Høringssvar vedrørende Saxtorphsvej II - lokalplan 605

Oprettet: 24. februar 2021
Svarnummer:
19

Indsendt af

Grethe Bohmann Zinck

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Så skete det igen. Teknik og Miljø-forvaltningen nedlægger igen grønne områder.

Nu er Lokalplanen for Daginstitution på Saxtorphsvej igen på dagsorden. Der er frist for høring

den 16. marts 2021.

Med online borgermøde den 24. februar.

Med de nye dyre boligbyggerier er der ikke indtænkt institutioner. Det kommer åbenbart som en overraskelse for Borgerrepræsentationen, at når der bygges boliger, vil der sikkert flytte unge familier ind, der får børn. På FL. Smidt grunden er der bygget boliger, uden indtænkning af dagsinstitution.

Grønttorvet er der indtænkt  en nybygget daginstitution med 44 vuggestuepladser og 132 børnehavepladser.

Så selvfølgelig mangler der institutionspladser.

Men, da man i Teknik og Miljø-forvaltningen med en ”grøn” borgmester(enhedsliste), tillod boligbyggeri skulle man tro, at man tog højde for både grønne områder og institutioner til børnefamilier.

Nej det glemte man, så derfor tager de nu igen et område, fra borgerne, som er rekreativt og til gavn for de omkringboende ved Saxtorphsvej.

 Her spilles dagligt bold, og folk kan mødes på grønne arealer (i disse tider med afstand) og få en snak.  Det har altid været nødvendigt med grønne kiler, hvor børn kan lege og de voksne mødes.

Dette er nu endnu mere nødvendigt, da vi ikke  kan være inden døre for at mødes – men må være udendørs.

Det vil der også fremover være behov for, fordi der nu skabes en ny kultur med kreativitet udendørs.

Igen viser det, at kun et Byråd i en storby som København med 600.000 borgere er for lidt.

Ingen på Rådhuset ved, hvad der foregår i alle bydele.

De folkevalgte borgerrepræsentanter skal vide, hvad der foregår.

De skal repræsentere borgerne og deres ønsker. Og det gør de ikke.

Vi har godt nok lokaludvalg i bydelene – men de er ikke valgt af borgerne. De er alle udpeget af partier eller foreninger.  Lokaludvalget kan kun høres – men har ikke medbestemmelse. Derfor skal der være byråd i bydelene med valgte borgere fra hver bydel.

Der er høringer, hvor der ikke lyttes.

Nu er der  borgermøde om Saxtorpsvej   – nu online – dvs. at ikke alle kan deltage i et borgermøde. Flere  af borgerne er IKKE online.

Altså bør dette borgermøde udsættes til, at vi kan forsamles igen, så alle borgere kan deltage i borgermøde.

Nu deltog jeg i borgermødet den 24. februar online.

Desværre deltog ingen politikere, som er de bestemmende på det område. Det var administrativt personale, som kunne fremlægge, hvad der er foreslået af lokalplan på området - men ikke svare andet end at" det er der nogen, der har bestemt". 

 

 Grethe Zinck

Byrådslisten Valby