
Søren Burchardt
Dato: 25. september 2024
Svarnummer:
662
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsen for Andelsboligforeningen Bryggens Have II
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar M-5   På vegne af Bestyrelsen for Andelsboligforeningen Bryggens Have II (ABBH II) fremsendes nedenstående, med fokus på stationen v/Bryggebroen/Axel Heides Gade. Såfremt M5-projektet påtænkes gennemført som beskrevet i MKR-M5 stiller vi os totalt uforstående overfor, at man vil tillade et metro-byggeri hvor (nedenstående i kursiv er uddrag af MKR-M5): “ Der er risiko for bygningsskade som følge af vibrationer på 1 bygning langs sydsiden af Axel Heides Gade. Vibrationerne kan også påvirke komforten for personer der opholder sig i bygningerne omkring byggepladsen. Påvirkningen vurderes at være stor” “ Der er flere af byggepladserne, hvor anlægsaktiviteterne fører til støjbelastninger af eksisterende boliger over 60 dB(A) om aftenen og 55 dB(A) om natten. Det gælder bl.a. ved København H, v/ Bryggebroen, DR Byen, v/ Amagerbrogade Syd og Lergravsparken. Særligt støj om natten kan medføre en stor sundhedsmæssig påvirkning.” “ De entreprenørmaskiner, der benyttes til anlægsarbejdet, vil give et vist udslip af forurenende partikler. Både omkring København H, v/ Bryggebroen og v/ Amagerbrogade Syd er spredningsforholdene dårlige på grund af smalle gaderum.” Den ovenfor nævnte bygning er ABBH II, og vi forventer naturligvis, at man ikke vil påtage sig sådanne risici fra Københavns Kommune og Metroselskabets side og udsætte borgerne for disse gener, ved at anlægge byggepladsen kun 3 meter fra vores ejendom, til mulig skade for vores beboere og ejendom – og ønsker derfor forslag til alternative placeringer og metoder til at reducere støj og vibrationer. Herudover vil der være en række miljømæssige og andre forhold, som vi mener bør undersøges nærmere før en eventuel godkendelse af M5, og som vi meget gerne vil have besvaret: ·      Har man fuld indsigt i hvad den jord man skal grave i indeholder (også dybt nede, ikke kun de øverste lag) – det er den tidligere virksomhed Dansk Sojakage som lå her? ·      De trafikale forhold, ved spærring og ensretning af veje. Kan der komme redningskøretøjer frem til ejendommene uden unødig store omveje og forsinkelser? ·      Er lastvogne som fragter jord fra byggeplads og retur elektriske, og er der overdækkede lad på vognene? ·      Kan man begrænse støjende arbejde til dagtimer, vel vidende at bl.a mange arbejder hjemmefra, der er hjemmegående pensionister og der er store virksomheder med mange arbejdspladser på vejen? ·      Der nedlægges ca 60 parkeringspladser fra et område hvor antallet af p-pladser i forvejen er begrænset. Vil man tilbyde at leje et tilsvarende antal p-pladser i parkeringshuset bag Lægemiddelstyrelsen eller på den store P-plads bag samme? ·      Vil man opsætte støjafskærmende foranstaltninger til indhegning af byggepladsen?   Med venlig hilsen Bestyrelsen for Andelsboligforeningen Bryggens Have II  
Læs høringssvar fra Søren Burchardt

Sider