Høringssvar vedrørende Lundtoftegade Syd - lokalplan 626

Oprettet: 14. marts 2023
Svarnummer:
1

Indsendt af

Martin Østergaard Hansen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg syntes generelt at Nørrebro er tæt nok bebygget og projektet her, tegner mere på at kommunen og entreprenører forsøger at hente den sidste del af de ledige grunde ud af området, og gør dem klar til bebyggelse. Der er i forslaget lagt op til at der skal være publikums aktiviteter, men de cafeer som ligger på den anden side af bispeengbuen, frederiksberg siden har svært ved at løbe rundt, fordi befolkningsgrundlaget ikke er der og fordi der kommer 100 boliger mere, ændre det ikke ved det faktum, da Bispeengbuen danner en naturlig skæld mellem de to bydele, Nørrebro på den ene side og Frederiksberg på den anden. Sagt med andre ord, vil der være stor risiko for at vi vil få butikslokaler som ikke kan lejes ud. 
En anden ting er at bydelen mangler fodboldbaner. Der er 2 baner til 80.000 mennesker og der kunne sagtens indrettes sportsaktiviteter der, som holder teenager væk fra bandemiljøet. Hvem gider for øvrigt bo lige op ad en larmende indfaldsvej, med udsigt over til et grå og kedelig kontorhus?
Med det nye boligområde, som vil skygge for solen på Borups Plads, og ødelægge cafeens mulighed for at overleve. Dermed kommer vi til at se et område der visner hen og hvor interessen vil dale, sammen med priserne på vores lejligheder. Derudover er der mange ældre der handler i Fakta, som i byggeperioden, skal væk og det bliver en udfordringer for disse ældre at få handlet - men man kan selvfølgelig smide hjemmehjælp efter dem, i det omfang den enkelte ønsker dette - det vil blot belaste kommunekassen ekstra, da hjemmehjælp koster penge og samtidige har man i Københavns Kommune store rekrutteringsudfordringer med at få hjemmehjælp nok.

Så sagt helt kort: nej tak til byggeri, ja tak til flere fodboldbaner og mere sportsaktiviteter til de unge og alle andre som har lyst til at lege med en bold.