Høringssvar vedrørende Lundtoftegade Syd - lokalplan 626

Jeg er helt enig i, at området kan have glæde af et løft, med mere åben adgang til grønne områder, samt at eventuel ny bebyggelse skal være bæredygtigt, tilpasses skalaen i området og være inkluderende for lokalområdet – men desværre er det ikke det, jeg ser i forslaget, hvor særligt højden, farven og hensyn til biodiversiteten strider i mod. Det sætter jeg lidt flere ord på i de følgende otte punkter:

Højde

Lokalområdet syd og øst for lokalplansforslaget, består af boligkarrér med 4. sals højde, hvorfor ny bebyggelse bør tilpasses disse, der hvor bebyggelsen komme tættest på dem, frem for at tilpasse højden til det enkeltstående Teletårn. En 7 etagers bygning yderst mod Borups Plads, vil blive oplevet som en ”mur” mod pladsen, som i dag benyttes flittigt af områdets beboere til ophold, fx på cafeen Fatamogana, som er et samlingssted for de lokale beboere. En høj bebyggelse vil fjerne oplevelsen af åbenhed og udsyn mod horisonten, som der er fra Borups Plads i dag.

Ved borgermødet d. 23. marts, blev nævnt, at der kommer et gangstræde fra pladsen ind i bebyggelsen, som vil skabe gennemsyn fra pladsen, men et gangstræde, der lægges op i 1./2. sals højde vil ikke give en oplevelse af gennemsyn og horisont, når man opholder sig nede på pladsen.

Der lægges op til variation af højden på bygningerne i den samlede bebyggelse. Samtidig anføres at solenergianlæg og teknik gerne må overskrides bygningshøjderne med 2 m, samt at der kan etableres støjskærme på tagterrasser op til 2,5 m. Sådanne installationer vil betyde, at den oplevede højde for naboerne vil kunne blive over de anførte højder, og variationen kan risikere at blive udlignet en del.

Vind

Det fremgår ikke af lokalplansforslaget, at der er udført en analyse af hvilken påvirkning bebyggelsen vil have for vindforholdene i det omkringliggende område, særlig Borups Plads, som i dag flittigt bruges af beboere i lokalområdet. Det bør undersøges hvilken effekt bebyggelsen vil have for vindforholdene, og en vurdering af om det vil medføre en forringelse vindkomforten, og dermed forringelse af oplevelsen ved udendørs ophold for beboerne i lokalområde.

Farve

Den mørkegrønne farver står i stor kontrast til alle de øvrige bebyggelser i området, som er med lyse sandfarvede pudsede facader eller røde mursten. Den nye bebyggelse vil således være i stor kontrast til de omkringliggende bebyggelser, som mange i øvrigt er vurderede som bevaringsværdige fx boligkarrén Bispegaarden, samt den frede boligkarré Hornbækhus, begge er i øvrigt tegnet af arkitekt Kay Otto Fisker.

Biodiversitet

Det anføres i lokalplansforslaget, at der skal fældes 28 træer og plantes 20. Det harmonerer ikke med Københavns Kommunes Træpolitik, hvor pejlemærkerne er at eksisterende træer skal bevares, fældede træer skal erstattes, og at der skal plantes flere træer i byen. I bilag 5 til den politiske forlæggelse af forslaget, kan jeg læse, at de 28 træer er vurderede bevaringsværdige, men kan fældes alligevel af hensyn til områdets udvikling. Hvis man ser på områdets udvikling med perspektivet fra Københavns Kommunes nye Biodiversitetsstrategi, er det meget svært at se behovet for at fælde disse træer, og placerer bebyggelsen hen over eksisterende grønne arealer. For i biodiversitetsstrategien står: ”Københavns Kommune skal arbejde på at bevare og fastholde byens grønne byrum og give plads til biodiversitet”.

Klima/Skybruds-sikring

Det er positivt, at det anføres at bebyggelse og terrænbearbejdning ikke må hindre gennemførelse af anlæg til at håndtere skybrud. Det kunne dog være endnu bedre, hvis lokalplanen og bebyggelsen ligefrem bidragede positivt og proaktivt til klimasikring af området, fx ved etablering af foranstaltninger der sikre, at regnvand håndteres lokalt ved hjælp af grønne, lavteknologiske løsninger, der kan opsuge regnvandet, og dermed efterleve Københavns Kommunes Klimatilpasningsplanen.

Bæredygtighed

I forslaget til lokalplanen peges på tre initiativer fra kbh’s bæredygtighedsværktøj som er relevante. Dette opleves langt fra seriøst for et byggeri, som brander sig særligt på at være bæredygtigt. Derfor bør flere initiativer indgå tydeligt og eksplicit, fx hvorledes lokalplanen og bebyggelsen forholder sig til ”Genbrug af regnvand”, ” Etablering af solenergianlæg”, ”Bynatur med merværdi” og ”Mere biodiversitet”. Desuden når der arbejdes ud fra et bæredygtighedsperspektiv, undre det, at lokalplanen ikke tydeligt beskriver, hvorledes projektet forholder sig til professor og arkitekt Jan Gehl’s 12 kvalitetskriterier for byrum.

Parkering

Der forventes nedlagt 10 offentlige parkeringspladser. Det er en forringelse i et område, hvor der allerede i dag er svært at finde parkeringsplads til de eksisterende beboernes biler. Der anføres, at der skal være ca. 40 bilparkeringspladserne, som skal etableres i konstruktion i parkeringskælder, og ved borgermødet forlød det at disse pladser kun var til Urbanias beboer. Det virker som en urimelig forskelsbehandling af beboerne i lokalområdet. Derfor bør de nye 40 parkeringspladser gøres tilgængelige for alle beboere i lokalområdet samt kunder i bebyggelsens butikker, som fx COOP. De kan måske ligefrem indgå som offentlige pladser i den parkeringszone, som er i denne del af Nørrebro.

Beboersammensætning

Det anføres at hele bebyggelsen vil blive almene familieboliger. Taget i betragtning at Lundtoftehusene er almennyttige, og flere af de omkringliggende karrér er andelsboliger, vil området i forhold til beboersammensætingen måske have mere gavn af, at der blev bygget blandet almen, andel og ejerboliger, for at bidrage til at øge variationen af etnicitet, uddannelse og indkomst i området, og dermed øge den social bæredygtighed i lokalområdet.