Høringssvar vedrørende Ny budgetmodel for dagtilbud

Oprettet: 11. november 2022
Svarnummer:
49

Indsendt af

Sara Kjær

Virksomhed / organisation

Tante Olgas Børnehus

Postnr.

1720

By

København V

Høringssvar

Høringssvar vedrørende oplæg til ny budgetmodel

 

 

 

 

 

Valdes Børnehus

Tante Olgas Børnehus

 

 

 

Beskrivelse af respondenterne Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er to mindre selvejende institutioner med 60-80 børn beliggende i indre by på Vesterbro.

Det skal bemærkes, at høringssvaret ikke er udarbejdet af jurister og økonomer, men af pædagogfagligt uddannet ledere i samarbejde med talstærke forældreressourcer. Høringssvaret vil derudover også trække bredt og taknemmeligt på de faglige organisationer, vores paraplyorganisationer, og på forskning på området.

 

Formål med ny budgetmodel

Ifølge indstillingen er budgetmodellen sat i verden da nuværende budgetmodel er ”blevet kompleks og svær at gennemskue for kommunale og selvejende institutioner og for klynger og netværk”. Derfor er hensigten at skabe større budgetsikkerhed ved udsving i børnetal og forlænget beslutningsproces gennem en fastlæggelse af årlig grundbevilling. Den årlige grundbevilling skal fastlægges med afsæt i aftalt normering og i begyndelsen af året.

 

Ses dette i lyset af anden høring vedr. fastlæggelse af ny pladsanvisningsmodel, fremtræder en usikkerhed i forhold til, hvordan normeringen fastlægges, vedholdes og af hvem. I den nuværende pladsanvisningsmodel bestiller ledere løbende børn, alt efter behov i institutionerne – og pladsanviseren tildeler pladser efter bestilling og ud fra venteliste.

 

I den fremlagte model, vil det blive pladsanviseren, der halvårligt fordeler børnene i Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus. på et fælles møde – stadig ifølge venteliste. Men når pladsanviseren 2 gange årligt skal aftale fordeling af x antal børn til det netværk, som vi er en del af (6 institutioner, store, mindre og små), bliver vi bekymrede for, hvilket grundlag for fordelingen, som vil være fremtrædende. Vil det være den enkelte borgers ønske, eller pladsgarantien set i lyset af tomme pladser, som vil være styrende for fordelingen? Hvis fremlagte pladsanvisningsmodel og budgetmodel vedtages, bliver det altså uklart for os, hvordan fordelingen af børn og midler, kan tilgodese borgerens og altså forældrenes frie valg om at få plads i de foretrukne institutioner, når behovet er der.

 

Med fremlagte budgetmodel og anvisningsmodel vil midlerne tildeles og fastlåses på baggrund af en virkelighed i starten af året, der kan vise sig meget anderledes i slutningen af året. Det kan betyde, at der ikke kan ansættes rette antal personaler til rette antal børn – og det bliver svært for at se, hvordan kommunen vil kunne leve op til minimumsnormeringer ud fra disse modeller.

 

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus ser med den fremlagte budgetmodel en fordel, der kommer de store institutioner til gode ved fastlæggelse af grundbevilling da, der oftest vil være tomme pladser og større udsving i økonomien, i de store institutioner. De store institutioner vil derfor få en økonomisk fordel og stabilisering af deres budgetter. Man kan også sige, at den fremlagte model, kan give anledning til, at det kan betales sig at have mange udmeldte pladser, som så holdes tomme – for at få det hele til at gå op.

 

Vi ser begge af de fremlagte modeller som en forringelse af forældrenes frie valg, der samtidigt fjerner en fleksibilitet til at justere efter løbende forhold i institutionerne.  Det gør vi også fordi, at fremlagte budgetmodel, over tid, ansporer til at de små institutioner vil blive lukket, fordi de ikke længere vil have en driftssikker økonomi.

 

Minimumsnormering og ledelsesnormering

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med samtlige parter på området. Det ER problematisk at Københavns kommune har en normeringsopgørelse som opgøres på kommuneniveau, hvor alt tæller med også tilsynskonsulenten, som aldrig er sammen med børnene. Den nye model viser meget tydeligt, at der er alt for stor forskel i de midler, som tildeles de enkelte matrikler, og dermed for stor forskel på normeringerne. Der er ikke 1-3 og 1-6 på gulvet nogen steder i København, og den nye budgetmodel viser tydeligt, at det bl.a. er på grund af, at pengene til normering også går til sociale normeringer, samt omfordeles så små institutioner kompenseres med penge som går fra ”normeringspuljen”.

 

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus oplever, at de små institutioner og store institutioner i vores netværk tilbyder borgerne forskellige relevante tilbud – det ses fx, at børn, som ikke kan rummes i det store, flytter plads og trives i det små, samt børn med brug for andet udeliv end i de små bylegepladser skifter plads i netværket til de institutioner med udflytterbørnehaver, eller til større institutioner med mere eksklusive og større fysiske rammer. Mangfoldigheden tilgodeser altså den enkelte borger og barn.

 

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus mener, at pengene til både kompensation af små institutioner, flere matrikler og især sociale normeringer skal tilføres budgettet – især hvis vi bare tilnærmelsesvis skal imødekomme behovet for minimumsnormeringer – og vel og mærke i en reel minimumsnormering. En minimumsnormering der tilgodeser en praksis, hvor børn kan vokse op i et tempo og med et nærvær, der gør, at de trives, dannes, lærer og udvikler sig som foreskrevet i Dagtilbudsloven, herunder Den Styrkede Læreplan (Dagtilbudsloven 2018).

 

Ud over beskrivelser og illustrationer af, hvordan den nye budgetmodel sikrer finansiering af minimumsnormeringer på institutionsniveau, bør modellen også beskrive, hvordan en gennemsnitlig hverdagsnormering kan se ud med den tildelte finansiering. Det kan gøres ved brug af et bemandingsskema, der skal sikre, at der ikke opstår alenetid, og hvor der tages højde for tid til andet arbejde, pauser, sygefravær blandt personale mm., så institutionen og forældre får indsigt i den reelle normering

Herunder er det vigtigt at det bliver beskrevet for flere institutionstyper og modeller.

 

Ledelse

Ledelse indgår i opgørelsen af minimumsnormeringer i fuldt omfang. Det er Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus uenig i. Ledelsesopgaven bør beskrives nærmere, så der sikres tilstrækkeligt med ressourcer. F.eks. bør der sikres tid til ledelse på alle matrikler. Klynge og områdeleder som ikke har tid på gulvet med børn bør ikke indgå i normeringsopgørelsen, pædagogisk leder kun med 85%. Ledere i selvejende dagtilbud bør ikke indgå i normeringsopgørelsen, da de har en langt bredere ledelsesopgave end en pædagogisk leder – netop det ledelsespres og det ledelsesspænd forsøgte Kommunen at løse med klyngestrukturen og inddeling af ledelse. Denne struktur har vist sig ikke at virke efter hensigten, hvorfor Kommunen har vedtaget nye principper for ledelse af dagtilbud.

 

 

 

 

(Kilde: Budgetaftale 2022, BUU-udvalgsmøde juni 2021).

 

I takt med professionaliseringen af dagtilbudsområdet og den styrkede læreplan, ses et stigende behov for både faglig, administrativ, strategisk og personalemæssig ledelse i vores daginstitutioner. Det er ikke muligt med hverken nuværende eller fremlagte model, hvor der skal minimum 5 grupper til at sikre en fuldtidsleder, som i øvrigt tænkes at indgå i minimumsnormeringerne.

 

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus ser dette som et urealistisk beregnings- og normeringsgrundlag og mener, at en ny budgetmodel skal sikre øgede midler til ledelse og personale - og på den måde leve op til minimumsnormeringerne i reel forstand. Det vil være et skridt på vejen mod øget trivsel for børn, tiltro fra forældre og tiltrækning af pædagogisk kvalificeret personaler i kommunens daginstitutioner. Kommunens egne data viser også, at det er blevet vanskeligere at rekruttere fagligt kvalificeret personaler (faglig drøftelse, udvalgsmøde maj 2022). For yderligere info se rapport fra et forskningsprojekt om normeringer 2021, Et kritisk blik på normeringens problematik af Søs Bayer, Andreas Hjort Bundgaard og Thomas Ellegaard.

 

Ifølge BUPL’s gennemgang af kommunernes godkendte budgetter for 2023 viser følgende kort på næste side bl.a., om kommunerne reducerer i tilførsel til børneområdet rød, om økonomien er uændret, gul, eller om kommunerne tilfører midler til børneområdet grøn.

Modellen viser også, at selvom tildelingen til dagtilbudsområdet fremstår uændret, vil de selvejende daginstitutionerne blive skåret i midler til administration – altså til den del af ledelsesgrenen, som Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehuss forskellige paraplyorganisationer varetager og som kommunale daginstitutioner har stordriftsfordele af.

 

 

 

https://bupl.dk/politik-og-presse/maerkesager/vild-udvikling-flere-kommuner-sparer-normeringspengene-vaek?utm_campaign=unspecified&utm_content=unspecified&utm_medium=email&utm_source=apsis-anp-3

 

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus kan ikke se, hvordan en besparelse i de selvejende institutioners administrationsbidrag OG en fremlagt budgetmodel, der heller ikke tilgodeser selvejende daginstitutioner, hænger sammen med kommunens beslutning om at tiltrække flere selvejende daginstitutioner til kommunen. Bevæger vi os væk fra helikopterperspektivet og ser ind i vores daginstitutioner, ser vi ikke budgetter med plads til besparelser i nogen henseender. Der er ingen besparelser i nogle dagtilbud uanset område og ESCS status, der vil bidrage til at sikre vores børns udvikling, trivsel, læring og dannelse.

 

Institutioner med flere matrikler 

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med parter på området:

Institutioner med flere mindre matrikler bliver ramt uforholdsvis meget. Der bør skelnes til, om det reelt er muligt at lave samdrift – ellers bør de kompenseres.

I dag modtager 29 institutioner to grundbeløb, mens i alt 5 institutioner modtager flere end to grundbeløb.

 

Budgetforudsætninger

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med parter på området:

Forudsætningerne for minimumsnormeringen skal være bedre beskrevet i forhold til anvendte gennemsnitlønninger og fordeling imellem pædagoger og medhjælpere. Jf. den politisk besluttede fordeling.

 

 

De små institutioner

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med parter på området: Kompensation for størrelse til helt små institutioner er sat for lavt med de foreslåede kr. 100.000, - da modellen øger disse institutioners økonomiske sårbarhed. Lige nu omfordeles mange midler fra indre by og ud, og her kan det væres svært at bygge nyt og stor, derfor er det vigtigt at bevare mangfoldigheden af dagtilbud, så alle har adgang til dagtilbud tæt på. En undersøgelse fra 2015 fra DPU, Aarhus universitet, foretaget af lektor Grethe Kragh-Müller og prof. Charlotte Ringmose konkluderer: ”… samlet set er den pædagogiske kvalitet i den konkrete dagligdag højere i de små institutioner end i de store”. De små dagtilbud er lidt dyrere i drift, men de kan noget, de store ikke kan. Derfor er der tale om en fornuftig investering. De små dagtilbud udgør desuden en hjørnesten i kommunens samlede pasningstilbud, da de er med til at sikre forældrene en reel valgfrihed, når de leder efter pasning til deres børn. 

Det er vigtigt, at vi har et mangfoldigt udbud af dagtilbud, da børn og forældre har forskellige behov, vi kan høre, at rigtig mange små institutioner får børn, som har været forbi en stor institution, hvor de ikke kan rummes. Derfor skal der være en politisk overvejelse af, at hvis man indirekte lukker de små, vil flere børn så sendes i specialtilbud.

 

ESCS-modellen bør omfatte flere institutioner

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med parter på området:

Med den nye budgetmodel lægges der op til en større ændring af tildelingsgrundlaget til sociale normeringer. Sociale normeringer foreslås tildelt på baggrund af institutionens ESCS (Economic, social and cultural status) score. ESCS bruges i statistik til at beskrive barnets socioøkonomiske status (hjemmebaggrund) i forhold til den gruppe af børn, som barnet indgår i. ESCS beregnes på baggrund af den samlede børnegruppe i en institution, og beregner, hvordan børnegruppens socioøkonomi (på tre parametre) er ift. kommunens gennemsnit (alle Københavnske unge under 25 år). Midlerne fordeles i en ny model blandt alle institutioner, der har en børnegruppe, der er socioøkonomisk svagere end gennemsnittet (ESCS score mindre end 0). I KFO bakker vi op om at bruge ESCS modellen, MEN vi mener, at alle børn i vuggestuer og børnehaver har ret til 1-3 og 1-6, og derfor skal midlerne til sociale normeringer lægges oven i grundbudgettet – som dækker alle børn i alle dagtilbud. Alle børn kan ende i mistrivsel i en periode af deres liv, og skal vi undgå dette viser alle undersøgelser, at de skal have adgang til pædagoger også selvom de ikke er socialt udsatte – derfor skal vi i Københavns kommune have en normeringsopgørelse på institutionsniveau, hvor sociale normeringer flyder ovenpå.

 

Talstærke forældrestemmer i høringssvaret

Forældre i indre by bør være bekymret over den fremtidige kvalitet af pasningen i Københavns kommune, hvis den nye budgetmodel for dagtilbud bliver vedtaget. De små institutioner i centrum fratages godt 6 mio. kr. i årlig driftsbevilling med den nye budgetmodel.

 

I det datamateriale Københavns Kommune har fremsendt på opfordring efter informationsmødet d. 27. oktober 2022, er det åbenlyst, at kommunen omfordeler midler fra børnene i indre by/broerne, hvor der typisk er små institutioner til andre dele af kommunen.

 

Det er altså en budgetmodel der gør det væsentligt dårligere for forældre i centrum af byen. Her er det ofte sværere at have store institutioner alene af den årsag, at det er sværere at skaffe den nødvendige plads. Det virker uhensigtsmæssigt at give dårligere pasningstilbud med længere afstand til institutionerne – og dermed besværliggøre at være barn og børneforælder i byen.

 

I de nedenstående tabeller vil det illustreres hvordan den nye budgetmodel flytter finansiering på primært 4 måder:

 

  1. Fra Indre by/broerne til Vanløse-Brønshøj og Amager
  2. Fra små institutioner til store institutioner
  3. Fra institutioner med flere matrikler/huse til institutioner med 1 matrikel
  4. Fra selvejende institutioner til kommunale institutioner

 

Konklusionen på baggrund af opgørelserne er, at små selvejende institutioner i byen sandsynligvis vil lukke over tid. Hermed vil børnefamilierne i byen blive tvunget til pasningstilbud i store institutioner i udkanten af byen. Det er ikke der, børnefamilierne i byen ønsker at have deres pasningstilbud. De vil have et nært, vedkommende pasningstilbud med trygge rammer uden lang transporttid. Modellen understøtter i stedet det modsatte, den gør det mere besværligt at have børn i byen, ligesom den mindsker de københavnske forældre mindre frihed til at vælge institutioner der passer børnefamiliernes individuelle behov.

 

Note: Samtlige tabeller summer til 165.000 kr. Det skyldes at den nye budgetmodel ikke er totalt budgetneutral, men samlet set tilfører 165.000 kr. ud af et samlet budget på 3 mia. kr.

 

I tabellen på næste side ses hvordan der flyttes ressourcer fra Indre by/broerne til Vanløse-Brønshøj og Amager. Budgetmodellen forringer børnepasningen i indre by/broerne for omkring 19.000 udmeldte pladser og i alt 9,7 mio. kr.

 

 

 Tabel 1: Omfordeling af ressourcer mellem Områder ved ny budgetmodel

Område

Antal af Institution

Sum af Udmeldte pladser

Sum af Budgetændring med ny model

Amager

78

7.077

1.975.810

Indre By/Østerbro

83

6.680

-2.566.782

Nørrebro/Bispebjerg

71

6.061

-4.389.686

Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

65

6.653

-2.769.044

Vanløse-Brønshøj

56

4.505

7.914.703

Hovedtotal

353

30.976

165.000

Kilde: Datafil AF Kommunal + Selvejende26102022

 

Omfordelingen af ressourcer mellem store og små institutioner ses ligeledes tydeligt, når omfordelingen opgøres på institutionsstørrelse. Omfordelingsmodellen tilgodeser store kommunale institutioner. Det er bemærkelsesværdigt, at modellen udelukkende samlet set er i favør for store kommunale institutioner. De store kommunale institutioner med mange stordriftsfordele tildeles ressourcer, hvorimod de mindre institutioner, der ofte er fordelt på flere matrikler, får fjernet ressourcer.

Det ligner en model, der skal gøre det nemt at administrere kommunen mere end en model, der gør det godt at være barn i København.

 

Tabel 2: Omfordeling af ressourcer fordelt på institutionsstørrelse

Institutionsstørrelse

Kommunal

Selvejende

Hovedtotal

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

6.423.360

-3.146.892

3.276.468

UNDER 75 UDMELDTE PLADSER

-1.661.470

-1.449.997

-3.111.468

Hovedtotal

4.761.890

-4.596.890

165.000

 Kilde: Datafil AF Kommunal + Selvejende26102022

 

Samlet set fratages de små institutioner i byen (Østerbro/Indre BY, Nørrebro/Bispebjerg og Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave) 6.027.854 kr. Det er altså 6 mio. mindre til børnefamilierne i byen! Se nedenstående tabel.

 

Tabel 3: Omfordeling fordelt på område og normering

Område

Sum af Budgetændring med ny model

Amager

1.975.810

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

2.110.034

UNDER 75 UDMELDTE PLADSER

-134.225

Indre By/Østerbro

-2.566.782

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

351.750

UNDER 75 UDMELDTE PLADSER

-2.918.531

Nørrebro/Bispebjerg

-4.389.686

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

-4.292.614

UNDER 75 UDMELDTE PLADSER

-97.073

Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

-2.769.044

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

243.205

UNDER 75 UDMELDTE PLADSER

-3.012.250

Vanløse-Brønshøj

7.914.703

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

4.864.093

UNDER 75 UDMELDTE PLADSER

3.050.610

Hovedtotal

165.000

Kilde: Datafil AF Kommunal + Selvejende26102022

 

Det er derudover tydeligt, at der er en betydelig ressourcetildeling til institutioner med 1 matrikel. Altså de institutioner med de bedste forudsætninger for stordriftsfordele. Modellen omfordeler entydigt ressourcer til store institutioner med 1 matrikel. De resterende organiseringsformer af institutioner i Københavns Kommune mister ressourcer.

 

Denne omfordeling sker uden der er ens forudsætninger for at lave store institutioner med 1 hus i hele kommunen. Det centrale København har ikke en boligmasse der muliggør, at der kan drives institution på samme måde. Der er behov for en finansieringsmodel, der tilgodeser at alle institutioner i kommunen ikke kan drives på samme måde i stedet for en model, der muligvis er simpel, men ikke er hensigtsmæssig for bygningsmassen i København.

 

Tabel 4: Omfordeling af ressourcer mellem antallet af huse

Antal huse

Sum af Budgetændring med ny model

1

14.319.912

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

14.390.527

UNDER 75 UDMELDTE PLADSER

-70.614

2

-5.035.937

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

-2.272.429

UNDER 75 UDMELDTE PLADSER

-2.763.507

3

-5.435.780

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

-5.158.434

UNDER 75 UDMELDTE PLADSER

-277.346

4

-467.716

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

-467.716

5

-2.568.176

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

-2.568.176

6

-647.304

OVER 75 UDMELDTE PLADSER

-647.304

Hovedtotal

165.000

Kilde: Datafil AF Kommunal + Selvejende26102022

 

Data viser også, at forslaget til den nye budgetmodel omfordeler mellem kommunale og selvejende institutioner. Modellen giver mindre frihed til forældre at vælge den institutionsform, der passer dem og presser børnefamilierne over i de store kommunale institutioner.

 

 

 

Tabel 5: Omfordeling mellem kommunale og selvejende institutioner

 

Institutionsejer

   
 

Kommunal

Selvejende

Grand Total

Sum af Budgetændring med ny model

4,761,890

-4,596,890

165,000

 

Kilde: Datafil AF Kommunal + Selvejende26102022

 

Ændring i beslutningsproces

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus er enige med parter på området:

Det er positivt at beslutningsprocessen for den nye model er ændret, så der kommer en 2. høring i foråret 2023 med vedtagelse til august. Det er positivt, at høring blandt relevante aktører, herunder LFS, Bupl, KFO, involverede parter på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde – forældrebestyrelser og forældreråd. København er en mangfoldig by med en blandet befolkningssammensætning bestående af børn og forældre med forskellige behov og ønsker, dette gælder også i forhold til valg af dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at modellen understøtter en mangfoldig institutionsstruktur, hvilket der også er politisk opbakning til.

 

Modellen må ikke reelt gennemtvinge forandringer i institutionsstrukturen ved f.eks. at udhule budgetgrundlaget for de mindste institutioner. Modellen skal understøtte både selvejende og kommunale institutioner, hvor både små, mellem og store institutioner har et reelt eksistens- og driftsgrundlag. 

 

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus anerkender kommunens intention og forsøg på at skabe øget økonomisk stabilitet, men mener altså ikke, at der kan sættes lighedstegn mellem; at en fastlås forudsigelighed og stabilitet kan føre til øget ressourceoptimering. Virkeligheden befolkes af mennesker og uforudsigelige situationer. Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus ønsker en budgetmodel, hvor vi har mulighed for en fleksibilitet i budgettet, så vi kan tilgodese den virkelighed og pædagogiske praksis vi kender og repræsenterer – og den målgruppe, som borgere i Københavns kommune udgør. Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus ønsker også en budgetmodel, der giver os mulighed for at skabe nogle rammer, hvori børn trives fordi de er sammen med nok nærværende og kvalificeret pædagogisk personale – der også trives i en hverdag med kvalitet og gode udviklende stjernestunder.

 

Valdes Børnehus og Tante Olgas Børnehus vil afslutningsvis lade resultaterne fra en undersøgelse af; Pædagogiske og fysiske rammer i offentlige, selvejende og private børnehaver i Danmark, Lena Brogaard og Ole Helby Petersen, december 2020 – understøtte ovenfor beskrevne pointer.

 

Strukturelle kvalitetsindikatorer

  • Normering: Sammenlignet med de kommunale børnehaver har de private børnehaver gennemsnitligt 7,6 færre børn pr. fuldtidsansat pædagogmedhjælper, 9,6 færre børn pr. deltidsansat pædagogmedhjælper og 4,9 færre børn pr. leder. De selvejende børnehaver har 4,7 færre børn pr. deltidsansat pædagog, 6,7 færre børn pr. deltidsansat pædagogmedhjælper og 5,4 færre børn pr. leder sammenlignet med de kommunale børnehaver.
  • Efteruddannelse: De private og selvejende børnehaver har en signifikant større andel af medarbejdere med intern efter- og videreuddannelse svarende til 8 procentpoint mere end de kommunale børnehaver.
  • Personalets stabilitet: De private og selvejende børnehaver har gennemsnitligt haft ca. 0,4 færre dage med vikarer ud af fem dage end de kommunale på undersøgelsestidspunktet.
  • Fysiske rammer: Sandsynligheden for, at børnehaven har et fællesrum til fysisk udfoldelse, stiger med 11 procentpoint, hvis den er privat, mens sandsynligheden for, at børnegrupperne har eget rum falder med 18 procentpoint, når børnehaven er selvejende sammenlignet med kommunal.

 

Processuelle kvalitetsindikatorer:

  • Forældresamarbejde: Private børnehaver svarer 0,26 point højere på en skala fra 1-5 for inddragelse af forældre i sociale og praktiske aktiviteter sammenlignet med kommunale børnehaver.
  • Ledernes tid med børnene: Lederne i de private og selvejende børnehaver svarer, at de gennemsnitligt bruger hhv. 17,5 og 6 procent mere af deres tid med børnene end lederne i de kommunale børnehaver.
  • Aktiviteter uden for institutionen: Børnene i de private og selvejende børnehaver er gennemsnitligt en halv dag mere på udflugt uden for institutionen på en typisk uge sammenlignet med de kommunale børnehaver.
  • Madordning: Sandsynligheden for, at børnehaven har madordning falder med 12 og 19 procentpoint, når børnehaven er hhv. privat og selvejende sammenlignet med kommunale børnehaver.
  • Særlige tilbud og specialpladser: Sandsynligheden for, at børnehaven er udflytter/skovbørnehave stiger med 14 procentpoint, når børnehaven er privat sammenlignet med kommunal, mens sandsynligheden for specialpladser til børn med særlige behov til gengæld falder med 8 procentpoint, når børnehaven er privat.

 

Den samlede analyse af de indsamlede spørgeskemadata viser, at der er en tendens til, at de private og til dels de selvejende børnehaver inden for en række af personalekategorierne har færre børn pr. ansat sammenlignet med de kommunale børnehaver, dvs. en bedre normering. Billedet er nogenlunde det samme for processuel kvalitet med undtagelse af madordning, som i højere grad findes i de kommunale børnehaver, og specialpladser til børn med særlige behov, som i højere grad tilbydes af de kommunale og selvejende børnehaver end af de private børnehaver.

(Pædagogiske og fysiske rammer i offentlige, selvejende og private børnehaver i Danmark, Lena Brogaard og Ole Helby Petersen, december 2020 – s.41-42).

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Valdes Børnehus

Tante Olgas Børnehus