Lundtoftegade Syd - lokalplan 626

Alene i den vestlige del af Ydre Nørrebro er der opført eller projekteret omkring 5-6 store byggerier inden for de senere år. Dette på trods af at Nørrebro, - med sine over 80.000 indbyggere presset sammen på ca. 4 km2, - i forvejen ikke blot er den mest folkerige bydel i hovedstaden, men også den mest befolkningstætte. Desuden lider bydelen af en udtalt mangel på frirum og grønne områder, samt mangel på idrætsfaciliteter og boldbaner. Den nylige konflikt om rekreativt grønt område kontra indhegnede boldbaner i Nørrebroparken illustrerede tydeligt dette problem. Under Coronaen fik vi desuden demonstreret at epidemier også i vore dage slår ekstra hårdt i tæt sammenstuvede befolkninger. Det påtænkte byggeri på Borups Plads vil yderligere bidrage til forøgelsen af befolkningstætheden og de deraf følgende problemer. Byrumsmæssigt og arkitektonisk betragtet er byggeriet også fejlplaceret. Hovedparten af byggegrunden består i dag af en dagligvarebutik hvis areal imidlertid ikke er tilstrækkeligt til at realisere byggeprojektet på. Det vil derfor være nødvendigt at sløjfe en del af det grønne område bag plejehjemmet ”Aftensol” og bag den sydligste boligblok i ”AKB Lundtoftegade”, herunder fældning af ca.30 træer. Imidlertid vil en fældning af disse træer være i klar modstrid med Københavns Kommunes træpolitik og diversitetsstrategi. Området fungerer desuden som en grøn lunge mellem de to trafikerede veje Borups Allé og Lundtoftegade. Og uanset en evt. genbeplantning har træer en anden tidshorisont end mennesker, så specielt for beboerne på plejehjemmet vil tabet af træerne blive mærkbart. Byggeriets højde er også problematisk. De foreslåede 3 tårne på hver 7 etager hævdes at skulle spille op mod Telefonhusets grå massiver. Men ligesom Bispeengbuen, som mange gode kræfter nu arbejder på at få fjernet, er Telefonhuset produkt af en anden tid. Det er derfor ikke rimeligt at bruge Telefonhuset som argument for yderligere højt byggeri. I dag er vi forhåbentlig blevet så kloge at vi ikke gentager fortidens fejltagelser. Desuden vil Borups Allé imellem Telefonhuset og ”Urbania tårnene” med den fremherskende vindretning fra vest blive en vindtunnel og på Borups Plads vil det medføre turbulente vindforhold. Ud over problemet med højden er der også andre problemer ved projektet. Flere har påpeget at den valgte farve (grøn) står i skærende kontrast til de omgivende lyse bygninger og yderligere vil forstærke indtrykket af især tårnet ud mod Borups Plads som et stort mørkt udråbstegn. De planlagte udkørsler mod Borups Allé vil uundgåeligt forøge risikoen for ulykker. Som det er i dag kommer der maksimalt en gang i døgnet varer med en lastbil til dagligvarebutikken. Og det sker oftest på et tidspunkt hvor trafikken er minimal. Men med individuel beboerudkørsel hen over fortov og cykelsti på alle og uforudsigelige tidspunkter af dagen er kimen lagt til sammenstød mellem biler og cyklister. På informationsmødet blev borgerne præsenteret for Urbanias begrundelse for at bygge højt, nemlig at ”hvis ikke højden kommer på, så giver ejendommen ikke mening for os at bygge”. Men Urbanias medlemmers ønske om at bosætte sig med op til 100 boliger ”inden for en radius af ca. 5 km fra Rådhuspladsen” virker som en luksusambition og kan ikke legitimere at man ødelægger et eksisterende byrumsmiljø. Hvis et projekt der begrænser sig til 4 etager (incl. klimaskærm m.m.) ikke giver mening for foreningen at bygge må der findes en anden lokation. Det vil også ud fra alle de ovenstående betragtninger, - ikke mindst vedrørende Nørrebros befolkningstæthed og presset på de grønne arealer, - være den mest byrumsmiljøvenlige løsning. Det er ikke en nødvendig forudsætning for etablering af et ” bæredygtigt, urbant, mangfoldigt byboligfællesskab” (citat fra Urbanias hjemmeside) at dette boligfællesskab kommer til at ligge lige præcis på Borups Plads eller på Nørrebro i det hele taget. Det er faktisk slet ikke en nødvendig forudsætning at boligfællesskabet kommer til at ligge ”inden for en radius af ca. 5 km fra Rådhuspladsen”, selv om det er Urbanias medlemmers erklærede mål (foreningens vedtægter §1), og som må være forklaringen på at man uden hensyn til naboerne (ikke mindst plejehjemmet) og eksisterende byrumsmiljø, samt udelivet på Borups Plads (caféen), insisterer på et byggeri i den skala på den i lokalplanforslaget omtalte grund.  

Jeg er helt enig i, at området kan have glæde af et løft, med mere åben adgang til grønne områder, samt at eventuel ny bebyggelse skal være bæredygtigt, tilpasses skalaen i området og være inkluderende for lokalområdet – men desværre er det ikke det, jeg ser i forslaget, hvor særligt højden, farven og hensyn til biodiversiteten strider i mod. Det sætter jeg lidt flere ord på i de følgende otte punkter:   Højde Lokalområdet syd og øst for lokalplansforslaget, består af boligkarrér med 4. sals højde, hvorfor ny bebyggelse bør tilpasses disse, der hvor bebyggelsen komme tættest på dem, frem for at tilpasse højden til det enkeltstående Teletårn. En 7 etagers bygning yderst mod Borups Plads, vil blive oplevet som en ”mur” mod pladsen, som i dag benyttes flittigt af områdets beboere til ophold, fx på cafeen Fatamogana, som er et samlingssted for de lokale beboere. En høj bebyggelse vil fjerne oplevelsen af åbenhed og udsyn mod horisonten, som der er fra Borups Plads i dag. Ved borgermødet d. 23. marts, blev nævnt, at der kommer et gangstræde fra pladsen ind i bebyggelsen, som vil skabe gennemsyn fra pladsen, men et gangstræde, der lægges op i 1./2. sals højde vil ikke give en oplevelse af gennemsyn og horisont, når man opholder sig nede på pladsen. Der lægges op til variation af højden på bygningerne i den samlede bebyggelse. Samtidig anføres at solenergianlæg og teknik gerne må overskrides bygningshøjderne med 2 m, samt at der kan etableres støjskærme på tagterrasser op til 2,5 m. Sådanne installationer vil betyde, at den oplevede højde for naboerne vil kunne blive over de anførte højder, og variationen kan risikere at blive udlignet en del.   Vind Det fremgår ikke af lokalplansforslaget, at der er udført en analyse af hvilken påvirkning bebyggelsen vil have for vindforholdene i det omkringliggende område, særlig Borups Plads, som i dag flittigt bruges af beboere i lokalområdet. Det bør undersøges hvilken effekt bebyggelsen vil have for vindforholdene, og en vurdering af om det vil medføre en forringelse vindkomforten, og dermed forringelse af oplevelsen ved udendørs ophold for beboerne i lokalområde.   Farve Den mørkegrønne farver står i stor kontrast til alle de øvrige bebyggelser i området, som er med lyse sandfarvede pudsede facader eller røde mursten. Den nye bebyggelse vil således være i stor kontrast til de omkringliggende bebyggelser, som mange i øvrigt er vurderede som bevaringsværdige fx boligkarrén Bispegaarden, samt den frede boligkarré Hornbækhus, begge er i øvrigt tegnet af arkitekt Kay Otto Fisker.   Biodiversitet Det anføres i lokalplansforslaget, at der skal fældes 28 træer og plantes 20. Det harmonerer ikke med Københavns Kommunes Træpolitik, hvor pejlemærkerne er at eksisterende træer skal bevares, fældede træer skal erstattes, og at der skal plantes flere træer i byen. I bilag 5 til den politiske forlæggelse af forslaget, kan jeg læse, at de 28 træer er vurderede bevaringsværdige, men kan fældes alligevel af hensyn til områdets udvikling. Hvis man ser på områdets udvikling med perspektivet fra Københavns Kommunes nye Biodiversitetsstrategi, er det meget svært at se behovet for at fælde disse træer, og placerer bebyggelsen hen over eksisterende grønne arealer. For i biodiversitetsstrategien står: ”Københavns Kommune skal arbejde på at bevare og fastholde byens grønne byrum og give plads til biodiversitet”.   Klima/Skybruds-sikring Det er positivt, at det anføres at bebyggelse og terrænbearbejdning ikke må hindre gennemførelse af anlæg til at håndtere skybrud. Det kunne dog være endnu bedre, hvis lokalplanen og bebyggelsen ligefrem bidragede positivt og proaktivt til klimasikring af området, fx ved etablering af foranstaltninger der sikre, at regnvand håndteres lokalt ved hjælp af grønne, lavteknologiske løsninger, der kan opsuge regnvandet, og dermed efterleve Københavns Kommunes Klimatilpasningsplanen.   Bæredygtighed I forslaget til lokalplanen peges på tre initiativer fra kbh’s bæredygtighedsværktøj som er relevante. Dette opleves langt fra seriøst for et byggeri, som brander sig særligt på at være bæredygtigt. Derfor bør flere initiativer indgå tydeligt og eksplicit, fx hvorledes lokalplanen og bebyggelsen forholder sig til ”Genbrug af regnvand”, ” Etablering af solenergianlæg”, ”Bynatur med merværdi” og ”Mere biodiversitet”. Desuden når der arbejdes ud fra et bæredygtighedsperspektiv, undre det, at lokalplanen ikke tydeligt beskriver, hvorledes projektet forholder sig til professor og arkitekt Jan Gehl’s 12 kvalitetskriterier for byrum.   Parkering Der forventes nedlagt 10 offentlige parkeringspladser. Det er en forringelse i et område, hvor der allerede i dag er svært at finde parkeringsplads til de eksisterende beboernes biler. Der anføres, at der skal være ca. 40 bilparkeringspladserne, som skal etableres i konstruktion i parkeringskælder, og ved borgermødet forlød det at disse pladser kun var til Urbanias beboer. Det virker som en urimelig forskelsbehandling af beboerne i lokalområdet. Derfor bør de nye 40 parkeringspladser gøres tilgængelige for alle beboere i lokalområdet samt kunder i bebyggelsens butikker, som fx COOP. De kan måske ligefrem indgå som offentlige pladser i den parkeringszone, som er i denne del af Nørrebro.   Beboersammensætning Det anføres at hele bebyggelsen vil blive almene familieboliger. Taget i betragtning at Lundtoftehusene er almennyttige, og flere af de omkringliggende karrér er andelsboliger, vil området i forhold til beboersammensætingen måske have mere gavn af, at der blev bygget blandet almen, andel og ejerboliger, for at bidrage til at øge variationen af etnicitet, uddannelse og indkomst i området, og dermed øge den social bæredygtighed i lokalområdet.

Det lyder hult i mine ører når man betragter en fortætning af byrummet som et løft af området.   Ved at afslutte boligafdelingen Lundtoftegade ud mod Borups Plads med en for området atypisk arkitektonisk stil, med boligklynger i  varierende højde og beklædt med mørkegrønne metalplader, vil man efter min overbevisning ikke kunne opnå et sådant løft af området.   Jeg svært ved at se, hvordan nuværende beboere skal komme til at profitere af flere skygger, mindre adgang til grønne arealer, dårligere parkeringsmuligheder og givetvis større risiko for oversvømmelser og endnu dårligere vindforhold?   Borups Plads har i forvejen lidt en kedelig skæbne, ikke mindst siden renoveringen i 2006, hvor man fejlagtigt mente, at etablering af en sammenhængende betonflade med bænke og udsparede felter til beplantning ville invitere til et ‘spændende opholdsrum’. Resultatet har ikke levet op til forvaltningens egne forventninger og har ligeledes skuffet enormt i lokalområdet, hvor KK ved at fjerne græs og beplantning gjorde stedet endnu mere goldt.   Der ser ud, som om man nu vil gentage tidligere fejl ved at etablere en bygning som bliver op til 24 meters høj og hvor en tredjedel af nybyggeriet vil ligge henover eksisterende grønne arealer.   Hvorfor skal vi i det hele taget blive ved med at bygge boliger i allerede tæt beboede områder  og hvorfor skal en større og større del af befolkningen klumpes sammen på Nørrebro og andre steder i hovedstaden?    Når det er sagt mener jeg heller ikke, at bebyggelsesstrukturen forholder sig til stedets egenart og at man som minimum bør overveje at begrænse højden af bygningerne, samt at have fokus på at bygge bæredygtigt med respekt for området. I så fald ville man stadigvæk kunne høste de sidegevinster, som etablering af udadvendte funktioner kan give i form af øget tryghed og byliv.

Lundtoftegade er meget bebygget allerede og det er derfor rigtig vigtigt at der kommer sammenhængskraft mellem de allerede lyse meget moderne bygninger på Lundtoftegade, samt alle de klassiske karrébebyggelser på Borups Alle og Borups Plads. Det store Telefontårn står som en enhed i sig selv og derfor vil jeg ikke mene at der er behov for at man skal matche et nyt byggeri til denne. Jeg mener det er vigtigt at inkorporere mursten og glas, så der vil blive skabt en sammenhæng mellem materialerne der er brugt i de førnævnte bygninger på Lundtoftegade og Borups Alle.  Jeg vil henvise til nybyggeriet der falder bedre ind i eksisterende bebyggelse på Falkoner Alle samt Grøndalsvængets Skole(se vedhæftet billede) Den generelle ide om at skabe et bofælleskab støtter jeg og mener det er vigtigt vi rummer alle sociale-lag i vores samfund. Det skal gøre på en bæredygtig måde, hvor ideen kan komme til udtryk i en bygning der kan holde i mange år, både materialemæssigt men også udseendemæssigt. Når man bygger nyt har man et ansvar om at matche eksisterende omgivelser samt nytænke. Og det vil klæde bebyggelsen på Borups Plads. Byggeriet bør begrænses til de 4 etager+loft som den omkringliggende bebyggelse også!