Høringssvar vedrørende Lundtoftegade Syd - lokalplan 626

Oprettet: 24. april 2023
Svarnummer:
14

Indsendt af

Nina Larsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

En bøn fra en, der vil få udsigt til de tre tårne.

De nye bygninger vil skabe mere skygge og ændrede vindforhold omkring Borups Plads. Over Borups Plads er der et fint stykke himmel, som til den ene side er blokeret af TDC-tårnet og til den anden side det moderne boligbyggeri på Lundtoftegade. Hvis de tre tårne bliver opført forsvinder endnu mere af himlen og af lyset og gør det simpelthen til et grimmere pg mørkere sted at bo. Bydelen vil blive domineret af ucharmerende nybyggeri, der overdøver de gamle etagebygninger fra 1910'erne og 1920'erne, som gør Nørrebro til så dejligt og hyggeligt et sted. Tag ikke mere af himlen fra os. Der er så lidt af den her i byen i forvejen. Vil I ikke nok stoppe det her byggeri og forbedre bydelen for dem, der bor i de huse, der allerede er her, i stedet for at forringe Nørrebro for alle, både nuværende beboere og tilflyttere? Vil I ikke nok?