Ny budgetmodel for dagtilbud

Der er udarbejdet et forslag til en ny budgetmodel for dagtilbud.

Høringsfrist:

11. november 2022

Indsendt af:

Henriette Kay

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Skt. Jakobs

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Se vedhæftede høringssvar fra forældrebestyrelsen i Børnehuset Skt. Jakobs.

Indsendt af:

Mikkel Ramskov

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Østerfælled Børnehus

By:

Copenhagen

Postnr.:

2100

Indvendinger fra Østerfælled Børnehus (Selvejende), Borgmester Jensens A 33, 2100 København Ø.

Indsendt af:

Aino Leegaard Andersen

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

By:

KBH Ø

Postnr.:

2100

Til Børne- og ungdomsudvalget, Københavns Kommune Høringssvar angående den nye budgetmodel Vi er blevet bekendt med forslaget til en ny budgetmodel og sender derfor et høringssvar, som udtrykker vores dybe bekymring for de konsekvenser, det vil have for børnene i børnehaven Tussenelda. Den nye budgetmodel får store konsekvenser for kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Det er muligt, at den nye budgetmodel i visse tilfælde vil skabe større transparens, og at der vil komme færre udsving i tildelingen af midler år for år for bestemte typer af dagtilbud. Det betyder imidlertid ikke, at modellen sikrer en bedre pædagogisk kvalitet ude i de enkelte dagtilbud, tværtimod. Tussenelda er for nuværende en yderst velfungerende børnehave, hvor børnene trives, og hvor de enkelte børn med særlige behov får den ekstra pædagogiske hjælp og støtte i hverdagen, som de har brug for. Herudover har børnehaven et godt arbejdsmiljø for institutionens ansatte. Med den nye budgetmodel står Tussenelda imidlertid til at miste 244.000 kr. om året, fordelt på 134.000 kr. fra de sociale midler samt 110.000 kr. tildelt på baggrund af børnehavens begrænsede fysiske rammer (børnehaven bor til leje i en andelsforening og låner dennes gård). Det svarer til, at børnehaven står til at miste 8.4 pct. af sit årlige budget på 2.9 millioner kr. Denne reduktion i Tusseneldas budget vil få store konsekvenser for børnehavens børn, familier og personale, da det vil betyde væsentlig ringere vilkår for at: Støtte op om de enkelte børn med særlige behov (børnehavens to basisbørn og andre børn med særlige pædagogiske behov (gule TOPI)). Arbejde med centrale elementer i alle børns læring og udvikling som dagtilbudsloven foreskriver. Det betyder blandt andet mindre tid til at planlægge og udføre pædagogisk arbejde, dårligere normering og færre muligheder for at give børnene plads til fysisk udfoldelse samt læring i/om natur og udeliv. Dette mener vi ikke er hensigten med den nye budgetmodel, som tværtimod skal sikre blandt andet normeringerne. Ad de sociale midler: Som bestyrelse for børnehaven stiller vi os kritiske over for anvendelsen af ESCS som baggrund for fordeling af sociale midler. Vi mener, at det er unuanceret at lægge til grund for en ny budgetmodel, at børns behov for særlig pædagogisk hjælp og støtte i dagtilbuddene kan reduceres til forældrenes indkomst, uddannelse og beskæftigelse. Forældrenes gennemsnitlige uddannelse, indkomst og beskæftigelse vil ikke afspejle antallet af børn fra familier med sociale udfordringer, og konsekvensen vil være færre ressourcer til at håndtere de udfordringer, børnene har deraf. Det er korrekt, at der ses en sammenhæng mellem ESCS og visse typer af udfordringer, når man ser på udvalgte børnegrupper. Eksempelvis viser forskning på området, at børn i familier med lavere socioøkonomisk status generelt har flere afsavn i hverdagen, herunder materielle afsavn, end børn fra familier med høj socioøkonomisk status. Der er derimod ikke evidens for, at børns behov for særlig pædagogisk hjælp og støtte i dagtilbud kan reduceres til forældrenes indkomst, uddannelse og beskæftigelse. Vi opfordrer til at lade de sociale midler, som nu, følge de socialt udsatte familier og ikke den gennemsnitlige ESCS for institutionen. Ad de fysiske rammer: I Tussenelda er de fysiske kompensationer bundet op på, at vi bor til leje og dermed kun har begrænset råderet over gården. Af samme grund benytter vi ofte byens legepladser og parker for at kompensere for de få fysiske udfoldelsesmuligheder, vi har til rådighed i gården og dermed tilbyde et mere pædagogisk udfordrende udemiljø. Som bestyrelse for børnehaven stiller vi os derfor kritiske overfor planerne om at afskaffe kompenserende midler for børnehavens fysiske rammer. Vi mener, at det vil være en stærk forringelse af børnehavens pædagogiske læringsmiljø, hvis midlerne afskaffes, fordi det vil betyde færre personaleressourcer i børnehaven. Der er brug for ekstra midler til personaleressourcer på grund af børnehavens begrænsede fysiske rammer, hvis børnehaven skal kunne leve op til formålet om, at dagtilbud skal have fysiske og psykiske børnemiljø, som fremmer børns trivsel, sundhed udvikling og læring (jf. dagtilbudsloven). Vi opfordrer til, at den nye budgetmodel tager højde for at trange fysiske rammer skaber et behov for midler til personaleressourcer, så børnehaven kan benytte byens mange offentlige tilbud (legepladser, parker og naturområder) i deres pædagogiske aktiviteter. Dette behov imødekommes for nuværende ikke i planerne for den nye budgetmodel. Forældrebestyrelsen i Børnehaven Tussenelda håber at udvalget vil genoverveje budgetmodellen, så vi og andre små institutioner kan opretholde det høje pædagogiske niveau. Med venlig hilsen Bestyrelsen for børnehaven Tussenelda.

Læs høringssvar fra Aino Leegaard Andersen

Indsendt af:

Arne Bo Nielsen

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Den selvejende Idrætsinstitution Stærebo

By:

København NV

Postnr.:

2400

Høringssvar vedrørende BUF’s ny budgetmodel for dagtilbud Det er positivt og prisværdigt at Børne- og Ungdomsforvaltningen ønsker at udarbejde en ny budgetmodel som er mere gennemskuelig og med større forudsigelig for institutionerne og os, som forældrebestyrelse. Det budget materiale som ligger til grund for høringen løser dog ikke forvaltningens ønske om mere gennemskuelighed eller større forudsigelighed. Bæredygtighed; ”En ny model skal sikre den grundlæggende institutionsdrift og reducere udsving i tildelt bevilling.” Vi har i institutionens Driftsoverenskomst med Københavns Kommune én fastsat normering af vuggestue- og børnehavebørn. Denne fastsættelse udgør en stabilitet for institutionens drift og udvikling, så hvis denne faste normering skal til at forhandles/aftales to gange årligt, vil det i sig selv skabe usikkerhed for drift og udvikling. I dag kender bestyrelsen og institutionen sin belægning og er i stand til at gennemskue om belægningsgraden kan få positiv eller negativ betydning for den aktuelle bemanding af pædagogisk personale. Optællingsperioden 31.oktober til 1.september giver institutionen handlemuligheder for at op- eller nedjustere den samlede bemanding af pædagogisk personale, altså justering af de tildelte budgetmidler. Styring af udsving eller reducering af udsving fremlægges meget forsimplet, dog ikke mere end at små institutioners ledelse på grund af mindre normeringer skal deltage i det frontarbejdet som pædagog, hvilket underminere ledelse. Hvis ledelse på grund af udsving i forvaltningens nye budget bliver en ustabil rolle, vil det med stor sandsynlighed underminere rekruttering og fastholdelse af både ledere og pædagoger. Transparens; ”En ny model skal være enkel, tydelig og gennemsigtig omkring, hvad der tildeles og hvorfor.” Bestyrelsen ser frem til at dette, på et tidspunkt vil lykkes, med en budgetudmelding, hvor samtlige enkeltfaktorer er kendte. I det forelagte budgetmateriale beskrives det blandt andet at bygninger ikke påvirkes af den nye model, men i det samme budgetmateriale stilles der spørgsmål om hvorvidt institutionerne i fremtiden skal kompenseres, her er der tale om ekstra pædagogressourcer, for fysiske kompensationer. Det udløser bekymringen da det vil forringe arbejdsgange, opsyn med børn mv. vilkår som igen kan være så utilfredsstillende at det belaster det pædagogiske personales fysiske- og psykisk arbejdsmiljø. Incitamenter; ”En ny model skal indeholde incitamenter, der understøtter effektiv institutionsdrift og understøtte de politiske beslutninger om minimumsnormeringer til de børn institutionen er normeret til.” Ovenstående sætning forvirrer bestyrelsen, da der jo i høringsmaterialet gøres meget ud af at beskrive den fremtidige normering som noget aftalebaseret to gange årligt, hvilket ikke opfattes som en fast normering. Hvilket underminerer incitament princippet og kan med den nye grundbevilling til pædagogisk personale risikere at få utilsigtede konsekvenser. Med venlig hilsen Bestyrelsen for Den selvejende Idrætsinstitution Stærebo

Indsendt af:

Bestyrelse og ledelse i netværk IBØ4

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Ministeriernes Børnehus

By:

København V

Postnr.:

1552

Høringssvar vedr. ’Ny budgetmodel for dagtilbud’ I vores netværk IBØ4 er vi 8 selvejende daginstitutioner, som her sender høringssvar til Børne- og Ungdomsforvaltningens høringsbrev af 26. september 2022. Bestyrelse og ledelse i de 8 institutioner har samlet flg. bemærkninger til forslaget om den nye budgetmodel: Vi ser gode intentioner omkring øget forudsigelighed/gennemsigtighed gennem fokus på budgetsikkerhed og mindre udsving pga. ændringer i børnetallet. Samtidig er vi bekymrede over den samlede models indvirkning på vores velfungerende selvejende institutioner og vi ser ingen logiske sammenhænge i de økonomiske afvigelser (ekskl. ESCS), som er meget forskellige i de respektive institutioner i vores netværk. I og med at vi er forskellige institutioner, hvad angår børnetal, aldersgruppe, antal af matrikler, er det vidt forskelligt, hvilke problematikker vores enkelte institutioner er bekymrede for. Her har vi samlet de forskellige punkter, som rammer os på forskellig vis: Grundbevillingen beregnes ikke længere pr. hus, men i stedet på institutionens aftalte normering i starten af året. Institutioner med flere mindre matrikler bliver ramt uforholdsvis meget. Der bør skelnes til, om det reelt er muligt at lave samdrift – hvis ikke, bør de pågældende institutioner kompenseres. Vores netværks institutioner ligger i flere tilfælde på to matrikler, som kræver flere ressourcer at drive, ikke mindst på det pædagogiske plan. Når der ikke længere kommer en grundbevilling pr. hus, er vi bekymrede for, om vi bliver nødsaget til at bruge de penge, som skal sikre børnenes trivsel, på praktik og planlægning i de forskellige huse. Vidt forskellige økonomiske konsekvenser, som vi er bange for rammer skævt Indførelsen af den foreslåede nye budgetmodel vil reducere flere af vores institutioners budget betydeligt. Eksempelvis hos Børnehuset ved Kongens Have, hvor kommunen har udregnet et fald på 136.711 kr. Konsekvensen af den foreslåede nye budgetmodel vil i eksemplet være, at det konkrete børnehus’ nuværende budget bliver reduceret med de 136.711 kr, hvilket svarer til 1,94 % af det samlede budget. Teaterbørneinstitutionen står også med en reduktion på minus 2,04 %, mens Vartov Børnehave har udsigt til en forhøjelse på 1,97 % af det samlede budget. Vi kan ikke umiddelbart se en logisk pædagogisk sammenhæng for, hvorfor konsekvenserne rammer så forskelligt, og er bekymrede for at reduktionen vil ramme den pædagogiske kvalitet. Særligt i de institutioner, hvor faldet er så forholdsvist stort. Med udgangspunkt i det ovenstående frygter vi, at der kommer en skævhed institutionerne imellem ift. tildelte midler, som virker helt uden begrundelse, og kun til fordel for et nemmere (internt) system fra kommunens side. Det opleves som om, at mere simple kasser og systemer prioriteres over den reelle værdi og interesse i at skabe den bedste trivsel (med udgangspunkt i alle de 6 pejlemærker) for børnene i Københavns Kommune. Ja, også sikre ordentlige præmisser for ledere til at kunne gøre deres arbejde. Frygtet ledelsesmæssig skævvridning på det selvejende område På det selvejende område har vi en anden ledelsesstruktur end på det kommunale område, hvor der er klyngeledelse. Vi har i stedet en netværkskoordinator og vi er derudover selvstændige juridiske enheder, som i fællesskab/netværkskoordinator klarer de opgaver en klyngeleder varetager på det kommunale område. Vi mangler en plan for fordelingen af ledelse tilpasset de rammer, vi har på det selvejende område. Opsummerende frygter vi, at den “model” de selvejende arbejder ud fra ift ledelse ikke bliver set/anerkendt i den nye budgetmodel og risikerer at blive hårdt ramt. Derudover indgår ledelse i opgørelsen af minimumsnormeringer i fuldt omfang. Det er vi uenige i. Ledelsesopgaven bør desuden beskrives nærmere og tidsfastsættes, så der sikres tilstrækkeligt ressourcer til et stigende antal opgaver, f.eks. bør der sikres timer til ledelse på alle matrikler, timer som ikke skal indgå i minimumsnormeringen. Usikkerhed om det negative bidrag, hvis pladserne ikke er fuldstændigt belagt i løbet af året. I forhold til pladspriserne og grundbevilling, vægter den faktiske afregning ca. 2/3 og det nye grundtilskud 1/3. I praksis forudser vi, at den logik medfører, at institutionerne har interesse i en høj normeringsvurdering, og så skal være klar til at kunne tilbagebetale, hvis det reelle tal ligger under. Hvis man ved, man reelt vil ligge over normeringen, mister institutionen penge på, at man ikke har fået nok i grundtilskud. Usikkerhed om det positive bidrag ved at alle børn under 3 år regnes som vuggestuebørn, selvom de går i børnehaven. Usikkerhed i forhold til det positive bidrag i tildelingen fra puljen til besværlig fysik på 5,5 mio til selvejende institutioner. Manglende stillingtagen til institutioner uden legeplads. Hvordan bliver det med-/modregnet og taget hensyn til den ekstra opgave det medfører, at skulle tage børnegruppen med ud på legeplads et andet sted end der hvor institutionen ligger placeret? Modellens gennemskuelighed Vi ønsker, at det skal være muligt for den enkelte institution eller paraplyorganisation at udregne en konkret institutions budget på baggrund af høringsmaterialet, hvilket ikke pt. gør sig gældende. Det bør stå klart for den enkelte institution, hvilke enkeltfaktorer der påvirker den samlede økonomiske ramme og med hvilket beløb. Institutionerne bør have adgang til at simulere deres budget ved ændring af enkeltfaktorer såsom normeret børnetal. Det har ikke været muligt at få udleveret et sådant overblik af BUF. Alle referater og bilag vi har modtaget vedrørende budgetmodellen, er i forlængelse heraf ret uoverskuelige og uigennemsigtige for ikke regnskabskyndige og at det kunne være brugbart at kende beregningsværktøjet der er brugt ifm. flere eller færre midler på de enkelte dagtilbuds budgetter. Afslutningsvis vil vi nævne, at mange er blevet ved med at spørge, til de afholdte møder, om hvor denne efterspørgsel for ændring af budgetmodellen kommer fra? Det virker ikke til, at der kan svares på dette spørgsmål andet end, at det forsimpler oversigten/modellen over bevillingerne. Vi er som sagt særligt bekymrede, når der er så store udsving mellem reduktioner og forhøjelser i de forskellige institutioner i vores netværk, og vi kan ikke se nogen logik i den skæve fordeling, som vi ser, kun kan få konsekvenser for den pædagogiske kvalitet og dermed gøre børn og medarbejdere til taberne i det regnestykke, i de tilfælde hvor institutionen står overfor en reduktion i tildelingen. Vi anerkender som sagt de gode intentioner omkring budgetsikkerhed og mindre udsving. Dog må vi stadig stille spørgsmålstegn ved, om denne forudsigelighed bør vægte højere end de meget forskelligartede konsekvenser for de enkelte institutioner. Som vi ser det, er der en reel risiko for, at det netop rammer den enkeltes institution vilkårligt og hårdt økonomisk og hermed medfører dårligere vilkår for børnenes trivsel eller nedlukninger af velfungerende institutioner. Som børnenes ’advokater’ er det vores kerneydelse, vi frygter, vil blive forringet. På den lange bane er vi desuden bange for, at det kan medføre endnu større problemer med rekruttering af nye medarbejdere, hvis personalet skal løbe stærkere samtidig med, at vi skal rumme flere og flere børn med særlige behov for indsatser (inkluderende fællesskaber) i det almene dagtilbud. På vegne af Nyboder børnehave Lis Hjort, leder Udflytterbørnehaven Høbjerg Kristina Hattel, leder Vartov Børnehave og Tranehuset udflytterbørnehave Johan Kjeldgaard-Pedersen, formand Mitzi Krogh Søgaard, leder Vuggehaven Maria Dall Christensen, bestyrelsesformand Josephine Bosse Lorentsen, næstformand Pia Buus Nielsen, leder Berlingske Børnehus Gitta Jersø, leder Teaterbørn Sct. Paul-Helligånden Ayla Bonn, leder Trekløveren Mia Myrälf, bestyrelsesformand Stella Marie Kastrup, leder Ministeriernes Børnehus Christoffer Mejer Nielsen, bestyrelsesformand Ioanna Hørup Petersen, bestyrelsesmedlem Jens Brunsborg Storm, bestyrelsesmedlem Lise Degn, leder

Læs høringssvar fra Bestyrelse og ledelse i netværk IBØ4

Indsendt af:

Klyngeleder Gitte Møller, på vegne af Klynge NB A´s ledelsesteam

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Klynge NB A

By:

København N

Postnr.:

2200

Høringssvar vedr. ny budgetmodel for dagtilbud Ledelsen i Klynge NB A ønsker at videregive deres observationer og bekymringer vedrørende implementering af den nye budgetmodel for dagtilbud i Københavns Kommune. Vi er enige i, at der kan være fordele ved en mere transparent og gennemskuelig tildelingsmodel. Modellen lader ikke til at være udformet med baggrund i forældres, medarbejderes, ledelsens, endsige børns behov eller efterspørgsel. Modellen virker primært til at have fokus på øget transparens. Derfor giver den forslåede model anledning til nogle opmærksomheder, og vi mangler netop transparens i dele af modellen og ligeledes omkring lokal udmøntning af minimumsnormeringer. Principperne for budgetmodellen er gode, men forslaget mangler, som det ser ud nu, tydelighed omkring specifikke konsekvenser for enheder og klynge, på både personalenormerings- og lederniveau. I den foreslåede model, bliver der indregnet en procentsats til ledelse på både PL og KL niveau. Vi ser denne tilgang til ledelse, som et udtryk for manglende forståelse af ledelsesopgavens kompleksitet, såvel inden for opgaveporteføljen, som i forhold til de krav der bliver stillet til faglig ledelse og den faglige kvalitet. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at der indregnes fuld ledelse i grundbevillingen til store som små enheder og klynger. En model med ledelsestid på gulvet vil være uhensigtsmæssigt for lederens arbejdsmiljø og for den ledelsesmæssige opgaveløsning. I en tid hvor vi har svært ved at rekruttere ledere i KK, vil dette være en yderligere rekrutteringsudfordring. I en tid hvor det er vanskeligt at rekruttere pædagoger, er der behov for at lederen bruger mere tid end tidligere på den pædagogiske ledelse. Vi vil gerne sætte spot på dette forholdsvis nye dilemma som i den kommende tid kalder på tid til øget faglig ledelse. Som klyngeledelsesteam arbejder vi i tråd med klyngeledelsesprofilen, med tværgående opgaveløsning, og derfor kan ledelsestid ikke sættes i lig med antal grupper i den enkelte enhed. Lederen har mange opgaver som henholder sig til administration, bygningsdrift, samarbejde med eksterne samarbejdspartnere etc. og som leder af en mindre enhed, kan man opleve at have lige så mange opgaver som en leder af en større enhed, alt efter de lokale omstændigheder. I 2022 har vi mange steder i KK implementeret øget ledelsestid på baggrund af en politisk beslutning. I vores klynge ved at etablere dobbeltledelse i en af vores enheder med 2 matrikler. Vi mener, at det vil være et meget uheldigt signal at sende, at vi så hurtigt efter en politisk beslutning, trækker i den modsatte retning. Vi mener ligeledes, at det er uhensigtsmæssigt, at det først udløser en fuld klyngeleder ved 33 grupper. Af samme årsager som ovenfor beskrevet, kan man ikke sætte en klyngeleders tid og opgaver på formel, og igen er det et udtryk for manglende forståelse for kompleksiteten i ledelsesopgaven. Vi savner nogle mere specifikke regnemodeller for konsekvenser for institutioner med udflytterdel. Hvilke konsekvenser vil det få for disse, at man går fra grundbeløb pr. hus til grundbeløb pr. barn. Vi savner generelt nogle regneeksempler på eventuelle konsekvenser. Vi forstår det sådan, at i ny model vil der tildeles et fast budget, som fordeles en gang om året. Det fremgår ikke tydeligt hvorvidt der sker regulering af tildelingen ifølge de reelle børnetal, samt hvor ofte, hvis reguleringen skal finde sted. Dette skaber intet incitament for den enkelte enhed, for at være fleksible i forhold til f.eks. merindskrivning i perioder. Det ser vi som en ulempe, og vi mener at tildeling af midler til personale bør ske løbende, således at økonomien følger med ved merindskrivning. Dette for af forhindre en forringelse af kvaliteten.

Læs høringssvar fra Klyngeleder Gitte Møller, på vegne af Klynge NB A´s ledelsesteam

Indsendt af:

Signe NIelsen

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

KFO - Københavns Forældreorganisation

By:

København

Postnr.:

1665

Ny budgetmodel 0-6 års området i København Det positive Større budgetsikkerhed ved udsving i børnetal og forlænget beslutningsproces. Den nye model indeholder grundbevillinger til hhv. ledelse og pædagogisk personale, der fastlægges ud fra den aftalte normering i starten af året. Grundbevillingerne vil give større budgetsikkerhed i situationer, hvor institutionerne modtager færre børn end forventet. KFO ser med positive øjne på, at der i modellen er en større budgetsikkerhed. I KFO håber vi på, at det kan bidrage til et mindre underforbrug, så de tildelte midler bliver brugt på børnene og ikke skal sendes retur til forvaltningen. Det gør det også nemmere at være forældrebestyrelse, da budgettet bliver langt mere gennemsigtigt. Det er positivt at beslutningsprocessen for den nye model er ændret, så der kommer en 2. høring i foråret 2023 med vedtagelse til august. Det er positivt, at høring blandt relevante aktører, herunder LFS, Bupl, KFO, involverede parter på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde – forældrebestyrelser og forældreråd. København er en mangfoldig by med en blandet befolkningssammensætning bestående af børn og forældre med forskellige behov og ønsker, dette gælder også i forhold til valg af dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at modellen understøtter en mangfoldig institutionsstruktur, hvilket der også er politisk opbakning til. Modellen må ikke reelt gennemtvinge forandringer i institutionsstrukturen ved f.eks. at udhule budgetgrundlaget for de mindste institutioner. Modellen skal understøtte både selvejende og kommunale institutioner, hvor både små, mellem og store institutioner har et reelt eksistens- og driftsgrundlag. Normering Det er problematisk at Københavns kommune har en normeringsopgørelse som opgøres på kommuneniveau, hvor alt tæller med også tilsynskonsulenten, som aldrig er sammen med børnene. Den nye model viser meget tydeligt, at der er alt for stor forskel i de midler som tildeles de enkelte matrikler, og dermed for stor forskel på normeringerne. Minimumsnormeringer på 1 voksen til 3 børn i vuggestuen og 1 til 6 i børnehaven findes ikke nogen steder i København, og den nye budgetmodel viser tydeligt, at det bl.a. er på grund af, at pengene til normering også går til sociale normeringer, samt omfordeles så små institutioner kompenseres med penge som går fra ”normeringspuljen” – I KFO bakker vi op om de små institutioner, men vi mener, at pengene til både kompensation af små institutioner, flere matrikler og især sociale normeringer skal tilføres budgettet. Ud over beskrivelser og illustrationer af, hvordan den nye budgetmodel sikrer finansiering af minimumsnormeringer på institutionsniveau, bør modellen også beskrive, hvordan en gennemsnitlig hverdagsnormering kan se ud med den tildelte finansiering. Det kan gøres ved brug af et bemandingsskema, der skal sikre, at der ikke opstår alenetid, og hvor der tages højde for tid til andet arbejde, pauser, sygefravær blandt personale mm., så institutionen og forældre får indsigt i den reelle normering. Herunder er det vigtigt at det bliver beskrevet for flere institutionstyper og modeller. Modellens gennemskuelighed Det bør være muligt for den enkelte institution eller paraplyorganisation, at udregne en konkret institutions budget på baggrund af høringsmaterialet. Det bør stå klart for den enkelte institution, hvilke enkeltfaktorer påvirker den samlede økonomiske ramme og med hvilket beløb. Institutionerne bør have adgang til at simulere deres budget ved ændring af enkeltfaktorer såsom normeret børnetal. Det har ikke været muligt at få udleveret et sådant overblik af BUF. Institutioner med flere matrikler Med den nye budgetmodel vil man fjerne den nuværende grundbevilling der bliver givet til hver matrikel. Argumentet er, at man vil lade bevillingen til pædagogisk personale følge børnetallet. Selvom dette på papiret lyder fornuftigt, så er virkeligheden jo den, at man i institutioner med flere mindre matrikler har nogle ekstraudgifter til eksempelvis at dække ind med personale i ydertimerne. Modsat store institutioner, har man ikke mulighed for stordrift. De små institutioner med flere matrikler vil derfor som konsekvens opleve, at de med den nye budgetmodel samlet set vil have færre penge til pædagogisk personale end tidligere, hvis man ser bort fra de sociale normeringer. Der bør derfor skelnes til, om det reelt er muligt at lave samdrift – ellers bør de kompenseres. Ledelse Ledelse indgår i opgørelsen af minimumsnormeringer i fuldt omfang. Det er KFO uenig i. Ledelsesopgaven bør desuden beskrives nærmere og tidsfastsættes så der sikres tilstrækkeligt med ressourcer, f.eks. bør der sikres tid til ledelse på alle matrikler. Klynge og områdeleder som ikke har tid på gulvet med børn bør ikke indgå i normeringsopgørelsen, og pædagogisk leder kun med 85%. Budgetforudsætninger Forudsætningerne for minimumsnormeringen skal være bedre beskrevet i forhold til anvendte gennemsnitlønninger og fordeling imellem pædagoger og medhjælpere. Jf. den politisk besluttede fordeling. De små institutioner Kompensation for størrelse til helt små institutioner er sat for lavt med de foreslåede kr. 100.000, - da modellen øger disse institutioners økonomiske sårbarhed. Lige nu omfordeles mange midler fra indre by og ud, og her kan det væres svært at bygge nyt og stor, derfor er det vigtigt at bevare mangfoldigheden af dagtilbud, så alle har adgang til dagtilbud tæt på. En undersøgelse fra 2015 fra DPU, Aarhus universitet, foretaget af lektor Grethe Kragh-Müller og prof. Charlotte Ringmose konkluderer: ”… samlet set er den pædagogiske kvalitet i den konkrete dagligdag højere i de små institutioner end i de store”. De små dagtilbud er lidt dyrere i drift, men de kan noget, de store ikke kan. Derfor er der tale om en fornuftig investering. De små dagtilbud udgør desuden en hjørnesten i kommunens samlede pasningstilbud, da de er med til at sikre forældrene en reel valgfrihed, når de leder efter pasning til deres børn. Det er vigtigt, at vi har et mangfoldigt udbud af dagtilbud, da børn og forældre har forskellige behov, vi kan høre, at rigtig mange små institutioner får børn, som har været forbi en stor institution, hvor de ikke kan rummes. Derfor skal der være en politisk overvejelse af, at hvis man indirekte lukker de små, vil flere børn så sendes i specialtilbud. ESCS-modellen bør omfatte flere institutioner Med den nye budgetmodel lægges der op til en større ændring af tildelingsgrundlaget til sociale normeringer. Sociale normeringer foreslås tildelt på baggrund af institutionens ESCS (Economic, social and cultural status) score. ESCS bruges i statistik til at beskrive barnets socioøkonomiske status (hjemmebaggrund) i forhold til den gruppe af børn, som barnet indgår i. ESCS beregnes på baggrund af den samlede børnegruppe i en institution, og beregner, hvordan børnegruppens socioøkonomi (på tre parametre) er ift. kommunens gennemsnit (alle Københavnske unge under 25 år). Midlerne fordeles i en ny model blandt alle institutioner, der har en børnegruppe, der er socioøkonomisk svagere end gennemsnittet (ESCS score mindre end 0). I KFO bakker vi op om at bruge ESCS modellen, MEN vi mener, at alle børn i vuggestuer og børnehaver har ret til minimumsnormeringer, 1-3 i vuggestue og 1-6 i børnehave, og derfor skal midlerne til sociale normeringer lægges oven i grundbudgettet – som dækker alle børn i alle dagtilbud. Alle børn kan ende i mistrivsel i en periode af deres liv, og skal vi undgå dette viser alle undersøgelser, at de skal have adgang til pædagoger også selvom de ikke er socialt udsatte – derfor skal vi i Københavns kommune have en normeringsopgørelse på institutionsniveau, hvor sociale normeringer flyder ovenpå.

Indsendt af:

Forældrebestyrelse Klynge D Amager

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

Kbh S

Postnr.:

2300

Høringssvar er vedhæftet som PDF

Læs høringssvar fra Forældrebestyrelse Klynge D Amager

Indsendt af:

Forældrerådet Gullandsgården

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

kbh S

Postnr.:

2300

Se vedhæftet

Læs høringssvar fra Forældrerådet Gullandsgården

Indsendt af:

Himmelbuens Forældreråd

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

By:

København NV

Postnr.:

2400

Høringssvar vedr. Ny budgetmodel for dagtilbud. Forældrerådet i den integrerede institution Himmelbuen har følgende bemærkninger og bekymringer efter informationsmødet d. 27. Oktober 2022.11. Vedr, minimumsnormeringerne Der står at ” Med den nye model foreslås det derfor at reducere tildelinger på baggrund af særlige forhold på institutionerne, og i højere grad lade tildelinger følge minimumsnormeringer til de børn institutionerne er normeret til” Der er en undren i forældrerådet omkring den måde minimumsnormeringer i kommunen opgøres på. Det vi selv oplever ude i institutionerne og som pædagogerne bekræfter, er at der reelt set ikke er tale om minimumsnormeringer, idet personale som ingen kontakt har med børnene (fx køkkenpersonale, mv.) tælles med i en normering. Det er svært at have tillid til, at den nye budgetmodel kommer til at bedre normeringerne, når selve præmissen for hvordan disse opgøres ikke stemmer overens med intentionen med minimumsnormeringer. Vedr, forslag om, at socioøkonomiske midler tildeles på baggrund af ESCS • Der er en bekymring i forældrerådet over, at institutionernes behov for sociale normeringer udregnes på baggrund af en samlet børnegruppe i institutionen. Vi er bekymrede for, at ansvaret for at øge ressourcerne i en børnegruppe pålægges børnene, fordi de opgøres som en samlet gruppe og at de ressourcestærke børn på en måde pålægges at kompensere og udligne den ulighed der kan være i børnenes ressourcer og netværk. Vi har svært ved at se for os, hvordan et ressourcestærkt barn i vuggestuen skal kunne kompensere for et udsat barn i børnehaven. Det er ikke hensigtsmæssigt i vores optik, at pengene følger et gennemsnit og ikke børnene. Det forringer institutionens muligheder for at sætte ind tidligt. • Det fremgår af bilaget ’1. Teknisk gennemgang’, at institutionernes ESCS baseres på oplysninger, der kun trækkes en gang årligt. Vi kan være bekymrede for hvorvidt den nye budgetmodel omfavner, at det pædagogfaglige personale kan sætte ind med en tidlig indsats overfor familier, der rammes af socioøkonomiske ustabilitet, som fx arbejdsløshed, sygdom eller drastisk fald i indkomst. Vi er bekymrede over hvis pengene skal følge et gennemsnit og ikke selve børnene, som i den nuværende model. • Vi bekymrer os for pædagogernes øgede arbejdspres idet pædagogerne er forpligtet til at handle når de oplever børn og familier i mistrivsel, men her vil være nødsaget til at sætte ind lang tid før midlerne følger med. Vi synes det hæmmer muligheden for en tidligt forebyggende indsats. Vedr. forudsigelighed • Vi mener i forældrerådet at institutionernes økonomiske fleksibilitet er nødvendigt for, at integrerede institutioner har mulighed for, at rykke børn fra vuggestue til børnehave når børnene er klar i stedet for at vente på, at midler følger med. Der er en bekymring for at den nye model tager hensyn til institutionens normerede børnetal og ikke det reelle børnetal. Dette kan give problemer ved over-normering. Udover at der kan ses over-normeringer i børnehaven op til start i SFO i foråret, kan der også opstå over-normering i vuggestuen ved optag af søskende. Forældrerådet er bekymrede for, at den nye model vil kunne påvirke optaget af søskendebørn. I tillæg at påvirke hvornår børn kan rykke op i børnehaven. At netop have sine børn i samme integrerede institution er vigtigt for familiernes trivsel og hverdag. Med venlig hilsen Forældrerådet Himmelbuen

Læs høringssvar fra Himmelbuens Forældreråd

Indsendt af:

Forældrerådet i Børnehusene ved Skoven

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

Hellerup

Postnr.:

2900

Se vedhæftede høringssvar på vegne af forældrerådet i Børnehusene ved Skoven.

Læs høringssvar fra Forældrerådet i Børnehusene ved Skoven

Indsendt af:

Sara Kjær

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Tante Olgas Børnehus

By:

København V

Postnr.:

1720

Høringssvar vedrørende oplæg til ny budgetmodel Valdes Børnehus Tante Olgas Børnehus Beskrivelse af respondenterne Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er to mindre selvejende institutioner med 60-80 børn beliggende i indre by på Vesterbro. Det skal bemærkes, at høringssvaret ikke er udarbejdet af jurister og økonomer, men af pædagogfagligt uddannet ledere i samarbejde med talstærke forældreressourcer. Høringssvaret vil derudover også trække bredt og taknemmeligt på de faglige organisationer, vores paraplyorganisationer, og på forskning på området. Formål med ny budgetmodel Ifølge indstillingen er budgetmodellen sat i verden da nuværende budgetmodel er ”blevet kompleks og svær at gennemskue for kommunale og selvejende institutioner og for klynger og netværk”. Derfor er hensigten at skabe større budgetsikkerhed ved udsving i børnetal og forlænget beslutningsproces gennem en fastlæggelse af årlig grundbevilling. Den årlige grundbevilling skal fastlægges med afsæt i aftalt normering og i begyndelsen af året. Ses dette i lyset af anden høring vedr. fastlæggelse af ny pladsanvisningsmodel, fremtræder en usikkerhed i forhold til, hvordan normeringen fastlægges, vedholdes og af hvem. I den nuværende pladsanvisningsmodel bestiller ledere løbende børn, alt efter behov i institutionerne – og pladsanviseren tildeler pladser efter bestilling og ud fra venteliste. I den fremlagte model, vil det blive pladsanviseren, der halvårligt fordeler børnene i Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus. på et fælles møde – stadig ifølge venteliste. Men når pladsanviseren 2 gange årligt skal aftale fordeling af x antal børn til det netværk, som vi er en del af (6 institutioner, store, mindre og små), bliver vi bekymrede for, hvilket grundlag for fordelingen, som vil være fremtrædende. Vil det være den enkelte borgers ønske, eller pladsgarantien set i lyset af tomme pladser, som vil være styrende for fordelingen? Hvis fremlagte pladsanvisningsmodel og budgetmodel vedtages, bliver det altså uklart for os, hvordan fordelingen af børn og midler, kan tilgodese borgerens og altså forældrenes frie valg om at få plads i de foretrukne institutioner, når behovet er der. Med fremlagte budgetmodel og anvisningsmodel vil midlerne tildeles og fastlåses på baggrund af en virkelighed i starten af året, der kan vise sig meget anderledes i slutningen af året. Det kan betyde, at der ikke kan ansættes rette antal personaler til rette antal børn – og det bliver svært for at se, hvordan kommunen vil kunne leve op til minimumsnormeringer ud fra disse modeller. Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus ser med den fremlagte budgetmodel en fordel, der kommer de store institutioner til gode ved fastlæggelse af grundbevilling da, der oftest vil være tomme pladser og større udsving i økonomien, i de store institutioner. De store institutioner vil derfor få en økonomisk fordel og stabilisering af deres budgetter. Man kan også sige, at den fremlagte model, kan give anledning til, at det kan betales sig at have mange udmeldte pladser, som så holdes tomme – for at få det hele til at gå op. Vi ser begge af de fremlagte modeller som en forringelse af forældrenes frie valg, der samtidigt fjerner en fleksibilitet til at justere efter løbende forhold i institutionerne. Det gør vi også fordi, at fremlagte budgetmodel, over tid, ansporer til at de små institutioner vil blive lukket, fordi de ikke længere vil have en driftssikker økonomi. Minimumsnormering og ledelsesnormering Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med samtlige parter på området. Det ER problematisk at Københavns kommune har en normeringsopgørelse som opgøres på kommuneniveau, hvor alt tæller med også tilsynskonsulenten, som aldrig er sammen med børnene. Den nye model viser meget tydeligt, at der er alt for stor forskel i de midler, som tildeles de enkelte matrikler, og dermed for stor forskel på normeringerne. Der er ikke 1-3 og 1-6 på gulvet nogen steder i København, og den nye budgetmodel viser tydeligt, at det bl.a. er på grund af, at pengene til normering også går til sociale normeringer, samt omfordeles så små institutioner kompenseres med penge som går fra ”normeringspuljen”. Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus oplever, at de små institutioner og store institutioner i vores netværk tilbyder borgerne forskellige relevante tilbud – det ses fx, at børn, som ikke kan rummes i det store, flytter plads og trives i det små, samt børn med brug for andet udeliv end i de små bylegepladser skifter plads i netværket til de institutioner med udflytterbørnehaver, eller til større institutioner med mere eksklusive og større fysiske rammer. Mangfoldigheden tilgodeser altså den enkelte borger og barn. Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus mener, at pengene til både kompensation af små institutioner, flere matrikler og især sociale normeringer skal tilføres budgettet – især hvis vi bare tilnærmelsesvis skal imødekomme behovet for minimumsnormeringer – og vel og mærke i en reel minimumsnormering. En minimumsnormering der tilgodeser en praksis, hvor børn kan vokse op i et tempo og med et nærvær, der gør, at de trives, dannes, lærer og udvikler sig som foreskrevet i Dagtilbudsloven, herunder Den Styrkede Læreplan (Dagtilbudsloven 2018). Ud over beskrivelser og illustrationer af, hvordan den nye budgetmodel sikrer finansiering af minimumsnormeringer på institutionsniveau, bør modellen også beskrive, hvordan en gennemsnitlig hverdagsnormering kan se ud med den tildelte finansiering. Det kan gøres ved brug af et bemandingsskema, der skal sikre, at der ikke opstår alenetid, og hvor der tages højde for tid til andet arbejde, pauser, sygefravær blandt personale mm., så institutionen og forældre får indsigt i den reelle normering. Herunder er det vigtigt at det bliver beskrevet for flere institutionstyper og modeller. Ledelse Ledelse indgår i opgørelsen af minimumsnormeringer i fuldt omfang. Det er Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus uenig i. Ledelsesopgaven bør beskrives nærmere, så der sikres tilstrækkeligt med ressourcer. F.eks. bør der sikres tid til ledelse på alle matrikler. Klynge og områdeleder som ikke har tid på gulvet med børn bør ikke indgå i normeringsopgørelsen, pædagogisk leder kun med 85%. Ledere i selvejende dagtilbud bør ikke indgå i normeringsopgørelsen, da de har en langt bredere ledelsesopgave end en pædagogisk leder – netop det ledelsespres og det ledelsesspænd forsøgte Kommunen at løse med klyngestrukturen og inddeling af ledelse. Denne struktur har vist sig ikke at virke efter hensigten, hvorfor Kommunen har vedtaget nye principper for ledelse af dagtilbud. (Kilde: Budgetaftale 2022, BUU-udvalgsmøde juni 2021). I takt med professionaliseringen af dagtilbudsområdet og den styrkede læreplan, ses et stigende behov for både faglig, administrativ, strategisk og personalemæssig ledelse i vores daginstitutioner. Det er ikke muligt med hverken nuværende eller fremlagte model, hvor der skal minimum 5 grupper til at sikre en fuldtidsleder, som i øvrigt tænkes at indgå i minimumsnormeringerne. Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus ser dette som et urealistisk beregnings- og normeringsgrundlag og mener, at en ny budgetmodel skal sikre øgede midler til ledelse og personale - og på den måde leve op til minimumsnormeringerne i reel forstand. Det vil være et skridt på vejen mod øget trivsel for børn, tiltro fra forældre og tiltrækning af pædagogisk kvalificeret personaler i kommunens daginstitutioner. Kommunens egne data viser også, at det er blevet vanskeligere at rekruttere fagligt kvalificeret personaler (faglig drøftelse, udvalgsmøde maj 2022). For yderligere info se rapport fra et forskningsprojekt om normeringer 2021, Et kritisk blik på normeringens problematik af Søs Bayer, Andreas Hjort Bundgaard og Thomas Ellegaard. Ifølge BUPL’s gennemgang af kommunernes godkendte budgetter for 2023 viser følgende kort på næste side bl.a., om kommunerne reducerer i tilførsel til børneområdet rød, om økonomien er uændret, gul, eller om kommunerne tilfører midler til børneområdet grøn. Modellen viser også, at selvom tildelingen til dagtilbudsområdet fremstår uændret, vil de selvejende daginstitutionerne blive skåret i midler til administration – altså til den del af ledelsesgrenen, som Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehuss forskellige paraplyorganisationer varetager og som kommunale daginstitutioner har stordriftsfordele af. https://bupl.dk/politik-og-presse/maerkesager/vild-udvikling-flere-kommuner-sparer-normeringspengene-vaek?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3 Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus kan ikke se, hvordan en besparelse i de selvejende institutioners administrationsbidrag OG en fremlagt budgetmodel, der heller ikke tilgodeser selvejende daginstitutioner, hænger sammen med kommunens beslutning om at tiltrække flere selvejende daginstitutioner til kommunen. Bevæger vi os væk fra helikopterperspektivet og ser ind i vores daginstitutioner, ser vi ikke budgetter med plads til besparelser i nogen henseender. Der er ingen besparelser i nogle dagtilbud uanset område og ESCS status, der vil bidrage til at sikre vores børns udvikling, trivsel, læring og dannelse. Institutioner med flere matrikler Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med parter på området: Institutioner med flere mindre matrikler bliver ramt uforholdsvis meget. Der bør skelnes til, om det reelt er muligt at lave samdrift – ellers bør de kompenseres. I dag modtager 29 institutioner to grundbeløb, mens i alt 5 institutioner modtager flere end to grundbeløb. Budgetforudsætninger Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med parter på området: Forudsætningerne for minimumsnormeringen skal være bedre beskrevet i forhold til anvendte gennemsnitlønninger og fordeling imellem pædagoger og medhjælpere. Jf. den politisk besluttede fordeling. De små institutioner Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med parter på området: Kompensation for størrelse til helt små institutioner er sat for lavt med de foreslåede kr. 100.000, - da modellen øger disse institutioners økonomiske sårbarhed. Lige nu omfordeles mange midler fra indre by og ud, og her kan det væres svært at bygge nyt og stor, derfor er det vigtigt at bevare mangfoldigheden af dagtilbud, så alle har adgang til dagtilbud tæt på. En undersøgelse fra 2015 fra DPU, Aarhus universitet, foretaget af lektor Grethe Kragh-Müller og prof. Charlotte Ringmose konkluderer: ”… samlet set er den pædagogiske kvalitet i den konkrete dagligdag højere i de små institutioner end i de store”. De små dagtilbud er lidt dyrere i drift, men de kan noget, de store ikke kan. Derfor er der tale om en fornuftig investering. De små dagtilbud udgør desuden en hjørnesten i kommunens samlede pasningstilbud, da de er med til at sikre forældrene en reel valgfrihed, når de leder efter pasning til deres børn. Det er vigtigt, at vi har et mangfoldigt udbud af dagtilbud, da børn og forældre har forskellige behov, vi kan høre, at rigtig mange små institutioner får børn, som har været forbi en stor institution, hvor de ikke kan rummes. Derfor skal der være en politisk overvejelse af, at hvis man indirekte lukker de små, vil flere børn så sendes i specialtilbud. ESCS-modellen bør omfatte flere institutioner Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med parter på området: Med den nye budgetmodel lægges der op til en større ændring af tildelingsgrundlaget til sociale normeringer. Sociale normeringer foreslås tildelt på baggrund af institutionens ESCS (Economic, social and cultural status) score. ESCS bruges i statistik til at beskrive barnets socioøkonomiske status (hjemmebaggrund) i forhold til den gruppe af børn, som barnet indgår i. ESCS beregnes på baggrund af den samlede børnegruppe i en institution, og beregner, hvordan børnegruppens socioøkonomi (på tre parametre) er ift. kommunens gennemsnit (alle Københavnske unge under 25 år). Midlerne fordeles i en ny model blandt alle institutioner, der har en børnegruppe, der er socioøkonomisk svagere end gennemsnittet (ESCS score mindre end 0). I KFO bakker vi op om at bruge ESCS modellen, MEN vi mener, at alle børn i vuggestuer og børnehaver har ret til 1-3 og 1-6, og derfor skal midlerne til sociale normeringer lægges oven i grundbudgettet – som dækker alle børn i alle dagtilbud. Alle børn kan ende i mistrivsel i en periode af deres liv, og skal vi undgå dette viser alle undersøgelser, at de skal have adgang til pædagoger også selvom de ikke er socialt udsatte – derfor skal vi i Københavns kommune have en normeringsopgørelse på institutionsniveau, hvor sociale normeringer flyder ovenpå. Talstærke forældrestemmer i høringssvaret Forældre i indre by bør være bekymret over den fremtidige kvalitet af pasningen i Københavns kommune, hvis den nye budgetmodel for dagtilbud bliver vedtaget. De små institutioner i centrum fratages godt 6 mio. kr. i årlig driftsbevilling med den nye budgetmodel. I det datamateriale Københavns Kommune har fremsendt på opfordring efter informationsmødet d. 27. oktober 2022, er det åbenlyst, at kommunen omfordeler midler fra børnene i indre by/broerne, hvor der typisk er små institutioner til andre dele af kommunen. Det er altså en budgetmodel der gør det væsentligt dårligere for forældre i centrum af byen. Her er det ofte sværere at have store institutioner alene af den årsag, at det er sværere at skaffe den nødvendige plads. Det virker uhensigtsmæssigt at give dårligere pasningstilbud med længere afstand til institutionerne – og dermed besværliggøre at være barn og børneforælder i byen. I de nedenstående tabeller vil det illustreres hvordan den nye budgetmodel flytter finansiering på primært 4 måder: Fra Indre by/broerne til Vanløse-Brønshøj og Amager Fra små institutioner til store institutioner Fra institutioner med flere matrikler/huse til institutioner med 1 matrikel Fra selvejende institutioner til kommunale institutioner Konklusionen på baggrund af opgørelserne er, at små selvejende institutioner i byen sandsynligvis vil lukke over tid. Hermed vil børnefamilierne i byen blive tvunget til pasningstilbud i store institutioner i udkanten af byen. Det er ikke der, børnefamilierne i byen ønsker at have deres pasningstilbud. De vil have et nært, vedkommende pasningstilbud med trygge rammer uden lang transporttid. Modellen understøtter i stedet det modsatte, den gør det mere besværligt at have børn i byen, ligesom den mindsker de københavnske forældre mindre frihed til at vælge institutioner der passer børnefamiliernes individuelle behov. Note: Samtlige tabeller summer til 165.000 kr. Det skyldes at den nye budgetmodel ikke er totalt budgetneutral, men samlet set tilfører 165.000 kr. ud af et samlet budget på 3 mia. kr. I tabellen på næste side ses hvordan der flyttes ressourcer fra Indre by/broerne til Vanløse-Brønshøj og Amager. Budgetmodellen forringer børnepasningen i indre by/broerne for omkring 19.000 udmeldte pladser og i alt 9,7 mio. kr. Tabel 1: Omfordeling af ressourcer mellem Områder ved ny budgetmodel Område Antal af Institution Sum af Udmeldte pladser Sum af Budgetændring med ny model Amager 78 7.077 1.975.810 Indre By/Østerbro 83 6.680 -2.566.782 Nørrebro/Bispebjerg 71 6.061 -4.389.686 Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave 65 6.653 -2.769.044 Vanløse-Brønshøj 56 4.505 7.914.703 Hovedtotal 353 30.976 165.000 Kilde: Datafil AF Kommunal + Selvejende26102022 Omfordelingen af ressourcer mellem store og små institutioner ses ligeledes tydeligt, når omfordelingen opgøres på institutionsstørrelse. Omfordelingsmodellen tilgodeser store kommunale institutioner. Det er bemærkelsesværdigt, at modellen udelukkende samlet set er i favør for store kommunale institutioner. De store kommunale institutioner med mange stordriftsfordele tildeles ressourcer, hvorimod de mindre institutioner, der ofte er fordelt på flere matrikler, får fjernet ressourcer. Det ligner en model, der skal gøre det nemt at administrere kommunen mere end en model, der gør det godt at være barn i København. Tabel 2: Omfordeling af ressourcer fordelt på institutionsstørrelse Institutionsstørrelse Kommunal Selvejende Hovedtotal OVER 75 UDMELDTE PLADSER 6.423.360 -3.146.892 3.276.468 UNDER 75 UDMELDTE PLADSER -1.661.470 -1.449.997 -3.111.468 Hovedtotal 4.761.890 -4.596.890 165.000 Kilde: Datafil AF Kommunal + Selvejende26102022 Samlet set fratages de små institutioner i byen (Østerbro/Indre BY, Nørrebro/Bispebjerg og Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave) 6.027.854 kr. Det er altså 6 mio. mindre til børnefamilierne i byen! Se nedenstående tabel. Tabel 3: Omfordeling fordelt på område og normering Område Sum af Budgetændring med ny model Amager 1.975.810 OVER 75 UDMELDTE PLADSER 2.110.034 UNDER 75 UDMELDTE PLADSER -134.225 Indre By/Østerbro -2.566.782 OVER 75 UDMELDTE PLADSER 351.750 UNDER 75 UDMELDTE PLADSER -2.918.531 Nørrebro/Bispebjerg -4.389.686 OVER 75 UDMELDTE PLADSER -4.292.614 UNDER 75 UDMELDTE PLADSER -97.073 Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave -2.769.044 OVER 75 UDMELDTE PLADSER 243.205 UNDER 75 UDMELDTE PLADSER -3.012.250 Vanløse-Brønshøj 7.914.703 OVER 75 UDMELDTE PLADSER 4.864.093 UNDER 75 UDMELDTE PLADSER 3.050.610 Hovedtotal 165.000 Kilde: Datafil AF Kommunal + Selvejende26102022 Det er derudover tydeligt, at der er en betydelig ressourcetildeling til institutioner med 1 matrikel. Altså de institutioner med de bedste forudsætninger for stordriftsfordele. Modellen omfordeler entydigt ressourcer til store institutioner med 1 matrikel. De resterende organiseringsformer af institutioner i Københavns Kommune mister ressourcer. Denne omfordeling sker uden der er ens forudsætninger for at lave store institutioner med 1 hus i hele kommunen. Det centrale København har ikke en boligmasse der muliggør, at der kan drives institution på samme måde. Der er behov for en finansieringsmodel, der tilgodeser at alle institutioner i kommunen ikke kan drives på samme måde i stedet for en model, der muligvis er simpel, men ikke er hensigtsmæssig for bygningsmassen i København. Tabel 4: Omfordeling af ressourcer mellem antallet af huse Antal huse Sum af Budgetændring med ny model 1 14.319.912 OVER 75 UDMELDTE PLADSER 14.390.527 UNDER 75 UDMELDTE PLADSER -70.614 2 -5.035.937 OVER 75 UDMELDTE PLADSER -2.272.429 UNDER 75 UDMELDTE PLADSER -2.763.507 3 -5.435.780 OVER 75 UDMELDTE PLADSER -5.158.434 UNDER 75 UDMELDTE PLADSER -277.346 4 -467.716 OVER 75 UDMELDTE PLADSER -467.716 5 -2.568.176 OVER 75 UDMELDTE PLADSER -2.568.176 6 -647.304 OVER 75 UDMELDTE PLADSER -647.304 Hovedtotal 165.000 Kilde: Datafil AF Kommunal + Selvejende26102022 Data viser også, at forslaget til den nye budgetmodel omfordeler mellem kommunale og selvejende institutioner. Modellen giver mindre frihed til forældre at vælge den institutionsform, der passer dem og presser børnefamilierne over i de store kommunale institutioner. Tabel 5: Omfordeling mellem kommunale og selvejende institutioner Institutionsejer Kommunal Selvejende Grand Total Sum af Budgetændring med ny model 4,761,890 -4,596,890 165,000 Kilde: Datafil AF Kommunal + Selvejende26102022 Ændring i beslutningsproces Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med parter på området: Det er positivt at beslutningsprocessen for den nye model er ændret, så der kommer en 2. høring i foråret 2023 med vedtagelse til august. Det er positivt, at høring blandt relevante aktører, herunder LFS, Bupl, KFO, involverede parter på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde – forældrebestyrelser og forældreråd. København er en mangfoldig by med en blandet befolkningssammensætning bestående af børn og forældre med forskellige behov og ønsker, dette gælder også i forhold til valg af dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at modellen understøtter en mangfoldig institutionsstruktur, hvilket der også er politisk opbakning til. Modellen må ikke reelt gennemtvinge forandringer i institutionsstrukturen ved f.eks. at udhule budgetgrundlaget for de mindste institutioner. Modellen skal understøtte både selvejende og kommunale institutioner, hvor både små, mellem og store institutioner har et reelt eksistens- og driftsgrundlag. Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus anerkender kommunens intention og forsøg på at skabe øget økonomisk stabilitet, men mener altså ikke, at der kan sættes lighedstegn mellem; at en fastlås forudsigelighed og stabilitet kan føre til øget ressourceoptimering. Virkeligheden befolkes af mennesker og uforudsigelige situationer. Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus ønsker en budgetmodel, hvor vi har mulighed for en fleksibilitet i budgettet, så vi kan tilgodese den virkelighed og pædagogiske praksis vi kender og repræsenterer – og den målgruppe, som borgere i Københavns kommune udgør. Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus ønsker også en budgetmodel, der giver os mulighed for at skabe nogle rammer, hvori børn trives fordi de er sammen med nok nærværende og kvalificeret pædagogisk personale – der også trives i en hverdag med kvalitet og gode udviklende stjernestunder. Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus vil afslutningsvis lade resultaterne fra en undersøgelse af; Pædagogiske og fysiske rammer i offentlige, selvejende og private børnehaver i Danmark, Lena Brogaard og Ole Helby Petersen, december 2020 – understøtte ovenfor beskrevne pointer. Strukturelle kvalitetsindikatorer Normering: Sammenlignet med de kommunale børnehaver har de private børnehaver gennemsnitligt 7,6 færre børn pr. fuldtidsansat pædagogmedhjælper, 9,6 færre børn pr. deltidsansat pædagogmedhjælper og 4,9 færre børn pr. leder. De selvejende børnehaver har 4,7 færre børn pr. deltidsansat pædagog, 6,7 færre børn pr. deltidsansat pædagogmedhjælper og 5,4 færre børn pr. leder sammenlignet med de kommunale børnehaver. Efteruddannelse: De private og selvejende børnehaver har en signifikant større andel af medarbejdere med intern efter- og videreuddannelse svarende til 8 procentpoint mere end de kommunale børnehaver. Personalets stabilitet: De private og selvejende børnehaver har gennemsnitligt haft ca. 0,4 færre dage med vikarer ud af fem dage end de kommunale på undersøgelsestidspunktet. Fysiske rammer: Sandsynligheden for, at børnehaven har et fællesrum til fysisk udfoldelse, stiger med 11 procentpoint, hvis den er privat, mens sandsynligheden for, at børnegrupperne har eget rum falder med 18 procentpoint, når børnehaven er selvejende sammenlignet med kommunal. Processuelle kvalitetsindikatorer: Forældresamarbejde: Private børnehaver svarer 0,26 point højere på en skala fra 1-5 for inddragelse af forældre i sociale og praktiske aktiviteter sammenlignet med kommunale børnehaver. Ledernes tid med børnene: Lederne i de private og selvejende børnehaver svarer, at de gennemsnitligt bruger hhv. 17,5 og 6 procent mere af deres tid med børnene end lederne i de kommunale børnehaver. Aktiviteter uden for institutionen: Børnene i de private og selvejende børnehaver er gennemsnitligt en halv dag mere på udflugt uden for institutionen på en typisk uge sammenlignet med de kommunale børnehaver. Madordning: Sandsynligheden for, at børnehaven har madordning falder med 12 og 19 procentpoint, når børnehaven er hhv. privat og selvejende sammenlignet med kommunale børnehaver. Særlige tilbud og specialpladser: Sandsynligheden for, at børnehaven er udflytter/skovbørnehave stiger med 14 procentpoint, når børnehaven er privat sammenlignet med kommunal, mens sandsynligheden for specialpladser til børn med særlige behov til gengæld falder med 8 procentpoint, når børnehaven er privat. Den samlede analyse af de indsamlede spørgeskemadata viser, at der er en tendens til, at de private og til dels de selvejende børnehaver inden for en række af personalekategorierne har færre børn pr. ansat sammenlignet med de kommunale børnehaver, dvs. en bedre normering. Billedet er nogenlunde det samme for processuel kvalitet med undtagelse af madordning, som i højere grad findes i de kommunale børnehaver, og specialpladser til børn med særlige behov, som i højere grad tilbydes af de kommunale og selvejende børnehaver end af de private børnehaver. (Pædagogiske og fysiske rammer i offentlige, selvejende og private børnehaver i Danmark, Lena Brogaard og Ole Helby Petersen, december 2020 – s.41-42). Med venlig hilsen Valdes Børnehus Tante Olgas Børnehus

Indsendt af:

Tine Lundin Marstrand

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Forældrebestyrelsen for Amager Klynge J

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringssvar er vedhæftet som fil.

Læs høringssvar fra Tine Lundin Marstrand

Indsendt af:

Forældrerådet i Elverhøj

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Den Integrerede Institution Elverhøj

By:

Kbh. S

Postnr.:

2300

Se vedhæftede høringssvar.

Læs høringssvar fra Forældrerådet i Elverhøj

Indsendt af:

FOBU - paraply for selvejende og private daginstitutioner

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

FOBU

By:

København V

Postnr.:

1674

Høringssvar: Ny budgetmodel på dagtilbudsområdet FOBU er positiv overfor den ændrede proces med to høringsrunder og en vedtagelse, der er skubbet til august 2023. Det er vigtigt med en gennemgående inddragelse af alle relevante parter, så vi får en budgetmodel, der fortsat understøtter et mangfoldigt udbud på dagtilbudsområdet i Københavns Kommune. Det har bl.a. afgørende betydning, at modellen understøtter eksistensgrundlaget for alle institutioner uanset størrelse eller organisering som selvejende eller kommunal. FOBU støtter samtidig, modellens ønske om en større budgetmæssig sikkerhed for institutionerne. Når det er sagt, er vi dog som det første nødsaget til at påpege det problematiske i den manglende gennemsigtighed i høringsmaterialet. Dette gør det vanskeligt at kommentere på detaljerne i modellen, og vi risikerer derved at overse væsentlige pointer og udfordringer. Kommunen burde have fremlagt et detaljeret budget 2024, så institutionerne tydeligt kunne se, hvilke enkeltfaktorer, der påvirker deres samlede økonomiske ramme. De bør kunne simulere deres budget ved ændring af enkeltfaktorer som fx normeret børnetal. Manglen på gennemsigtighed i materialet anser FOBU som et stort problem for den planlagte proces omkring modellens endelige udformning. Vi forventer derfor, at der udarbejdes et mere fyldestgørende materiale inden næste høringsrunde. Budgetmodellen må ses i sammenhæng med den nye anvisningsmodel Den nye anvisningsmodel får stor betydning for institutionernes grundbevilling. Derfor gør vi også opmærksom på, at den nye budgetmodel og den nye anvisningsmodel naturligvis skal udformes og tilpasses i henhold til hinanden. Kun således sikrer vi, at de tildelte midler reelt også havner de rette steder. Den nye budgetmodel har til formål gennem en større grundbevilling og en mindre pladspris at skabe større sikkerhed om institutionernes økonomi. Vi savner dog oplysninger om, hvordan grundbevillingen fastsættes. Hvis grundbevillingen fx kan svinge fra budgetår til budgetår, flytter man blot usikkerheden frem til indgangen af et nyt budgetår. FOBU ser derfor frem til en uddybning af, hvordan det sikres, at aftalen om grundbevilling ikke skaber en utilsigtet usikkerhed for institutionerne. ESCS-modellen rammer enkelte institutioner for hårdt FOBU støtter op om intentionen om at skabe et mere stabilt grundlag for institutionerne, så de i god tid kender deres budget og ved, hvad de fx kan ansætte af personale. Samtidig er vi meget enige i ambitionen om, at midler til sociale normeringer selvfølgelig skal havne dér, hvor behovet er. Vi vil dog påpege, at en del institutioner vil opleve meget pludseligt at blive frataget midler til sociale normeringer, som de tidligere har været berettiget til. I modellens nuværende udformning står ca. 70 institutioner fordelt i Københavns Kommune til at miste deres midler til sociale normeringer. Blandt FOBUs medlemsinstitutioner ser vi, at enkelte medlemmer mister mere end 10 % af deres budget. Det er efter vores overbevisning ikke hensigtsmæssigt, at en institution pludseligt skal omstille sig til en så reduceret økonomisk ramme. Vi foreslår derfor, at forvaltningen udarbejder en plan for en overgangsperiode, hvor de berørte institutioner får tid til at omstille sig til den nye fordelingsmodel. Det er samtidig væsentligt, at rammerne for den fremtidige budgetmodel gøres transparent og konsekvent. Det skal sikres, at institutionerne kender deres budget i god tid og derved kan planlægge personalenormeringen længere ude i fremtiden, end det er muligt i dag. Færre pludselige forandringer i personalenormeringen pga. en foranderlig økonomisk ramme vil uden tvivl være gavnlig på alle niveauer i institutionerne og således også skabe de bedste forudsætninger for kvaliteten. Problematisk at midler fordeles forskelligt mellem kommunale og selvejende institutioner Det er helt generelt afgørende, at der ikke forskelsbehandles mellem selvejende og kommunale institutioner. Dette skal modellen selvfølgelig understøtte. Vi ser med bekymring, at midler tildelt på baggrund af afstandsledelse tildeles på et datagrundlag baseret på afstand og antal børn for de kommunale institutioner, hvor midlerne til de selvejende institutioner tildeles udelukkende pr. barn. Med den nye budgetmodel lægges der op til at forsætte denne praksis, men det er selvfølgelig væsentligt og nødvendigt, at alle midler tildeles efter samme principper, uanset om en institution er kommunal eller selvejende. I den nuværende praksis kan der ske en utilsigtet skæv fordeling mellem de kommunale og de selvejende tilbud. Argumentet fra forvaltningen er, at der mangler et datagrundlag fra de selvejende institutioner. I FOBU er vi ikke enige i, at det ikke kan lade sig gøre at skabe et sådan grundlag. Kommunen anviser børn til de enkelte matrikler og kan omsætte disse data til et grundlag for minimumsnormeringer. Således er det også muligt at skabe et grundlag for data ift. afstandsledelse. FOBU stiller sig gerne til rådighed, så vi i samarbejde kan udarbejde et fælles datagrundlag for midler afsat til afstandsledelse. Afslutningsvis vil vi nævne, at vi har fået oplyst, at et administrations- og ledelsesbeløb trækkes ud af pladsprisen. Mens ledelsesdelen føres tilbage på alle institutioner, bliver administrationsdelen kun ført tilbage på de kommunale enheder. Der argumenteres for, at de selvejende institutioner allerede modtager budget til administration, men det er uklart om administrationsdelen vedrører præcis de opgaver, der allerede ligger i administrationstilskuddet dvs. løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand. Derfor ser vi frem til, at kommunen kommer med en mere detaljeret beskrivelse. Sidst med ikke mindst gør vi opmærksom på, at FOBU selvfølgelig står til rådighed med sparring og input i den videre proces.

Læs høringssvar fra FOBU - paraply for selvejende og private daginstitutioner

Indsendt af:

Kirsten Bergstrup

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Klyngebestyrelsen ved den selvejende klynge VVK2/Saxoly

By:

københavn V

Postnr.:

1662

høringssvar fra den selvejende klynge VVK2/Saxoly

Indsendt af:

Klyngeleder Dorthe Andersen på vegne af A Klynge J´s Lokal MED

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

A klynge J

By:

København S

Postnr.:

2300

Se vedhæftede til

Læs høringssvar fra Klyngeleder Dorthe Andersen på vegne af A Klynge J´s Lokal MED

Indsendt af:

Kasper Gabs Hansen (Forperson i forældrerådet)

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Forældrerådet for Integreret institution Studsgården

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Forældrerådet i Integreret institution Studsgården har følgende høringssvar. Beregning af udsathed og behov for pædagogisk fagligunderstøttelse Der er enighed i vigtigheden ved fortsat at have midler, der deles ud med en fordelingsnøgle, der tager hensyn til hvor udsatte man forventer at børnegruppen er. I klyngen vil den foreslåede ”beregningen ny budgetmodel incl. ESCS”, i stedet for den nuværende model og med de sociale normeringer medføre, at klyngen samlet får 1,6 million mindre. Dette kan vi godt acceptere og bakke op omkring, men det kræver at modellen reelt tager hensyn til udsathed og fordeler beløbsrammen til netop de institutioner hvor de københavnske børn særligt er udsatte. Vi har dog følgende spørgsmål, hvorfor er lige netop ESCS valgt fremfor andre måder at forholde sig til udsathed på – den faglige begrundelse - og hvilke andre modeller kan også benyttes til beregning af udsathed, og med andre ligeværdige beregningsmodeller, hvilke økonomiske konsekvenser vil det medføre for institutionerne og klyngen? Fastholdelse af matrikelbeløb Der er ekstra udgifter ved at have flere matrikler, fx er der behov for mere inventar eksempelvis vaskemaskiner, tørretumblere mv., der er udgifter til flere personalestuer og kontorer, der skal købes dobbelt ind af mange ting, og at der i ydertimer ikke kan åbnes/lukkes - det kræver flere personaleressourcer at åbne og lukke på flere matrikler, også i forhold til en yderligere kompleksitet i ledelsesopgaven er det uhensigtsmæssigt at fjerne beløbet pr. matrikel Pengene bør følge børnene Forslaget om at fordele pengene på i forhold til antallet af børn kan give en skævvridning i forhold til hvor mange penge man får pr. barn. Får man flere børn i løbet af året, end det bevillingen bygger på, falder det gennemsnitlige beløb pr. barn. Får man derimod færre børn end det bevillingen bygger på, stiger det gennemsnitlige beløb pr. barn. Institutionerne/klyngen har været vant til at styre økonomien ved at økonomien afhænger af det til enhver tid indmeldte barn – med de udsving det kan give – og det kan vi godt styre ud fra, og vi mener også, at det er det mest rimelige for driften af institutionerne. Ledelse I budgetvejledningen er der en udregning af, hvor mange stuer det kræver før det udløser én leder på fuldtid. Vi mener at ledelsesopgaven er for kompleks til at den kan koges ned til en matematisk beregning. Der har tidligere været en sådan model, hvor forventningen var, at den pædagogiske leder skulle præstere timer på stuerne. Dette skabte et dårligt arbejdsmiljø for lederne, da de ikke oplevede at de havde tid i overskud fra deres ledelsesarbejde til også at være stuepædagog. Vi foreslår i stedet, at det er klyngeledelsen der beslutter hvordan ledelsesressourcerne bliver anvendt mest hensigtsmæssigt i klyngen, herunder at have faglig ledelse tæt på praksis. Med venlig hilsen Forældrerådet i Integreret institution Studsgården

Læs høringssvar fra Kasper Gabs Hansen (Forperson i forældrerådet)

Indsendt af:

Preben Thøgersen

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Landsorganisationen Danske Daginstitutioner

By:

Allerød

Postnr.:

3450

Høringsvar er vedhæftet

Indsendt af:

Carsten Wraae Jensen

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Forældrerådet i Daginstitutionen Ørnen

By:

København NV

Postnr.:

2400

Vedlagt er høringssvar på vegne af forældrerådet i Daginstitutionen Ørnen

Læs høringssvar fra Carsten Wraae Jensen

Indsendt af:

Katrine Toft Mikkelsen

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

SPIA

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Se vedhæftet

Læs høringssvar fra Katrine Toft Mikkelsen

Indsendt af:

Mia Mone Johansen

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

BUPL Hovedstaden

By:

København Ø

Postnr.:

2011

Se venligst vedhæftet høringssvar fra BUPL Hovedstaden til ny budgetmodel for dagtilbud i Københavns Kommune

Indsendt af:

Tine Weisbjerg Hammer

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Den selvejende daginstitution Valbyhøj

By:

Valby

Postnr.:

2500

Vedhæftet sendes høringssvar

Læs høringssvar fra Tine Weisbjerg Hammer

Indsendt af:

Pernille Holt

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Vuggestuen Smørhullet

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Her er høringssvar fra Vuggestuen Smørhullet på Østerbro.

Indsendt af:

Carsten Fjølner

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Børnehuset Emdrup/Søgård

By:

Kbh. Ø.

Postnr.:

2100

Høringssvar til Ny budgetmodel for dagtilbud – før høring. Forældrerådet i Børnehuset Emdrup/Søgård har følgende høringssvar. Beregning af udsathed og behov for pædagogisk fagligunderstøttelse Der er enighed i vigtigheden ved fortsat at have midler, der deles ud med en fordelingsnøgle, der tager hensyn til hvor udsatte man forventer at børnegruppen er. I klyngen vil den foreslåede ”beregningen ny budgetmodel incl. ESCS”, i stedet for den nuværende model og med de sociale normeringer medføre, at klyngen samlet får 1,6 million mindre. Dette kan vi godt acceptere og bakke op omkring, men det kræver at modellen reelt tager hensyn til udsathed og fordeler beløbsrammen til netop de institutioner hvor de københavnske børn særligt er udsatte. Vi har dog følgende spørgsmål, hvorfor er lige netop ESCS valgt fremfor andre måder at forholde sig til udsathed på – den faglige begrundelse - og hvilke andre modeller kan også benyttes til beregning af udsathed, og med andre ligeværdige beregningsmodeller, hvilke økonomiske konsekvenser vil det medføre for institutionerne og klyngen? Fastholdelse af matrikelbeløb Der er ekstra udgifter ved at have flere matrikler, fx er der behov for mere inventar eksempelvis vaskemaskiner, tørretumblere mv., der er udgifter til flere personalestuer og kontorer, der skal købes dobbelt ind af mange ting, og at der i ydertimer ikke kan åbnes/lukkes - det kræver flere personaleressourcer at åbne og lukke på flere matrikler, også i forhold til en yderligere kompleksitet i ledelsesopgaven er det uhensigtsmæssigt at fjerne beløbet pr. matrikel Pengene bør følge børnene Forslaget om at fordele pengene på i forhold til antallet af børn kan give en skævvridning i forhold til hvor mange penge man får pr. barn. Får man flere børn i løbet af året, end det bevillingen bygger på, falder det gennemsnitlige beløb pr. barn. Får man derimod færre børn end det bevillingen bygger på, stiger det gennemsnitlige beløb pr. barn. Institutionerne/klyngen har været vant til at styre økonomien ved at økonomien afhænger af det til enhver tid indmeldte barn – med de udsving det kan give – og det kan vi godt styre ud fra, og vi mener også, at det er det mest rimelige for driften af institutionerne. Ledelse I budgetvejledningen er der en udregning af, hvor mange stuer det kræver før det udløser én leder på fuldtid. Vi mener at ledelsesopgaven er for kompleks til at den kan koges ned til en matematisk beregning. Der har tidligere været en sådan model, hvor forventningen var, at den pædagogiske leder skulle præstere timer på stuerne. Dette skabte et dårligt arbejdsmiljø for lederne, da de ikke oplevede at de havde tid i overskud fra deres ledelsesarbejde til også at være stuepædagog. Vi foreslår i stedet, at det er klyngeledelsen der beslutter hvordan ledelsesressourcerne bliver anvendt mest hensigtsmæssigt i klyngen, herunder at have faglig ledelse tæt på praksis. Med venlig hilsen Forældrerådet i Børnehuset Emdrup/Søgård

Indsendt af:

Jeppe Krommes-Ravnsmed

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Forældrebestyrelsen i Klynge F, område Brønshøj-Vanløse

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Klynge F i område Brønshøj-Vanløse er vedhæftet. Der er behov for minimumsnormeringer, nærværende ledelse og høj pædagogisk kvalitet for alle børn i København, uanset hvor de går i dagtilbud og hvordan deres forældres socioøkonomiske profil ser ud.

Læs høringssvar fra Jeppe Krommes-Ravnsmed

Indsendt af:

Amanda Borgstrøm

Dato: 11. november 2022

Svarnummer:

By:

København ø

Postnr.:

2100

Høringssvar til Ny budgetmodel for dagtilbud – før høring. Forældrerådet i Regnskoven har følgende høringssvar. Beregning af udsathed og behov for pædagogisk fagligunderstøttelse Der er enighed i vigtigheden ved fortsat at have midler, der deles ud med en fordelingsnøgle, der tager hensyn til hvor udsatte man forventer at børnegruppen er. I klyngen vil den foreslåede ”beregningen ny budgetmodel incl. ESCS”, i stedet for den nuværende model og med de sociale normeringer medføre, at klyngen samlet får 1,6 million mindre. Dette kan vi godt acceptere og bakke op omkring, men det kræver at modellen reelt tager hensyn til udsathed og fordeler beløbsrammen til netop de institutioner hvor de københavnske børn særligt er udsatte. Vi har dog følgende spørgsmål, hvorfor er lige netop ESCS valgt fremfor andre måder at forholde sig til udsathed på – den faglige begrundelse - og hvilke andre modeller kan også benyttes til beregning af udsathed, og med andre ligeværdige beregningsmodeller, hvilke økonomiske konsekvenser vil det medføre for institutionerne og klyngen? Fastholdelse af matrikelbeløb Der er ekstra udgifter ved at have flere matrikler, fx er der behov for mere inventar eksempelvis vaskemaskiner, tørretumblere mv., der er udgifter til flere personalestuer og kontorer, der skal købes dobbelt ind af mange ting, og at der i ydertimer ikke kan åbnes/lukkes - det kræver flere personaleressourcer at åbne og lukke på flere matrikler, også i forhold til en yderligere kompleksitet i ledelsesopgaven er det uhensigtsmæssigt at fjerne beløbet pr. matrikel Pengene bør følge børnene Forslaget om at fordele pengene på i forhold til antallet af børn kan give en skævvridning i forhold til hvor mange penge man får pr. barn. Får man flere børn i løbet af året, end det bevillingen bygger på, falder det gennemsnitlige beløb pr. barn. Får man derimod færre børn end det bevillingen bygger på, stiger det gennemsnitlige beløb pr. barn. Institutionerne/klyngen har været vant til at styre økonomien ved at økonomien afhænger af det til enhver tid indmeldte barn – med de udsving det kan give – og det kan vi godt styre ud fra, og vi mener også, at det er det mest rimelige for driften af institutionerne. Ledelse I budgetvejledningen er der en udregning af, hvor mange stuer det kræver før det udløser én leder på fuldtid. Vi mener at ledelsesopgaven er for kompleks til at den kan koges ned til en matematisk beregning. Der har tidligere været en sådan model, hvor forventningen var, at den pædagogiske leder skulle præstere timer på stuerne. Dette skabte et dårligt arbejdsmiljø for lederne, da de ikke oplevede at de havde tid i overskud fra deres ledelsesarbejde til også at være stuepædagog. Vi foreslår i stedet, at det er klyngeledelsen der beslutter hvordan ledelsesressourcerne bliver anvendt mest hensigtsmæssigt i klyngen, herunder at have faglig ledelse tæt på praksis. Med venlig hilsen Amanda Borgstrøm Forperson i forældrerådet i Regnskoven.

Indsendt af:

Stefan Knapp

Dato: 10. november 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Bestyrelsesmedlem, Ønskeøen

By:

Copenhagen NW

Postnr.:

2400

I forlængelse af høringen ønsker jeg at henvise til (og støtte) synspunktet fremlagt af Peter Lynge Kjær (Formand for S/I Nørrebro/Bispebjerg Klynge 4). Som repræsentant for Ønskeøen er det stærkt bekymrende at en ambition om bæredygtighed konverteres til en situation, hvor en veldrevet børnehave (baseret på en nærved 100% belægning over de seneste år) pålægges et budgettab på 545.388 DKK, uanset separationen fra sin tidligere klynge. Der afventes et budget fra Børneringen, som institutionen overgik til 1/7 2022 - men vi har ikke desto mindre en formodning om at Ønskeøen er forkert indplaceret i det materiale, der fremgår af budgetmodellens bilag. Det vil desuden resultere i en beskæring i ledelsestid, som også er et kritisk behov i de mindre institutioner. Vi har med dette budgetforslag en række bekymringer omkring de små institutioners evne til og mulighed for at trives.

Indsendt af:

Forældrebestyrelsen i Vuggestuen Haletudsen

Dato: 10. november 2022

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Vuggestuen Haletudsen

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Haletudsens høringssvar til ”Forslag til ny budgetmodel for dagtilbud” ”En ny model skal sikre den grundlæggende institutionsdrift” ”En ny model skal indeholde incitamenter, der understøtter effektiv institutionsdrift og understøtter de politiske beslutninger om minimumsnormeringer og nærværende pædagogisk ledelse” ”..hverken tilføjer eller tager midler fra dagtilbuddene” Ovenstående citater er udplukket fra forslaget til ny budgetmodel for dagtilbud. Citaterne er velformulerede, klare og ganske flotte at læse, men budgetter og driftoptimering er voksenproblemer, som skal løses på voksenniveau. Ikke børneniveau. Haletudsen en helt almindelig selvejende vuggestue i Brønshøj. Den har en helt normal normering fordelt på 3 stuer og en helt almindelig forældre- og børnesammensætning, som fordeler sig jævnt mellem ressourcestærke og ressourcesvage familier. Haletudsen drives udelukkende ud fra et standardbudget, der bliver ikke modtaget kompensationsmidler eller tilgodeses på andre områder. På hver stue er der ca. 2 børn som er henvist til Haletudsen fordi de enten selv er født under ualmindelige omstændigheder eller deres familier lever under ualmindelige kår, f.eks. misbrug, psykiske lidelser eller andre sociale problematikker. Disse familier er ikke ualmindelige i Haletudsen – personalet er yderst fagligt stærke inden for tidligt skadede børn. Disse børn og deres forældre har lært at gå fint i spænd med de øvrige børn og familier i Haletudsen. Vi har indtil nu kunne klare den forebyggende indsats indenfor de eksisterende rammer, hvilket uomtvisteligt er en meget billig løsning for kommunen. Men hvad sker der, hvis forslaget til den nye budgetmodel vedtages? Gennemføres forslaget om ny budgetmodel vil det have kæmpemæssige konsekvenser for vores børn – ikke kun i vuggestuen, ikke kun i Haletudsen, men også videre frem i livet. Den nye budgetmodel vil kvæle de små institutioner, som i dag i mange tilfælde bliver brugt som forebyggende foranstaltning i forhold til særligt sårbare børn og familier, og i særdeleshed hos os i Haletudsen. En forebyggende foranstaltning, der muliggør den bedste start i livet og ruster til det videre liv i børnehaven og skolen. De første 3 år er hele fundamentet for børnenes liv og derfor er det helt afgørende at bevare en mangfoldighed blandt institutioner, der rummer mindre miljøer og dermed også lettere rummer og inkluderer de sårbare børn. Men med det nye forslag til budgetmodellen bliver det forebyggende arbejde yderst vanskeligt at opretholde for rigtig mange af de institutioner, som rammes negativt økonomisk. Hvis ikke det forebyggende arbejde kan muliggøres længere bliver det en meget dyr løsning både menneskeligt, for det enkelte barn, dets familie og for kommunen. Gennemføres forslaget fratages Haletudsen 82.718kr årligt. 82.718kr er mange penge for en lille selvejende institution, der i forvejen udelukkende drives ud fra et helt almindeligt standardbudget. Fratages Haletudsen 82.718kr vil der ikke længere penge nok til at efterkomme de politiske beslutninger om at ansætte i minimumsnormering. Dette er en katastrofe da forudsætningen for at kunne bevare den faglige kvalitet er at der er nærvær og hænder nok. Der bliver i den nye budgetmodel lagt op til at den pædagogiske leder i en institution, der er mindre end 5 grupper, kan tage del i det pædagogisk arbejde. Hos os er der er ingen souschef og lederen bruger allerede 1/3 af sin ledelsestid på at deltage i det pædagogiske arbejde på stuerne. Hvis lederen skal sætte endnu mere tid af til det pædagogiske arbejde vil der ikke være tid til at forberede pædagogisk udvikling eller at deltage i de forventede møde/kurser og uddannelsesforløb i forvaltningen. Og i forhold til de børn der er særlig indsats for er det obligatorisk at lederen deltager i alle møder. Det er noget der fylder meget hos os og er meget tidskrævende. Lederen bruger også en stor del af sin tid på at drifte, sørge for regninger og løn og skabe de bedste rammer for personalet, så der altid er tjek på skemalægning, så hverdagen hænger sammen hver dag. Det vil også være sværere at have den overordnede finger på pulsen, så der er et godt arbejdsmiljø med nærværende ledelse. Hvis lederen får flere faste timer, er det ikke muligt at være den ekstra hånd, hvis der er brug for vikarer. Vikarer er alt for dyre og det er langt bedre for børnene at det er hende som de kender end der kommer nye ansigter som børnene ikke er trygge ved. Ovenstående vil unægtelig have negativ konsekvens for både driften og børnene. Så alt i alt vil det ikke kunne hænge sammen. Der har været mange besparelser gennem tiderne og indtil nu har Haletudsen bidt disse i sig med oprejst pande. Men der er allerede skåret helt ind til benet og nu skal vi presses yderligere ned økonomisk, hvis budgetmodellen vedtages. Der er ikke mere at tage fra, kun kerneydelsen er tilbage og hvad er det der bliver sat på spil – det pædagogiske tilbud, timerne med børnene, vores børns trivsel og fremtid. Budgetmodellen bør ikke vedtages Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen i Vuggestuen Haletudsen, Kappelejevej 8 2700 Brønshøj

Læs høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Vuggestuen Haletudsen

Indsendt af:

Sundby Asyl forældrebestyrelse

Dato: 10. november 2022

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

København s

Postnr.:

2300

Høringssvar vedhæftet

Læs høringssvar fra Sundby Asyl forældrebestyrelse

Søgefelt

Del

Ny budgetmodel for dagtilbud

Høringsfrist:

Sider