Høringssvar vedrørende Ny budgetmodel for dagtilbud

Høringssvar: Ny budgetmodel på dagtilbudsområdet

FOBU er positiv overfor den ændrede proces med to høringsrunder og en vedtagelse, der er skubbet til august 2023. Det er vigtigt med en gennemgående inddragelse af alle relevante parter, så vi får en budgetmodel, der fortsat understøtter et mangfoldigt udbud på dagtilbudsområdet i Københavns Kommune. Det har bl.a. afgørende betydning, at modellen understøtter eksistensgrundlaget for alle institutioner uanset størrelse eller organisering som selvejende eller kommunal. FOBU støtter samtidig, modellens ønske om en større budgetmæssig sikkerhed for institutionerne.

Når det er sagt, er vi dog som det første nødsaget til at påpege det problematiske i den manglende gennemsigtighed i høringsmaterialet. Dette gør det vanskeligt at kommentere på detaljerne i modellen, og vi risikerer derved at overse væsentlige pointer og udfordringer. Kommunen burde have fremlagt et detaljeret budget 2024, så institutionerne tydeligt kunne se, hvilke enkeltfaktorer, der påvirker deres samlede økonomiske ramme. De bør kunne simulere deres budget ved ændring af enkeltfaktorer som fx normeret børnetal. Manglen på gennemsigtighed i materialet anser FOBU som et stort problem for den planlagte proces omkring modellens endelige udformning. Vi forventer derfor, at der udarbejdes et mere fyldestgørende materiale inden næste høringsrunde.

Budgetmodellen må ses i sammenhæng med den nye anvisningsmodel

Den nye anvisningsmodel får stor betydning for institutionernes grundbevilling. Derfor gør vi også opmærksom på, at den nye budgetmodel og den nye anvisningsmodel naturligvis skal udformes og tilpasses i henhold til hinanden. Kun således sikrer vi, at de tildelte midler reelt også havner de rette steder. Den nye budgetmodel har til formål gennem en større grundbevilling og en mindre pladspris at skabe større sikkerhed om institutionernes økonomi. Vi savner dog oplysninger om, hvordan grundbevillingen fastsættes. Hvis grundbevillingen fx kan svinge fra budgetår til budgetår, flytter man blot usikkerheden frem til indgangen af et nyt budgetår. FOBU ser derfor frem til en uddybning af, hvordan det sikres, at aftalen om grundbevilling ikke skaber en utilsigtet usikkerhed for institutionerne.

ESCS-modellen rammer enkelte institutioner for hårdt

FOBU støtter op om intentionen om at skabe et mere stabilt grundlag for institutionerne, så de i god tid kender deres budget og ved, hvad de fx kan ansætte af personale. Samtidig er vi meget enige i ambitionen om, at midler til sociale normeringer selvfølgelig skal havne dér, hvor behovet er. Vi vil dog påpege, at en del institutioner vil opleve meget pludseligt at blive frataget midler til sociale normeringer, som de tidligere har været berettiget til. I modellens nuværende udformning står ca. 70 institutioner fordelt i Københavns Kommune til at miste deres midler til sociale normeringer. Blandt FOBUs medlemsinstitutioner ser vi, at enkelte medlemmer mister mere end 10 % af deres budget. Det er efter vores overbevisning ikke hensigtsmæssigt, at en institution pludseligt skal omstille sig til en så reduceret økonomisk ramme. Vi foreslår derfor, at forvaltningen udarbejder en plan for en overgangsperiode, hvor de berørte institutioner får tid til at omstille sig til den nye fordelingsmodel.

Det er samtidig væsentligt, at rammerne for den fremtidige budgetmodel gøres transparent og konsekvent. Det skal sikres, at institutionerne kender deres budget i god tid og derved kan planlægge personalenormeringen længere ude i fremtiden, end det er muligt i dag. Færre pludselige forandringer i personalenormeringen pga. en foranderlig økonomisk ramme vil uden tvivl være gavnlig på alle niveauer i institutionerne og således også skabe de bedste forudsætninger for kvaliteten.

Problematisk at midler fordeles forskelligt mellem kommunale og selvejende institutioner

Det er helt generelt afgørende, at der ikke forskelsbehandles mellem selvejende og kommunale institutioner. Dette skal modellen selvfølgelig understøtte. Vi ser med bekymring, at midler tildelt på baggrund af afstandsledelse tildeles på et datagrundlag baseret på afstand og antal børn for de kommunale institutioner, hvor midlerne til de selvejende institutioner tildeles udelukkende pr. barn. Med den nye budgetmodel lægges der op til at forsætte denne praksis, men det er selvfølgelig væsentligt og nødvendigt, at alle midler tildeles efter samme principper, uanset om en institution er kommunal eller selvejende. I den nuværende praksis kan der ske en utilsigtet skæv fordeling mellem de kommunale og de selvejende tilbud.

Argumentet fra forvaltningen er, at der mangler et datagrundlag fra de selvejende institutioner. I FOBU er vi ikke enige i, at det ikke kan lade sig gøre at skabe et sådan grundlag. Kommunen anviser børn til de enkelte matrikler og kan omsætte disse data til et grundlag for minimumsnormeringer. Således er det også muligt at skabe et grundlag for data ift. afstandsledelse. FOBU stiller sig gerne til rådighed, så vi i samarbejde kan udarbejde et fælles datagrundlag for midler afsat til afstandsledelse.

Afslutningsvis vil vi nævne, at vi har fået oplyst, at et administrations- og ledelsesbeløb trækkes ud af pladsprisen. Mens ledelsesdelen føres tilbage på alle institutioner, bliver administrationsdelen kun ført tilbage på de kommunale enheder. Der argumenteres for, at de selvejende institutioner allerede modtager budget til administration, men det er uklart om administrationsdelen vedrører præcis de opgaver, der allerede ligger i administrationstilskuddet dvs. løn, bogføring, budget/regnskab, revision og personalejuridisk bistand. Derfor ser vi frem til, at kommunen kommer med en mere detaljeret beskrivelse.

Sidst med ikke mindst gør vi opmærksom på, at FOBU selvfølgelig står til rådighed med sparring og input i den videre proces.