København d. 31. oktober 2022
Høringssvar. Ny budgetmodel for dagtilbud. Fra Amager klynge B’s LokalMED og ledelsesgruppe.
Bevillig til ledelse:
Vi er glade for beslutningen om nærværende ledelse, men kan desværre ikke rekruttere pædagogiske ledere. Det er yderst vanskeligt i øjeblikket.
Pædagogisk ledelse tæt på børnene handler ikke kun om antallet af ledere, men om muligheden for at være fysisk nærværende. En særlig udfordring lige nu med rekrutteringsudfordringer på pædagogområdet. Pædagogisk leder bliver nødt til at være mere observerende, sparrende og vejledende ift. det pædagogiske personale, for at en rimelig kvalitet kan bevares, når de fleste ansatte er pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, der uanset engagement mangler dyb og bred faglighed.
Derfor er midlerne til ledelse specificeret ud i forslaget til ny budgetmodel velkommen, men der bør også ses på den kolonorme opgaveportefølje, som pædagogiske ledere og klyngeledere har. Det handler om incitamenterne, som er et af principperne. Man skal passe på, at incitamenter ikke bliver lig med ”straf.” Det skaber et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø især for ledere, der bliver bange for at fejle.
Både klyngeledere og pædagogiske ledere har ualmindelig travlt, og det er en risiko at ledelsesbevillingen samt minimumsnormeringer udhules grundet rekrutteringsproblemet og opgaveporteføljen.
Minimumsnormeringer generelt:
Vi er ærgerlige over, at det er på kommunalt niveau, der er minimumsnormeringer, men det er jo rammen, og derfor hilser vi også en ny budgetmodel velkommen, så vi mener, at der skal gives indsigt i hvem, der er medregnet fra den tværfaglige support? Fra Faglig Center? Andre?
Fejl øverst side 3: minimumsnormeringerne følger ikke det institutionerne er normeret til, men til det faktiske antal børn og den nye model ændrer ikke dette, da der skal aftales ift. forventede børn.
Fejl midt side 3: en kommunal institution skal ikke have én pædagogisk leder. Jf. de nye principper for ledelse tages der hensyn til størrelsen af institutionen, og hvor institutionens matrikler er placeret. (Står anderledes i bilag 1.)
Side 3 næsten nederst: det er helt urealistisk at en pædagogisk leder eller klyngeleder kan tage del i det pædagogiske arbejde/pædagogisk ledelse med den nuværende opgaveportefølje uanset institutions- og klyngestørrelse. Der er svimlende mange opgaver, som skrevet til direktionen fra LFS Ledersektion.
Sættes børnene i centrum, må vi sige, at nogle institutioner har en højere andel af børn med særligt krav på ekstra hjælp over længere tid. Derfor mener vi, at det er rimeligt, at nogle institutioner får en lidt større andel af de samlede midler, som foreslået. Dog mener vi, at det er uigennemskueligt hvor meget støttepædagoger, kompetencepædagoger, psykologer, sundhedsplejersker tæller i denne udregning af minimumsnormeringer.
Pulje på 10 millioner:
Et godt tiltag, at puljen fordeles på udvalgte vuggestuer, for også i institutioner med børn med en god social baggrund findes der børn, der skal have megen støtte til udvikling, og børn, der kræver noget ekstra ift. sproget herunder også ex-pats, der kommer et par år for at arbejde i Danmark.
Hvordan udvælges disse vuggestuer?
Med den nye model i vores klynge:
Vi tror, at med minimumsnormeringer kan vi fortsætte med princippet om 111 timers pædagogisk personale fordelt på 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper. Alle på 37 timer. Det giver 4 vuggestuebørn og 7,3 børnehavebørn pr. pædagogisk voksen. På baggrund af esct-point vil klyngen få midler, der svarer til en fuldtidspædagog. Dermed kan hver gruppe få en time mere om ugen, da der er ca. 37 grupper i klyngen.
Derfra skal der fraregnes sygefravær og ferie, 6. ferieuge, plustid, omsorgsdage, seniordage, fritvalgsdage. Reelt er der derfor ikke 4 vuggestuebørn og 7,3 børnehavebørn pr. pædagogisk voksen men flere børn pr. voksen.
Da det pt. er næsten umuligt at få uddannede pædagoger, så vil der rent økonomisk være en smule til vikarer eller hjælp i vanskelige tider, da pædagogmedhjælperes løn er lavere end pædagogers. Det betyder dog også, at den pædagogiske leder ikke har uddannede pædagoger at delegere skriftlighed til, f.eks. udarbejdelse af kvalificerede handleplaner eller visitationsmateriale. Ligesom vi skal huske at skrive, at hvis den måske eneste pædagog i en gruppe går fra børnene til disse opgaver, så står pædagogmedhjælpere alene tilbage med børnene. De kan være dygtige og engagerede, men kvalitet kræver uddannede.
Tager den pædagogiske leder selv opgaverne, så er der ikke tid til ”tæt på”-ledelse. Og vi taler ikke om en 37 timers arbejdsuge men langt mere allerede nu.
Små institutioner:
Selvom Amager klynge B ikke har små institutioner, så mener vi, at det er på sin plads med 100.000 til helt små institutioner. Det er børnene, det handler om, og alle skal have en mulighed for at få kvalitet i omsorgen. Vi mener, at der skal være små tilbud til nogle af børnene i byen.
Ny model for tildeling ift. socioøkonomi:
Vi forventer, at det vil betyde en stabilitet i budgettet over flere år, og en tildeling, der reelt svarer til det segment, som institutionen modtager.
Første bilag:
Hvad er en ”aftalt grundnormering?” Enten har vi en grundnormering eller ikke. Alle institutioner er normeret til et antal børn baseret på bygningen. Det må være dette, der tænkes på? Hvis det ikke er, så læser vi det, som om en grundnormering måske kan være den ene pædagog, der er nævnt i materialet, som grundbeløbet giver pr. gruppe. Hvis det er en 37 timers pædagog ugentlig, så må en ”aftalt grundnormering” måske være 4 vuggestuebørn eller 7,3 børnehavebørn pr. gruppe? Dette er en lidt anden måde at regne ud på end i bilaget, men det giver et mere reelt billede, mener vi.
5 gruppers vuggestue og 20 voksne, som er eksemplet, er altså misvisende. Der vil typisk være 15 ansatte og en pædagogisk leder. Men måske er pædagogiske konsulenter o.a. indregnet i dette? Ligesom det er et gennemsnit for hele kommunens institutionsverden – og, igen, hvem er medregnet?
Aftalt grundnormering: hvis det ikke er den normering, som institutionen har grundet bygningen, så vil tildelingen til ledelse kunne svinge hvert år. Det er umuligt at styre. Det bør være beregnet ift. den faste normering.
Det er dog en god idé, at det fremgår tydeligt, hvad bevillingen er til ledelse.
Midler til administration:
Bevilling hertil er ikke nævnt, og det bør fremgå af en budgetmodel. Institutionerne fik en besparelse på bevillingen i forbindelse med oprettelsen af de Administrative Fællesskaber. Vores daværende administrative ansatte fik løn fra pladsprisen, så med besparelsen blev der reelt taget fra pladsprisen. Det var dog nødvendigt med en administrativ medarbejder, da opgaverne er af et stort omfang. Med en synlig bevilling kan vi gennemskue, om der er midler til understøttelse af vores rene administrative opgaver. Med andre ord: ”hvad får vi for vores penge.” I forvejen skal det pædagogiske personale og den pædagogiske leder klare nogle af de opgaver, som den administrative medarbejder foretog førhen, så hvis budgettet ikke er gennemskueligt, risikerer vi, at den nuværende administrative hjælp udhules yderligere.
Mangler i budgetmodellen (også den nuværende):
Amager klynge B er blevet opmærksom på, at nybyggede institutioner ikke får budget til en pædagogisk leder, da hun skal starte i stillingen ca. 3 måneder før og sikre ansættelser, indkøb, montering og andet. Det samme gælder ift. at ansætte pædagogisk personale nogle dage (evt. 1 uge) før, så kendskab til lokalerne, aftale rutiner og pædagogik kan foretages, før børnene kommer. Børn har brug for pædagogisk personale, der har aftalt hverdagen og fagligheden, så de kan være trygge.
Når det ikke er en del af en budgetmodel, så viser det sig, at resten institutionerne i klyngen – og dermed børnene – skal betale disse udgifter til løn af pladsprisen. Dette er ikke rimeligt.
Såfremt den nye institution skal være en del af en helt ny klynge, så går institutionen og dermed klyngen ind i året/starten med et underskud. Dette er heller ikke rimeligt.
Der bør findes en mulighed for at sikre budget til løn til pædagogisk leder og pædagogisk personale samt køkkenpersonale og gårdmænd.
