Ny budgetmodel 0-6 års området i København

Det positive

Større budgetsikkerhed ved udsving i børnetal og forlænget beslutningsproces. Den nye model indeholder grundbevillinger til hhv. ledelse og pædagogisk personale, der fastlægges ud fra den aftalte normering i starten af året. Grundbevillingerne vil give større budgetsikkerhed i situationer, hvor institutionerne modtager færre børn end forventet. KFO ser med positive øjne på, at der i modellen er en større budgetsikkerhed. I KFO håber vi på, at det kan bidrage til et mindre underforbrug, så de tildelte midler bliver brugt på børnene og ikke skal sendes retur til forvaltningen. Det gør det også nemmere at være forældrebestyrelse, da budgettet bliver langt mere gennemsigtigt.

Det er positivt at beslutningsprocessen for den nye model er ændret, så der kommer en 2. høring i foråret 2023 med vedtagelse til august. Det er positivt, at høring blandt relevante aktører, herunder LFS, Bupl, KFO, involverede parter på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde – forældrebestyrelser og forældreråd. København er en mangfoldig by med en blandet befolkningssammensætning bestående af børn og forældre med forskellige behov og ønsker, dette gælder også i forhold til valg af dagtilbud. Derfor er det vigtigt, at modellen understøtter en mangfoldig institutionsstruktur, hvilket der også er politisk opbakning til. Modellen må ikke reelt gennemtvinge forandringer i institutionsstrukturen ved f.eks. at udhule budgetgrundlaget for de mindste institutioner. Modellen skal understøtte både selvejende og kommunale institutioner, hvor både små, mellem og store institutioner har et reelt eksistens- og driftsgrundlag. 

Normering

Det er problematisk at Københavns kommune har en normeringsopgørelse som opgøres på kommuneniveau, hvor alt tæller med også tilsynskonsulenten, som aldrig er sammen med børnene. Den nye model viser meget tydeligt, at der er alt for stor forskel i de midler som tildeles de enkelte matrikler, og dermed for stor forskel på normeringerne. Minimumsnormeringer på 1 voksen til 3 børn i vuggestuen og 1 til 6 i børnehaven findes ikke nogen steder i København, og den nye budgetmodel viser tydeligt, at det bl.a. er på grund af, at pengene til normering også går til sociale normeringer, samt omfordeles så små institutioner kompenseres med penge som går fra ”normeringspuljen” – I KFO bakker vi op om de små institutioner, men vi mener, at pengene til både kompensation af små institutioner, flere matrikler og især sociale normeringer skal tilføres budgettet. 

Ud over beskrivelser og illustrationer af, hvordan den nye budgetmodel sikrer finansiering af minimumsnormeringer på institutionsniveau, bør modellen også beskrive, hvordan en gennemsnitlig hverdagsnormering kan se ud med den tildelte finansiering. Det kan gøres ved brug af et bemandingsskema, der skal sikre, at der ikke opstår alenetid, og hvor der tages højde for tid til andet arbejde, pauser, sygefravær blandt personale mm., så institutionen og forældre får indsigt i den reelle normering.  

Herunder er det vigtigt at det bliver beskrevet for flere institutionstyper og modeller.

Modellens gennemskuelighed

Det bør være muligt for den enkelte institution eller paraplyorganisation, at udregne en konkret institutions budget på baggrund af høringsmaterialet. Det bør stå klart for den enkelte institution, hvilke enkeltfaktorer påvirker den samlede økonomiske ramme og med hvilket beløb. Institutionerne bør have adgang til at simulere deres budget ved ændring af enkeltfaktorer såsom normeret børnetal. Det har ikke været muligt at få udleveret et sådant overblik af BUF. 

Institutioner med flere matrikler 

Med den nye budgetmodel vil man fjerne den nuværende grundbevilling der bliver givet til hver matrikel. Argumentet er, at man vil lade bevillingen til pædagogisk personale følge børnetallet. Selvom dette på papiret lyder fornuftigt, så er virkeligheden jo den, at man i institutioner med flere mindre matrikler har nogle ekstraudgifter til eksempelvis at dække ind med personale i ydertimerne. Modsat store institutioner, har man ikke mulighed for stordrift. De små institutioner med flere matrikler vil derfor som konsekvens opleve, at de med den nye budgetmodel samlet set vil have færre penge til pædagogisk personale end tidligere, hvis man ser bort fra de sociale normeringer. Der bør derfor skelnes til, om det reelt er muligt at lave samdrift – ellers bør de kompenseres.

Ledelse

Ledelse indgår i opgørelsen af minimumsnormeringer i fuldt omfang. Det er KFO uenig i. Ledelsesopgaven bør desuden beskrives nærmere og tidsfastsættes så der sikres tilstrækkeligt med ressourcer, f.eks. bør der sikres tid til ledelse på alle matrikler. Klynge og områdeleder som ikke har tid på gulvet med børn bør ikke indgå i normeringsopgørelsen, og pædagogisk leder kun med 85%. 

Budgetforudsætninger

Forudsætningerne for minimumsnormeringen skal være bedre beskrevet i forhold til anvendte gennemsnitlønninger og fordeling imellem pædagoger og medhjælpere. Jf. den politisk besluttede fordeling.

De små institutioner

Kompensation for størrelse til helt små institutioner er sat for lavt med de foreslåede kr. 100.000, - da modellen øger disse institutioners økonomiske sårbarhed. Lige nu omfordeles mange midler fra indre by og ud, og her kan det væres svært at bygge nyt og stor, derfor er det vigtigt at bevare mangfoldigheden af dagtilbud, så alle har adgang til dagtilbud tæt på. En undersøgelse fra 2015 fra DPU, Aarhus universitet, foretaget af lektor Grethe Kragh-Müller og prof. Charlotte Ringmose konkluderer: ”… samlet set er den pædagogiske kvalitet i den konkrete dagligdag højere i de små institutioner end i de store”. De små dagtilbud er lidt dyrere i drift, men de kan noget, de store ikke kan. Derfor er der tale om en fornuftig investering. De små dagtilbud udgør desuden en hjørnesten i kommunens samlede pasningstilbud, da de er med til at sikre forældrene en reel valgfrihed, når de leder efter pasning til deres børn. 

Det er vigtigt, at vi har et mangfoldigt udbud af dagtilbud, da børn og forældre har forskellige behov, vi kan høre, at rigtig mange små institutioner får børn, som har været forbi en stor institution, hvor de ikke kan rummes. Derfor skal der være en politisk overvejelse af, at hvis man indirekte lukker de små, vil flere børn så sendes i specialtilbud. 

ESCS-modellen bør omfatte flere institutioner

Med den nye budgetmodel lægges der op til en større ændring af tildelingsgrundlaget til sociale normeringer. Sociale normeringer foreslås tildelt på baggrund af institutionens ESCS (Economic, social and cultural status) score. ESCS bruges i statistik til at beskrive barnets socioøkonomiske status (hjemmebaggrund) i forhold til den gruppe af børn, som barnet indgår i. ESCS beregnes på baggrund af den samlede børnegruppe i en institution, og beregner, hvordan børnegruppens socioøkonomi (på tre parametre) er ift. kommunens gennemsnit (alle Københavnske unge under 25 år). Midlerne fordeles i en ny model blandt alle institutioner, der har en børnegruppe, der er socioøkonomisk svagere end gennemsnittet (ESCS score mindre end 0). I KFO bakker vi op om at bruge ESCS modellen, MEN vi mener, at alle børn i vuggestuer og børnehaver har ret til minimumsnormeringer, 1-3 i vuggestue og 1-6 i børnehave, og derfor skal midlerne til sociale normeringer lægges oven i grundbudgettet – som dækker alle børn i alle dagtilbud. Alle børn kan ende i mistrivsel i en periode af deres liv, og skal vi undgå dette viser alle undersøgelser, at de skal have adgang til pædagoger også selvom de ikke er socialt udsatte – derfor skal vi i Københavns kommune have en normeringsopgørelse på institutionsniveau, hvor sociale normeringer flyder ovenpå.