Luftfoto af lokalplanområdet

Saxtorphsvej II - lokalplan 605

Lokalplanen skal gøre det muligt at opføre yderligere en institution på Saxtorphsvej.

Høringsfrist:

16. marts 2021
Indsendt af:
Tine Fredsted
Dato: 8. marts 2021
Svarnummer:
29
By:
Valby
Postnr.:
2500
På borgermødet var der ikke en eneste politiker til stede, ikke en eneste beslutningstager. Der var ingen at drøfte byggeplanerne med. De tilstedeværende embedsmænd gjorde deres bedste, men de kunne jo ikke svare os på, hvorfor der skal bygges en kæmpestor institution i Valby Nord, når der de næste tre år kun er brug for 34 flere instititionspladser. Formentlig endnu færre, det ved vi først, når vi får 2021-prognosen, men link 1 tyder på det.  De kunne heller ikke forklare os, hvorfor alle politikere i København har travlt med at love, at de fremover vil beskytte grønne åndehuller i byen, men samtidig vil bygge på den ene grønne plet, vi har i kvarteret.  De havde ikke nogen forklaring på, hvorfor en idrætsplads, der bruges af institutionerne, skolerne og børn og voksne i kvarteret, skal fjernes, netop nu, hvor Ninna Hedeager Olsen har sagt: “Der er pres på vores rekreative områder i København, og derfor skal vi i fremtiden sørge for at prioritere grønne områder højt. Samtidig skal vi se på, hvordan vi bedst muligt udnytter kommunale arealer til at understøtte københavnernes lyst til at bevæge sig.” - link 2.  Måske var der behov for institutionen for to-tre år siden, da skibet blev sat i søen. Men behovet er der ikke længere, og det er ikke for sent at redde en grøn plet, en idrætsplads, på en smal villavej, der allerede huser to store institutioner.  Der er andre byggemuligheder i Valby Nord - der er endda Solterrasserne, der bare skal ombygges. Men behovet er ikke i Valby Nord, det er i Valby Syd. Hvis børn fra Valby Syd skal til en institution i Valby Nord, så skal deres forældre så langt for at aflevere dem, at de tager bilen i stedet for cyklen.  Gør det rigtige; stop byggeriet på vores grønne plet og byg institutionerne der, hvor børnene bor. Link 1 https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kobenhavn-vokser-fortsat-men-corona-laegger-en-daemper-pa-befolkningsvaeksten?publisherId=13559194&releaseId=13614522 Link 2 https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kobenhavn-vil-gore-idraet-til-svaret-pa-flere-store-samfundsudfordringer?publisherId=13559194&releaseId=13611722
Læs høringssvar fra Tine Fredsted
Indsendt af:
Ville Budtz
Dato: 8. marts 2021
Svarnummer:
28
By:
Valby
Postnr.:
2500
Forslaget til lokalplanen er et halvt forslag. Kommunen synes at være i den vildfarelse, at den kan fremsætte forslag til lokalplan for en ny daginstitution, der alene omfatter matriklerne på Saxtorphsvej uden tanke for at aflaste den trafik, som allerede nu i flere år har påvirket ikke alene Saxtorphsvej, men også alle de andre små villaveje i området. Forældre, der bruger institutionerne, kommer også ad de mange andre små villaveje. Og der bliver kørt hurtigt – det er oplevelsen, når man tager de små veje og det tætte byggeri i alle tre grundejerforeninger i betragtning, uanset kommunens almindelige trafikhastighedsmåling. Med nyt daginstitutionsbyggeri vil trafikken stige ud over al rimelighed. Efter min opfattelse er et halvt forslag ikke gyldigt, og en godkendelse af lokalplanen bør kun kunne ske ved, at der samtidig etableres en trafikal helhedsløsning for alle tre grundejerforeninger. Det er tidligere afvist med den begrundelse, at der ikke er afsat midler til en helhedsløsning i budgettet, og at det vil kræve fornyede forhandlinger. Ja, og det er det, vi forhåbentligt har ansvarlige politikere til at vedtage.
Læs høringssvar fra Ville Budtz
Indsendt af:
Annette Hilbert
Dato: 7. marts 2021
Svarnummer:
27
By:
Valby
Postnr.:
2500
Kære politiker og medlem af Borgerrepræsentationen, som har stemt for en vedtagelse af ændringen af lokalplanen. Nogle ændringer, som får store og uønskede konsekvenser for lokalmiljøet. Har du truffet din beslutning på et oplyst grundlag? Har du nærlæst alle bilag i sagen - inden du traf din beslutning? Har du deltaget i de afholdte borgermøder omkring lokalplanen, og hørt dine vælgeres synspunkter, interesser og behov - inden du traf din beslutning? Har du besøgt det pågældende lokalområde – inden du traf din beslutning? Har du orienteret dig i Københavns Kommuneplan 2019 – inden du traf din beslutning? Har du orienteret dig i de tidligere lokalplaner for området – inden du traf din beslutning? Har du sat dig ind i de fortsat uløste problemstillinger, som tidligere ændringer af lokalplanen har medført – inden du traf din beslutning? Hvis du kan svare bekræftende på ovenstående spørgsmål, så kan du måske svare mig meningsfuldt på nedenstående spørgsmål? Prognoser for 2020 for udviklingen af børnetallet i Valby viser, at der er i perioden 2020 til 2024 vil være en stigning på 1% i børnetallet, svarende til 34 ekstra institutionspladser i Valby Nord, og en stigning på 34%, svarende til 524 ekstra institutionspladser i Valby Syd. Hvorfor beslutter du, at der skal bygges en tredje institution på samme grund i Valby Nord, med en samlet kapacitet på 525 institutionspladser, når behovet for institutionspladser er i Valby Syd? Hvorfor beslutter du at gøre livet besværligt hver eneste dag for så mange børnefamilier, ved at give dem lang transportvej til deres børns daginstitution? ”København skal have flere store og små grønne, rekreative områder”, står der i Københavns Kommuneplan 2019. Københavns Kommune er en af de kommuner i landet, der har færrest kvadratmeter idrætsanlæg pr. indbygger. Københavns Kommune har i 2020 indgået et flerårigt samarbejde med DGI for at få flere børn og unge til at dyrke idræt. Det berørte område, ”Den Grønne Plet”, er udlagt som idrætsplads i 1923. Området har i snart 100 år fungeret som sportsplads og rekreativt område for nærmiljøets skoler, institutioner og kvarterets børn og voksne. Hvorfor beslutter du at nedlægge den eneste idrætsplads og rekreative plet i lokalområdet, og dermed forhindre områdets børn i at udfolde sig fysisk og få interesse for idræt? Hvorfor beslutter du at medvirke til at forringe børns fysiske, psykiske og mentale sundhed, ved at begrænse deres bevægelses- og udfoldelsesmuligheder til ganske få kvadratmeter pr. barn, både indendørs og udendørs, i tre kæmpeinstitutioner fordelt på et lille areal? Hvorfor beslutter du at medvirke til at forringe livskvaliteten for kvarterets beboere, ved at erstatte et rekreativt fællesområde med daglig støj fra mere end 500 børn fra kl. 6.00 til kl. 17.30 – og lige så mange biler, der to gange dagligt belaster kvarterets veje med røg, støj og møg. I Københavns Kommuneplan 2019 står der: ”byens historiske bygninger og kulturelle spor fra tidligere tiders byliv skal beskyttes og aktiveres og skabe ny værdi i den moderne storby”. Bebyggelsen Valby Vænge er i Københavns Kommuneplan 2005 udpeget som èn af kommunens bevaringsværdige bebyggelser af særlig byarkitektonisk værdi på grund af sit helhedspræg. Hele området omkring Saxtorphsvej er et mere end 100 år gammelt villakvarter med særpræg og stolte historiske traditioner. Hvorfor beslutter du at ødelægge det arkitektoniske særpræg i bevaringsværdigt villakvarter, ved at give tilladelse til at bygge en stor og 12 meter høj bygning på en lille, smal villavej – en bygning der tillige tager både udsyn og sol fra de omkringliggende villaer? Hvorfor beslutter du at omdanne små, smalle og rolige villaveje til et trafikhelvede hver dag, når du ved, at de eksisterende to institutioner med deres 500 daglige bilture, har givet trafikale problemer i årevis? Hvorfor beslutter du at placere endnu en institution på den samme lille villavej, hvor tilkørsels- og parkeringsforholdene er så ringe, og du ved at 37 parkeringspladser i alt ikke rækker langt til personale og familier til 525 børn? Kære politiker og medlem af Borgerrepræsentationen – jeg stemmer imod ændringen af lokalplanen og opførelsen af endnu en institution på Saxtorphsvej. Jeg håber at du har mod og ansvarsfølelse til at lytte til dine vælgere – og ændre din beslutning, mens tid endnu er.
Læs høringssvar fra Annette Hilbert
Indsendt af:
Dorte og Holger Bloch Olsen
Dato: 7. marts 2021
Svarnummer:
26
By:
Valby
Postnr.:
2500
vedlagt
Læs høringssvar fra Dorte og  Holger Bloch Olsen
Indsendt af:
Dorte og Holger Bloch Olsen
Dato: 7. marts 2021
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
vedlagt
Læs høringssvar fra Dorte og  Holger Bloch Olsen
Indsendt af:
Dorte og Holger Bloch Olsen
Dato: 7. marts 2021
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
høringssvar vedlagt
Læs høringssvar fra Dorte og  Holger Bloch Olsen
Indsendt af:
Cecilie
Dato: 2. marts 2021
Svarnummer:
23
By:
Valby
Postnr.:
2500
Kære politikere, Nu skal I vise, at I faktisk lytter til os, jeres vælgere. Vi vil beholde vores grønne plet på Saxthorpsvej og siger Nejtak til endnu en institution.  Vi bruger dagligt det grønne område og vi har så få af dem tilbage, så lad dem vi har være. Der er mange andre alternativer og der er allerede tre insititutioner i det lille villakvarter - det må være nok nu.  Find en anden løsning og hold jeres løfter om at bevare den grønne plet her.   
Læs høringssvar fra Cecilie
Indsendt af:
Metroselskabet I/S
Dato: 2. marts 2021
Svarnummer:
22
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet I/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Hermed fremsendes Metroselskabets bemærkninger til forslag til lokalplan 'Saxtorphsvej II'
Læs høringssvar fra Metroselskabet I/S
Indsendt af:
Jeanette Lassen
Dato: 24. februar 2021
Svarnummer:
21
By:
Valby
Postnr.:
2500
Endnu engang bliver vi som beboere i vores lille villakvarter ramt af overgreb og uden at man tager henvendelser fra borgerne seriøst. Det skete også sidst der blev bygget en stor institution i samme område og der blev det efterfølgende "lovet" at der ikke ville blive bygger på den sidste  grønne plet. Det holdt dog ikke længe og på trods af en villekvarter og nogle meget små villaveje vil man nu placere endnu en institution i samme område. Det er en helt urimelig belastning trafikalt og det er helt urimeligt at fjerne det eneste grønne område der er tilbage og som anvendes af både borgere og andre brugere til boldspil og anden samvær. det er helt uforståligt at man i Københavnskommune ikke kan finde ud af at dimentionere de nye bydele med de faciliteter der skal til som oarkering, grønne fællesarealer og især institutioner. Det kan da ikke komme bag på nogen at der er brug for institutioner når man bygger så mange boliger. der ligger nu 4 store institutioner, 1 udflytter børnehave og en skole i og i udkanten af dette lille boligområde og så skal der altså placeres en 5 institution. Det skaber endnu mere trafik kaos fra brugere der skal ind i området kun for at aflevere og hente. hvorfor her og ikke fx i forbindelse med Grøntorvet, FLS grunden eller Kulbanekvarteret?? det handler åbenbart kun om penge og så er man ligeglad med miljø og belastning af visse områder. Det er uforståligt og urimeligt.
Læs høringssvar fra Jeanette Lassen
Indsendt af:
Rosa Eckberg
Dato: 24. februar 2021
Svarnummer:
20
By:
Valby
Postnr.:
2500
Vi vil være rigtigt ked af at miste den grønne plet. Vi går ture der og bruger området. Om vinteren kælker vi på den lille bakke. Der kører allerede mange biler i dag i forvejen.
Læs høringssvar fra Rosa Eckberg
Indsendt af:
Grethe Bohmann Zinck
Dato: 24. februar 2021
Svarnummer:
19
By:
Valby
Postnr.:
2500
Så skete det igen. Teknik og Miljø-forvaltningen nedlægger igen grønne områder. Nu er Lokalplanen for Daginstitution på Saxtorphsvej igen på dagsorden. Der er frist for høring den 16. marts 2021. Med online borgermøde den 24. februar. Med de nye dyre boligbyggerier er der ikke indtænkt institutioner. Det kommer åbenbart som en overraskelse for Borgerrepræsentationen, at når der bygges boliger, vil der sikkert flytte unge familier ind, der får børn. På FL. Smidt grunden er der bygget boliger, uden indtænkning af dagsinstitution. Grønttorvet er der indtænkt  en nybygget daginstitution med 44 vuggestuepladser og 132 børnehavepladser. Så selvfølgelig mangler der institutionspladser. Men, da man i Teknik og Miljø-forvaltningen med en ”grøn” borgmester(enhedsliste), tillod boligbyggeri skulle man tro, at man tog højde for både grønne områder og institutioner til børnefamilier. Nej det glemte man, så derfor tager de nu igen et område, fra borgerne, som er rekreativt og til gavn for de omkringboende ved Saxtorphsvej.  Her spilles dagligt bold, og folk kan mødes på grønne arealer (i disse tider med afstand) og få en snak.  Det har altid været nødvendigt med grønne kiler, hvor børn kan lege og de voksne mødes. Dette er nu endnu mere nødvendigt, da vi ikke  kan være inden døre for at mødes – men må være udendørs. Det vil der også fremover være behov for, fordi der nu skabes en ny kultur med kreativitet udendørs. Igen viser det, at kun et Byråd i en storby som København med 600.000 borgere er for lidt. Ingen på Rådhuset ved, hvad der foregår i alle bydele. De folkevalgte borgerrepræsentanter skal vide, hvad der foregår. De skal repræsentere borgerne og deres ønsker. Og det gør de ikke. Vi har godt nok lokaludvalg i bydelene – men de er ikke valgt af borgerne. De er alle udpeget af partier eller foreninger.  Lokaludvalget kan kun høres – men har ikke medbestemmelse. Derfor skal der være byråd i bydelene med valgte borgere fra hver bydel. Der er høringer, hvor der ikke lyttes. Nu er der  borgermøde om Saxtorpsvej   – nu online – dvs. at ikke alle kan deltage i et borgermøde. Flere  af borgerne er IKKE online. Altså bør dette borgermøde udsættes til, at vi kan forsamles igen, så alle borgere kan deltage i borgermøde. Nu deltog jeg i borgermødet den 24. februar online. Desværre deltog ingen politikere, som er de bestemmende på det område. Det var administrativt personale, som kunne fremlægge, hvad der er foreslået af lokalplan på området - men ikke svare andet end at" det er der nogen, der har bestemt".     Grethe Zinck Byrådslisten Valby
Læs høringssvar fra Grethe Bohmann Zinck
Indsendt af:
Maria Kjær
Dato: 24. februar 2021
Svarnummer:
18
By:
Valby
Postnr.:
2500
Nej tak til endnu en institution på Saxtorphsvej.  Jeg bor på grænsen til institutionen Arken, hvor der er mange børn og højt støjniveau i forvejen. Udover at støjniveauet bliver endnu højere med en ny institution, synes jeg det vil være rigtigt ærgerligt at miste det grønne stykke på vejen. Lige som jeg simpelthen ikke kan se, hvordan det skal kunne lade sig gøre trafikmæssigt. Det er i forvejen en vej der er presset af trafik.  Der er unge der spiller fodbold, andre der lufter hunden eller børn der leger på det grønne stykke på alle årstider.  Jeg håber det får lov at bestå. Mvh. Maria Kjær
Læs høringssvar fra Maria Kjær
Indsendt af:
Helle Boe Larsen
Dato: 24. februar 2021
Svarnummer:
17
By:
Valby
Postnr.:
2500
I 2015 lavede Københavns kommune en strategi for ”et grønnere København” kaldet ”Lommeparker, træer og andet grønt” . kan læses her:  https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/945_0omSZ6GNZZ.pdf Formålet var bl.a., at ”det grønne skal give plads til byliv, sundhed og bevægelse”. Når jeg læser kommunes beskrivelse af en ”lommepark”, så beskriver den Den Grønne Plet 100%, nemlig: ”Lommeparker er mindre grønne områder i byen - grønne ”lommer” - til ophold og leg. Lommeparker er lokale mødesteder; som regel placeret i umiddelbar tilknytning til en vej eller gade som en del af byens liv…Lommeparker er typisk mindre end 5000 kvadratmeter - mindre end en halv fodboldbane.” Tilsyneladende er Københavns Kommune nu 5 år senere gået imod deres egen strategi og al input fra borgerne! Vi har boet på Saxtorphsvej i 19 år, og var så positivt overraskede over Den Grønne Plet, da vi flyttede ind. Her mødtes man på kryds og tværs, børn og ældre, beboer i området og gæster. Vi spillede fodbold og kongespil – der var tit nogen at lege med! Tænk, at finde det nærmest midt i København! Institutionen Arken passede med sin lave, gule bygning og lille tårn fint ind i vores finurlige kvarter, men så blev institutionen Nabohuset bygget. Kæmpe, sort kasse af en grim bygning i 2 etager, der på ingen måder passer ind i kvarteret! Vi undrer os jo over, at vi på den anden side af vejen har en klar kommunal servitut om, bl.a. meget andet hvilke farver vores huse må være, hvilke døre, vinduer og tagbeklædning, vi skal vælge. Når kommunen skal bygge, gør den sig åbenbart ingen overvejelser om at passe ind i kvarteret?! Derudover er der selvfølgelig hele trafiksituation, hvor vi har haft 1. parket til den negative udvikling i 19 år. Smal villavej, hvor 2 biler ikke kan passere hinanden – men alligevel parkerer brugerne af institutionen ulovligt, blokerer indkørsler, i begge sider af vejen – kaos hver morgen! Tag nu en god beslutning og bevar for én gangs skyld et grønt område i København!
Læs høringssvar fra Helle Boe Larsen
Indsendt af:
Torben Schou
Dato: 23. februar 2021
Svarnummer:
16
By:
Valby
Postnr.:
2500
Nej tak til ny stor institution på Saxtorphsvej! Vi har boet i Valby Vænge i 15 år og oplever en tiltagende trafik pga de allerede eksisterende institutioner. En ny stor institution vil betyde mere bilkørsel på de smalle villaveje - der er i forvejen problemer med folk der kører for stærkt, og så er der udfordringen med manglende parkeringsforhold.
Læs høringssvar fra Torben Schou
Indsendt af:
Stine Rødbro
Dato: 23. februar 2021
Svarnummer:
15
By:
Valby
Postnr.:
2500
Kære politikere  Der er allerede skrevet en del om, hvorfor det ikke er en fremragende ide, at placere endnu en stor institution på Saxtorphsvej. Udover at det fjerner et eftertragtet og meget besøgt grønt område, at det strider imod ønsker fra lokaludvalget samt borgerne i området, så vil det i den grad belaste de to institutioner, Nabohuset og Trylleskoven (Arken), at der skal bygges klods op af deres huse og legepladser. Jeg er mor til to børn i Nabohuset, og jeg overvejer kraftigt at flytte mine børn, da jeg ikke ønsker, at de skal gå i byggestøj de næste par år. Det er ingen børn tjent med. Det, der gerne skulle være et dejligt, sjovt, lærerigt, udfordrende miljø for dem, bliver nu påvirket af støj og støv fra byggeri - det vil helt sikkert komme til at påvirke dagen i institutionerne. Kan de fx altid gå på legepladsen, når de ønsker? Begge institutioner er i forvejen hårdt presset af den interne revision, og jeg kan frygte, at dette kun kommer til at presse institutionerne yderligt.  Det er børnenes grønne græs I tager. Det er børnenes dygtige pædagoger I presser yderligere. Det er børnene I tager noget fra.  Jeg håber, at I vil tage dette med i betragtning og genoverveje placeringen af en tredje institition. 
Læs høringssvar fra Stine Rødbro
Indsendt af:
Jacob Søgaard Krohn
Dato: 23. februar 2021
Svarnummer:
14
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg vil på det kraftigste anbefale at finde en anden placering til den planlagte instituion på den grønne plet på Saxtorphsvej i Valby.  Fjernelsen af det grønne område, i lighed med fjernelsen af andre grønne områder i hovedstaden, til fordel for mere tæt byggeri, vil være til stor gene for såvel beboere i området såvel som brugere af de eksisterende institutioner. på Saxtorpsvej. Lige nu og her virker det uovervejet og i direkte modstrid med byens interesser. Om få år vil man indse at man har begået en fejl man ikke kan rette.   
Læs høringssvar fra Jacob Søgaard Krohn
Indsendt af:
Jan Vesala
Dato: 23. februar 2021
Svarnummer:
13
By:
VALBY
Postnr.:
2500
Kære Københavns Kommune, At fjerne et grønt område er en stor ting. Når det er gjort, er det umuligt at ændre. Det grønne område er derefter væk for evigt. Hvis man skal udføre en sådan operation, er det utroligt vigtigt at undersøge alle mulige alternativer. Det aktuelle grønne område er kvarterets sidste. Dette gør det endnu vigtigere at undersøge, om der ikke er andre bedre alternativer. I dette tilfælde synes jeg ikke, det er gjort alvorligt nok. Kommunalbestyrelsens beslutning om at opføre en daginstitution vedrørte den aktuelle adresse og ikke området, som jeg mener har skabt en lås til det pågældende sted. Jeg vil have os til at finde ud af, hvordan vi bedst kan placere en daginstitution, så det gavner området uden at ødelægge et vigtigt grønt område.   Jeg ønsker derfor, at lokalplanen ikke ændres, og at der indledes en undersøgelse af alternative løsninger. Mvh Jan Vesala  
Læs høringssvar fra Jan Vesala
Indsendt af:
Bjørg Hedelykke
Dato: 22. februar 2021
Svarnummer:
12
By:
København
Postnr.:
2500
Institution nr. 4 i lillebitte villakvarter smadrer gammelt villakvarter og fjerner grønne åndehuller Indeni et lillebitte villeområde med meget små og smalle veje planlægger Københavns Kommune nu at bygge en 4. børneinstitution. Desuden planlægger man at inddrage de sidste grønne åndehuller i kvarteret som opsamlingspladser til skovbørnehave. Man har tænkt sig, at slænge pavilloner rundt omkring i kvarteret og have kæmpestore busser kørende rundt omkring på kryds og tværs af kvarteret. Plus forældre og biler. Og alt dette, fordi Københavns Kommune "glemte" at bygge en børneinstitution i det nye boligbyggeri i starten af Vigerslev Alle? Hvad med Grønttorvet? Er der tænkt børneinstitutioner ind i det? Eller er det også "glemt" Hvornår er det lige blevet i orden ikke at langtidsplanlægge i Københavns Kommune, når man anlægger tusindvis af nye boliger? Eksproprier nyttehaverne op ad institutionen og byg nyt der. Det logiske valg, både arkitektonisk, byggeteknisk, trafikalt og pædagogisk er at ekspropriere nyttehaverne, der ligger lige op ad de 2 allerede eksisterende børnehaver. Grunden er rigeligt stor nok til, at der både er plads til en ny institution og en virkelig rummelig parkeringsplads, hvor børn og forældre og busserne kan vende. Fordelene ved dette valg er så indlysende, at det næsten siger sig selv:  1. Skovbørnene skal kun gå få meter, inden de kan komme ind i bussen. Pædagogerne sparer tid. 2. Trafikalt er det Win-Win. Bussen kan dreje direkte ind og ud på Vigerslev Alle, istedet for at skulle snirkle sig rundt på de meget smalle villaveje. Bussen sparer tid.  3. Det løser det allerede eksisterende problem med at finde en parkeringsplads på villavejen, når forældrene afleverer og afhenter deres børn i bil på den smalle vej. Det sparer tid. 4. Så løsningen med inddragelsen af arealet for nyttehaverne til den nye daginstitution vinder på alle parametre: Det løser skovbørnehavens busser, det letter pædagogerne, det letter forældrenes aflevering og afhentning. 5. Det bevarer de sidste små grønne åndehuller i Valby Vænge etc. Et lille villakvarter, som er afgrænset af 2 jernbaner, Toftegårds Alle,Vigerslev Alle og som er tilkørselsveje til motorvejen. Vi har de bittesmå grønne græsplæner, som vi kan bruge til vores hunde, vores børn til lidt boldspil og de 4 institutioners mange børn, som jævnligt kommer og opholder sig på pladserne. Det er rigeligt. Så ikke mere trafik i kvarteret, ikke flere institutioner og mere langtidsplanlægning i Københavns Kommune, som fra nu af indtænker børneinstitutioner, når de bygger nye boliger og lever op til at være en grøn by.
Læs høringssvar fra Bjørg Hedelykke
Indsendt af:
Katrine Georg Rasmussen
Dato: 22. februar 2021
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
HOFOR A/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Københavns Kommune har igangsat den offentlige høring i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag ”Saxtophsvej II”. HOFOR har på tværs af alle de forsyningsselskaber, der administreres af HOFOR A/S ingen kommentarer til materialet.
Læs høringssvar fra Katrine Georg Rasmussen
Indsendt af:
Jan Vesala
Dato: 22. februar 2021
Svarnummer:
10
By:
VALBY
Postnr.:
2500
Kære Københavns Kommune At lave ændringer i den eksisterende lokalplan går imod Københavns kommuneplan om at fremme flere små grønne byhaver i det offentlige rum. “Københavns Kommune vil arbejde for at fremme fleresmå grønne byhaver i det offentlige rum. Det er Københavns Kommunes ambition, at flere små grønne byhaver og rekreative faciliteter, som bænke og byinventar, udvikles i partnerskaber mellem kommunen, borgere ogvirksomheder.”  S. 32 Jeg ønsker derfør at den nye forslag til lokalplan for Saxtorphsvej ikke godkendes. Forslaget resulterer i at et offentligt grønt område forsvinder. Et område som er vigtigt for den lokale befolkning. Området benyttes i dag til mange forskellige måder af rekreation og leg ligesom fodboldspil, kælkning, drageflyvning, hundeluftning. Måske ser vores græsplæne ikke ud som en flot bypark, men den er alligevel meget vigtig for os. Som samlingsplads, sportsplads, legeplads, rekreationsplads. Lad os beholde den og udvikle den sammen med os som bor i området. Jeg er sikker på at vi i partnerskab kan udvikle den til en endnu mere grøn og rekreativ plads. Mvh Jan Vesala  
Læs høringssvar fra Jan Vesala
Indsendt af:
Mette Fjording
Dato: 20. februar 2021
Svarnummer:
9
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det er fuldstændig horribelt, at kommunen vil bygge endnu en institution i et i forvejen overbelastet kvarter. Hvordan kan nogen politikere med sund fornuft overveje at prioritere trafikkaos, støj og overbelastede små-veje højere end at bibeholde den sidste Grønne Plet og åndehul på Saxtorphsvej? Hvordan kan nogen politikere synes, det er i orden, at lede endnu mere trafik ind i området, hvor man af og til må springe for livet, for ikke at blive kørt ned? Skal der (børne-)lig på bordet før I erkender, at de små villaveje ikke kan trække mere trafik? Og hvor bliver prioriteringen af grønne og rekreative områder af, når I klasker et hvert lille grønt åndehul til med en ny institution - på en vej hvor der i forvejen (!!) ligger to allerede? Det giver INGEN mening. Og det giver slet ikke mening at kalde det "Borger-repræsentationen", når der på ingen måde er tale om en repræsentation af borgerne. I hvert fald må vi konstatere, at planerne ikke ændres trods adskillige protester og henvendelser fra borgerne i lokalområdet. Det er svært utroværdigt og virker tomt og hult. Mette Fjording
Læs høringssvar fra Mette Fjording
Indsendt af:
Peter Strande Mogensen
Dato: 17. februar 2021
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
00
By:
Valby
Postnr.:
2500
I forbindelse med byggeriet af tredje stor-institution på en så lille villavej som Saxtorphsvej vil jeg gerne komme med mit indlæg: Jeg er normalt en meget rolig mand men dette er alligevel af så alvorlig grad at jeg må reagere: Én ting er at der allerede med to institutioner på vejen er meget travlt morgen og aften hvilket betyder at vi der bor på vejen ikke kan finde plads til at parkere bilen, en anden ting er at der grundet øget trafik ikke er sikkert for vores børn at færdes på cykel og til bens. Jeg og min familie bor i dén ende af vejen, der er tættest på Vigerslev Allé og oplever ofte ikke at kunne komme ud af vores indkørsel pga. tæt trafik. Når situationen er så slem med to institutioner, kan man kun frygte det kaos, der kan komme først med byggeriet af institutionen og senere med den øgede hverdagstrafik. Ydermere er jeg fuld af forundring over at Købehavns Kommune med deres øgede fokus på at bevare og skabe så mange grønne områder som muligt, vælger at fjerne det eneste grønne område i flere kilometers omkreds fra kvarteret. Det forekommer mig at være noget af et paradoks.
Læs høringssvar fra Peter Strande Mogensen
Indsendt af:
Erik Døssing
Dato: 16. februar 2021
Svarnummer:
7
By:
Valby
Postnr.:
2500
Kære politiker Når I taler om en grøn by, hvor der er plads til familier og hvor biler ikke fylder for meget - så skal der også handles derefter. Ved at anlægge 3 store institutioner på samme lille villavej risikerer I at ødelægge et helt lokalområde. Saxtorphsvej er i forvejen ekstremt belastet og der mangler allerede grønne pletter for børnene. Tænk om og bevar vores område!
Læs høringssvar fra Erik Døssing
Indsendt af:
Anna Døssing
Dato: 16. februar 2021
Svarnummer:
6
By:
Valby
Postnr.:
2500
Processen omkring planlægning af etablering af en ny institution på Saxtorphsvej bærer præg af at være en beslutning, som er truffet på forhånd og nu trækkes igennem de nødvendige kommunale bureaukratiske og skridt, uden at lytte til de input, som er kommet. Anlæggelsen er i strid med kommunens vision om at bevare grønne områder. Trafiksituationen i området er katastrofal og vil kun forværres ved endnu en institution. Der er stillet flere forslag, som kan løse dette, alle er mangelfulde. En løsning som vil favne både trafiksituationen og bevarelsen af grønne områder er, at anlægge institutionen et andet sted. Mon der lyttes i sidste runde.
Læs høringssvar fra Anna Døssing
Indsendt af:
Eva Ullersted
Dato: 14. februar 2021
Svarnummer:
5
By:
Valby
Postnr.:
2500
Hvad er meningen med en Borgerrepræsentation, hvis I ikke lytter til borgere eller lokaludvalg? Hvorfor afholde borgermøde og høring, hvis I højt og flot, som spil for galleriet, ignorerer alle protester? Hvad er meningen med lokalplaner, hvis de blot ændres ud fra økonomisk vinding, og ikke tager hensyn til nærmiljø? Alt er sagt og skrevet i denne sag om endnu en daginstitution på Saxtorpsvej. Vi borgere kan ikke gøre mere! Vi kan kun have tro og håbe på, at alt hvad der er sagt og skrevet, endelig vil blive hørt i denne høring om ændring af lokalplanen. Alle med bare en lille smule respekt for borgere, natur- og nærmiljø, samt ikke mindst børn og pædagoger i de to eksisterende institutioner på Saxtorpsvej vil vide, at det er en rigtig dårlig ide med en endnu en daginstitution på Saxtorphsvej, fra byggefase til slut.  Brug de 130 millioner af kroner på daginstitutioner, der hvor de nye boliger er og bygges, og lad vores grønne plet forblive grøn i tråd med Københavns Kommunes visioner for fremtiden. Vis lidt respekt for vores dejlige Valby Vænge samt de tilstødende grundejerforeninger. Vores små veje kan ikke bære mere trafik.  NEJ til ændring af lokalplanen for Saxtorphsvej - Hold de ord I gav, da I opførte de to eksisterende daginstitutioner på Saxtorphsvej; ”Det sidste grønne areal vil aldrig blive bebygget, da det er beskyttet af lokalplanen”.  
Læs høringssvar fra Eva Ullersted
Indsendt af:
Klaus Brieghel Høm
Dato: 12. februar 2021
Svarnummer:
4
By:
Valby
Postnr.:
2500
Så sent som i 2019 besluttede Borgerrepræsentationen i København en vision for de grønne områder. I den står der bl.a.: " , ... en vision om, at københavnerne i alle bydele – både eksisterende og nye – skal have let adgang til grønne områder, som er attraktive at bruge. Året efter blev der udgivet en bydelsplan for Valby 2017-2020. I den står der bl.a. "Borgerinddragelse er bærende i arbejdet for at gøre København til en endnu skønnere by for alle Københavnere" og i den står der tilmed: "Vi vil bevare Valbys villaområder grønne".... Det klinger ærlig talt mere end hult, når man så samtidigt lægger op til at sløjfe det eneste grønne areal i hele Valbys gamle villaområde. Når man sidder borgernes, såvel som lokaludvalgets entydige mening overhørig, og når den eneste væsentligste begrundelse er, at man ved at etablere (endnu) en børnesinstitution på et meget lille areal, kan opnå stordriftsfordele. Hvad er pointen med lokaludvalg, når Borgerrepræsentationen alligevel sidder lokaludvalgenes holdninger overhørig?  Og hvad er meningen med høringer af lokalplaner, når de borgere, det handler om alligevel ikke får indflydelse på forvaltningernes beslutning. Der ER andre muligheder for placeringen af endnu en institution i Valby, som alt overvejende skal servicere Valby Syd, end i Valby midt og jeg foreslår derfor Teknik- og Miljøudvalget, at stille TMF den opgave, at HVIS nu en Placering på Saxtorpsvej ikke var mulig, hvor ville man så kunne lægge en institution. Kære Borgerrepræsentanter, det er nu I kan vise om I mener borgerinddragelse alvorligt Med venlig hilsen Klaus Brieghel Høm Klaus Brieghel Høm    
Læs høringssvar fra Klaus Brieghel Høm
Indsendt af:
Birgitte Wiberg
Dato: 9. februar 2021
Svarnummer:
3
By:
Valby
Postnr.:
2500
Kære Københavns Kommune Jeg vil gerne opfordre til, at I lytter til dem der stemmer på jer. Os, der bor i Kommunen. Os, der kender kvartererne. Os, der kender dynamikken i området og os der vil det bedste for beboere, brugere og medarbejdere. Stop produktionen af børnefabrikker. Stop op og tænk igen. Placer institutioner, hvor behovet og familierne bor. Stop med saml børn for optimeringen og for besparelsen skyld. Lad være med kun at se på et bykort. Hold trafikken ude på de store veje og pas på alle de små bløde trafikanter, der lærer at cykle på de små veje. Lad åndehullerne ånde. Det lader ikke til at lytte er det I gør mest. Men lyt en sidste gang. Hold bilerne ude på de store veje. Lav parkeringsmuligheder ude ved Vigerslev Alle (eller Soc. Dems klubhus, der står tomt). Lad os fortsætte med et acceptabelt trafikniveau på de små veje, hvor de små kan lære trafikken at kende, lære at cykle i tryghed. Lad det fortsætte med at være et sted, hvor man tør sende sine børn afsted i skole og til legeaftaler uden yderligere bekymring. Sikker skolevej, sikker børnehavevej og sikker vuggestuevej på Saxtorphsvej. Lad os beholde de små grønne pletter, der inviterer til fælles og kreativ leg. Vi har ikke brug for flere legepladser og parkeringspladser.
Læs høringssvar fra Birgitte Wiberg
Indsendt af:
Banedanmark
Dato: 2. februar 2021
Svarnummer:
2
By:
Ringsted
Postnr.:
4100
Til Københavns Kommune Banedanmark har via abonnementet på Plandata fået besked om jeres fremlagte forslag til lokalplan for "Saxtorphsvej II". Vi skal for god ordens skyld oplyse, at vi ikke har bemærkninger til forslaget. Banedanmark er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om vores persondatapolitik på banedanmark.dk. Hvis du sender følsomme eller fortrolige oplysninger til os, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på borger.dk eller virk.dk Christian G. Holm Studentermedhjælper Banedanmark Arealer & Forvaltningsmyndighed Godsbanevej 2 4100 Ringsted  cghl@bane.dk www.banedanmark.dk     
Læs høringssvar fra Banedanmark
Indsendt af:
Kent Johansen
Dato: 26. januar 2021
Svarnummer:
1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg vil  opfordre Københavns Kommune til at droppe planerne om en tredie institution på Saxtorphsvej. Området er allerde mere end mættet med hensyn til trafik og bebyggelse. Den sidste grønne plet i området vil forsvinde, hvis der bygges på det foreslåede sted, hvilket betyder, at børnene i området ikke vil have adgang til ubebyggede legesteder. Trafikken i området er også allerede på et niveau, som giver væsenlig gene for naboerne til de eksisterende institutioner. Jeg er helt indforstået med, at Københavns Kommune har et ansvar for at have pasningskapacitet til befolkningens børn, og at tilflytningen til kommunen giver et pres på de eksisterende institutioner. Jeg vil dog understrege, at det ikke er i den planlagte institutions nærområde, at der har været tilvækst i befolkningsantallet over de sidste år, men derimod i de nyudviklede områder, bla. Grønttorvet, Valby Have og mange andre områder i nærheden af Toftegårds Plads. Det må være rimeligt, at kommunen indtænker forøget søgning til børnepasning og skole, når der gives tilladelse til etablering af så store boligmasser, og at disse skal placeres i nærområdet for det nyopførte. Når Københavns Kommune indrager pladsen på Saxtophsvej til institutionsbyggeri, er det et resultat af mangelfuld byplanlægning, da en ny institution bør placeres i de områder, som har haft en stor tilflytning og hvor der er et behov for den forøgede pasningskapacitet. Jeg synes ikke, det er rimeligt at beboerne omkring Saxtorpsvej skal bøde for en mangelfuld byplanlægning, og jeg opfordrer Københavns Kommune til at finde en mere relevant placering af byggeriet i nærheden af de steder, hvor pasningsbehover er, og hvor der er bedre trafikale omstændigheder. En sådan placering vil ikke kun være i vores - beboerene i Saxtorphsvej området - interesse, men også i  beboerne i de nye byområders interesse, da de får en institution i deres nærområde.  Jeg håber på kommunens vilje til at genoverveje sagen.
Læs høringssvar fra Kent Johansen

Sider