Høringssvar vedrørende Ny budgetmodel for dagtilbud

Oprettet: 11. november 2022
Svarnummer:
34

Indsendt af

Amanda Borgstrøm

Postnr.

2100

By

København ø

Høringssvar

Høringssvar til Ny budgetmodel for dagtilbud – før høring. Forældrerådet i Regnskoven har følgende høringssvar. Beregning af udsathed og behov for pædagogisk fagligunderstøttelse Der er enighed i vigtigheden ved fortsat at have midler, der deles ud med en fordelingsnøgle, der tager hensyn til hvor udsatte man forventer at børnegruppen er. I klyngen vil den foreslåede ”beregningen ny budgetmodel incl. ESCS”, i stedet for den nuværende model og med de sociale normeringer medføre, at klyngen samlet får 1,6 million mindre. Dette kan vi godt acceptere og bakke op omkring, men det kræver at modellen reelt tager hensyn til udsathed og fordeler beløbsrammen til netop de institutioner hvor de københavnske børn særligt er udsatte. Vi har dog følgende spørgsmål, hvorfor er lige netop ESCS valgt fremfor andre måder at forholde sig til udsathed på – den faglige begrundelse - og hvilke andre modeller kan også benyttes til beregning af udsathed, og med andre ligeværdige beregningsmodeller, hvilke økonomiske konsekvenser vil det medføre for institutionerne og klyngen? Fastholdelse af matrikelbeløb Der er ekstra udgifter ved at have flere matrikler, fx er der behov for mere inventar eksempelvis vaskemaskiner, tørretumblere mv., der er udgifter til flere personalestuer og kontorer, der skal købes dobbelt ind af mange ting, og at der i ydertimer ikke kan åbnes/lukkes - det kræver flere personaleressourcer at åbne og lukke på flere matrikler, også i forhold til en yderligere kompleksitet i ledelsesopgaven er det uhensigtsmæssigt at fjerne beløbet pr. matrikel Pengene bør følge børnene Forslaget om at fordele pengene på i forhold til antallet af børn kan give en skævvridning i forhold til hvor mange penge man får pr. barn. Får man flere børn i løbet af året, end det bevillingen bygger på, falder det gennemsnitlige beløb pr. barn. Får man derimod færre børn end det bevillingen bygger på, stiger det gennemsnitlige beløb pr. barn. Institutionerne/klyngen har været vant til at styre økonomien ved at økonomien afhænger af det til enhver tid indmeldte barn – med de udsving det kan give – og det kan vi godt styre ud fra, og vi mener også, at det er det mest rimelige for driften af institutionerne. Ledelse I budgetvejledningen er der en udregning af, hvor mange stuer det kræver før det udløser én leder på fuldtid. Vi mener at ledelsesopgaven er for kompleks til at den kan koges ned til en matematisk beregning. Der har tidligere været en sådan model, hvor forventningen var, at den pædagogiske leder skulle præstere timer på stuerne. Dette skabte et dårligt arbejdsmiljø for lederne, da de ikke oplevede at de havde tid i overskud fra deres ledelsesarbejde til også at være stuepædagog. Vi foreslår i stedet, at det er klyngeledelsen der beslutter hvordan ledelsesressourcerne bliver anvendt mest hensigtsmæssigt i klyngen, herunder at have faglig ledelse tæt på praksis. Med venlig hilsen Amanda Borgstrøm Forperson i forældrerådet i Regnskoven.