Høringssvar vedrørende Lundtoftegade Syd - lokalplan 626

Oprettet: 8. maj 2023
Svarnummer:
22

Indsendt af

Christina Walther Jørgensen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Vi bor med direkte udsigt til Borups plads og vil derfor på sigt have udsyn til den nye foreslåede bebyggelse. 
Vi kan ikke forstå at man vil tilpasse den nye bygning ud fra Telehusets højde og drøjde og ikke i stedet for områdets charmerende boligkarreer med 4.sals højde med røde mursten eller lyse sandfarvede pudsede facader. Telehuset er områdets øjenbæ og ikke just en arkitektonisk perle, og det er en skændsel, at man vil bygge endnu en stor klods, der ikke hænger sammen med områdets øvrige bebyggelser.
Denne høje bebyggelse vil med sin højde og mørkegrønne farve virke som en mur mod Borups plads og vil fjerne den oplevelse af åbenhed og udsyn mod horisonten, som der er fra Borups plads i dag og som vi sætter stor pris på.
At der planlægges en yderligere begrænsning af 10 offentlige parkeringspladser, er en stor forringelse, i et område hvor det er en daglig udfordring at finde parkeringspladser, og hvor beboere ofte cirkler rundt i bilerne i 10-20 min for at finde en parkeringsplads. 
Det er ærgerligt at der er planer om at mindske et grønt område, som dog uden tvivl kan trænge til et løft, men at der samtidig skal fældes 28 gamle bevaringsværdige træer, og der kun genplantes 20 træer, er ikke særlig ambitiøst og i strid med Københavns kommunes træpolitik.